Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3181 - 3190 af 3779

      NYT: Stigning i antallet af selvstændige uden ansatte

      17. februar 2021, Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19, med et faldende antal lønmodtagere til følge. Stigningen i antallet af selvstændige er udelukkende sket for solo-selvstændige, der er steget med 12.000, mens antallet af selvstændige med ansatte er faldet med 3.000 personer. Det viser opgørelserne på baggrund af Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse., Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Flere nystartede selvstændige i 2020, I fjerde kvartal 2020 var 27.000 personer nystartede selvstændige, hvilket svarer til 12 pct. af samtlige selvstændige. Det samme gjaldt kun for 18.000 eller 9 pct. i fjerde kvartal 2019. Til sammenligning faldt andelen af lønmodtagere, der var tiltrådt et nyt job inden for de seneste 12 måneder, fra 23 pct. til 21 pct., Beskæftigelsen fortsatte i fjerde kvartal stigningen fra tredje kvartal, Set på de sæsonkorrigerede tal, viser arbejdskraftundersøgelsen, at den samlede beskæftigelse i form af både lønmodtagere og selvstændige steg med 23.000 personer i fjerde kvartal. Dermed fortsatte den stigning, der sås i tredje kvartal efter faldene i første og specielt andet kvartal. Sammenlagt var der i fjerde kvartal 2020 dog 32.000 færre beskæftigede sammenlignet med situationen et år tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Beskæftigede fordelt på lønmodtagere, selvstændige og øvrige, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 798, 2, 768, -30, Lønmodtagere, 2, 583, 2, 542, -42, Selvstændige , 209, 218, 9, Med ansatte, 85, 82, -3, Uden ansatte, 124, 136, 12, Øvrige beskæftigede, 6, 8, 2, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Lønmodtagere og selvstændige, der har haft nuværende arbejde max et år, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020,  , 1.000 personer, Lønmodtagere, 582, 544, -38, Selvstændige , 18, 27, 9,  ,  ,  ,  ,  , pct., pct.point, Lønmodtagere, 23, 21, -2, Selvstændige, 9, 12, 3, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2020, 17. februar 2021 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31838

      NYT: Danske unges ledighed er blandt EU's laveste

      1. maj 2019, I fjerde kvartal 2018 var 8,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken i Danmark ledige. Dette er væsentligt under niveauet for EU som helhed, hvor 14,7 pct. i denne aldersgruppe var ledige. I Sverige var 14,1 pct. i aldersgruppen ledige, mens det i Finland gjaldt for 12,2 pct. Tyskland var med 5,2 pct. det EU-medlemsland med den laveste ledighedsprocent blandt de 15-24-årige. De EU-medlemslande med de højeste ledighedsprocenter blandt de 15-24-årige var Grækenland med 40,0 pct. og Italien og Spanien med hhv. 34,1 og 33,5 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Fald i ledighedsprocenten det seneste år i alle EU-medlemslande, Blandt 15-74-årige er ledigheden for EU-medlemslandene i gennemsnit faldet fra 7,3 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal 2017 til 6,6 pct. i fjerde kvartal 2018. Således faldt ledighedsprocenten for EU samlet med 0,7 procentpoint igennem 2018. Den danske ledighed er i samme periode faldet med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. i fjerde kvartal 2018. Trods et fald på 2,5 procentpoint i løbet af det seneste år havde Grækenland stadig den højeste ledighedsprocent i EU. I fjerde kvartal 2018 var den 18,7 pct. , Større fald for kvinder end for mænd i Danmark, Blandt 15-74-årige mænd i Danmark var 4,9 pct. af arbejdsstyrken ledige i fjerde kvartal 2018, hvilket er uændret i forhold til samme kvartal året før. I samme periode faldt ledighedsprocenten for kvinder med 0,5 procentpoint til 4,9 pct. I Sverige var der til sammenligning et fald i ledighedsprocenten for mænd og kvinder på hhv. 0,4 procentpoint til 5,8 pct. for mænd og et fald på 0,2 procentpoint til 5,7 pct. for kvinder. For EU-medlemslandene generelt faldt ledighedsprocenten i samme periode for begge køn med 0,7 procentpoint og endte på hhv. 6,4 pct. for mænd og 6,9 pct. for kvinder i fjerde kvartal 2018. , Ledighedsprocent i EU, 15-74-årige,  , 4. kvt. 2017, 4. kvt. 2018, Ændring ,  , pct., procentpoint, EU, 7,3, 6,6, -0,7, Cypern, 10,2, 7,6, -2,6, Grækenland, 21,2, 18,7, -2,5, Kroatien, 10,9, 8,6, -2,3, Spanien, 16,6, 14,5, -2,1, Slovakiet, 7,7, 6,1, -1,6, Finland, 7,6, 6,0, -1,6, Slovenien, 5,8, 4,3, -1,5, Portugal, 8,2, 6,8, -1,4, Letland, 8,1, 6,9, -1,2, Bulgarien, 5,6, 4,7, -0,9, Estland, 5,3, 4,4, -0,9, Nederlandene, 4,3, 3,5, -0,8, Østrig, 5,3, 4,6, -0,7, Litauen, 6,7, 6,0, -0,7, Polen, 4,5, 3,8, -0,7, Belgien, 6,4, 5,7, -0,7, Irland, 6,1, 5,4, -0,7, Rumænien, 4,7, 4,1, -0,6, Malta, 4,0, 3,5, -0,5, Storbritannien, 4,2, 3,8, -0,4, Tjekkiet, 2,4, 2,0, -0,4, Sverige, 6,1, 5,7, -0,4, Italien, 11,2, 10,8, -0,4, Tyskland, 3,5, 3,2, -0,3, Ungarn, 3,8, 3,6, -0,2, Danmark, 5,1, 4,9, -0,2, Frankrig, 9,2, 9,1, -0,1, Luxembourg, 5,2, 5,3, -0,1, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2018, 1. maj 2019 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27899

      NYT: Dansk ledighed ligger under EU's gennemsnit

      10. august 2016, I første kvartal 2016 udgjorde AKU-ledigheden 6,5 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under EU's gennemsnitlige ledighedsprocent på 9,3 pct. Tjekkiet havde den laveste ledighed på 4,4 pct., mens Grækenland havde den højeste på 25,1 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey., Danmarks ledighed placerer sig i midten sammenlignet med nabolande, Med en ledighedsprocent på 6,5 i første kvartal 2016 placerer Danmark sig i midten i forhold til vores EU-nabolande og Norge. Således har Tyskland en ledighedsprocent på 4,6, mens Norge har en ledighedsprocent på 4,9. Både Sverige og Finland har højere ledighedsprocenter på hhv. 7,8 og 9,8. (Finland ligger dermed over EU-gennemsnittet)., Fortsat faldende ledighed i EU, EU's gennemsnitlige ledighedsprocent er faldet fra 2015 til 2016 med 1,0 procentpoint. I Danmark er ledigheden faldet med 0,3 procentpoint i samme periode. Ledigheden er faldet mest i Cypern (3,6 procentpoint), Spanien (2,8 procentpoint) og Kroatien (2,7 procentpoint). Kun i Letland og Østrig er ledighedsprocenten steget. I Letland er den steget med 0,1 procentpoint og i Østrig med 0,4 procentpoint. , Ledighedsprocent i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2015 - 1. kvt. 2016,  , 1. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016 , Ændring , 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , pct., procentpoint, EU , 10,3, 9,3, -1,0, Cypern, 17,9, 14,3, -3,6, Spanien, 23,9, 21,1, -2,8, Kroatien, 18,3, 15,6, -2,7, Slovakiet, 12,5, 10,4, -2,1, Bulgarien, 10,7, 8,7, -2,0, Grækenland, 26,9, 25,1, -1,8, Ungarn, 7,8, 6,1, -1,7, Irland, 10,2, 8,5, -1,7, Tjekkiet, 6,0, 4,4, -1,6, Litauen, 10,1, 8,5, -1,6, Polen, 8,7, 7,1, -1,6, Portugal, 14,3, 12,9, -1,4, Luxembourg, 7,3, 5,9, -1,4, Slovenien, 9,9, 9,0, -0,9, Italien, 13,2, 12,3, -0,9, Malta, 5,8, 5,0, -0,8, Rumænien, 7,6, 6,8, -0,8, Sverige, 8,5, 7,8, -0,7, Nederlandene, 7,5, 6,9, -0,6, Tyskland, 5,1, 4,6, -0,5, Storbritannien, 5,6, 5,1, -0,5, Belgien, 8,8, 8,4, -0,4, Danmark, 6,8, 6,5, -0,3, Frankrig, 10,9, 10,8, -0,1, Finland, 9,9, 9,8, -0,1, Estland, 6,7, 6,7, 0,0, Letland, 10,4, 10,5, 0,1, Østrig, 5,9, 6,3, 0,4 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2016, 10. august 2016 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20880

      NYT: Mænd får oftere betaling for overarbejde end kvinder

      6. juni 2017, 14 pct. af de beskæftigede med en lønaftale angiver at have overarbejde i den referenceuge, de spørges ind til. Der er lidt flere mænd end kvinder, der angiver at have haft overarbejde. I første kvartal 2017 har 17 pct. af mændene haft overarbejde, mens det samme gælder for 12 pct. af kvinderne. For mændenes vedkommende er det mere end hver tredje, der får betaling for overarbejdet, mens det kun gælder for hver fjerde af kvinderne. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., Overarbejdet er ofte ubetalt, Blandt dem, der har overarbejde, angiver 36 pct. at have ubetalt overarbejde, mens 32 pct. angiver at få betaling for overarbejdet. 26 pct. forventer at afspadsere overarbejdet, og 6 pct. angiver, at de ikke ved om - eller hvordan timerne vil blive godtgjort., Kvinder afspadserer ofte overarbejdet, Ligesom med betalt overarbejde er der også en større andel af mændene end af kvinderne, der har ubetalt overarbejde. 38 pct. af mændene får ikke betaling for overarbejdet, mens der for kvinderne er tale om 33 pct. Samtidig afspadserer kvinderne oftere end mændene overarbejdet. 36 pct. af kvinderne afspadserer overarbejdet, mens det kun er hver femte mand, der angiver at have afspadseret overarbejdet. , Der betales for overarbejdet inden for bygge og anlæg, Fordelt på brancher er det især information og kommunikation og erhvervsservice, hvor der er en stor andel, der har overarbejde. Mere end hver femte inden for disse brancher angiver at have arbejdet over, mens der inden for offentlig administration kun er tale om hver tiende. , Bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor man oftest får betaling får overarbejdet. Halvdelen inden for bygge og anlæg angiver, at de får betalt overarbejdet. Information og kommunikation er den branche, hvor overarbejdet oftest er ubetalt, idet 49 pct. af dem, der har overarbejdet, angiver at overarbejdet er ubetalt., Andelen af personer med overarbejde - og andelen heraf der er betalt og ubetalt - fordelt på branche, , 1. kvt. 2017,  , Betalt overarbejde, Ubetalt overarbejde, Overarbejde i alt,  , pct., I alt, 32, 36, 14, Information og kommunikation, 29, 49, 23, Erhvervsservice, 29, 35, 22, Industri mv., 30, 41, 18, Handel og transport, 38, 44, 14, Bygge og anlæg, 50, 29, 14, Offentlig administration, 28, 29, 10, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2017, 6. juni 2017 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28414

      NYT: Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015

      31. januar 2017, En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr. Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger, biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst., Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning, Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi., Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend ikke ned til 2014-niveauet., For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter. Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån, hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt., Vækst i den samlede formue, Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information., Fordeling på familietyper, Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med, mens de enlige jo kun består af én voksen. , Familiefordelt formue og gæld. 2015,  , Netto-, formue, 1=2-7, Formue, i alt, 2=3+4+5+6, Reale , aktiver, , dvs. , ejerbolig,, bil mv., 3, Finansiel , formue i , penge-, institutter,, værdi-, papirer mv., 4, Pensions-, formuer, 5, Indestående , under virk, somheds-, ordningen, 6, Gæld , i alt, 7=8+9, Prioritets-, gæld (gæld , med pant i , bolig mv.), 8, Andre lån, (penge-, institutter,, kontokort, mv.), 9,  , gennemsnit pr. familie, 1.000 kr., Familier i alt, 1, 835, 2, 689, 1, 417, 405, 838, 29, 854, 639, 215, Enlig uden børn, under 30 år, 131, 224, 141, 59, 24, 0, 93, 43, 49, Enlig uden børn, mellem 30-59 år, 814, 1, 280, 678, 177, 413, 12, 466, 306, 160, Enlig uden børn, over 59 år, 1, 768, 2, 091, 958, 526, 594, 13, 322, 231, 92, Enlig med børn, 628, 1, 164, 679, 140, 335, 11, 536, 357, 180, 2 voksne, hovedperson under 30 år, 316, 718, 501, 133, 83, 1, 402, 246, 156, 2 voksne, hovedperson 30 - 59 år, 2, 346, 3, 687, 1, 941, 393, 1, 307, 46, 1, 342, 1, 005, 337, 2 voksne, hovedperson over 59 år, 4, 458, 5, 496, 2, 474, 949, 2, 009, 65, 1, 038, 802, 235, 2 voksne med børn, 1, 679, 3, 497, 2, 287, 332, 840, 38, 1, 818, 1, 419, 399, 2 voksne med hjemmeboende,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , børn på 18-24 år, 3, 097, 5, 209, 2, 996, 516, 1, 616, 82, 2, 112, 1, 630, 481, Formue og gæld 2015, 31. januar 2017 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24247

      NYT: Fortsat stigning i beskæftigelsen

      22. august 2018, I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn, Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct. , Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint., Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland, Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018.,  , 2. kvt. 2017,  , 2. kvt. 2018,  , Forskel, 2. kvt. 2017-, 2. kvt. 2018,  , pct., procentpoint, Køn,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 78,3, 1,4, Kvinder, 71,3, 73,0, 1,7, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 56,8, 58,8, 2,0, 25-59 år, 81,0, 82,5, 1,4, 60-64 år, 58,4, 58,8, 0,4, Region,  ,  ,  , Hovedstaden, 76,1, 77,4, 1,3, Sjælland, 72,6, 72,8, 0,2, Syddanmark , 73,5, 75,2, 1,7, Midtjylland, 74,2, 76,3, 2,1, Nordjylland, 70,7, 73,5, 2,8, Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal., Flere på heltid, men færre på deltid, I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer. , Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede., Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018,  , Mænd, Kvinder, I alt,  , 1.000 personer, Beskæftigelse, 28, 36, 65, Heltid, 33, 42, 75, Deltid, -5, -6, -10, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018, 22. august 2018 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26718

      NYT: Beskæftigelsen højere end nogensinde

      23. september 2019, Arbejdskraftundersøgelsens, (AKU) nye kvalitetsforbedrede tidsserie fra 2008 og frem viser, at antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år i andet kvartal 2019 var højere end nogensinde før. I dette kvartal lå beskæftigelsen på 2.772.000 personer. Dette er en stigning på 7.000 siden forrige kvartal, hvor beskæftigelsen første gang oversteg det høje niveau i 2008, og en stigning på 35.000 i løbet af det seneste år. Beskæftigelsen var 219.000 personer højere end det relative lavpunkt omkring årsskiftet 2013/2014. Dette kan sammenlignes med stigningen i beskæftigelsen i samme periode på ca. 240.000 personer opgjort i , Arbejdstidsregnskabet, , der i modsætning til , Arbejdskraftundersøgelsen, inkluderer personer uden for aldersgruppen 15-64 år og personer, som bor i udlandet. Udviklingen i , Arbejdskraftundersøgelsen, resulterede i andet kvartal 2019 i en beskæftigelsesfrekvens på 74,9 pct. af arbejdsstyrken. Alle tal i artiklen er sæsonkorrigerede med mindre andet er angivet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Faldende tendens i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden har haft en faldende tendens, siden den var på sit højeste niveau i andet kvartal 2012, hvor 238.000 personer i alderen 15-64 år var AKU-ledige. Syv år efter - i andet kvartal 2019 - var AKU-ledigheden nede på 146.000 personer. AKU-ledigheden er dog fortsat højere end i begyndelsen af 2008, hvor 85.000 var ledige. I løbet af det seneste kvartal er AKU-ledigheden faldet med 6.000 personer, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 8.000 personer. Ledighedsprocenten, som angiver de AKU-lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2019 på 5,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Det seneste års fald i AKU-ledigheden er koncentreret i gruppen af øvrige, I faktiske (dvs. ikke sæsonkorrigerede) tal er AKU-ledigheden ligeledes faldet med 8.000 personer i løbet af det seneste år. Gruppen af AKU-ledige, der også er registrerede som nettoledige, var med en stigning på 1.000 personer stort set på samme niveau i andet kvartal 2019 som i samme kvartal året før. Antallet af AKU-ledige, der er registrerede som i aktivering, er i samme periode steget med 2.000, mens antallet af AKU-ledige, der samtidig er studerende, er faldet med 2.000. Faldet i AKU-ledigheden i løbet af det seneste år er dermed hovedsageligt sket i gruppen af øvrige AKU-ledige, som er faldet med 8.000 personer i faktiske tal. Øvrige AKU-ledige omfatter bl.a. personer uden ydelse og ikke-bruttoledige kontanthjælpsmodtagere., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra andet kvartal 2019 er der indført en ny opregning, hvor der anvendes mere aktuel hjælpeinformation end hidtil. Den mest betydningsfulde ændring i opregningen er indførelsen af data fra , Beskæftigelse for Lønmodtagere, , der går tilbage til 2008. Således har vi nu nye kvalitetsforbedrede tidsserier tilbage til 2008. Hovedserierne er endvidere blevet korrigeret for de databrud, der var mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret, mens revisionerne er store for beskæftigelsen og personer uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsen revideres i de fleste kvartaler ned med 30-70.000 personer i løbet af perioden, og personer uden for arbejdsstyrken opjusteres tilsvarende. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: , Ny opregning 2019 - teoretisk, og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: , Ny opregning 2019 - faktisk, ., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2019,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2018, - 2. kvt. 2019, Antal, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 706, •, 12, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 921, ±15, 27, 2, 919, 1, Beskæftigede i alt, 2, 781, ±14, 35, 2, 772, 7, Heltid, 2, 115, ±21, 23, …, …, Deltid, 666, ±20, 12, …, ..., AKU-ledige, 140, ±10, -8, 146, -6, Dagpenge/kontanthjælp, 53, ±5, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, 2, …, …, Studerende, 29, ±5, -2, …, …, Øvrige AKU-ledige, 48, ±7, -8, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 785, ±15, -15, 784, -2, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110K, og , aku510K, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2019, 23. september 2019 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29152

      NYT: Flest har bijob i Sverige, Nederlandene og Danmark

      21. januar 2015, Andelen af beskæftigede 15-74-årige i Danmark, der havde mere end et job, var 7,2 pct. i tredje kvartal sidste år. Det gav Danmark den tredjehøjeste andel af beskæftigede med bijob blandt EU's 28 medlemslande. Den højeste andel med bijob havde Sverige med 9,1 pct. efterfulgt af Nederlandene med 8,3 pct. EU-gennemsnittet var 4,0 pct. De laveste andele havde Bulgarien med 0,6 pct., Slovakiet med 0,9 pct. og Italien med 1,2 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Næsten hver tiende beskæftigede kvinde i Nederlandene havde bijob, I Nederlandene havde 9,4 pct. af de beskæftigede kvinder to eller flere job - den højeste andel blandt kvinderne i EU i tredje kvartal sidste år. Den næsthøjeste andel med bijob havde de beskæftigede kvinder i Sverige med 8,7 pct., For mændenes vedkommende havde Sverige med 9,5 pct. den højeste andel, mens Polen havde den næsthøjeste andel, som udgjorde 7,6 pct., I Danmark var andelen med bijob 7,2 pct. for både kvinder og mænd. EU-gennemsnittet var på 3,8 pct. for mændene og 4,2 pct. for kvinderne. , Bijob mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse, I Danmark og de fleste EU-lande er bijob mest udbredt blandt beskæftigede med videregående uddannelse. EU-gennemsnittet udgjorde 5,1 pct. blandt beskæftigede med videregående uddannelse, 3,8 pct. blandt beskæftigede med gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og 2,8 pct. for de grundskoleuddannede., Nederlandene var med 10,3 pct. det EU-land, hvor den højeste andel af beskæftigede med videregående uddannelse havde bijob, mens andelen med 5,9 pct. var væsentligt lavere for de beskæftigede, der kun har grundskoleuddannelse. Det modsatte gjorde sig derimod gældende i Luxembourg, hvor der kun 2,6 pct. af de beskæftigede med videregående uddannelse og 4,9 pct. af de grundskoleuddannede havde mere end et job. , Hovedtallene fra den danske arbejdskraftundersøgelse 3. kvt. 2014 kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 582, fra 2014., Andel af beskæftigede med bijob fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau. , 15-74 år. 3. kvt. 2014,  , Køn, Uddannelse,  , I alt, Mænd, Kvinder, Grundskole-, uddannelse, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse , Videregående uddannelse,  , pct., EU , 4,0, 3,8, 4,2, 2,8, 2, 3,8, 3, 5,1, Sverige, 9,1, 9,5, 8,7, 7,7, 9,3, 9,4, Nederlandene, 8,3, 7,4, 9,4, 5,9, 8,0, 10,3, Danmark, 7,2, 7,2, 7,2, 6,0, 7,1, 8,5, Polen, 6,4, 7,6, 4,8, 4,4, 5,7, 8,1, Litauen, 6,2, 5,7, 6,7, ... , 5,7, 7,3, Finland, 5,3, 5,4, 5,2, 4,4, 5,0, 5,9, Tyskland, 5,1, 4,6, 5,6, 3,5, 5,0, 5,9, Malta, 1, 4,4, 5,2, 3,3, 3,0, 4,8, 6,6, Frankrig, 4,4, 3,8, 5,0, 4,7, 3,8, 4,8, Portugal, 4,3, 5,2, 3,4, 3,4, 3,5, 7,1, Belgien, 4,3, 4,5, 4,0, 2,4, 3,8, 5,6, Estland, 4,2, 3,3, 5,1, ... , 2,1, 7,2, Østrig, 4,1, 4,4, 3,8, 2,5, 3,6, 5,7, Slovenien, 4,0, 5,0, 2,7, 4,3, 4,1, 3,6, Storbritannien, 3,8, 3,1, 4,7, 2,9, 3,3, 4,8, Letland, 3,7, 3,2, 4,2, ... , 2,1, 7,1, Cypern, 3,5, 4,8, 2,1, 4,3, 3,1, 3,6, Luxembourg, 3,4, 2,5, 4,3, 4,9, 3,6, 2,6, Kroatien, 1, 2,4, 2,4, 2,4, ... , 2,5, 2,5, Irland, 2,4, 2,9, 1,7, 3,4, 2,3, 2,2, Tjekkiet, 2,2, 2,0, 2,4, 0,4, 1,8, 3,7, Rumænien, 2,1, 2,4, 1,8, 1,4, 2,7, 1,3, Spanien, 2,1, 1,8, 2,3, 1,6, 1,5, 2,7, Grækenland, 1,7, 2,1, 1,1, 2,6, 1,1, 1,7, Ungarn, 1,4, 1,5, 1,3, 0,6, 1,1, 2,3, Italien, 1,2, 1,0, 1,4, 0,6, 1,0, 2,6, Slovakiet, 0,9, 1,0, 0,8, ..., 0,7, 1,9, Bulgarien, 1, 0,6, 0,6, 0,5, ..., ... , 1,1, 1, Tallene for Bulgarien, Malta og Kroatien er usikre og skal derfor tages med forbehold., 2, Tallet er eksklusive Litauen, Estland, Letland, Kroatien, Slovakiet og Bulgarien., 3, Tallet er eksklusive Bulgarien., Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2014, 21. januar 2015 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18804

      NYT: Politiet registrerer 10 pct. af samtlige personskader

      13. juli 2017, I 2015 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.989 tilskadekomne. Politiet registrerede kun 10 pct. af samtlige personskader i færdselsuheld i 2015. For biler mv. lå andelen på 11 pct. og for cykler på kun 5 pct. Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge en skadestue, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2016 registrerede politiet i alt 3.439 personskader ved færdselsuheld. Skadestuernes registreringer for 2016 er endnu ikke tilgængelige., Størst fald i personskader for 0-44-årige registreret af politiet, Ved at sammenholde politiets og skadestuerne indberetninger ses det største fald i politiets registreringer af tilskadekomne, som har været næsten konstant faldende siden 2001. I 2016 er andelen faldet til hhv. 31 pct. for de 0-44-årige og 55 pct. for de 45+-årige i forhold til 2001. På skadestuerne er antallet af henvendelser i 2015 kun faldet til 73 pct. for de 0-44-årige og for de 45+-årige er antallet af henvendelser derimod steget til 106 pct. siden 2001. For alle fire grupperinger er der indtruffet en mindre stigning det seneste registreringsår., Fald i personskader registreret af politiet med flere transportmidler involveret, For både personbiler og cykler faldt politiets registreringer af personskader med flere involverede transportmidler mere end skadestuernes. Frem til 2010 var andelen af politiets registreringer faldet til omkring halvdelen for begge grupper. Fra 2010 til 2016 faldt andelen af personskader i personbiler med yderligere 14 procentpoint. Skadestuernes registreringer er faldet mindre. Fra 2011 og frem til 2015 har det stabiliseret sig til at ligge mellem 83 og 90 pct. sammenholdt med 2001-niveauet., Næste halvdelen af alle tilskadekomne var cyklister, Næsten halvdelen - nemlig 16.579 eller 47 pct. - af alle tilskadekomne i 2015 registreret af politiet og på skadestuerne var cyklister, og to femtedele eller 38 pct. var bilister. Antallet af personskader registreret af politiet steg i 2016 med 3 pct. til 3.439. Størst stigning - nemlig 12 pct. - skete for personskader, hvor biler mv. var benyttet som transportmiddel. Hvor knallert var benyttet faldt det med 20 pct. og for fodgængere steg det med 7 pct., Personskader efter transportmiddel og alder,  , I alt, Benyttet transportmiddel,  ,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2015,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader i alt, 34, 989, 13, 444, 1, 136, 2, 669, 16, 579, 1, 061, 100, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, Dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 2016,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, 0-14 år, 172, 78, 1, 6, 45, 42, -, 15-17 år, 206, 86, 3, 60, 37, 20, -, 18-24 år, 623, 398, 40, 48, 99, 38, -, 25-44 år, 951, 491, 112, 52, 204, 91, 1, 45-64 år, 905, 360, 115, 65, 272, 90, 3, 65 år og derover, 572, 243, 17, 22, 149, 138, 3, Uoplyst alder, 10, 10, -, -, -, -, -, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, Alvorligt tilskadekomne, 1, 796, 670, 209, 154, 497, 263, 3, Lettere tilskadekomne, 1, 432, 887, 51, 93, 278, 120, 3, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2016, 13. juli 2017 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25818

      NYT: Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

      19. august 2020, Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år. Der var ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) 2.727.000 beskæftigede personer i andet kvartal 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed faldet til det niveau, den lå på i første kvartal 2018. Påvirkningen af AKU-tallene fra COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, er beskrevet i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Faldet i beskæftigelsen er størst hos de yngste samt de 35-44-årige, Faldet i beskæftigelsen det seneste år er hovedsageligt forekommet for de yngste på 15-24 år og for de 35-44-årige. For begge disse aldersgrupper er beskæftigelsen faldet med mere end 20.000. De unge har oplevet et fald fra 400.000 til 378.000 beskæftigede, mens beskæftigelsen for de 35-44-årige er faldet fra 603.000 til 575.000. Beskæftigelsen er faldet med 6.000 for de 45-54-årige, stort set uændret for de 55-64-årige, mens den er steget med 9.000 for de 25-34-årige. , AKU-ledigheden er steget med 12.000 fra første til andet kvartal, Fra første til andet kvartal 2020 er AKU-ledigheden steget med 12.000 personer, og siden andet kvartal sidste år er stigningen på 13.000 personer. Stigningen siden samme kvartal året før er langt overvejende sket blandt personer, der er nettoledige ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik. Denne gruppe er steget med 17.000, mens antallet af AKU-ledige, der modtog aktiveringstilbud, er faldet med 8.000. Antallet af AKU-ledige, der ikke var bruttoledige steg lidt, idet AKU ledige, der samtidig er studerende, er steget med 3.000, og øvrige AKU-ledige er steget med 2.000. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2020,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2019, - 2. kvt. 2020, Antal, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 700, •, -6, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 887, ±16, -34, 2, 886, -48, Beskæftigede i alt, 2, 733, ±15, -48, 2, 727, -61, 15-24-årige, 378, •, -22, …, …, 25-34-årige, 576, •, 9, …, …, 35-44-årige, 575, •, -28, …, …, 45-54-årige, 680, •, -6, ..., ..., 55-64-årige, 525, •, 1, …, …, AKU-ledige, 153, ±11, 13, 159, 12, Nettoledige, 70, ±6, 17, …, …, Aktiverede, 2, ±1, -8, …, …, Studerende, 32, ±5, 3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 50, ±8, 2, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 813, ±16, 28, 813, 39, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110k, , , aku230k, og , aku510k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Trods disse foranstaltninger medførte COVID-19 nedlukningen afskedigelse af mange lønmodtagere. For mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, og på trods af hjælpepakken til dækning af omsætningsnedgang blev selvstændige virksomheder lukket.  , I perioden fra 12. marts til 26. maj ophørte jobcentrene med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Både i den forholdsvis lille del af første kvartal og den store del af andet kvartal, hvor dette var gældende, har det givetvis reduceret stigningen i antallet af AKU-ledige i forhold til, hvad COVID-19 nedlukningen ellers ville have betydet, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2020, 19. august 2020 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30092
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation