Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3171 - 3180 af 3779

      NYT: Formuerne blev mindre i 2022

      29. november 2023, Medianen for nettoformuen for alle personer i Danmark over 18 år var på 701.426 kr. ved udgangen af 2022. Det er 7 pct. lavere end året før. Medianen er det beløb, hvor præcis halvdelen af personerne har større formue og halvdelen har mindre. Efterlønsmodtageres nettoformue i 2022 på 2,1 mio. kr. overgås kun af , lønmodtagere med ledelsesarbejde, , der havde en median-nettoformue på 2,4 mio. kr. samme år. Med en median på 1,3 mio. kr. havde de fleste folkepensionister også relativt høje formuer. De laveste formuer fandtes blandt arbejdsløse med en median på 177.000 kr., modtagere af kontanthjælpslignende ydelser med 77.000 kr. og studerende med en median på 42.000 kr. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Formue og alder hænger sammen, Når den gennemsnitlige formue er så høj for efterlønsmodtagerne, hænger det sammen med alderssammensætningen i gruppen. Det er almindeligvis sådan, at personer sparer op og opbygger formue indtil pensionering, hvorefter der nedspares. Efterlønsmodtagere tilhører de aldersgrupper, hvor formuerne generelt er størst. Modsat er studerende med en median-nettoformue på 42.000 kr. i 2022 en gruppe, som har haft få år til at opbygge en formue. 15 pct. af de studerende over 18 år har ligefrem negativ nettoformue. Det kan blandt andet tilskrives, at de har optaget SU-lån., Faldende nettoformue fra 2021 til 2022, Generelt har de fleste dele af samfundet oplevet, at de private formuer blev mindre fra 2021 til 2022. Samlet faldt både median og gennemsnit for nettoformuen med næsten 7 pct. fra 2021 til 2022. Korrigeres der for inflation er formuernes værdi faldet med mere end 13 pct. på et enkelt år. De største relative fald er for arbejdsløse, hvis median faldt med 29 pct. Den udvikling skyldes blandt andet, at antallet af arbejdsløse er faldet betydeligt i 2022. De personer, der har forladt arbejdsløshedskøen, havde oftest større formuer end dem, som fortsat er i gruppen af arbejdsløse eller de personer, som er kommet til i løbet af 2022., 2022 var et svært år på de finansielle markeder, De finansielle formuer faldt i gennemsnit med 7 pct. fra 2021 til 2022. Det var primært aktier og investeringsforeningsbeviser, som blev mindre værd. Antallet af personer, som ejer børsnoterede aktier eller har andel i investeringsfonde steg lidt i forhold til året før, men den gennemsnitlige aktieformue blev i 2022 over 11 pct. mindre værd. Personer med andele i investeringsfonde oplevede endnu større tab. Den samlede formue i investeringsfonde faldt med 17 pct. Kursfaldene på aktiemarkedet påvirkede også værdien af de unoterede aktier, som ligeledes indgår i nettoformuen. Værdien af de unoterede aktier er opgjort 9 pct. lavere ved udgangen af 2022 i forhold til et år tidligere. Modsat voksede kontantindeståender på bankkonti i pengeinstitutter med næsten 5 pct. i nominelle priser., Pensionsformuen blev også mindre værd, Pensionsformuerne (se, , Nyt fra Danmarks Statistik 2023:264, ) har ligeledes mistet værdi fra 2021 til 2022 som konsekvens af et dårligt år på de finansielle markeder samt stigende renter, der har givet kursfald på obligationer. Efter korrektion for fremtidig beskatning af de endnu ikke beskattede pensionsformuer samt medtagelse af tjenestemandspensioner og feriemidler er det samlede fald i den gennemsnitlige pensionsformue på 12 procent fra 2021 til 2022., Boligformuen faldt, men gælden blev samtidig mindre værd, Den gennemsnitlige ejerboligformue blev reduceret med næsten 5 pct. fra 2021 til 2022. Modsat er formuen i andelsboliger nogenlunde uforandret og værdien af bilparken steg en smule, så det blev til et samlet fald i den reale formue på omkring 3 pct. Den faldende boligformue modvirkes også af et 10 pct. fald i prioritetsgælden opgjort til kursværdi, fordi de højere renter og derved lavere kurser gør det billigere at indfri de fleste obligationslån., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelsen af unoterede aktier for 2020 og 2021 er revideret i forbindelse med denne udgivelse. I den seneste opgørelse af virksomhedsformuerne vurderes virksomhederne til en lidt højere værdi, og samtidig er datagrundlaget for virksomhedsbestanden og deres værdi forbedret. Flere virksomheder er kommet med i opgørelsen, og en større andel af de samlede værdier har kunnet fordeles på personer. Dette betyder, at værdien af de unoterede aktier i formuestatistikken nu opgøres 12 og 15 pct. højere i 2020 og 2021 i forhold til udgivelsen sidste år. Det resulterer også i 1-2 pct. højere gennemsnitlig nettoformue inkl. unoterede aktier. Revisionen har ingen nævneværdig effekt på nettoformuens median, fordi de fleste holdere af unoterede aktier i forvejen har en formue, som er over medianen., Læs mere om opgørelsen af unoterede aktier i notatet: , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling af unoterede aktier 2022, . , Herudover er SU-gælden revideret op med 10 pct. i 2017 i forbindelse med denne udgivelse. Årsagen er, at Danmarks Statistik aldrig modtog data om SU-gæld til inddrivelse i 2017, da SU-gælden netop det år var overgået til nye gældsinddrivelsessystemer, som aldrig kom til at levere data til Danmarks Statistik. De manglede gældsoplysninger er nu imputeret ved hjælp af interpolation i 2017 og tilføjet registret., Formue og gæld 2022, 29. november 2023 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2024, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47956

      NYT: Fald i hyppigt hjemmearbejde efter COVID-19

      23. august 2023, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 8,2 pct. i andet kvartal 2023. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde er dermed næsten tilbage på niveauet, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. Andelen udgjorde mellem 7,0 0g 8,7 pct. i de fire kvartaler i 2019, heraf 7,7 pct. i andet kvartal 2019, og den toppede i første kvartal 2021 med 28,3 pct. Mens færre hyppigt arbejder hjemme, har der efter COVID-19 været en stigning i andelen af beskæftigede, der af og til arbejder hjemme. I andet kvartal 2023 var der 28,3 pct., der arbejdede hjemme af og til, hvilket er 7,7 procentpoint højere end i andet kvartal 2019. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mange arbejder mindre end én dag ugentligt hjemmefra, Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, arbejdede 45,8 pct. mindre end én dag hjemme om ugen i andet kvartal 2023, mens 36,6 pct. arbejdede hjemme 1-2 dage om ugen. 9,7 pct. arbejdede næsten hele ugen hjemmefra, mens 8,0 pct. arbejdede hjemme 3-4 dage om ugen., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor, Blandt dem, der arbejdede hjemmefra i andet kvartal, var hyppigt hjemmearbejde mest udbredt i den private sektor i andet kvartal. Her arbejdede 11,1 pct. af privatansatte med hjemmearbejde hjemme mere end fire dage om ugen. Det samme gjaldt kun 6,2 pct. af de offentligt ansatte med hjemmearbejde. Omvendt var lejlighedsvist hjemmearbejde mest udbredt i den offentlige sektor, hvor 51,2 pct. af de hjemmearbejdende typisk arbejdede hjemme under én dag om ugen. Det var mere end i den private sektor, hvor 43,4 pct. af de hjemmearbejdende typisk havde mindre end én ugentlig hjemmearbejdsdag., Hyppigt hjemmearbejde er i nogle brancher højere end før COVID-19, Selvom hyppigt hjemmearbejde samlet set nærmest er tilbage på samme niveau som inden COVID-19, så ligger nogle brancher nu på et højere niveau. I , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019 mod 26,8 pct. i andet kvartal 2023. En anden branche med en markant stigning i hjemmearbejde er , finansiering og forsikring,, hvor hyppigt hjemmearbejde udgjorde 16,8 pct. andet kvartal 2023 mod kun 8,4 pct. i andet kvartal 2019., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2.kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , pct., I alt, 7,7, 25,9, 20,1, 10,9, 8,2, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, 7,3, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,4, 5,8, 4,2, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, 4,5, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, 26,8, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, 16,8, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,5, 16,3, 10,7, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 37,0, 12,7, 9,9, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, 4,9, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, 8,6, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2023, 23. august 2023 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46150

      NYT: 6,8 pct. er ansat inden for de seneste tre måneder

      4. maj 2022, I fjerde kvartal 2021 oplyste 201.300 af de beskæftigede i Danmark, at de var blevet ansat i deres job inden for de seneste tre måneder. Det svarer til 6,8 pct. af de beskæftigede. De nyansatte kom fra et andet job, fra ledighed eller trådte ind på arbejdsmarkedet for første gang. Danmark placerer sig dermed over EU-gennemsnittet på 4,6 pct., og er kun overgået af Finland (7,0 pct.) og Spanien (6,9 pct.). Den laveste andel af nyansættelser var i Rumænien (1,4 pct.), Slovakiet (1,7 pct.) og Bulgarien (1,7 pct.). Det viser tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU) offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, (, LFSI_STA_Q, ), Hver femte nyansatte er ansat i sundhed og socialvæsen, Sundhed og socialvæsen, var den branche, der i fjerde kvartal 2021 havde flest nye medarbejdere. Med 41.300 nye medarbejdere havde branchen 20,5 pct. af alle nye medarbejdere, hvilket skal ses i lyset af aktiviteter afledt af COVID-19 såsom vaccination og smitteopsporing. Herefter fulgte , handel, med 18,9 pct. af de nyansatte. I begge brancher lå andelen af nyansatte klart over branchens andel af den samlede beskæftigelse. Der var færrest nyansættelser i , kultur og fritid, , når der ses bort fra , øvrige brancher, , der blandt andet inkluderer landbrug.  , Andelen af nyansatte var klart højest i hoteller og restauranter, Nogle brancher adskilte sig i fjerde kvartal 2021 ved at have mange nyansættelser sammenlignet med antallet af beskæftigede i branchen. Den største forskel sås i , hoteller og restauranter, , som stod for 8,0 pct. af nyansættelserne men kun 3,6 pct. af den samlede beskæftigelse. Dette medførte en stor ulighed i andelen af nyansatte i brancherne, som varierede fra 15,1 pct. i , hoteller og restauranter, til 4,2 pct. i , bygge og anlæg, ., Ansatte og nyansatte i Danmark fordelt på brancher, 15-74 årige. 4. kvt. 2021,  , Ansatte, Heraf nyansatte, Andel nyansatte,  , 1.000 personer, pct., I alt , 2, 940,3, 201,3, 6,8, Sundhed og socialvæsen, 544,5, 41,3, 7,6, Handel, 437,9, 38,1, 8,7, Industri, 332,2, 19,4, 5,8, Undervisning, 265,0, 12,5, 4,7, Bygge og anlæg, 196,2, 8,3, 4,2, Videnservice, 168,8, 9,8, 5,8, Offentlig adm., forsvar og politi, 159,2, 7,5, 4,7, Transport, 123,5, 8,3, 6,7, Information og kommunikation, 122,7, 8,2, 6,7, Rejsebureaer, rengøring mv., 111,7, 8,2, 7,3, Hoteller og restauranter, 106,6, 16,1, 15,1, Finansiering og forsikring, 86,6, 5,7, 6,6, Kultur og fritid, 69,7, 4,7, 6,7, Øvrige brancher, 200,2, 8,4, 4,2, Anm.: I alt indeholder personer med uoplyst branche., Kilde: Eurostat,, Labour Force Survey, (, LFSQ_EGDN2, ), Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel skal ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2021, 4. maj 2022 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36309

      NYT: Fortsat historisk få dræbte og tilskadekomne

      1. juli 2022, Med 2.737 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet i 2021, lå antallet af både dræbte og alvorligt og lettere tilskadekomne på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Det historisk lave niveau skal dog ses i sammenhæng med, at trafikken i perioder gennem 2021 har været reduceret pga. COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Mange uheld registreres på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste uheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser uden, at politiet har været tilkaldt ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2018 viser, at der i alt registreredes 30.975 henvendelser. Langt de fleste, nemlig 24.486 fik en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.489 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen., Antallet af materialeskadeuheld er de senere år frem til 2021 steget til 10.948 uheld., Godt hver femte fører involveret i et uheld var en cyklist eller el-cyklist, I 2021 var 940 personer (21 pct.) af alle førere af køretøjer involveret i et trafikuheld registreret af politiet, cyklister eller elcyklister. De 139 eller 3 pct. var elcyklister., Flest mandlige cyklister var involveret i færdselsuheld. Siden 2011 har andelen af mandlige cyklister, der har været involveret i trafikuheld, ligget på 55 pct. i 2011, og stigende til 62 pct. i 2021. Derimod var andelen af mandlige elcyklister involveret i trafikuheld kun 36 pct., Siden 2011, hvor registreringen af elcykler i trafikuheld påbegyndtes, har antallet af kvinder på elcykler involveret i et trafikuheld registreret af politiet været stigende gennem hele perioden. I 2021 var kvindernes andel 64 pct. , For mandlige førere af motorcykler og knallerter involveret i et færdselsuheld, registreret af politiet, var der i perioden 2001-2012 sket et betydeligt fald og et lidt større fald sås igen i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld12, Knap hver tredje personskade ramte en cyklist - hver ottende en fodgænger, Godt en fjerdedel (31 pct.) af alle personskaderne registreret af politiet i 2021 ramte cyklister og elcyklister og hver ottende ramte en fodgænger. Bilisternes personskader udgjorde næsten halvdelen (42 pct.). De fleste personskader ramte de 45-64-årige (29 pct.), tæt fulgt af de 25-44-årige (27 pct.). Knap totredjedele (60 pct.) kom alvorligt til skade. Sammenholdt med 2019 og 2020 er tilskadekomne og dræbte i 2021 faldet med 16 pct. og 6 pct., De senest tilgængelige oplysninger, der inkluderer både politiets samt akutmodtagelsernes registreringer af tilskadekomne ved et færdselsuheld, viste at 34.329 kom til skade i 2018. , Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  , antal, Personskader registreret af politiet, 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, 0-14 år, 36, -, 5, 37, -, 36, -, 114, 15-17 år, 33, 8, 63, 36, 3, 12, 2, 157, 18-24 år, 251, 28, 21, 87, 6, 38, 1, 432, 25-44 år, 331, 73, 42, 190, 27, 75, 2, 740, 45-64 år, 289, 71, 43, 217, 70, 87, 5, 782, 65 år og derover, 201, 22, 16, 152, 26, 89, -, 506, Uoplyst alder, 1, 2, -, 2, -, 1, -, 6, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 66, 14, 3, 22, 3, 19, 3, 130, Alvorligt tilskadekomne, 571, 158, 137, 464, 90, 213, 6, 1, 639, Lettere tilskadekomne, 505, 32, 50, 235, 39, 106, 1, 968, Personskader registreret af politiet, 2020, 1, 239, 268, 226, 708, 91, 372, 10, 2, 914, Personskader registreret af politiet, 2019, 1, 438, 268, 227, 803, 116, 420, 3, 3, 275,  , antal, Personskader i alt 2018, 3, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 097, 344, 1, 028, 86, 34, 329, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2021, 1. juli 2022 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38636

      NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

      22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014,  , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014,  , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18487

      NYT: 2,5 mio. flere afrejsende flypassagerer i 2023

      Afrejsende flypassagerer, 16,5 mio. , 2023, +18 % , Fra 2022 til 2023, Se tabel, 1. marts 2024, I 2023 var der 16,5 mio. afrejsende passagerer fra danske lufthavne, hvilket er 2,5 mio. flere passagerer og en stigning på 18 pct. i forhold til 2022. Dette er dog ikke nok til at nå rekord-niveauet fra 2019, hvor der var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Især Københavns Lufthavn halter fortsat bagefter i forhold til det sidste år før COVID-19. Med 13,3 mio. afrejsende passagerer i 2023 var passagertallet i Københavns Lufthavn fortsat 12 pct. lavere i 2023 end i 2019. I forhold til 2022 havde Københavns Lufthavn i 2023 en stigning på 2,3 mio. svarende til 21 pct. flere afrejsende passagerer. Det var den internationale rutetrafik, der primært stod for stigningen, mens den nationale rutetrafik faldt med 5 pct. i forhold til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde flere afrejsende passagerer end før COVID-19, I Billund og Aarhus lufthavne var antallet af afrejsende passagerer højere i 2023 end i både 2022 og 2019. I Billund Lufthavn var der 7 pct. flere, mens der i Aarhus Lufthavn var 9 pct. flere afrejsende passagerer i 2023 i forhold til 2019. Disse to lufthavne har derved nået et højere niveau end før COVID-19. Aalborg Lufthavn havde i 2023 5 pct. flere passagerer end i 2022, men mangler 3 pct. for at nå op på niveauet fra 2019. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2023 med 1 pct. i forhold til 2022 og 26 pct. i forhold til 2019. , Luftfarten var presset af andre rejsetendenser, Luftfarten blev særlig hårdt ramt af COVID-19, og passagertallene var i 2023 fortsat 9 pct. lavere end niveauet i årene op til COVID-19. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker viser, at danskerne fortsat i større grad end tidligere holder ferie i Danmark. I 2023 stod danske gæster for 31 mio. overnatninger ud af 63,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser, i lystbådehavne og feriehuse. I 2019 stod danskere for 27,2 mio. overnatninger. Ydermere viser de foreløbige tendenser for togtrafikken i 2023 en stigning i antallet af internationale togpassagerer, idet passagertallet de første tre kvartaler af 2023 ligger mindst 27 pct. over niveauet i både 2019 og 2022. Se yderligere tal for overnatninger i , www.statistikbanken.dk/turist, og tal for passagertransport med jernbane i, www.statistikbanken.dk/bane25, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2023, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2022, 2023,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 147, 4, 464, 4, 948, 3, 920, 13, 981, 16, 479, 18, National, 337, 407, 393, 354, 1, 498, 1, 491, 0, International, 2, 810, 4, 057, 4, 555, 3, 566, 12, 483, 14, 989, 20, Rutetrafik i alt, 2, 930, 4, 164, 4, 499, 3, 705, 12, 837, 15, 298, 19, National, 322, 391, 374, 341, 1, 443, 1, 428, -1, International, 2, 608, 3, 773, 4, 125, 3, 364, 11, 393, 13, 870, 22, Charter- og taxitrafik, 213, 294, 444, 210, 1, 124, 1, 161, 3, National, 13, 14, 17, 11, 48, 55, 16, International, 200, 280, 426, 200, 1, 076, 1, 106, 3, Anden trafik, 4, 6, 5, 5, 21, 20, -2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 566, 3, 572, 3, 936, 3, 242, 11, 044, 13, 315, 21, National rutetrafik, 177, 216, 212, 190, 800, 795, -1, International rutetrafik, 2, 266, 3, 198, 3, 480, 2, 935, 9, 622, 11, 880, 23, Charter- og taxitrafik mv., 123, 158, 244, 116, 622, 641, 3, Billund, 341, 571, 666, 413, 1, 856, 1, 991, 7, National rutetrafik, 4, 11, 14, 5, 35, 35, -1, International rutetrafik, 279, 461, 514, 345, 1, 469, 1, 598, 9, Charter- og taxitrafik mv., 59, 98, 139, 63, 353, 358, 2, Aalborg, 147, 185, 205, 168, 673, 706, 5, National rutetrafik, 98, 106, 98, 99, 416, 402, -3, International rutetrafik, 32, 58, 69, 48, 169, 207, 22, Charter- og taxitrafik mv., 17, 20, 38, 21, 88, 97, 10, Aarhus, 51, 79, 88, 54, 211, 272, 29, National rutetrafik, 18, 19, 15, 17, 62, 70, 13, International rutetrafik, 29, 53, 61, 34, 123, 176, 43, Charter- og taxitrafik mv., 4, 7, 11, 3, 26, 26, -1, Øvrige lufthavne, 41, 58, 53, 43, 197, 196, -1, National rutetrafik, 26, 38, 34, 29, 130, 126, -3, International rutetrafik, 2, 3, 2, 2, 10, 9, -3, Charter- og taxitrafik mv., 14, 17, 17, 13, 57, 60, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 16,5 mio. , 2023, +18 % , Fra 2022 til 2023, Se tabel, Luftfart (år) 2023, 1. marts 2024 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48199

      NYT: Jobomsætningen er faldet lidt

      22. februar 2024, I fjerde kvartal 2023 havde 22,7 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres job inden for det foregående år, hvilket svarer til 689.000 personer. Dette er et fald fra fjerde kvartal 2022 på 1,3 procentpoint, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede, som følge af meget lav ledighed. På trods af et fald i jobomsætningen fra 2022 fortsætter niveauet for jobskifte med at være højt, hvor mere end hver femte beskæftigede er startet i nyt job inden for 12 måneder, og jobomsætningen ligger 1,6 procentpoint højere end i 4. kvartal 2019, umiddelbart før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre beskæftigede er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2023 havde 54,5 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24-årige påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og knap hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe, 65-74-årige havde omkring 7,9 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Størstedelen af nye i job kommer fra uddannelse og andre jobs, Ud over at måle faktisk jobomsætning kan Arbejdskraftundersøgelsen også vise beskæftigedes socioøkonomiske status for et år siden. Dem der blev ansat i nye stillinger kom primært fra andre jobs og uddannelsesforløb. 42,6 pct. af de beskæftigede var studerende for et år siden, mens 39,5 pct. kom fra et andet job. Kun en lille andel var ledige for et år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen Handel og transport mv., hvor 29,6 pct. var nye i deres stilling. Den laveste jobomsætning var i Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor 11,4 pct. var nye i jobbet, mens 50,1 pct. i denne branchegruppe havde været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 4. kvartal 2023,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,4, 16,9, 21,6, 50,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 16,8, 22,1, 28,6, 32,5, Bygge og anlæg, 22,0, 21,2, 28,7, 28,1, Handel og transport mv., 29,6, 25,7, 24,8, 19,9, Information og kommunikation, 24,3, 26,0, 28,4, 21,4, Finansiering og forsikring, 14,0, 20,8, 27,5, 37,7, Ejendomshandel og udlejning, 22,9, 14,4, 29,8, 32,9, Erhvervsservice, 19,5, 25,8, 29,2, 25,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 21,9, 21,3, 27,4, 29,5, Kultur, fritid og anden service, 23,6, 20,5, 26,9, 29,0, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Udover en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. Læs mere om , AKU-ledigheden i 4. kvartal 2023 (PDF), . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. februar 2024 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46636

      NYT: Færre flypassagerer i fjerde kvartal sidste år

      19. februar 2015, Antallet af afrejsende passagerer fra danske lufthavne faldt i fjerde kvartal 2014 med 3 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Faldet skyldes hovedsageligt en nedgang på 4 pct. i den nationale rutetrafik og et fald på 2 pct. i den internationale rutetrafik. Charter- og taxitrafikken forblev næsten uændret sammenlignet med det forudgående kvartal. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Stigning i de faktiske tal, I faktiske tal havde lufthavnene 3,5 mio. afrejsende passagerer i sidste kvartal i 2014. Det er en samlet stigning på 3 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. Rutetrafikken steg i alt med 3 pct., hvilket især skyldes en fremgang på 124.000 eller 5 pct. flere passagerer i den internationale rutetrafik, mens antallet af passagerer, som rejste med indenrigsfly fra danske lufthavne, faldt med 15.000 eller 3 pct. Chartertrafikken faldt samlet med 8.000 passagerer, svarende til et fald på 3 pct. sammenlignet med fjerde kvartal i 2013. , Flere afrejsende til internationale destinationer i Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn havde næsten 3 mio. passagerer i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 122.000 eller 4 pct. i forhold til samme periode året før. Københavns Lufthavn var i fjerde kvartal 2014 afrejselufthavn for 84 pct. af samtlige afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne. Den nationale rutetrafik faldt 3 pct. i Københavns Lufthavn, mens den internationale steg 5 pct., og chartertrafikken faldt med 3 pct. , Antallet af passagerer faldt 3 pct. i Billund Lufthavn, mens såvel Aalborg som Aarhus Lufthavn havde 9 pct. færre passagerer. , Flere afrejsende i 2014, I 2014 havde de danske lufthavne 15,4 mio. passagerer. Det er 0,8 mio. eller 6 pct. flere passagerer end i 2013., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal,  , 2013, 2014, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2014 - 4. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 3, 703, 4, 015, 3, 913, 3, 788, -125, -3, National rutetrafik, 454, 449, 465, 458, 437, -20, -4, International rutetrafik, 2, 895, 2, 922, 3, 183, 3, 109, 3, 034, -75, -2, Charter- og taxitrafik, 343, 347, 342, 327, 328, 1, 0, Anm.: Bemærk, at underkategorierne ikke summer op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres hver for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2013, 2014, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2013 - 4. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 431, 3, 155, 4, 269, 4, 464, 3, 531, 100, 3, National, 481, 442, 510, 477, 466, -15, -3, International, 2, 949, 2, 713, 3, 759, 3, 988, 3, 065, 115, 4, Rutetrafik i alt, 3, 191, 2, 870, 3, 922, 3, 965, 3, 300, 109, 3, National, 463, 420, 488, 453, 448, -15, -3, International, 2, 728, 2, 450, 3, 434, 3, 512, 2, 852, 124, 5, Charter- og taxitrafik, 236, 282, 342, 493, 228, -8, -3, National, 17, 20, 19, 20, 17, 0, 0, International, 219, 262, 323, 473, 211, -8, -4, Anden trafik, 4, 3, 5, 6, 3, -1, -25,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 844, 2, 620, 3, 546, 3, 652, 2, 966, 122, 4, National rutetrafik, 239, 216, 258, 242, 236, -4, -2, International rutetrafik, 2, 479, 2, 246, 3, 117, 3, 158, 2, 608, 129, 5, Charter- og taxitrafik mv., 126, 158, 171, 251, 122, -4, -3, Billund, 291, 266, 397, 481, 284, -7, -3, National rutetrafik, 20, 19, 25, 28, 21, 1, 7, International rutetrafik, 191, 158, 248, 279, 189, -2, -1, Charter- og taxitrafik mv., 81, 89, 124, 174, 73, -7, -9, Aalborg, 174, 162, 189, 197, 159, -15, -9, National rutetrafik, 124, 111, 119, 105, 107, -17, -14, International rutetrafik, 36, 33, 43, 48, 37, 1, 2, Charter- og taxitrafik mv., 14, 18, 26, 44, 16, 2, 11, Aarhus, 52, 44, 61, 60, 47, -5, -9, National rutetrafik, 28, 27, 30, 26, 29, 0, 1, International rutetrafik, 20, 11, 24, 25, 16, -4, -19, Charter- og taxitrafik mv., 4, 6, 7, 9, 2, -1, -32, Øvrige lufthavne, 68, 62, 76, 75, 74, 6, 8, National rutetrafik, 52, 47, 56, 53, 56, 4, 8, International rutetrafik, 1, 1, 2, 2, 1, 0, 5, Charter- og taxitrafik mv., 15, 14, 19, 20, 17, 1, 9, Luftfart 4. kvt. 2014, 19. februar 2015 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18823

      NYT: Stadigt færre arbejder regelmæssigt i weekenden

      14. marts 2024, I 2023 havde 15 pct. af de beskæftigede i alderen 15-64 år regelmæssigt weekendarbejde. Det er et fald på 3 procentpoint i forhold til året før og et fald på 8 procentpoint i forhold til niveauet i 2013. Mønsteret gør sig gældende for både lønmodtagere og selvstændige. Blandt lønmodtagere var det således 14 pct., der regelmæssigt arbejdede i weekenden i 2023, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold til 2013. I 2023 gjaldt det 27 pct. af de selvstændige, hvilket er et fald på 11 procentpoint i forhold til året før og 18 procentpoint i forhold til niveauet i 2013., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), To ud af tre selvstændige arbejder i weekenden, Selvstændige arbejder i højere grad end lønmodtagere på atypiske tidspunkter. I 2023 havde 64 pct. af de selvstændige enten , regelmæssigt, weekendarbejde eller weekendarbejde , af og til, . Det samme gjaldt 39 pct. af lønmodtagere. Ligeledes er aftenarbejde mere udbredt blandt de selvstændige. I 2023 havde over seks ud af ti selvstændige aftenarbejde, mens fire ud af ti lønmodtagere havde aftenarbejde. Der er mindre forskel på andelen af selvstændige og lønmodtagere, der arbejdede om natten, idet natarbejde forekom for 12 pct. af de selvstændige og 10 pct. af lønmodtagerne i 2023., Over halvdelen af de unge beskæftigede arbejder på atypiske tidspunkter, I 2023 arbejdede 59 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden, nogenlunde ligeligt fordelt. For de 55-64-årige var der 36 pct., der arbejdede i weekenden, hvilket var den laveste andel blandt de opgjorte aldersgrupper. De 15-24-årige har også den største hyppighed af aftenarbejde, hvilket skal ses i lyset af den høje frekvens af fritidsarbejde i aldersgruppen - 53 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen har arbejdet minimum én aften inden for den seneste måned. Natarbejde er mest udbredt i aldersgruppen 25-34-årige., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Stor forskel på tværs af brancher, Omfanget af weekendarbejde varierer markant på tværs af brancher og kan ofte henføres til strukturelle forhold inden for den enkelte branche. For eksempel har to ud af tre beskæftigede inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, weekendarbejde, og mere end hver anden i , handel og transport mv., og , kultur, fritid og anden service, arbejder også i weekenden. Den laveste hyppighed af weekendarbejde findes i , finansiering og forsikring, samt i, bygge og anlæg, med hver 23 pct. af de beskæftigede. Der er også stor variation i aftenarbejde på tværs af brancher. Personer beskæftigede i , kultur, fritid og anden service, havde 51 pct. aftenarbejde, mens 25 pct. af de beskæftigede i , bygge- og anlægsbranchen, havde aftenarbejde. Natarbejde er mest udbredt inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor 14 pct. har haft natarbejde., Andel beskæftigede (15-64 år) med arbejde på atypiske tidspunkter, 2023,  , Weekendarbejde, Aftenarbejde, Natarbejde,  , pct., Socioøkonomisk status,  ,  ,  , Lønmodtagere, 38,5, 41,3, 9,8, Selvstændige, 63,9, 62,4, 11,7, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 67,4, 49,4, 14,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 28,0, 33,0, 10,9, Bygge og anlæg, 23,8, 25,3, 4,3, Handel og transport mv., 54,1, 47,3, 10,8, Information og kommunikation, 33,2, 49,9, 8,3, Finansiering og forsikring, 23,0, 40,5, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 31,7, 33,6, 4,7, Erhvervsservice, 34,9, 43,4, 8,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 39,6, 44,7, 11,9, Kultur, fritid og anden service, 55,6, 51,4, 5,6, Alder,  ,  ,  , 15-24 årige, 58,7, 52,6, 8,6, 25-34 årige, 37,7, 42,7, 11,8, 35-44 årige, 37,5, 44,9, 11,1, 45-54 årige, 38,0, 40,6, 9,4, 55-64 årige, 36,4, 36,5, 8,3, Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU, ), Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2023, 14. marts 2024 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48235

      NYT: Stigning i antallet af selvstændige uden ansatte

      17. februar 2021, Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19, med et faldende antal lønmodtagere til følge. Stigningen i antallet af selvstændige er udelukkende sket for solo-selvstændige, der er steget med 12.000, mens antallet af selvstændige med ansatte er faldet med 3.000 personer. Det viser opgørelserne på baggrund af Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse., Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Flere nystartede selvstændige i 2020, I fjerde kvartal 2020 var 27.000 personer nystartede selvstændige, hvilket svarer til 12 pct. af samtlige selvstændige. Det samme gjaldt kun for 18.000 eller 9 pct. i fjerde kvartal 2019. Til sammenligning faldt andelen af lønmodtagere, der var tiltrådt et nyt job inden for de seneste 12 måneder, fra 23 pct. til 21 pct., Beskæftigelsen fortsatte i fjerde kvartal stigningen fra tredje kvartal, Set på de sæsonkorrigerede tal, viser arbejdskraftundersøgelsen, at den samlede beskæftigelse i form af både lønmodtagere og selvstændige steg med 23.000 personer i fjerde kvartal. Dermed fortsatte den stigning, der sås i tredje kvartal efter faldene i første og specielt andet kvartal. Sammenlagt var der i fjerde kvartal 2020 dog 32.000 færre beskæftigede sammenlignet med situationen et år tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Beskæftigede fordelt på lønmodtagere, selvstændige og øvrige, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 798, 2, 768, -30, Lønmodtagere, 2, 583, 2, 542, -42, Selvstændige , 209, 218, 9, Med ansatte, 85, 82, -3, Uden ansatte, 124, 136, 12, Øvrige beskæftigede, 6, 8, 2, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Lønmodtagere og selvstændige, der har haft nuværende arbejde max et år, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Lønmodtagere, 582, 544, -38, Selvstændige , 18, 27, 9,  ,  ,  ,  ,  , pct., pct.point, Lønmodtagere, 23, 21, -2, Selvstændige, 9, 12, 3, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2020, 17. februar 2021 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31838
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation