Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3201 - 3210 af 3739

    NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

    24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

    NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

    11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56648

    NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

    21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent ,  , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26719

    NYT: Flest får job gennem jobannoncer og netværk

    11. juni 2025, Jobannoncer og netværk er de mest udbredte veje til jobbet blandt lønmodtagere. I første kvartal 2025 havde 32 pct. af de 15-64-årige nyansatte fået jobbet via en jobannonce. Netværk var den næstmest anvendte metode, hvor 31 pct. kom i job gennem en bekendt eller en kontakt fra tidligere arbejdsplads, uddannelse eller praktik. Færre angiver, at de har fundet jobbet gennem kommunen, a-kassen eller jobcentret. Det gjaldt for 2 pct. af de nyansatte. Andelen, der fik job via en jobannonce, er faldet med 3 procentpoint siden andet kvartal 2021. Nyansatte er her defineret som personer, der har været i deres nuværende stilling i højst ét år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Netværk var den vigtigste vej til job blandt de yngste nyansatte, Netværk spiller en særlig vigtig rolle for de yngste aldersgrupper, når de finder job. Blandt nyansatte lønmodtagere i alderen 15-24 år fandt 43 pct. jobbet gennem deres netværk. Det kan hænge sammen med, at flere i denne aldersgruppe har kontakt til uddannelsesinstitutioner og praktikpladser, og at en større andel arbejder i fritids- eller deltidsjob, som i nogle tilfælde formidles mere uformelt end fuldtidsstillinger. For de øvrige aldersgrupper var det mere almindeligt at blive kontaktet direkte af arbejdsgiveren. 18 pct. i aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fandt job på denne måde, hvilket er de højeste andele blandt alle aldersgrupper., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Mænd finder oftere job via netværk og kontakt fra arbejdsgiver, Mænd angiver i højere grad netværk og kontakt fra arbejdsgiver, som deres vigtigste måde at finde nyt job på. 34 pct. af mændene fik jobbet gennem deres netværk, mens 15 pct. blev ansat efter direkte kontakt fra arbejdsgiveren. Til sammenligning anvender færre kvinder disse metoder, idet 29 pct. fandt job via netværk, og 9 pct. via kontakt fra arbejdsgiver. Til gengæld finder kvinder oftere nyt job via jobannoncer. 37 pct. af nyansatte kvinder angiver jobannoncer, som deres vej til ansættelse mod 27 pct. for mænd., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Vejene til job varierer mellem brancher, Blandt lønmodtagere, der er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år, varierer den mest almindelige måde at finde job på betydeligt mellem brancher. I brancherne , Bygge og anlæg, og, Kultur, fritid og anden service, er netværket den hyppigst angivne vej til job, hvor hhv. 47 pct. og 40 pct. angiver denne metode som den vigtigste. I branchen , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er det med 42 pct. derimod mest almindeligt at finde job via jobannoncer.  , Veje til at nuværende stilling blandt lønmodtagere, der er startet inden for de seneste tre år, fordelt på branche, 15-64 år. 1. kvt. 2025,  , Via jobannonce, Gennem netværk, Kontaktet af arbejdsgiver, Uopfordret henvendelse til virksomhed , Andet,  , Pct., Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 27,9, 28,1, 21,1, 9,5, 13,4, Bygge og anlæg, 11,3*, 46,5, 14,3, 15,3, 12,6, Handel og transport mv., 27,7, 33,1, 10,0, 16,8, 12,5, Information og kommunikation, 32,8, 27,2, 22,7, 5,8, 11,6*, Finansiering og forsikring, 39,0, 35,0, …, …, …, Erhvervsservice, 28,5, 33,8, 14,2, 6,8, 16,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 42,1, 27,9, 7,5, 8,8, 13,6, Kultur, fritid og anden service, 27,0, 40,1, 10,3, 9,5, 13,1, Anm.: Tabellen omfatter lønmodtagere, som er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år. Afgrænsningen er valgt for at mindske usikkerheden, der opstår ved kun at medtage nyansatte. Brancherne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , Ejendomshandel og udlejning, er udeladt af samme grund. , * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed på grund af få observationer., … angiver, at tallet er udeladt på grund af for få observationer., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2025, 11. juni 2025 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51118

    NYT: Mænd arbejder mere sort end kvinder

    4. september 2014, I andet kvartal tilkendegav 6 pct. af mændene og 3 pct. af kvinderne i alderen 15-64 år, at de havde udført sort arbejde inden for det seneste år. Det svarer til 108.000 mænd og 51.000 kvinder. Det er også sådan, at mændene i løbet af dette år havde udført sort arbejde i flere timer end kvinderne - 49 timer for mænds vedkommende mod 39 timer for kvinders. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., 5 pct. af de beskæftigede arbejder sort, Af de personer, der havde arbejdet sort, var 126.000 i beskæftigelse, mens 34.000 var ledige eller uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 5 pct. af de beskæftigede og 3 pct. af de ikke-beskæftigede i alderen 15-64 år havde udført sort arbejde inden for det seneste år., Beskæftigede kvinder arbejder mindst sort, Blandt de personer, der har udført sort arbejde inden for det seneste år, har de beskæftigede gjort det i færrest timer. Det laveste gennemsnit havde beskæftigede kvinder med 28 timer, mens beskæftigede mænd havde et gennemsnit på 46 timer. Blandt de ikke-beskæftigede havde kvinderne derimod et gennemsnit på 67 timer, mens det var 63 timer for mændene., Blandt de ikke-beskæftigede, der har arbejdet sort, tilkendegav 29 pct. af kvinderne og 28 pct. af mændene at have gjort det i over 50 timer inden for det seneste år. Blandt de beskæftigede drejer det sig derimod om 12 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene., Blandt de beskæftigede, der havde arbejdet sort, havde 52 pct. af kvinderne og 46 pct. af mændene kun gjort det i op til 15 timer inden for det seneste år. Blandt de ikke-beskæftigede udgjorde de tilsvarende andele 36 pct. for kvindernes vedkommende og 41 pct. for mændene., Omfanget af sort arbejde det seneste år blandt de, der har angivet at have arbejdet , sort. 2. kvt. 2014,  , Mænd, Kvinder, I alt,  , pct., Beskæftigede, 100, 100, 100, 1-15 timer, 46, 52, 48, 16-50 timer, 36, 35, 36, Over 50 timer, 18, 12, 16,  ,  ,  ,  , Ikke-beskæftigede , 100, 100, 100, 1-15 timer, 41, 36, 39, 16-50 timer, 32, 35, 33, Over 50 timer, 28, 29, 28, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2014, 4. september 2014 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18212

    NYT: Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år

    20. maj 2020, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 faldet med 7.000 til 145.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. AKU-ledigheden toppede med 238.000 AKU-ledige i andet kvartal 2012, og er nu på samme niveau som i første kvartal 2009, hvor ledigheden var begyndt at stige som følge af finanskrisen. Covid-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, har stor betydning for AKU-tallene, se afsnit om "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Fald i beskæftigelsen efter lang tids stigning, Fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 er beskæftigelsen faldet med 8.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsesfaldet kommer efter, at beskæftigelsen er steget støt fra kvartal til kvartal de sidste mange år. 2.788.000 af de 15-64-årige var beskæftigede i første kvartal 2020. Dette svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 75,4 procent af aldersgruppen., Flere personer står uden for arbejdsstyrken end i forrige kvartal, Ubeskæftigede, som ikke både har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan påbegynde et arbejde i løbet af to uger, klassificeres i Arbejdskraftundersøgelsen som uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer i alderen 15-64 år, der er uden for arbejdsstyrken, er i første kvartal 2020 steget med 9.000 til 765.000 personer. Denne stigning kommer efter, at antallet af personer, der står uden for arbejdsstyrken, er faldet hvert kvartal i de seneste to år., Tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-64-årige, sæsonkorrigerede tal,  , 15-64-årige, I arbejdsstyrken, Beskæftigede, Ledige, Uden for arbejdsstyrken,  , 1.000 personer, 2018,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvt., 3, 692, 2, 878, 2, 726, 152, 814, 2. kvt., 3, 697, 2, 894, 2, 739, 155, 803, 3. kvt., 3, 696, 2, 893, 2, 745, 148, 803, 4. kvt., 3, 700, 2, 906, 2, 751, 155, 794, 2019,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvt., 3, 704, 2, 918, 2, 766, 152, 786, 2. kvt., 3, 705, 2, 922, 2, 774, 148, 783, 3. kvt., 3, 709, 2, 935, 2, 785, 150, 774, 4. kvt., 3, 704, 2, 948, 2, 796, 152, 756, 2020,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvt., 3, 698, 2, 933, 2, 788, 145, 765, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts, og nedlukningen omfattede de to sidste uger af de 13 uger i første kvartal. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Andre blev afskediget og mistede deres beskæftigelse, og for mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, hvilket medførte lukninger af selvstændige virksomheder.  , Jobcentrene ophørte med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det påvirkede givetvis antallet af AKU-ledige i nedadgående retning, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30091

    NYT: Største godsmængder i danske havne i 13 år

    12. maj 2023, I 2022 blev der langet 97,2 mio. ton gods over de danske kajanlæg. Det er en stigning på 2 pct. sammenlignet med året før, og den største godsmængde de danske havne har håndteret siden 2008, hvor der gik 106,1 mio. ton gods igennem de danske havne. Der var en stigning i antallet af anløb af lastskibe på 2 pct. i 2022 sammenlignet med 2021, så antallet af anløb i 2022 var 19.613. Samtidig var der en tendens til at skibene var større. Således anløb 1.580 fragtskibe over 25.000 BT danske havne i 2022, som var en stigning på 61 pct. i forhold til 2021. Passagertransporten med skib er med 29,9 mio. passagerer i 2022 fortsat under niveauet i 2019 på 32,7 mio. passagerer trods en stor stigning på 34 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Aarhus havn størst på gods i 2022, 118 havne håndterede gods i Danmark i 2022 - i nogle tilfælde udelukkende som gods på færger - men de 27 største havne, som har en årlig godsomsætning på mere end 1 mio. ton, stod for 83 mio. ton, svarende til 85 pct. af den samlede godsmængde i 2022. Den største havn efter godsomsætning var Aarhus havn med 10,6 mio. ton, mens Rødby Færgehavn var næststørste enkelthavn med 8,5 mio. ton gods. Hvis de fire havneenheder ved Kalundborg betragtes under ét, ville Kalundborg dog være næststørst med 9,8 mio. ton gods i 2022., Helsingør havn havde flest passagerer i 2022 med 6,3 mio. passagerer, mens Rødby havn med 4,5 mio. passagerer var den næststørste færgehavn., Passagertallet til danske småøer fortsat højt trods fald, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, faldt i 2022 efter et par særdeles gode år i 2020 og 2021. Med 5,4 mio. passagerer var 2022 dog fortsat på et højt niveau. De ekstraordinært høje passagertal i de foregående to år var positiv påvirket af en øget national turisme og hjælpepakker i forbindelse med COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, 2022 bragte krydstogtpassagererne tilbage efter COVID-19, Efter nærmest total stop for krydstogtpassagerer i de danske havne under COVID- pandemien, var der i 2022 637.000 passagerer, der gik i land fordelt på flere anløb end nogensinde, nemlig 532. Passagertallet i 2022 er en anelse under niveauet i 2018-2019, men ikke desto mindre det tredje højeste registrerede passagertal efter de to nævnte år. Københavns havn er fortsat den store magnet for krydstogtskibene, men havne som Skagen og Rønne tiltrækker i stigende grad krydstogtskibe. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2018,  , 2019,  , 2020,  , 2021,  , 2022,  , Ændring, 2021-2022,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 32, 512, 32, 729, 20, 568, 22, 328, 29, 927, 34,0, Udenrigsruter, 21, 660, 21, 688, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 69,0, Indenrigsruter, 10, 852, 11, 041, 10, 286, 11, 185, 11, 100, -0,8, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2022,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 48, 305, 13, 039, 28, 450, 7, 403, 97, 197, 100, Flydende bulk , 12, 389, 2, 446, 6, 245, 2, 334, 23, 414, 24, Fast bulk , 15, 358, 7, 533, 5, 329, 2, 094, 30, 314, 31, Stykgods, 20, 557, 3, 058, 16, 878, 2, 973, 43, 466, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2022, 12. maj 2023 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45960

    NYT: Pæn stigning i familiernes formue

    23. december 2019, Familiernes nettoformue steg med 16,5 pct. fra 2014 til 2018 til lige knap 2 mio. kr. pr. familie. Det er væsentligt mere end det gennerelle prisniveau, da forbrugerprisindekset kun steg med 2,6 pct. Det er også væsentligt mere end familiernes indkomster steg. Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat steg nemlig i perioden med 9,2 pct. Det betyder altså, at en større del af familiernes indkomst er sparet op i stedet for at blive omsat til forbrug. Disse tal harmonerer fint med nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes forbrug, der også steg en del mindre end indkomsten i den samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue1, ., Stigende formue skyldes ikke kun opsparing, En stigende formue behøver ikke kun at være et resultat af opsparingen. Værdiændringer som fx svingninger i aktiekurserne og prisen på fast ejendom spiller også ind. Hertil kommer, at en stigning i formuen pga. fx en modtaget arv eller lotterigevinster ikke indgår i det almindelige indkomstbegreb. , De finansielle formuer er vokset mest, Ser vi i stedet for nettoformuen på de enkelte formuekomponenter, så er billedet lidt mere kompliceret. Formuen i fast ejendom, især boliger, sommerhuse mv., steg noget mindre end den samlede nettoformue - nemlig med 11,9 pct. Den finansielle formue, dvs. indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer mv., steg med 14,5 pct. Her kan det supplerende oplyses, at stigningen udelukkende skete i årene 2014 til 2017, mens den finansielle formue faldt i 2018. Dette skyldes bl.a. et fald i aktiekurserne. Aktieformuen faldt nemlig med 11,1 pct., mens aktiekurserne faldt med 10 pct. fra 2017 til 2018. En del af faldet kan nok tilskrives udefra kommende faktorer som faren for en handelskrig mellem USA og Kina og den noget uafklarede situation omkring Storbritanniens tilhørsforhold til EU. Faldet i aktiekurserne er siden udgangen af 2018 vendt til en stigning, så de i oktober 2019 lå 15,3 pct. højere end i december 2018., Aktiekurserne påvirker også pensionsformuen, Pensionsformuerne, der i 2018 var på omkring 890.000 kr. for en gennemsnitsfamilie (fratrukket en beregnet skattebetaling ved den kommende udbetaling), udgør en betragtelig del af familiernes samlede formue. Pensionsformuen steg fra 2014 til 2018 med 7,4 pct., men ser vi kun på udviklingen fra 2017 til 2018, så faldt pensionsformuerne med 1,6 pct. En del af dette fald skyldes faldet i aktiekurserne, da en del af pensionsformuen jo er placeret i netop aktier. Når man sammenligner pensionsformuerne med andre typer af formuer, så bør man huske på, at pensionsformuerne ikke altid bare kan hæves, når man ønsker det, men ofte først kan blive udbetalt som en løbende ydelse, når man faktisk er gået på pension., Lille stigning i boliggælden og fald for andre typer gæld, For gældsposterne har der været tale om en ret begrænset stigning i prioritetsgælden - altså gælden med pant i især ejerboligen - på 7,6 pct. Dermed er gælden steget væsentligt mindre end værdien af den faste ejendom (11 pct.). Hermed er friværdien i boligen mv. steget. For anden gæld, herunder gæld til banker og sparekasser, har der været tale om et meget væsentligt fald fra 2014 til 2018 - nemlig hele 23,4 pct. Det skyldes sandsynligvis, at mange i kølvandet på den økonomiske krise, der startede for ca. ti år siden, har valgt at omsætte en del af indkomststigningerne til afdrag på gæld i stedet for til øget forbrug. , Sammenhæng mellem indkomst og formue, I tabellen nedenfor er nettoformuen pr. person i alderen 65-66 år - altså lige omkring folkepensionsalderen - fordelt efter den samlede indkomst, som personen har haft siden 1980 - altså gennem de forudgående 39 år. Personer, der ikke har været fuldt skattepligtige i alle 39 år, er ikke medtaget., Gennemsnitlig nettoformue pr. person 65-66 år efter samlet disponibel indkomst de seneste 39 år, Akkumuleret indkomst (kr.), 1.000.000-, 3.999.999, 4.000.000-, 9.999.999, 10.000.000-, 19.999.999, 20.000.000-, 49.999.999, 50.000.000-, 99.999.999, 100.000.000, og over, antal personer, 2, 754, 91, 365, 21, 995, 1, 124, 60, 12, gennemsnitlig nettoformue (kr.), 1, 113, 528, 1, 775, 455, 5, 076, 436, 16, 010, 875, 41, 813, 242, 102, 215, 691, Anm. I tabellen er personer, der havde en negativ akkumuleret indkomst, udeladt., Kilde: Særkørsel på Registeret for akkumulerede indkomster og Formueregisteret, ., Høj livsindkomst giver højere gennemsnitsformue, Ikke overraskende ses det, at gennemsnitsformuen er voksende med indkomsten fra at udgøre godt 1 mio. kr. for personer, der ikke har tjent mere end 4 mio. kr. i alt til 102 mio. kr. for de, der har tjent mindst 100 mio. kr. over perioden. , Formue og gæld 2018, 23. december 2019 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2020, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30331

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation