Søgeresultat

AKU410A: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob

arbejdstid, alder og køn
2008-2024 (Timer)

https://www.statistikbanken.dk/AKU410A

Statistikbanktabel

NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, 28. februar 2025, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2024, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51090

NYT: Familierne har en formue på 1,7 mio. kr.

27. januar 2016, Ændret 29. september 2016 kl. 09:07, Ved offentliggørelsen var den gennemsnitlige finansielle formue pr. familie i alt ved en fejl opgjort til 459.000 kr. Tallet skulle have været 385.000 kr. Fejlen har også indflydelse på opgørelsen af den gennemsnitlige formue og nettoformue. Alle rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2014 en nettoformue på 1,7 mio. kr. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem familierne. For at belyse, sammenhængen mellem indkomst og formue er landets familier sorteret efter størrelsen af deres indkomst efter skat. Indkomsten er dog korrigeret for familiestørrelse og fordeling af voksne og børn. Den femtedel, der havde den laveste indkomst, havde en nettoformue på knap 300.000 kr., mens familierne med den højeste indkomst havde en gennemsnitlig nettoformue på , 4,5, mio. kr. Tallene stammer fra en helt ny formue- og gældsstatistik., Nettoformue, formue og gæld, Nettoformuen opgøres som familiens positive formue, herunder pensionsformue, fratrukket gælden. De familier, der har en højere indkomst, har i gennemsnit samtidig en højere formue og især en højere nettoformue. Den gennemsnitlige gæld er også højere i grupperne med en høj indkomst, men forskellen er mindre end for den positive formue. Disse og mange andre oplysninger fremgår af Danmarks Statistiks nye familiefordelte formue- og gældsstatistik. Flere tabeller findes i statistikbanken.dk på , www.dst.dk/stattabel/1988, ., Både formue og gæld vokser med indkomsten, Når både formue og gæld vokser med indkomsten, hænger det bl.a. sammen med, at familier med en større indkomst i højere grad bor i ejerbolig. Ejer man fast ejendom, så har man typisk en væsentlig formue i ejerboligen, men samtidig som regel også en betydelig gæld til kreditforeningerne. Det bemærkes dog, at når det gælder udviklingen mellem de to laveste indkomstgrupper, så vokser formuen som 'normalt', men gælden falder fra 382.000 til 307.000 kr. En mulig forklaring kan være, at nogle i 1. femtedel pludselig er havnet der pga. et større indkomstfald, men ikke har omlagt lån mv. Det kan fx være selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte kan have en ret svingende indkomst fra år til år. Samtidig er der i den næstlaveste indkomstgruppe mange pensionister, der måske har betalt deres ejerbolig ud, så den gennemsnitlige gæld er blevet mindre. , Forskelle inden for indkomstgrupperne, Gennemsnitstal kan være nyttige, men de skjuler forskellene i de forskellige undergrupper. 13 pct. af alle familier havde en større gæld end formue. I gruppen med lavest indkomst havde , 28, pct. nettogæld, mens der omvendt blandt den femtedel, der tjente mest, kun var 4 pct., der havde mere gæld end formue., Samlet nettoformue: , 4.825, mia. kr., Den samlede nettoformue, der indgår i denne statistik, var på over , 4.825, mia. kr. På den positive side havde familierne 3.741 mia. i form af værdi af fast ejendom, 1.323 mia. kr. i indeståender i pengeinstitutioner, værdipapirer mv., , 1.109, mia. kr. i pensionsformuer og 85 mia. kr. i form af selvstændiges indestående under virksomhedsordningen. Men samtidig havde familierne lån i den faste ejendom på 1.851 mia. kr. og andre lån på 634 mia. kr., Fordeling på familietyper, Den nye statistik kan fordeles efter en lang række baggrundsoplysninger, fx indkomst, socioøkonomisk gruppe, boligforhold osv. I denne artikel er det valgt at fokusere på familietypen. Den familietype, der har den største nettoformue, er par-familier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype har ofte egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån., Familiefordelt formue og gæld. 2014,  , Netto-, formue, 1=2-7, Formue, i alt, 2=3+4+5+6, Reale , aktiver, , dvs. , ejerbolig, mv., 3, Finansiel formue i penge-institutter, værdipapirer mv., 4, Pensions-, formuer, 5, Indestående under virksomheds-, ordning, 6, Gæld , i alt, 7=8+9, Prioritets-gæld, 8, Andre lån, (penge-, institutter,, kontokort, mv.), 9,  , gennemsnit pr. familie i tusinde kr., Familier i alt, 1, 674, 2536, 1, 298, 385, 824, 29, 862, 642, 220, Enlig uden børn, under 30 år, 106, 198, 116, 57, 25, 0, 92, 41, 50, Enlig uden børn, mellem 30-59 år, 745, 1, 214, 617, 173, 412, 13, 469, 309, 160, Enlig uden børn, over 59 år, 1, 641, 1, 959, 887, 493, 567, 12, 318, 225, 93, Enlig med børn, 539, 1, 071, 586, 153, 324, 8, 532, 352, 180, 2 voksne, hovedperson under 30 år, 241, 631, 412, 133, 84, 1, 390, 233, 157, 2 voksne, hovedperson 30 - 59 år, 2, 166, 3, 525, 1, 781, 376, 1, 322, 47, 1, 358, 1, 018, 340, 2 voksne, hovedperson over 59 år, 4, 167, 5, 195, 2, 277, 891, 1, 961, 65, 1, 028, 786, 242, 2 voksne med børn, 1, 413, 3, 265, 2, 081, 318, 826, 40, 1, 851, 1, 436, 415, Familier med mindst 3 voksne, 2, 814, 4, 916, 2, 745, 495, 1, 594, 82, 2, 102, 1, 626, 476, Formue og gæld 2014, 27. januar 2016 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24034

NYT: COVID-19 ramte passagertrafikken hårdt

12. maj 2021, I 2020 var der et markant fald i antallet af færgepassagerer gennem de danske havne. Der var 30,9 mio. passagerer i havnene, hvilket var et fald på 29 pct. i forhold til 2019. hvor der var 43,8 mio. passagerer. Faldet er i alt overvejende grad sket på udenlandsruterne på grund af rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Godsmængderne igennem havnene er også faldet fra 93,7 mio. ton til 91,3 mio. ton i 2020. Faldet på 2,6 pct. er en fortsættelse af et tilsvarende fald året før. I 2020 var der ingen anløb af krydstogtskibe i danske havne med passagerer, der gik i land. I 2019 havde der været 529 krydstogtskibe i danske havne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Færgeruterne til de danske småøer havde et godt år, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, fik en fremgang i passagertallet i 2020 på 6 pct. og transporterede 5,5 mio. passagerer. Ø-færgerne har ikke haft flere passagerer i mindst de seneste 20 år. , Fremgangen kommer efter en stagnation i 2019 efter en række år med fremgang. Der blev af et par omgange indført særlige tilskudsordninger til ø-færgerne i 2020 i forbindelse med COVID-19-hjælpepakkerne, ligesom restriktionerne gav mere national turisme. Begge dele har formentlig bidraget til det gode resultat for ø-færgerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Kun lille nedgang på indenlandske færgeruter, Samlet set havde de indenlandske færgeruter en nedgang i passagertallet i 2020 på 7 pct., mens de udenlandske ruter havde et fald på 53 pct., Mængden af færgegods faldt med 3 pct. på de indenlandske ruter, mens det faldt 4 pct. på de udenlandske., Godstransporten med fragtskibe kun faldet en smule, I modsætning til passagertransporten var der kun et mindre fald i godstransporten med fragtskibe på 1 pct. i 2020 i forhold til 2019., I fragten til og fra udlandet var der et fald på 3 pct. i den indkommende godsmængde, mens der var en stigning på 3 pct. i den udgående godsmængde. I alt blev der fragtet 54,8 mio. ton gods til og fra udlandet i 2020 over de danske havne., Den største danske godshavn, som opererer under ét navn, målt på mængden af gods er Aarhus havn med 8,9 mio. ton gods i 2020. Hvis de fire enkelthavne i Kalundborg regnes sammen, ville Kalundborg dog være den største med 10,6 mio. ton. Den anden største havn er Rødby Færgehavn., Hurtige indikatorer for aktiviteten i havnene, Den officielle statistik for søfarten publiceres kvartalsvis, men Danmarks Statistik udarbejder også en eksperimentel statistik over aktiviteten i havnene, som publiceres månedlig i , www.statistikbanken.dk/ais1, . I øjeblikket måles anløb, men der arbejdes på at udvide den yderligere. Den eksperimentelle statistik er baseret på skibspositionsdata (AIS) indsamlet af Søfartsstyrelsen., Der publiceres også en eksperimentel indikator for daglige antal skibe i havnene, som offentliggøres hver uge i , www.statistikbanken.dk/aisdag, ., Passager- og færgefart i danske havne,  , 2016,  , 2017,  , 2018,  , 2019,  , 2016,  , Ændring, 2019-2020,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 999, 32, 227, 32, 512, 32, 729, 20, 572, -37,1, Udenrigsruter, 22, 221, 22, 029, 21, 660, 21, 688, 10, 286, -52,6, Indenrigsruter, 9, 778, 10, 198, 10, 852, 11, 041, 10, 286, -6,8, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Samlet godsomsætning efter vareart. 2020,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 44, 136, 10, 584, 30, 056, 6, 495, 91, 271, 100, Flydende bulk , 12, 901, 1, 943, 7, 703, 1, 807, 24, 354, 27, Fast bulk , 12, 705, 6, 208, 6, 019, 2, 151, 27, 083, 30, Stykgods, 18, 532, 2, 432, 16, 335, 2, 536, 39, 835, 44, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2020, 12. maj 2021 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32793

Arealopgørelser

Hvor stort er Danmarks areal? Hvad er Danmarks mindste og største kommune? Hvor stor en andel af Danmark er dækket af landbrug og skov?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/areal/arealopgoerelser

Emneside

NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

7. marts 2025, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50948

NYT: Langtidsledigheden er faldet støt

1. juni 2016, Siden første kvartal 2012 er både ledigheden og langtidsledigheden faldet støt. Langtidsledigheden er faldet lidt mere end den samlede ledighed. I første kvartal udgjorde langtidsledigheden 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 47.000 personer. Dette er et fald på 17.000 personer siden første kvartal 2012. I denne periode er den samlede ledighedsprocent faldet fra 8,2 til 6,5, hvilket svarer til et fald på 45.000 personer til 189.000. Langtidsledige er defineret som AKU-ledige, der har søgt job i mindst et år., Lavere langtidsledighed i næsten alle aldersgrupper, I første kvartal var langtidsledigheden på et lavere niveau end i første kvartal 2012 for alle aldersgrupper bortset fra de 25-34-årige. I denne gruppe var langtidsledigheden på samme niveau i de to perioder. Der har været markante fald på 6.000 personer i langtidsledigheden for både aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fra første kvartal 2012 til første kvartal 2016. Både for den yngste og den ældste aldersgruppe var langtidsledigheden 2.000 lavere i første kvartal i år end fire år tidligere. For de 15-24-årige var langtidsledigheden dermed nede på 4.000 personer, mens der i de øvrige aldersgrupper var mellem 10.000 og 12.000 langtidsledige i første kvartal., Flere langtidsledige mænd end kvinder, I første kvartal var der ifølge arbejdskraftundersøgelsen 25.000 langtidsledige mænd og 21.000 langtidsledige kvinder. Det svarer til en kønsfordeling på 54 pct. mænd og 46 pct. kvinder. I første kvartal 2012 var den samlede langtidsledighed størst i perioden. Der var 64.000 langtidsledige og lige mange mænd og kvinder., Antal AKU-langtidsledige fordelt på alder og køn. 15-64-årige. 1. kvt.,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , 1.000 personer, Langtidsledige i alt, 64, 55, 60, 52, 47, Alder,  ,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 1, 6, 5, 7, 4, 4, 25-34 år, 10, 13, 12, 15, 10, 35-44 år, 18, 10, 14, 11, 12, 45-54 år, 16, 15, 17, 14, 10, 55-64 år, 14, 11, 10, 10, 12, Køn,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 32, 25, 29, 28, 25, Kvinder, 32, 30, 30, 25, 21, 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2016, 1. juni 2016 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21001

NYT: Dansk ledighed er lavest blandt nordiske EU-lande

19. oktober 2016, I andet kvartal 2016 udgjorde AKU-ledigheden 6,1 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under både Sverige, der har en ledighed på 7,7 pct. og Finland, der har en ledighed på 10,2 pct. Blandt samtlige EU-medlemslande havde Tjekkiet den laveste ledighed på 4,0 pct., mens Grækenland havde den højeste på 23,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey., Større ledighed blandt kvinder end blandt mænd i Danmark, I andet kvartal 2016 var Danmark det eneste EU-land i Norden, som havde en større ledighed blandt kvinder end blandt mænd. Således var 6,4 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke ledig, mens der var 5,9 pct. af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledig. Den modsatte tendens var gældende i både Sverige og Finland. I Sverige var 8,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke ledig, mens der var 7,3 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke, der var ledig. I Finland gælder det, at 10,4 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledig, mens 10,0 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke var ledig., Større ledighed blandt kvinder end blandt mænd i EU generelt, Kønsfordelingen af ledigheden i Danmark svarer til fordelingen i EU-28, og det er de andre nordiske EU-lande, der afviger herfra. Således var 8,6 pct. af den mandlige arbejdsstyrke på tværs af EU-medlemslandene ledig, mens det samme gjaldt for 8,8 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2016, 19. oktober 2016 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22541

NYT: Arbejdstiden i Danmark er lav i forhold til EU

18. januar 2017, For fuldtidsbeskæftigede var den faktiske ugentlige arbejdstid i Danmark den tredje laveste blandt EU-medlemslandene i tredje kvartal 2016. Fuldtidsbeskæftigede i Danmark arbejdede i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet, der var på 41,0 timer om ugen, for de 28 medlemslande. Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer, der oplyste, at de arbejdede på fuld tid., Grækenland har markant højere arbejdstid end resten af EU, Kun i Frankrig arbejdede fuldtidsbeskæftigede nævneværdigt mindre end i Danmark med et gennemsnit på 39,2 timer om ugen. Grækenland adskilte sig markant fra de øvrige EU-lande og havde med en faktisk ugentlig arbejdstid på 44,0 timer det højeste gennemsnit. , Arbejdstiden er højere end overenskomsten for danske fuldtidsbeskæftigede, Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau. , Mænd arbejder mere end kvinder i alle EU-medlemslande, I samtlige EU-medlemslande var den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede højere for mænd end for kvinder i tredje kvartal 2016. I Danmark var forskellen 2,8 timer om ugen, hvilket var 0,2 timer mere end EU-gennemsnittet. I vores EU-nabolande var forskellen mindre - i Sverige var den 1,9 timer, og i Tyskland var den 2,3 timer ugentligt. Dette skyldes hovedsageligt, at fuldtidsbeskæftigede kvinder i nabolandene havde højere arbejdstid end danske kvinder. Forskellen var mindst i Bulgarien og Letland, hvor mænd arbejdede 0,7 timer mere end kvinder ugentligt, mens den var størst i Irland, hvor mænd arbejdede 5,1 timer mere end kvinder. I Grækenland havde både kvinder og mænd den højeste arbejdstid blandt EU-medlemslandene., Faktisk arbejdstid i EU, 15-64-årige fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. 3. kvt. 2016,  , Mænd, Kvinder , Forskel,  , timer, EU , 42,0, 39,4, 2,6, Irland, 42,6, 37,5, 5,1, Storbritannien, 42,8, 39,2, 3,6, Grækenland, 45,3, 41,9, 3,4, Belgien, 42,7, 39,5, 3,2, Finland, 41,1, 37,9, 3,2, Malta, 41,4, 38,4, 3,0, Italien, 41,6, 38,7, 2,9, Danmark, 40,6, 37,8, 2,8, Nederlandene, 42,6, 39,8, 2,8, Frankrig, 40,4, 37,6, 2,8, Tjekkiet, 40,9, 38,4, 2,5, Cypern, 43,1, 40,6, 2,5, Polen, 43,3, 40,8, 2,5, Østrig, 42,6, 40,2, 2,4, Portugal, 42,6, 40,2, 2,4, Tyskland, 42,3, 40,0, 2,3, Spanien, 41,9, 39,6, 2,3, Slovakiet, 40,3, 38,2, 2,1, Sverige, 41,0, 39,1, 1,9, Estland, 41,5, 39,8, 1,7, Luxembourg, 41,7, 40,0, 1,7, Slovenien, 41,7, 40,0, 1,7, Litauen , 40,9, 39,4, 1,5, Ungarn, 41,2, 39,7, 1,5, Rumænien, 41,1, 40,0, 1,1, Kroatien, 40,4, 39,5, 0,9, Letland, 41,0, 40,3, 0,7, Bulgarien, 40,9, 40,2, 0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2016, 18. januar 2017 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23040

NYT: Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob

9. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 var 693.000 personer ansat i deltidsjob, hvoraf 60.000 angav at de ikke kunne få et fuldtidsarbejde som årsag. Det svarer til, at 9 pct. af alle deltidsansatte er underbeskæftigede. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige unge under 20 år, er der 441.000 personer på deltid, hvoraf 56.000 ønsker fuldtidsarbejde og dermed er underbeskæftigede, svarende til 13 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU), ., Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Uddannelse og sygdom er hyppigste årsager til deltidsarbejde, Efter "andre årsager" er uddannelse og hhv. sygdom, handicap eller flexjob de hyppigst angivne årsager til at arbejde på deltid i fjerde kvartal 2021. Mænd angiver relativt oftere i forhold til kvinder, at de arbejder deltid både på grund af uddannelse og på grund af sygdom. Kønsforskellen i årsager til deltidsarbejde er særligt stor, når det kommer til uddannelse. Blandt mænd angav 43 pct., at de kombinerede arbejde med uddannelse som årsag til deltidsarbejde, mens det tilsvarende tal for kvinder var 29 pct., De 30-49-årige rapporterer oftere ufrivilligt deltidsarbejde, 10 pct. af de 30-49-årige deltidsansatte angav i fjerde kvartal 2021, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde. Dermed udgør de 30-49-årige den aldersgruppe, hvor relativt flest er ufrivilligt deltidsansatte. Forskellene i ufrivillig deltid mellem aldersgrupperne er dog beskeden. Blandt både de 20-29-årige og de 50-64-årige angiver 9 pct., at de er ufrivilligt deltidsansatte. Andelen er lavest blandt de 15-19-årige, hvor 4 pct. angiver, at de arbejder på deltid fordi de ikke kan få et fuldtidsjob., Offentlige ansatte er oftere ufrivilligt deltidsansatte, 11 pct. af ansatte i offentlige virksomheder og organisationer angav i fjerde kvartal 2021, at de ønskede et fuldtidsarbejde. Blandt ansatte i private virksomheder og organisationer angav 7 pct., at de ønskede et fuldtidsarbejde. , Årsager til deltidsbeskæftigelse blandt 15-64-årige,  , Kombinerer, arbejde, med, uddannelse, Passer, børn/familie,  , Sygdom, handicap,, flexjob,  , Kan ikke få, job på, fuldtid,  , Andre, årsager,  , Total,  ,  , 1.000 personer, Deltidsansatte i alt, 235, 15, 110, 60, 273, 693,  , pct., Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 43,1, …, 17,7, 8,4, 29,6, 100,0, Kvinder, 29,3, 2,6, 14,9, 8,9, 44,3, 100,0, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  , 15-19, 85,3, …, …, 4,1, 10,3, 100,0, 20-25, 60,4, …, 3,6, 9,3, 26,7, 100,0, 30-49, 6,6, 6,0, 22,4, 10,4, 54,7, 100,0, 50-64, …, …, 33,2, 9,2, 55,8, 100,0, Virksomheder og,  ,  ,  ,  ,  ,  , organisationer,  ,  ,  ,  ,  ,  , Privat, 42,3, 1,6, 15,2, 7,3, 33,6, 100,0, Offentlig, 17,3, 3,3, 17,4, 11,4, 50,7, 100,0, Anm.: Celler med færre end 4.000 vægtede observationer opgøres ikke, da den statistiske usikkerhed er for stor. 'Andre årsager' omfatter personer, der har angivet at årsagen til at de arbejder på deltid er andre familiemæssige årsager, andre personlige årsager (f.eks. at de ikke ønsker at arbejde fuldtid), samt andre uspecificerede årsager. , Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36305