Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3051 - 3060 af 3780

NYT: Lidt flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

29. maj 2015, Ved udgangen af 2014 havde lønmodtagerorganisationerne registreret 1.807.000 medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 7.000 medlemmer eller 0,4 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC på 2,7 pct. og Ledernes Hovedorganisation på 3,2 pct., mens organisationer uden for hovedorganisationerne havde en fremgang på 7,9 pct. LO og FTF har haft et fald i medlemstal på hhv. 2,7 pct. og 0,3 pct. i forhold til det foregående år., Størst stigning udenfor hovedorganisationerne, Fra udgangen af 2013 til udgangen af 2014 er der sket en stigning i antallet af medlemmer i organisationer udenfor hovedorganisationerne. Det skyldes især en fremgang af medlemmer i 2B-Bedst og billigst, ASE Lønmodtagere og Business Danmark. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31. december, , 2013, 2014, , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder, , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 799, 546, 51,4, 1, 806, 982, 51,0, LO, 866, 950, 49,5, 843, 946, 49,7, FTF, 345, 301, 69,2, 344, 392, 69,4, AC, 1, 203, 449, 49,0, 208, 915, 46,6, Ledernes Hovedorganisation, 96, 503, 28,7, 99, 568, 29,4, Uden for hovedorganisationerne , 287, 343, 41,0, 310, 161, 44,2, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i , Statistikbanken, ., Stort set uændret antal kvindelige medlemmer, 51,0 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet er kvinder. Efter en svag stigning i de foregående år er der fra 2013 til 2014 sket et svagt fald i kvindernes andel., Ledernes Hovedorganisation har haft en generel medlemstilgang siden 2007 - især af kvinder. Kvindernes andel er steget fra 21,9 pct. i 2007 til 29,4 pct. i dag. FTF har den største andel af kvindelige medlemmer på 69,4 pct., Databrud - pas på med sammenligninger over tid, Danmarks Statistik har bedt lønmodtagerorganisationerne om at indberette antallet af medlemmer, der er lønmodtagere, og som har arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder, at medlemstallet skal opgøres eksklusive studerende, selvstændige, efterlønsmodtagere og pensionister. , I , Statistikbanken, ligger de detaljerede tal for hvert år tilbage til 31. december 2007. Sammenligninger skal dog tages med det forbehold, at organisationerne kan have problemer med at udskille medlemmer, der ikke har arbejdsmarkedstilknytning. , Sammenligninger over tid af medlemstallet i hovedorganisationerne påvirkes i sagens natur også af, at enkelte forbund skifter hovedorganisation. Ændringer i hovedorganisationernes medlemsforbund fremgår af den detaljerede opgørelse i Statistikbanken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret opgørelsestidspunkt og revision af ældre tal, Med denne offentliggørelse er referencedatoen ændret fra 1. januar i et år, til 31. december året før. Det skyldes at organisationerne i praksis opgør deres medlemstal på den sidste dag i året., Endvidere er tallene i denne offentliggørelse revideret tilbage til 2007. Brancheforeningen , Trafik og jernbane, er en brancheforening under HK og har fejlagtigt været talt med både under organisationer udenfor hovedorganisationerne og under HK. Den grønlandske fagforening Attorfillit Kattuffiat, som er under FTF, er taget ud af statistikken, da denne er en opgørelse af danske lønmodtagerorganisationers medlemstal., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2014, 29. maj 2015 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19271

NYT: Især 20-39-årige flytter fra Østdanmark til Skåne

13. april 2023, 20-39-årige fylder mest i flyttestatistikken for Øresundsregionen. Af dem, der i 2022 flyttede fra Østdanmark til Skåne, var 58 pct. i aldersgruppen 20-39 år. Blandt dem, der flyttede den modsatte vej, var 51 pct. i samme aldersgruppe. Derimod var der i aldersgruppen 0-19 år flere, der flyttede fra Skåne til Østdanmark (22 pct.) end fra Østdanmark til Skåne (15 pct.). For begge flytteretninger var andelen af personer på 40 år eller ældre til gengæld den samme (27 pct.). Overordnet set har antallet, der flytter mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen, været stabilt over de seneste otte år. I 2022 flyttede 1.397 personer fra Østdanmark til Skåne, mens 1.862 personer flyttede i modsatte retning. Flyttestrømmen går dermed fortsat i retning mod Danmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, De 20-39-årige, der flytter til Skåne, er oftere kvinder og født i Danmark, De 20-39-årige, der flyttede fra Østdanmark til Skåne, er oftere kvinder og oftere født i Danmark sammenlignet med de ældre aldersgrupper, der flytter til Skåne. Således var 52 pct. af de 20-39-årige, der flyttede til Skåne i 2022, kvinder. Til sammenligning var 33 pct. kvinder blandt aldersgrupperne fra 40 år og opefter., Af de 20-39-årige, der flyttede fra Østdanmark til Skåne, var 50 pct. født i Danmark, mens de resterende hhv. 16 og 34 pct. var født i Sverige og i øvrige lande. For personer på 40 år eller ældre var 37 pct. født i Danmark, mens hhv. 16 og 47 pct. var født i Sverige og øvrige lande., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, 20-39-årige flytter oftere mellem de store byer i Øresundsregionen, For alle aldersgrupper sker langt størstedelen af alle flytninger inden for Øresundsregionen mellem København og Malmø. Tendensen er tydeligst for personer i aldersgruppen 20-39 år, der flytter fra Østdanmark til Skåne, idet 48 pct. af flytningerne var fra Københavns Kommune i 2022. Blandt dem på 40 år eller ældre, der flyttede til Skåne, boede 35 pct. i Københavns Kommune før flytningen. , I Sverige slår de 20-39-årige tilflyttere sig ofte ned i og omkring universitetsbyerne Malmø og Lund. Af aldersgruppens flytninger til Skåne i 2022 havde 68 pct. Malmø som tilflytningskommune. Malmø var ligeledes destination for 52 pct. af de ældre aldersgruppers flytninger til Skåne. Næstmest populære tilflytningskommune blandt de 20-39-årige var Lund, hvor 6 pct. flyttede til, mens kun 1 pct. af dem over 40 år flyttede hertil., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2022, 13. april 2023 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2024, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45710

NYT: Næsten uændrede flytninger trods COVID-19

15. april 2021, Knap 7.000 personer flyttede over Øresund i 2020. Dette slutter sig til normalen for antallet af flytninger mellem Sverige og Danmark, der med kun få udsving siden 2014 har ligget konstant på ca. 7.000 om året. Medens flere personer valgte at flytte fra Sverige til Danmark i 2020 sammenlignet med de forudgående år, valgte færre personer at flytte den modsatte vej fra Danmark til Sverige. Samlet set var der tale om et nettooverskud på 827 personer, der flyttede fra Sverige mod Danmark i 2020., Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Halvdelen af flytningerne sker inden for Øresundsregionen, Næsten halvdelen af de personer der flyttede over Øresund i 2020, flyttede inden for Øresundsregionen. 1.824 personer flyttede fra Skåne (den svenske del af Øresund) til Østdanmark (den danske del af Øresund), medens 1.433 personer flyttede den modsatte vej fra Østdanmark til Skåne. Om end det samlede antal flytninger fra Danmark til Sverige var faldende i 2020, var antallet af flytninger fra den danske del af Øresund til den svenske del af Øresund svagt stigende, hvorfor den generelle udvikling, alt andet lige, er drevet af, at færre personer flytter fra Danmark til det øvrige Sverige., Flytninger mellem Danmark og Sverige, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen, , , , , , , , Fra Østdanmark til Skåne, 1, 334, 1, 322, 1, 419, 1, 386, 1, 522, 1, 407, 1, 433, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 326, 1, 950, 2, 041, 2, 129, 1, 870, 1, 765, 1, 824, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige, , , , , , , , Fra Danmark til Sverige, 3, 056, 3, 033, 3, 289, 3, 246, 3, 309, 3, 228, 3, 086, Fra Sverige til Danmark, 4, 183, 3, 734, 3, 979, 4, 083, 3, 813, 3, 784, 3, 913, Anm.: Den danske del af Øresundsregionen udgøres af Danmark øst for Storebælt og kaldes her Østdanmark. Den svenske del af Øresundsregionen udgøres af Skåne Län. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Mænd flytter hyppigere over Øresund, Flere mænd end kvinder tager turen over Øresund og flytter mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen i 2020. Dette afspejler en generel tendens, der har gjort sig gældende siden statistikkens begyndelse i 1998. Op igennem 00'erne blev ca. tre ud af fem flytninger inden for Øresundsregionen foretaget af mænd. Siden 2014 er forskellen mellem antallet af hhv. kvinder og mænd, der flytter inden for Øresundsregionen, dog mindsket markant. 1.765 mænd flyttede inden for Øresundsregionen i 2020, medens 1.492 kvinder tog turen og flyttede over på den anden side af Øresundsregionen. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Flest unge kvinder tager turen over Øresund, Kvinderne, der flytter på tværs af Øresundsregionen, er i gennemsnit yngre end mændene. 36 pct. af kvinderne, altså mere end hver tredje, der flyttede mellem Østdanmark og Skåne i 2020, var mellem 20-29 år. Dette gjaldt for 25 pct. af mændene. Størstedelen af mændene, der tager turen over Øresund for at etablere sig i nabolandet, er mellem 30-39 år. Herefter er der en faldende tendens blandt begge køn, således at jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for at flytte mellem de to landsdele. Desuden er der relativt mange børn i aldersgruppen 0-9 år, der flytter på tværs af Øresundsregionen, medens relativt få teenager og store børn i aldersgruppen 10-19 år gør det samme. Det kan tyde på, at der er en større tilbøjelighed til at flytte blandt småbørnsfamilier sammenlignet med familier med større børn. , Kilde: , www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2020, 15. april 2021 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2022, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32637

NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25769

NYT: Forældreindkomst vigtig for børns uddannelse

2. maj 2017, Jo højere indkomst- og uddannelsesniveau blandt forældrene, desto større sandsynlighed er der for, at børnene tager en videregående uddannelse. I 2016 var 33 pct. af de 25-årige med forældre, hvor indkomsten var under 300.000 kr. enten i gang med en videregående uddannelse eller havde afsluttet den. Dette er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2006. Til sammenligning er andelen af de 25-årige, hvor forældrenes indkomst var mere end 900.000 kr. mere end dobbelt så stor, idet 76 pct. enten var i gang med eller havde gennemført deres videregående uddannelse. I 2006 var det tilsvarende tal 68 pct. I 2016 var spændet mellem 25-årige med igangværende eller gennemført videregående uddannelse fra højeste og laveste indkomstgruppe 43 procentpoint, hvilket er et fald fra 45 procentpoint i 2006., Forældres uddannelsesniveau også faktor for børns uddannelsesvalg, I 2016 var 25 pct. af de 25-årige med forældre med grundskole som højeste uddannelse i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse. Det samme gjaldt for 88 pct. af de 25-årige med forældre med en ph.d.-grad som højeste uddannelse. Begge grupper er steget lidt over 6 procentpoint i perioden fra 2006 til 2016. Gruppen af 25-årige med forældre med kort videregående uddannelse har den højeste stigning på 11 procentpoint i samme periode. Den er steget fra 46 pct. i 2006 med fuldført videregående uddannelse til 57 pct. i 2016. Der er en forskel på 63 procentpoint mellem 25-årige, hvor forældrene har grundskole som højeste uddannelse, og hvor forældrene har en ph.d.-grad som højeste uddannelse både i 2006 og i 2016. , Flere gennemfører en videregående uddannelse, I alle aldersgrupper er der fra 2006 til 2016 sket en stigning i andelen, der fuldfører en videregående uddannelse. Den største stigning ses blandt de 25-årige, idet andelen, der har fuldført, er steget med 14 procentpoint, således at 33 pct. af årgangen i 2016 havde fuldført en videregående uddannelse. De 30-årige er gået fra 35 pct. af årgangen i 2006 til 44 pct. i 2016, mens de 35-årige er gået fra 34. pct. i 2006 til 44 pct. i 2016. For de to grupper har udviklingen været meget ens med en stigning på hhv. 9 og 10 procentpoint. , Uddannelsesforskellene mellem kønnene øges, I 2006 var forskellen på andelen af 25-årige mænd og kvinder, der har fuldført en videregående uddannelse på 9 procentpoint. I 2016 var denne forskel vokset til 15 procentpoint. I 2016 havde 41 pct. af de 25-årige kvinder gennemført en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 26 pct. af mændene. Samlet set er andelen af 25-årige med en fuldført videregående uddannelse bag sig steget fra 20 pct. i 2006 til 33 pct. i 2016., Fuldførte videregående uddannelser 2015/2016, 2. maj 2017 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24111

NYT: Velhaverkommuner fører an i uddannelsesræset

1. maj 2018, Andelen af 30-35-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse, var på 38 pct. i 2017, hvilket er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2007. Samtidig har andelen, der enten er i gang med (3 pct.) eller har afbrudt (5 pct.) deres videregående uddannelse, været helt stabil. Der er dog store variationer i andelen med en videregående uddannelse, når man ser på, hvor de 30-35-årige gik i grundskole som unge. I den absolutte top ligger folk, der gik i grundskole i Gentofte, hvoraf 75 pct. har fuldført en videregående uddannelse. Herefter følger Allerød med 65 pct. og Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg med 61 pct. I den anden ende af skalaen ligger Brøndby og Glostrup med 7 pct., der har taget en videregående uddannelse og Stevns, Samsø, Langeland og Ærø med 12 pct., Forældres indkomst vigtig for børns valg af uddannelse, Den store geografiske variation kan blandt andet forklares med forældrenes baggrund. Jo højere indkomst- og uddannelsesniveau forældrene har, når børnene går i skole, desto større sandsynlighed er der for, at børnene tager en videregående uddannelse. I 2017 havde 26 pct. af de 30-årige, der havde forældre med en indkomst under 300.000 kr. i grundskoletiden, fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning var andelen af de 30-årige, der havde forældre med en indkomst over 900.000 kr., næsten tre gange så stor, idet 72 pct. havde gennemført en videregående uddannelse. I 2017 var spændet mellem 30-årige med gennemført videregående uddannelse fra højeste og laveste indkomstgruppe 47 procentpoint, hvilket er en forøgelse siden 2007, hvor forskellen var 43 procentpoint. Gruppen med forældre med laveste indkomstniveau steg kun 7 procentpoint, mens gruppen med forældre med højeste indkomstniveau steg 11 procentpoint i perioden 2007 til 2017. , Både kvinder og mænd satser i stigende grad på universitetsuddannelser, Der er relativ stor forskel på, hvor stor en andel af de 30-årige kvinder og mænd, der har taget en videregående uddannelse, og hvor meget den steg fra 2007 til 2017. I 2017 havde 46 pct. af de 30-årige kvinder taget en videregående uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end i 2007. Det samme gjaldt for 32 pct. af mændene, hvor andelen steg med 4 procentpoint. Den voksende andel af 30-årige med gennemført videregående uddannelse skyldes især, at langt flere vælger at tage en universitetsuddannelse. Blandt kvinderne er andelen, der har taget en kort eller mellemlang uddannelse stabil, mens kun andelen, der har gennemført en bachelor eller lang videregående uddannelse (kandidatgrad), er steget. For de 30-årige mænd steg både andelene med en mellemlang uddannelse og en universitetsuddannelse, mens andelen med en kort videregående uddannelse faldt. , Fuldførte videregående uddannelser 2016/2017, 1. maj 2018 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26823

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Flest udlands-folkepensionister i Sverige

18. april 2016, Der er flest modtagere af dansk folkepension uden for Danmark i nabolandene Sverige, Tyskland og Norge. I Sverige udgør de 12.800, i Tyskland 6.200 og i Norge 6.000. Langt størstedelen af modtagerne i disse tre lande er rejst ud i en tidlig alder. Tre fjerdele har opholdt sig mindre end 20 år i Danmark, efter de er fyldt 15 år. Det samme gør sig gældende for pensionister i Australien og Canada. Modsat er 40 pct. af pensionisterne i Spanien og Frankrig først rejst ud, efter de er blevet folkepensionister. Der er i alt 46.900 modtagere af dansk folkepension med bopæl i udlandet - svarende til 4 pct. af alle folkepensionister. I 2007 var antallet 27.000. For at modtage folkepension kræves dansk indfødsret, eller ophold mindst ti år i Danmark, eller statsborgerskab fra EØS-lande eller lande Danmark har indgået overenskomst med - minimumskrav for alle er mindst tre års ophold i Danmark., 1,1 mio. folkepensionister, I dag er der 1.098.000 modtagere af folkepension, mens der var 851.000 i 2007. 63.500 af de nuværende pensionister er brøkpensionister, hvilket betyder, at de har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark mellem deres 15 års fødselsdag og folkepensionsalderen. Af brøkpensionisterne havde 38.500 bopæl i udlandet og 25.000 bopæl i Danmark. Brøken refererer til antallet af optjeningsår, og deres pension reduceres med forholdet mellem de manglende optjeningsår og 40., Ændring i lov om førtidspension har givet færre førtidspensionister, Ændring i loven om førtidspension fra januar 2013 har givet et stort fald i antallet af nye førtidspensionister og dermed et fald i det samlede antal førtidspensionister. Fra 2013 til 2016 er antallet af førtidspensionister faldet fra 243.000 til 217.000. Fra 2007 til 2013 lå antallet mellem 241.000 og 246.000. Af de 216.800 førtidspensionister i 2016 er 100.100 mænd og 116.700 kvinder., Flere folkepensionister får ældrecheck, Fra 2014 til 2015 er antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck steget med 2.000 til 267.000. I 2007 var antallet 203.000. I 2015 var ældrechecken i gennemsnit på 14.500 kr. (maksimalt 16.400 kr.). Checken udbetales en gang om året., Færre får varmehjælp, Fra 2014 til 2015 faldt antallet af helårs folke- og førtidspensionister, der modtog varmehjælp, med 5.000 til 145.000. I 2007 fik 169.000 pensionister hjælp til varmeregningen. I 2015 var varmehjælpen i gennemsnit på 3.200 kr. (maksimalt 11.748 kr. for enlige og 9.648 kr. for personer i parforhold)., Mandlige folkepensionister i parforhold har højest privatpension, Højere privatpension og løn giver mænd under 69 år i parforhold den højeste samlede A-indkomt på 19.400 kr. Heraf udgør privatpensionen 9.000 kr. Modsat har kvinder over 74 år i parforhold den mindste samlede A-indkomst på 11.600 kr. Heraf udgør privatpensionen 3.300 kr. Folkepensionister i parforhold kan højest få 9.199 kr. i folkepension pr. måned. For enlige er beløbet 12.642 kr. Folkepensionens størrelse afhænger af anden indkomst., Folke- og førtidspension 2016, 18. april 2016 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21542

NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

14. maj 2025, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2020, , 2021, , 2022, , 2023, , 2024, , Ændring, 2023-2024, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2024, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51240

NYT: Flere folkepensionister i 2024

16. april 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Folke- og førtidspension 2025, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51088

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation