Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3161 - 3170 af 3779

NYT: Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob

9. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 var 693.000 personer ansat i deltidsjob, hvoraf 60.000 angav at de ikke kunne få et fuldtidsarbejde som årsag. Det svarer til, at 9 pct. af alle deltidsansatte er underbeskæftigede. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige unge under 20 år, er der 441.000 personer på deltid, hvoraf 56.000 ønsker fuldtidsarbejde og dermed er underbeskæftigede, svarende til 13 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU), ., Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Uddannelse og sygdom er hyppigste årsager til deltidsarbejde, Efter "andre årsager" er uddannelse og hhv. sygdom, handicap eller flexjob de hyppigst angivne årsager til at arbejde på deltid i fjerde kvartal 2021. Mænd angiver relativt oftere i forhold til kvinder, at de arbejder deltid både på grund af uddannelse og på grund af sygdom. Kønsforskellen i årsager til deltidsarbejde er særligt stor, når det kommer til uddannelse. Blandt mænd angav 43 pct., at de kombinerede arbejde med uddannelse som årsag til deltidsarbejde, mens det tilsvarende tal for kvinder var 29 pct., De 30-49-årige rapporterer oftere ufrivilligt deltidsarbejde, 10 pct. af de 30-49-årige deltidsansatte angav i fjerde kvartal 2021, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde. Dermed udgør de 30-49-årige den aldersgruppe, hvor relativt flest er ufrivilligt deltidsansatte. Forskellene i ufrivillig deltid mellem aldersgrupperne er dog beskeden. Blandt både de 20-29-årige og de 50-64-årige angiver 9 pct., at de er ufrivilligt deltidsansatte. Andelen er lavest blandt de 15-19-årige, hvor 4 pct. angiver, at de arbejder på deltid fordi de ikke kan få et fuldtidsjob., Offentlige ansatte er oftere ufrivilligt deltidsansatte, 11 pct. af ansatte i offentlige virksomheder og organisationer angav i fjerde kvartal 2021, at de ønskede et fuldtidsarbejde. Blandt ansatte i private virksomheder og organisationer angav 7 pct., at de ønskede et fuldtidsarbejde. , Årsager til deltidsbeskæftigelse blandt 15-64-årige, , Kombinerer, arbejde, med, uddannelse, Passer, børn/familie, , Sygdom, handicap,, flexjob, , Kan ikke få, job på, fuldtid, , Andre, årsager, , Total, , , 1.000 personer, Deltidsansatte i alt, 235, 15, 110, 60, 273, 693, , pct., Køn, , , , , , , Mænd, 43,1, …, 17,7, 8,4, 29,6, 100,0, Kvinder, 29,3, 2,6, 14,9, 8,9, 44,3, 100,0, Alder, , , , , , , 15-19, 85,3, …, …, 4,1, 10,3, 100,0, 20-25, 60,4, …, 3,6, 9,3, 26,7, 100,0, 30-49, 6,6, 6,0, 22,4, 10,4, 54,7, 100,0, 50-64, …, …, 33,2, 9,2, 55,8, 100,0, Virksomheder og, , , , , , , organisationer, , , , , , , Privat, 42,3, 1,6, 15,2, 7,3, 33,6, 100,0, Offentlig, 17,3, 3,3, 17,4, 11,4, 50,7, 100,0, Anm.: Celler med færre end 4.000 vægtede observationer opgøres ikke, da den statistiske usikkerhed er for stor. 'Andre årsager' omfatter personer, der har angivet at årsagen til at de arbejder på deltid er andre familiemæssige årsager, andre personlige årsager (f.eks. at de ikke ønsker at arbejde fuldtid), samt andre uspecificerede årsager. , Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36305

NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige, , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27897

NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche, , 2020, 2021, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding, , , , , , , , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,, , , , , , , , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

NYT: Lav andel langtidsledige i Danmark

20. april 2016, Blandt samtlige 15-64-årige ledige i EU har 48,2 pct. i fjerde kvartal 2015 været uden arbejde i et år eller længere tid og er dermed ramt af langtidsledighed. Andelen af langtidsledige er meget forskellig i de 28 medlemslande. De laveste andele har Sverige med 21,7 pct. og Danmark med 27,8 pct., mens Grækenland med 74,2 pct. og Slovakiet med 62,7 pct. har EU's højeste andele af langtidsledige. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske Labour Force Survey., Mænd er oftere langtidsledige end kvinder, Fælles for de fleste EU-lande er, at langtidsledighed forekommer hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Den største kønsforskel har Irland, hvor 63,0 pct. af de ledige mænd er langtidsledige, mens det for kvindernes vedkommende drejer sig om 43,9 pct. Til sammenligning er 29,0 pct. af de ledige danske mænd langtidsledige, mens kvindernes andel udgør 26,6 pct. EU-gennemsnittet udgør 48,6 pct. for mændene og 47,8 pct. for kvinderne., Næsten hver femte i Grækenlands arbejdsstyrke er langtidsledig, Udover at se på langtidsledigheden i forhold til den samlede ledighed, kan langtidsledigheden også måles i forhold til hele arbejdsstyrken. For EU som helhed var 4,4 pct. af arbejdsstyrken langtidsledige i fjerde kvartal 2015. Grækenland havde den højeste andel, hvor 18,3 pct. af arbejdsstyrken var ramt af langtidsledighed. I Danmark var kun 1,6 pct. af arbejdsstyrken ramt af langtidsledighed. Det er den anden laveste andel i EU og skal bl.a. ses i sammenhæng med den aktive beskæftigelsesindsats, der omfatter en række aktiveringsordninger for ledige., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2015, 20. april 2016 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20620

NYT: Danskere har oftere bijob end EU-gennemsnittet

11. august 2022, Andelen af beskæftigede 15-74-årige i Danmark, der havde mere end et job, var 7,1 pct. i første kvartal 2022. Dermed placerer Danmark sig et godt stykke over EU-27-gennemsnittet på 3,9 pct. Den højeste andel med bijob i EU havde Nederlandene med 10,1 pct., mens Island som EFTA-land fulgte lige efter med 10,0 pct. De laveste andele havde Bulgarien med 0,3 pct. og Rumænien med 0,5 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Bijob i Danmark var mere ligeligt fordelt på kønnene end EU-gennemsnittet, I Danmark var andelen med bijob 7,0 pct. for kvinder og 7,1 pct. for mænd. EU-27-gennemsnittet var på 4,3 pct. for kvinder og 3,6 pct. for mænd. I Island havde 11,3 pct. af de beskæftigede kvinder to eller flere job - den højeste andel blandt de europæiske kvinder i første kvartal i år. Den næsthøjeste andel med bijob havde de beskæftigede kvinder i Nederlandene med 10,4 pct. For mændenes vedkommende havde Nederlandene med 9,8 pct. den højeste andel., Bijob var mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse, I Danmark var bijob mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse med en andel i første kvartal på 7,8 pct. Andelen for beskæftigede med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse var 7,4 pct. og 5,0 pct. for beskæftigede med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. EU-gennemsnittet udgjorde til sammenligning 4,8 pct. blandt beskæftigede med videregående uddannelse, 3,5 pct. blandt beskæftigede med gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og 3,0 pct. for grundskoleuddannede., I Frankrig var bijob mest udbredt uden videregående uddannelse, I modsætning til Danmark og de fleste andre lande var det i Frankrig med 6,0 pct. blandt de grundskoleuddannede, der var flest beskæftigede med mere end et job, mens dette kun var tilfældet for 4,2 pct. af de beskæftigede med en videregående uddannelse. Island havde med 13,5 pct. den højeste andel af beskæftigede med videregående uddannelse med bijob, mens andelen på 8,0 pct. var væsentligt lavere for beskæftigede med grundskoleuddannelse. , Andel af beskæftigede med bijob, 15-74-årige. 1. kvt. 2022, , Køn, Uddannelse, , I alt, , Mænd, , Kvinder, , Grundskole-, uddannelse, , Gymnasial eller, erhvervsfaglig , uddannelse, Videregående , uddannelse, , , pct., EU-27, 1, 3,9, 3,6, 4,3, 3,0, 3,5, 4,8, Nederlandene, 10,1, 9,8, 10,4, 8,5, 10,6, 10,5, Island, 10,0, 8,8, 11,3, 8,0, 7,4, 13,5, Schweiz, 7,5, 5,4, 9,9, 5,6, 7,4, 8,2, Finland, 7,5, 7,0, 8,1, 7,7, 7,2, 7,8, Serbien, 7,4, 9,7, 4,5, …, …, …, Danmark, 7,1, 7,1, 7,0, 5,0, 7,4, 7,8, Norge, 6,6, 6,3, 7,0, 7,4, 6,5, 6,4, Estland, 6,4, 5,3, 7,5, …, 4,7, 9,6, Sverige, 5,8, 5,5, 6,1, 5,3, 5,7, 6,0, Litauen, 5,6, 5,7, 5,5, …, 2,7, 8,6, Østrig, 5,4, 5,5, 5,4, 2,4, 4,0, 8,3, Belgien, 5,4, 5,5, 5,2, 2,0, 4,6, 6,7, Portugal, 5,2, 5,4, 5,0, 2,8, 3,5, 9,0, Malta, 4,8, 6,0, 3,2, 3,2, 5,5, 5,4, Tyskland, 4,5, 4,0, 5,1, 3,8, 4,5, 4,8, Frankrig, 4,5, 3,1, 5,9, 6,0, 4,4, 4,2, Polen, 4,3, 5,2, 3,3, 3,3, 3,8, 5,3, Slovenien, 4,2, 4,7, 3,6, …, 2,8, 6,0, Irland, 3,9, 4,5, 3,3, 5,2, 3,4, 4,1, Letland, 3,8, 3,8, 3,8, …, 2,4, 5,9, Luxembourg, 3,7, 4,1, 3,3, …, 3,6, 3,7, Tjekkiet, 3,0, 3,0, 2,9, 0,9, 2,0, 5,7, Cypern, 2,8, 3,3, 2,3, …, 3,0, 3,3, Spanien, 2,7, 2,4, 3,0, 1,8, 2,3, 3,5, Grækenland, 1,6, 1,8, 1,3, 1,6, 1,3, 1,8, Kroatien, 1,4, 2,0, 0,8, …, 0,9, 2,3, Ungarn, 1,4, 1,5, 1,3, …, 1,1, 2,3, Italien, 1,4, 1,2, 1,7, 0,8, 1,0, 2,8, Slovakiet, 1,4, 1,2, 1,5, …, 0,9, 2,3, Rumænien, 0,5, 0,6, 0,4, …, 0,6, …, Bulgarien, 0,3, …, …, …, …, 0,5, 1, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: Eurostat,, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2022, 11. august 2022 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40161

NYT: Flere passagerer i danske havne

10. maj 2019, Ændret 14. maj 2019 kl. 09:55, Ved offentliggørelsen var ca. 2,1 mio. indenrigspassagerer i første tabel opgjort som udenrigspassagerer i årene 2016-2018. Det totale antal passagerer i de tre år er uændret udover afrundingsændring. Ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne steg i 2018 med 2 pct. I alt rejste 43,4 mio. passagerer gennem danske havne. Ikke kun færgeruterne har haft god vækst i 2018. Også for krydstogtskibene har det været et godt år, se mere under figuren. I 2018 havde de danske havne en mindre fremgang i den håndterede godsmængde på 1 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2018, var 96 mio. ton. De seneste fire år har godsmængderne igennem de danske havne været relativt konstante., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, ., Krydstogter i fortsat vækst, I 2018 anløb 520 krydstogtskibe danske havne. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Der var 671.000 gennemgående passagerer, dvs. gæster som ankommer og afsejler med samme skib, der gik i land i en dansk havn i 2018. I 2017 var tallet 589.000 passagerer. , Ud over gennemgående passagerer har Københavns havn som den eneste danske havn også på- og afstigende passagerer. I 2018 startede 207.000 passagerer således deres krydstogt i København, mens 204.000 passagerer afsluttede krydstogtet i København. Det giver samlet 1,1 mio. krydstogtspassagerer i danske havne., København var langt den største destination for krydstogterne i Danmark med 69 pct. af de gennemgående passagerer. Århus havde 13 pct. af gennemgående passagerer. I takt med væksten er der sket en større udbredelse til øvrige havne i Danmark siden 2014, hvor Københavns havn havde 81 pct. af de gennemgående passagerer., Siden 2014 har Århus, Skagen og Aalborg havne haft store stigninger i antallet af krydstogtpassagerer. De havde således i 2018 hhv. 13, 10 og 4 pct. af de gennemgående passagerer., Ifølge en undersøgelse foretaget af , Cruise Copenhagen, i 2016 bruger hver afrejsende passager ca. 2.300 kr. i land, mens de gennemgående passagerer i gennemsnit bruger ca. 450 kr. Det svarer til et direkte forbrug på i alt ca. 778 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, ., Rødby Færgehavn er Danmarks største godshavn, 85 pct. af den samlede godsmængde i havnene i 2018 blev håndteret af de 26 største havne, som hver især håndterede mindst 1 mio. ton gods. Der var i alt 116 havne med godshåndtering i 2018. Den største godshavn i 2018 var Rødby Færgehavn med en godsomsætning på 8,7 mio. ton gods. På tre år er Rødby Færgehavn gået fra at være den femtestørste til den største. Rødby Færgehavn håndterer kun færgegods., Passager- og færgefart i danske havne, , 2014, , 2015, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 430, 31, 756, 31, 999, 32, 245, 32, 512, 0,8, Udenrigsruter, 21, 925, 22, 233, 22, 221, 22, 029, 21, 660, -1,7, Indenrigsruter, 9, 505, 9, 523, 9, 778, 10, 216, 10, 852, 6,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, ., Samlet godsomsætning efter vareart. 2018, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 45, 131, 11, 765, 30, 970, 7, 969, 95, 835, 100, Flydende bulk , 11, 848, 1, 872, 8, 684, 2, 050, 24, 454, 26, Fast bulk , 14, 566, 7, 209, 5, 858, 3, 063, 30, 696, 32, Stykgods, 18, 718, 2, 683, 16, 428, 2, 856, 40, 685, 42, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, ., Skibsfart (år) 2018, 10. maj 2019 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28586

NYT: Rekordår for flypassagerer i 2018

15. februar 2019, I 2018 steg antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne til 18,2 mio., hvoraf 90 pct. fløj internationalt. Det samlede passagerantal var 706.000 eller 4 pct. højere end i 2017. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Den internationale rutetrafik steg med 721.000 eller 5 pct. flere passagerer i perioden. København og Billund stod for hhv. 555.000 og 138.000, svarende til 4 pct. og 11 pct. flere passagerer, mens Aalborg og Aarhus oplevede stigninger på hhv. 64.000 og 61.000, svarende til 31 pct. og 83 pct. i den internationale rutetrafik. Den nationale rutetrafik i alt faldt med 14.000 eller 1 pct., Fremgang i de fire store lufthavne, Københavns Lufthavn havde 15,1 mio. afrejsende passagerer i 2018, hvilket er en stigning på 547.000 eller 4 pct. flere passagerer i forhold til 2017. Københavns Lufthavns andel af alle flypassagerafgange i Danmark var uændret på 83 pct. i 2018. Billund Lufthavn, som er den næstmest brugte lufthavn i Danmark med 10 pct. af flypassagerafgangene i Danmark i 2018, havde 1,8 mio. afrejsende passagerer, svarende til en stigning på 66.000 eller 4 pct. i forhold til året før. I Aalborg Lufthavn steg det samlede antal af passagerer med 44.000 eller 6 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 56.000 eller 30 pct. flere passagerer i 2018 i forhold til 2017, stigningen var især for international rutetrafik. Øvrige lufthavne havde 6.000 eller 2 pct. færre passagerer i 2018 sammenlignet med 2017. , Stigende passagertal i Oslo og Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 17,8 mio. passagerer rejste fra Gardermoen Lufthavn (Oslo) i 2018, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) steg i 2018 til 13,4 mio. eller 1 pct. flere end i 2017. Find flere tal hos , Statistisk sentralbyrå, Norge, og hos , Transportstyrelsen, Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2018, Hele året, Æn-, dring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2017, 2018, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 770, 4, 920, 5, 306, 4, 189, 17, 478, 18, 185, 4, National, 422, 506, 478, 445, 1, 865, 1, 851, -1, International, 3, 348, 4, 414, 4, 827, 3, 744, 15, 613, 16, 333, 5, Rutetrafik i alt, 3, 514, 4, 621, 4, 858, 3, 961, 16, 150, 16, 953, 5, National, 410, 493, 464, 433, 1, 815, 1, 800, -1, International, 3, 104, 4, 128, 4, 394, 3, 528, 14, 335, 15, 153, 6, Charter- og taxitrafik, 251, 292, 440, 225, 1, 311, 1, 209, -8, National, 10, 11, 12, 12, 44, 45, 2, International, 241, 281, 428, 213, 1, 267, 1, 164, -8, Anden trafik, 5, 7, 7, 4, 17, 23, 36, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 136, 4, 080, 4, 377, 3, 511, 14, 557, 15, 103, 4, National rutetrafik, 221, 269, 259, 236, 982, 985, 0, International rutetrafik, 2, 749, 3, 638, 3, 859, 3, 145, 12, 836, 13, 391, 4, Charter- og taxitrafik mv., 166, 173, 259, 130, 739, 727, -2, Billund, 346, 478, 560, 375, 1, 692, 1, 758, 4, National rutetrafik, 14, 22, 25, 18, 79, 78, -1, International rutetrafik, 274, 373, 413, 288, 1, 209, 1, 348, 11, Charter- og taxitrafik mv., 59, 83, 122, 69, 404, 332, -18, Aalborg, 180, 209, 227, 180, 752, 796, 6, National rutetrafik, 101, 110, 105, 106, 429, 421, -2, International rutetrafik, 61, 76, 78, 56, 206, 271, 31, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 45, 18, 117, 104, -11, Aarhus, 45, 68, 67, 63, 187, 243, 30, National rutetrafik, 22, 26, 20, 25, 96, 93, -3, International rutetrafik, 18, 38, 41, 36, 73, 133, 83, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 5, 2, 18, 17, -5, Øvrige lufthavne, 63, 85, 75, 61, 290, 284, -2, National rutetrafik, 53, 66, 55, 49, 229, 223, -3, International rutetrafik, 2, 3, 3, 3, 10, 10, 1, Charter- og taxitrafik mv., 8, 16, 17, 10, 51, 50, 0, Luftfart (år) 2018, 15. februar 2019 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27060

NYT: Ledigheden steg i både Danmark og EU på et år

5. maj 2021, Fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020 steg ledigheden i Danmark med 0,8 procentpoint fra 5,1 pct. til 5,9 pct. I samme periode steg ledigheden i EU som helhed (EU-27 (uden Storbritannien)) med 0,7 procentpoint fra 6,7 pct. til 7,4 pct. Også beskæftigelsen udviklede sig identisk i Danmark og i EU som helhed med et fald på 0,7 procentpoint. Dermed lå beskæftigelsesprocenten i fjerde kvartal 2020 på 74,7 pct. i Danmark, mens EU-gennemsnittet var 67,9 pct. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , der afvikles efter de samme principper i samtlige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Danmark blandt EU-lande med mest hjemmearbejde, I 2020 arbejdede 17,0 pct. af danskerne regelmæssigt hjemme, hvor gennemsnittet i EU-landene (EU-27 (uden Storbritannien)) lå på 12,3 pct. For både EU som helhed og for Danmark var der tale om mere end en fordobling sammenlignet med 2019. I EU arbejdede 5,4 pct. således regelmæssigt hjemme i 2019, mens det samme var gældende for 7,8 pct. af danskere. I Finland arbejdede 25,1 pct. regelmæssigt hjemme i 2020, og også i Luxembourg og Irland lå det regelmæssige hjemmearbejde over 20 pct. Bulgarien og Rumænien var med hhv. 1,2 og 2,5 pct. omvendt de lande, hvor det regelmæssige hjemmearbejde var mindst udbredt i 2020. , Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2020, 5. maj 2021 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31815

NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024, , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51117

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder, , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation