Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3211 - 3220 af 3740

NYT: Flere rejste ud med rutefly, færre med charter

25. november 2015, I tredje kvartal 2015 valgte 183.000 eller 6 pct. flere passagerer end i andet kvartal at rejse med et rutefly, når de skulle rejse udenrigs fra de danske lufthavne. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. færre passagerer i samme periode med charterfly, når de skulle flyve udenrigs. Den nationale rutetrafik steg med 9.000 passagerer eller 2 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Flere rejste fra Københavns Lufthavn i årets hidtil travleste kvartal, Københavns Lufthavn havde næsten 3,9 mio. passagerer i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 208.000 eller 6 pct. i faktiske tal i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet af passagerer steg med 15.000 eller 3 pct. i Billund Lufthavn, mens Aalborg Lufthavn havde 12.000 eller 6 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 14.000 eller 24 pct. færre passagerer i tredje kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2014. , Antallet af passagerer på udenrigsflyvninger, som rejste fra Københavns Lufthavn i juli, august eller september, steg sammenlagt med 218.000 eller 7 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 14.000 eller 5 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Flere afrejsende i 12-månedersperioden, I de seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,6 mio. passagerer. Det er 224.000 eller 5 pct. flere passagerer end i den foregående 12-månedersperiode. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015 - 3. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 890, 3, 795, 3, 796, 3, 933, 4, 105, 171, 4, National rutetrafik, 454, 434, 435, 438, 447, 9, 2, International rutetrafik, 3, 085, 3, 047, 3, 073, 3, 115, 3, 297, 183, 6, Charter- og taxitrafik, 328, 329, 328, 333, 326, -7, -2, Anm.: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt. 2014 - 3. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 4, 464, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 224, 5, National, 477, 466, 419, 486, 469, -8, -2, International, 3, 988, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 231, 6, Rutetrafik i alt, 3, 965, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 233, 6, National, 453, 448, 399, 463, 446, -7, -2, International, 3, 512, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 241, 7, Charter- og taxitrafik, 493, 228, 268, 336, 484, -9, -2, National, 20, 17, 19, 20, 20, 0, 0, International, 473, 211, 249, 316, 464, -10, -2, Anden trafik, 6, 3, 3, 6, 6, 0, -4, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 652, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 208, 6, National rutetrafik, 242, 236, 209, 246, 239, -3, -1, International rutetrafik, 3, 158, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 218, 7, Charter- og taxitrafik mv., 251, 122, 152, 169, 244, -8, -3, Billund, 481, 284, 267, 403, 496, 15, 3, National rutetrafik, 28, 21, 19, 25, 30, 3, 10, International rutetrafik, 279, 189, 168, 261, 293, 14, 5, Charter- og taxitrafik mv., 174, 73, 80, 117, 173, -2, -1, Aalborg, 197, 159, 151, 194, 209, 12, 6, National rutetrafik, 105, 107, 95, 104, 99, -7, -7, International rutetrafik, 48, 37, 37, 58, 63, 15, 31, Charter- og taxitrafik mv., 44, 16, 19, 32, 48, 4, 9, Aarhus, 60, 47, 42, 51, 45, -14, -24, National rutetrafik, 26, 29, 25, 27, 22, -3, -13, International rutetrafik, 25, 16, 12, 19, 16, -9, -35, Charter- og taxitrafik mv., 9, 2, 5, 5, 7, -2, -24, Øvrige lufthavne, 75, 74, 67, 84, 78, 3, 4, National rutetrafik, 53, 56, 50, 61, 56, 3, 6, International rutetrafik, 2, 1, 1, 4, 4, 2, 99, Charter- og taxitrafik mv., 20, 17, 15, 19, 18, -2, -9, Luftfart 3. kvt. 2015, 25. november 2015 - Nr. 561, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19975

NYT: Lavt passagertal på færger i 2021 trods fremgang

12. maj 2022, Ændret 01. december 2022 kl. 08:00, Der er desværre sket en fejl i opgørelsen, i det oplysninger fra et par af de mindre havne ikke kommet med i statistikken. Det betyder, at den totale godsomsætning og visse af godsomsætningstallene fordelt på varegrupper samt figuren er blevet rettet og markeret med rødt. Rettelsen betyder, at den samlede godsmængde igennem de danske havne i 2021 justeres op med 0,6 mio. ton og er dermed samlet 95 mio. ton., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var fremgang i antallet af færgepassagerer i 2021 med en vækst på 9 pct. til 33,5 mio. passagerer gennem havnene sammenlignet med 2020. Niveauet for de internationale ruter var fortsat stærkt påvirket af COVID-19. og var med 11,1 mio. passagerer kun 51 pct. af niveauet for 2019. De nationale færgeruter har samme niveau som i 2019. Der var også fremgang i mængden af gods, der gik gennem danske havne i 2021 med en vækst på , 4, pct. og samlet 9, 5, mio. ton. Stigningen kommer efter en periode i 2019 og 2020 med faldende godsmængder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Figuren er ændret i forhold til oprindelig version, 235 anløb af russiske skibe i 2021, I 2021 gik 3,8 mio. ton gods til og fra russiske havne gennem danske havne svarende til 5 pct. af den internationale godsmængde. 98 pct. af godset kom ind i Danmark, mens kun 2 pct. gik den anden vej. Statoil-havnen havde 28 pct. af den dansk-russiske skibstransport, mens Stålvalseværkets havn stod for 20 pct. Aalborg havn var den tredjestørste havn med 10 pct. Alle tre havne har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 4 pct. i transporten fra Rusland siden 2016. I samme periode er den samlede dansk-russiske godsmængde i havnen faldet 8 pct., Mineralske olieprodukter og råolie udgjorde samlet 42 pct. af dansk-russisk søtransport fra Rusland i 2021. De udgjorde dog kun 22 pct. af den samlede mængde mineralske olieprodukter og råolie, der gik gennem danske havne. Jern- og stålprodukter udgjorde 23 pct. og kul udgjorde 17 pct. af dansk-russisk søtransport. Den russiske kul udgjorde hele 42 pct. af den samlede mængde kul, der blev losset i danske havne., Den dansk-russiske søtransport foretages af skibe af forskellige nationaliteter. Skibe under russisk flag havde 235 godsanløb i danske havne i 2021 svarende til 1,6 pct. af alle anløb. Skibe under dansk flag står for 18 pct. af anløbene i større danske havne, mens over halvdelen af skibene sejler under vesteuropæisk flag eller fra det europæiske middelhavsområde. Skibe under nederlandsk flag udgør den største gruppe efter danske skibe med 12 pct. af anløbene. , COVID-19 var godt for ø-færgerne, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, fik en fremgang i passagertallet i både 2020 og 2021 og transporterede 5,7 mio. passagerer i 2021. Øget national turisme og hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 har formentlig bidraget positivt til udviklingen, som dog allerede inden pandemien var i god vækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Yderst beskeden tilbagevenden af krydstogtgæster 2021, Efter næsten 700 tusinde krydstogtpassagerer på 529 anløb i 2019 stoppede al aktivitet i 2020 på grund af COVID-19 restriktioner og fravær af kunder. I 2021 anløb kun ganske få krydstogtskibe med 38 tusinde passagerer, der gik i land - primært i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2017, , 2018, , 2019, , 2020, , 2021, , Ændring, 2020-2021, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 32, 227, 32, 512, 32, 729, 20, 572, 22, 328, 8,5, Udenrigsruter, 22, 029, 21, 660, 21, 688, 10, 286, 11, 143, 8,3, Indenrigsruter, 10, 198, 10, 852, 11, 041, 10, 286, 11, 185, 8,7, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Samlet godsomsætning efter vareart. 2021, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 44, 874, 11, 275, 31, 788, 6, 915, 94, 852, 100, Flydende bulk , 11, 607, 1, 905, 7, 526, 1, 968, 23, 006, 24, Fast bulk , 12, 335, 6, 502, 6, 609, 2, 027, 27, 473, 29, Stykgods, 20, 930, 2, 867, 17, 652, 2, 919, 44, 368, 47, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2021, 12. maj 2022 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38358

NYT: Hjemmearbejde fordoblet i 2020

18. februar 2021, I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Rekorden skal ses i lyset af nedlukningen, som følge af COVID-19 pandemien. I 2019 var der til sammenligning kun 8 pct., som angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme, mens det i 2018 ligeledes var 8 pct. Det var navnlig samtidig med nedlukningen i andet kvartal 2020, hvor andelen af regelmæssigt hjemmearbejdende eksploderede og nåede 26 pct. Inkluderer man også de, der kun af og til arbejdede hjemme, så var den samlede andel af hjemmearbejdende i andet kvartal 2020 40 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation, I 2020 var der 38 pct. som regelmæssigt arbejdede hjemme inden for branchen , information og kommunikation, . Dette gjorde det til branchen med den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejdende. Sammenlignet med 2019 oplevede branchen en stigning på 24 procentpoint i 2020 fra 14 pct. til 38 pct. Branchen med den største stigning blandt regelmæssigt hjemmearbejdende var , finansiering og forsikring,, som steg med 25 procentpoint fra 9 pct. i 2019 til 34 pct. i 2020. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden ikke er begrænset af, at personerne skal modtage bestemte ydelser, blot de er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2020 ifølge AKU 36.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede, eksempelvis pga. formue eller partner med høj indkomst., Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2020 var under halvdelen (48 pct.) af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 80.000 ud af de 168.000 AKU-ledige. , Mens under halvdelen af de AKU-ledige også er bruttoledige, er over halvdelen af de bruttoledige også AKU-ledige. Af de 143.000 personer, som i 2020 var brutto-ledige, var de 80.000 tillige AKU-ledige. Det svarer til, at 56 pct. af de bruttoledige er AKU-ledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku540a, Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2020, 18. februar 2021 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32435

NYT: Lidt flere lønmodtagere arbejder weekend og aften

3. september 2015, Fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2015 er andelen af 15-64-årige lønmodtagere, der har arbejdet i weekenden steget fra 40 pct. til 43 pct., mens andelen, der har haft aftenarbejde, er steget fra 41 pct. til 45 pct. Derimod har andelen af lønmodtagere med natarbejde uændret været 11 pct. Antallet af 15-64-årige lønmodtagere var 2.532.000 i andet kvartal 2007 og 2.460.000 i andet kvartal 2015., Flere selvstændige erhvervsdrivende arbejder på atypiske tidspunkter, Selvstændige erhvervsdrivende arbejder i langt højere grad end lønmodtagerne på atypiske tidspunkter. I andet kvartal 2015 havde 72 pct. af de selvstændige erhvervsdrivende arbejdet i weekenden og ligeledes 72 pct. arbejdet om aftenen, mens 43 pct. af lønmodtagerne havde haft weekendarbejde og 45 pct. aftenarbejde. Til gengæld er der mindre forskel på den andel af de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere, som har arbejdet om natten. I første kvartal 2015 var denne andel 16 pct. blandt de selvstændige erhvervsdrivende, mens den var 11 pct. blandt lønmodtagerne. , Unge lønmodtagere har haft kraftig stigning i weekendarbejde, I andet kvartal 2007 havde 48 pct. af de 15-29-årige lønmodtagere weekendarbejde, mens andelen i andet kvartal 2015 var steget til 53 pct. Til sammenligning havde de 30-54-årige i samme periode kun en stigning fra 38 pct. til 40 pct. og de 55-64-årige en stigning fra 33 pct. til 34 pct., Atypiske arbejdstider, 15-64-årige. 2. kvt., , Antal , beskæftigede, , Weekend-, arbejde, Aften-, arbejde, Nat-, arbejde, , 2007, 2015, , 2007, 2015, 2007, 2015, 2007, 2015, , 1.000 personer, , pct., Lønmodtagere i alt, 2, 532, 2, 460, , 40, 43, 41, 45, 11, 11, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 650, 648, , 48, 53, 45, 50, 9, 10, 30-54 år, 1, 508, 1, 412, , 38, 40, 41, 46, 12, 12, 55-64 år, 375, 400, , 33, 34, 35, 38, 8, 9, Selvstændige i alt, 229, 208, , 75, 72, 69, 72, 14, 16, Alder:, , , , , , , , , , 15-29 år, 23, 11, , 78, 70, 67, 72, -, -, 30-54 år, 151, 146, , 74, 72, 71, 73, 15, 17, 55-64 år, 54, 50, , 75, 72, 65, 68, 9, 12, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2015, 3. september 2015 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19441

NYT: Færre midlertidigt ansatte i Danmark end i EU

23. oktober 2019, I andet kvartal 2019 var 10,6 pct. af de danske lønmodtagere midlertidigt ansatte. Det er en væsentligt lavere andel end EU-gennemsnittet, som lå på 13,7 pct. Sammenligner man med andre nordiske EU-lande, havde Danmark en lavere andel af midlertidigt ansatte end både Sverige (15,0 pct.) og Finland (17,0 pct.). Landene med højest andel af midlertidigt ansatte lønmodtagere var Spanien (26,4 pct.) og Polen (22,3 pct.). Rumænien og Litauen havde med hhv. 1,5 og 1,6 pct. EU's laveste andele af midlertidigt ansatte. At være midlertidigt ansat betyder, at man er ansat i en tidsbegrænset stilling., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Kvinder oftere midlertidigt ansatte end mænd, I andet kvartal 2019 var 11,8 pct. af de kvindelige lønmodtagere i Danmark midlertidigt ansatte mod 9,4 pct. af de mandlige lønmodtagere. Tendensen til større andel af midlertidigt ansatte for kvinder end for mænd er den samme i de fleste EU-lande, men generelt en smule mindre udtalt end i Danmark. I EU som helhed var 14,3 pct. af de kvindelige lønmodtagere midlertidigt ansatte sammenlignet med 13,2 pct. af de mandlige lønmodtagere., Stor andel af de unge midlertidigt ansatte, De unge havde i andet kvartal 2019 den klart største andel af midlertidigt ansatte. Det gælder både i Danmark og i hele EU. I Danmark var 32,9 pct. af lønmodtagerne i alderen 15-24 år midlertidigt ansatte, mens den tilsvarende andel i hele EU var på 42,7 pct. Iblandt de ældre finder man modsat, at relativt få lønmodtagere var midlertidigt ansatte. I Danmark var 3,8 pct. af de 55-64-årige midlertidigt ansatte, mens det for hele EU gælder, at 6,6 pct. i denne aldersgruppe var midlertidigt ansatte, ., Mange danske midlertidige job har lang varighed, Over halvdelen - 58,4 pct. - af de midlertidige job i Danmark har en varighed på mere end 12 måneder. 31,6 pct. har en varighed på 3-12 måneder, mens 9,8 pct. har en varighed på under tre måneder. I EU som helhed har kun 24,9 pct. af de midlertidige job en varighed på mere end et år, mens 41,2 pct. har en varighed på mellem tre og 12 måneder. 14,8 pct. har en varighed på under tre måneder. 19,0 pct. af de midlertidige job i EU har uoplyst varighed., Andel lønmodtagere, der er midlertidigt ansatte i EU fordelt på køn og alder. 2. kvt. 2019, , I alt, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 55-64 år, , pct., EU , 13,7, 13,2, 14,3, 42,7, 6,6, Danmark, 10,6, 9,4, 11,8, 32,9, 3,8, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Andel af midlertidige job fordelt efter varighed. 2. kvt. 2019, , I alt, Under 3 mdr., 4-12 mdr., Over 12 mdr., Uoplyst, , pct., EU, 100, 14,8, 41,2, 24,9, 19,0, Danmark, 100, 9,8, 31,6, 58,4, 0,0, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2019, 23. oktober 2019 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29156

NYT: Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne

18. juni 2020, Det samlede tal for dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet, faldt i 2019 til et historisk lavt niveau på 3.275, siden statistikken blev etableret i begyndelsen af 30'erne. Fra 2018 til 2019 steg antallet af dræbte dog med 28 til 199, men antallet af tilskadekomne faldt samtidig med 211 til 3.076. Antallet af tilskadekomne registreret på skadestuerne faldt også i 2018, hvilket er det seneste tilgængelige tal, til det laveste niveau siden 2001, nemlig 30.975. Antallet af færdselsuheld uden tilskadekomne, dvs. uheld alene med materiel skade, faldt siden 2001 til det laveste antal i 2010 nemlig 7.534. Siden 2010 steg antallet med 41 pct. til, at det i 2019 lå på 10.625., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, og , moerke, samt vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Kilde: , www.statistikbanken.dk/moerke, og , uheld8, ., Gns. alder for el-cyklister i trafikuheld, registreret af politiet, er faldet til 57 år, Aldersgennemsnittet for tilskadekomne el-cyklister, registreret af politiet, lå i perioden 2012 til 2017 mellem 62 og 64 år for i både 2018 og 2019 at falde til 57 år. For el-cyklister, der har henvendt sig på skadestuen, er alderen de senere år faldet fra 56 i 2015 til 51 år i 2018. Aldersgennemsnittet for cyklister, registreret af politiet, var 35 år i 1997 og var i 2019 steget til 43 år, og henvendelserne til skadestuen steg fra 34 år i 2001 til 38 år i 2018. , Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge skadestuen, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2018 var 75 pct. af de tilskadekomne cyklister, der blev registreret på skadestuen, involveret i uheld med kun et transportmiddel., Knap halvdelen af alle personskaderne ved trafikuheld rammer en cyklist, Knap halvdelen (48 pct.) af alle personskader, registreret af både politiet og skadestuerne i 2018, ramte en cyklist. Personskader, der involverede bilister, udgjorde knap to femtedele (39 pct.). , Godt en fjerdedel (28 pct.) af alle personskaderne, registreret af politiet i 2019, var en cyklist. Bilisternes personskader udgjorde knap halvdelen (44 pct.). De fleste personskader ramte de 25-44-årige, nemlig 29 pct., tæt fulgt af de 45-64-årige med 28 pct. Over halvdelen, nemlig 56 pct., kom alvorligt til skade. Heraf udgjorde de alvorligt tilskadekomne i hhv. bil og på cykel de fleste med hhv. 34 pct. og 32 pct., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , antal, 2018, , , , , , , , Personskader i alt, 34, 329, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 441, 1, 028, 86, Heraf:, , , , , , , , Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 458, 1, 577, 258, 244, 921, 450, 8, Heraf dræbte, 171, 81, 23, 8, 28, 30, 1, 2019, , , , , , , , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 3, 275, 1, 438, 268, 227, 919, 420, 3, 0-14 år, 163, 53, 3, 7, 49, 51, -, 15-17 år, 160, 43, 1, 66, 28, 22, -, 18-24 år, 557, 328, 40, 34, 103, 50, 2, 25-44 år, 952, 470, 94, 46, 257, 84, 1, 45-64 år, 919, 329, 112, 60, 321, 97, -, 65 år og derover, 517, 211, 17, 14, 161, 114, -, Uoplyst alder, 7, 4, 1, -, -, 2, -, Heraf:, , , , , , , , Dræbte, 199, 98, 27, 13, 31, 30, -, Alvorligt tilskadekomne, 1, 822, 621, 192, 145, 576, 286, 2, Lettere tilskadekomne, 1, 254, 719, 49, 69, 312, 104, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, ., Færdselsuheld 2019, 18. juni 2020 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30790

NYT: Mænd har sparet mere op til pension end kvinder

22. juni 2015, Ændret 07. juli 2015 kl. 15:00, Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl i datamaterialet for tjenestemandspensioner. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Mænd har i gennemsnit sparet , 127.000, kr. mere op til pensionen end kvinderne. Det svarer til, at kvinderne har sparet ca. , 26, pct. mindre op end mændene. Ved udgangen af 2014 udgjorde den samlede pensionsformue for mændene, 484.000, kr. i gennemsnit, mens den for kvinderne var , 357.000, kr. For begge køn gælder det, at 77 pct. har en pensionsordning, der kan supplere folkepensionen mv., Forskellene mellem mænds og kvinders pensionsformue vokser med alderen, De 0-17-årige sparer selv kun meget lidt op til pension, men blandt børnene er der nogle, der har en børnepensionsordning fra fx en afdød far eller mor. Med alderen vokser de opsparede beløb, så de største gennemsnitlige beløb findes blandt de 60-69-årige. Når man når den alder, har man i princippet haft det meste af sit arbejdsliv til at opspare pensionsbeløb, selv om arbejdsmarkedspensionerne først blev mere generelt introduceret i 1990'erne. Personer over denne alder har på den ene side ikke nået at få sparet så meget op, og på den anden side er de begyndt at bruge af pensionsformuen. , Pensionsformuerne fordelt efter køn og alder, , Mænd, , Kvinder, , Gennemsnit, Personer, i alt, Personer med, pensionsordning, , Gennemsnit, Personer, i alt, Personer med pensionsordning, , kr., antal, , kr., antal, I alt, 484, 020, 2, 772, 014, 2, 126, 803, 357, 432, 2, 818, 673, 2, 157, 716, 0-17 år, 553, 590, 394, 29, 494, 541, 562, 305, 29, 412, 18-29 år, 30, 832, 427, 831, 376, 018, 22, 631, 411, 518, 364, 081, 30-39 år, 240, 345, 333, 295, 329, 022, 190, 753, 332, 835, 324, 161, 40-49 år, 557, 884, 400, 740, 398, 442, 442, 192, 396, 833, 392, 957, 50-59 år, 977, 699, 375, 408, 373, 554, 794, 731, 373, 138, 370, 607, 60-69 år, 1, 329, 908, 338, 630, 334, 433, 960, 956, 349, 062, 341, 747, 70-79 år, 835, 815, 215, 955, 208, 658, 436, 862, 243, 437, 224, 236, 80 år +, 296, 787, 89, 761, 77, 182, 137, 584, 149, 545, 110, 515, Forklaring på kvindernes lavere pensionsformue, Når kvinder ofte har en lavere pensionsformue end mændene er forklaringen bl.a., at kvindernes løn generelt ligger lavere, så der bliver indbetalt mindre til arbejdsmarkedspensionerne. Hertil kommer, at kvinderne i forbindelse med barsel mister en større del af deres normale indkomst end mændene, der i gennemsnit holder meget kortere barselsorlov. For de ældre kvinder kommer hertil, at der tidligere var relativt mange kvinder, der var hjemmegående, og derfor ikke havde en indtægt, som de kunne spare på en pensionsordning., Ikke alle har pensionsordninger, Mens alle er dækket af folkepension mv., gælder det samme ikke for de pensionsordninger, som denne artikel handler om. Mange er i dag dog via deres arbejde 'tvunget' til at opspare i en arbejdsmarkedspensionsordning og ATP, men andre vælger yderligere at supplere opsparingen med helt individuelle kapitalpensioner, ratepensioner osv. For gruppen på 80 år og derover har 86 pct. af mændene en pensionsordning, mens det samme kun gælder for 74 pct. af kvinderne. Ser vi kun på de, der faktisk har en pensionsordning, så er værdien blandt mændene mellem 60 og 69 år opgjort til , 1,3, mio. kr., mens det for kvinderne er , 1,0, mio. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny statistik om formue og gæld, Disse tal stammer fra en ny statistik over formue og gæld. Den fuldt udbyggede statistik vil blive offentliggjort januar 2016, men i dag kan resultaterne om pensionsordningerne for første gang offentliggøres. Samtidig offentliggør Danmarks Statistik helt nye tal om værdien af husstandenes faste ejendom og biler. Oplysningerne om pensionerne er indsamlet fra de omkring 130 pensionsudbydere. Disse data er indsamlet i samarbejde med Danmarks Nationalbank. Hertil kommer beregnede tal for værdien af tjenestemandspensionerne., Formue og gæld 2014, 22. juni 2015 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24033

NYT: Færre og færre ønsker anden arbejdstid

5. marts 2015, Fra 2007 til 2014 er antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år, der enten ønsker at arbejde flere eller færre timer om ugen, faldet kraftigt. Antallet, der ønsker anden arbejdstid, er faldet fra 703.000 til 337.000, hvilket svarer til et fald i andelen af de beskæftigede fra 25 pct. til 13 pct. Beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, har haft det kraftigste fald fra 19 pct. til 8 pct., mens andelen af beskæftigede, der ønsker længere arbejdstid, kun er faldet fra 7 pct. til 5 pct. Antallet af beskæftigede 15-64-årige udgjorde 2.761.000 i 2007 og 2.641.000 i 2014. Tallene stammer fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Flere kvinder end mænd ønsker anden arbejdstid, I 2007 ønskede 28 pct. af de beskæftigede kvinder og 23 pct. af de beskæftigede mænd en anden arbejdstid end, hvad de aktuelt havde. I 2014 var kvindernes andel faldet til 15 pct. og mændenes til 11 pct. Blandt dem, der ønsker ændret arbejdstid, har dét, at arbejde færre timer om ugen i hele perioden, været det dominerende arbejdstidsønske. I 2007 havde 20 pct. af kvinderne dette ønske, mens andelen i 2014 udgjorde 9 pct. For mændenes vedkommende udgjorde andelen 17 pct. i 2007 og 7 pct. i 2014. Blandt dem, der ønskede at arbejde flere timer om ugen, ses kun et lille fald fra 2007 til 2014. Kvindernes andel faldt fra 8 pct. til 6 pct., og mændenes andel faldt fra 6 pct. til 4 pct. , Størst ønske om mindre arbejde blandt selvstændige, Selvstændige erhvervsdrivende har i forhold til lønmodtagerne i hele perioden haft en højere andel, der ønsker at arbejde færre timer om ugen. Blandt selvstændige erhvervsdrivende havde 31 pct. dette ønske i 2007. Denne andel er faldet kraftigt til 13 pct. i 2014. Den tilsvarende andel for lønmodtagere er faldet fra 18 pct. i 2007 til 7 pct. i 2014. Andelen af såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere, der ønsker at arbejde flere timer om ugen, er derimod faldet lidt. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er andelen faldet fra 4 pct. til 3 pct., mens lønmodtagerne har haft et fald fra 7 pct. til 5 pct. , Beskæftigede med flest arbejdstimer ønsker mest at gå ned i arbejdstid, Beskæftigede, der arbejder flest timer om ugen, har - ikke overraskende - den højeste andel, der ønsker at reducere deres ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en arbejdsuge på mindst 40 timer var denne andel 27 pct. i 2007, mens den faldt kraftigt til 14 pct. i 2014. , Modsvarende har beskæftigede, der arbejder færrest timer om ugen, den højeste andel, der ønsker at øge den ugentlige arbejdstid. Blandt beskæftigede med en ugentlig arbejdstid på maksimalt 29 timer var denne andel 20 pct. 2007, mens den var faldet knap så kraftigt til 15 pct. i 2014. , Ugentlige arbejdstidsønsker fordelt på køn, alder og arbejdstid i 2007 og 2014, , 15-64-årige, , I alt, Mænd, Kvinder, , 2007, 2014, 2007, 2014, 2007, 2014, , pct., Ønsker færre ugentlige timer, 19, 8, 17, 7, 20, 9, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 18, 7, 15, 6, 20, 6, Selvstændige, 31, 13, 32, 13, 28, 1, 13, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 5, 5, 1, 5, 2, 5, 2, 30-39, 18, 7, 15, 5, 22, 9, 40+, 27, 14, 24, 12, 34, 18, Ønsker flere ugentlige timer, 7, 5, 6, 4, 8, 6, Beskæftigelsesstatus, , , , , , , Lønmodtagere, 7, 5, 7, 4, 8, 6, Selvstændige, 4, 2, 3, 2, 5, 1, 4, 1, Normale ugentlige arbejdstimer, , , , , , , 1-29, 20, 15, 20, 15, 20, 15, 30-39, 5, 3, 5, 3, 5, 4, 40+, 3, 1, 3, 1, 2, 1, .., 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2014, 5. marts 2015 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18572

NYT: Lønmodtagere med høj indkomst arbejder mest

7. september 2016, Den faktiske ugentlige arbejdstid var i andet kvartal 2016 på 38,2 timer i alt blandt lønmodtagere ansat på fuld tid, mens den aftalte ugentlige arbejdstid var 37,7 timer. Jo højere løn blandt fuldtidsansatte lønmodtagere desto højere var den faktiske og den aftalte ugentlige arbejdstid. Fuldtidsansatte lønmodtagere udgjorde 74 pct. af lønmodtagerne. Den aftalte ugentlige arbejdstid dækker over det antal timer, der ifølge personen er aftalt med arbejdsgiver, og den faktiske ugentlige arbejdstid er det konkrete timeantal, som personen angiver at have arbejdet i referenceugen. Her er eksempelvis taget hensyn til fravær til lægebesøg, overtidsarbejde o.l. i opgørelsen. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, AKU., Forskellen mellem faktisk og aftalt arbejdstid er størst i bund og top, I andet kvartal 2016 var forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid størst for den højestlønnede gruppe af lønmodtagere. Lønmodtagere i femte indkomstkvintil havde i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 38,9 timer og en knapt to timer højere faktisk ugentlig arbejdstid på 40,6 timer. , Omvendt havde lønmodtagere i første indkomstkvintil i gennemsnit en aftalt ugentlig arbejdstid på 35,9 timer, og en lavere faktisk ugentlig arbejdstid på 35,2 timer., Mænd arbejder mere end aftalt, Forskellen mellem den faktiske og den aftalte arbejdstid var for kvindernes vedkommende størst blandt den laveste indkomstkvintil, mens den for mændenes vedkommende var størst blandt den højeste indkomstkvartil. Således var de lavestlønnede fuldtidsansatte kvinder ansat til i gennemsnit at arbejde 34,4 timer ugentligt, men angav i den konkrete referenceuge at have arbejdet mere end 1 time mindre. Omvendt forholdt det sig for de højestlønnede mænd, hvis aftalte ugentlige arbejdstid i gennemsnit var 39,2, mens de faktisk arbejdede 2 timer mere i den konkrete referenceuge. En højere faktisk arbejdstid end aftalt gjaldt for alle indkomstgrupper på nær den laveste blandt mændene, mens det for kvindernes vedkommende var omvendt, således at det blot var den højeste indkomstgruppe, der havde en højere faktisk arbejdstid end aftalt. , Forskel mellem den faktiske og den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, , fordelt på køn. 2. kvt. 2016, , Indkomstkvintil, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, , timer , Kvinder, -1,2, -1,0, -0,9, -0,3, 1,0, Mænd, -0,3, 0,7, 0,4, 0,9, 2,0, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2. kvt. 2016, 7. september 2016 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21002

NYT: Ledigheden er faldet i det meste af EU

22. april 2015, I forhold til 2013 er ledighedsprocenten i 2014 faldet i 19 af de 28 EU-lande. Tre lande har haft uændret ledighed, mens ledigheden er steget i seks lande. Det største fald på 2,5 procentpoint er sket i Portugal, efterfulgt af Ungarn med 2,4 procentpoint. Danmark har oplevet et fald i ledighedsprocenten på 0,4 procentpoint - lidt mindre end det samlede fald i EU på 0,7 procentpoint. Stigningen i ledighedsprocenten har været størst i Italien med 0,6 procentpoint fra 2013 til 2014. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Ledigheden højest i Grækenland og Spanien, Ledighedsprocenten for de 15-64-årige var i 2014 klart højest i Grækenland og Spanien. Ledighedsprocenten i Grækenland var sidste år på 26,7 pct., mens den i Spanien var på 24,6 pct. Tyskland havde den laveste ledighedsprocent med 5,1 pct., efterfulgt af Østrig med 5,7 pct. Danmarks ledighedsprocent er med 6,8 pct. også væsentligt lavere end EU-gennemsnittet på 10,3 pct., Stigning i beskæftigelsesfrekvensen i 25 EU-lande, Fra 2013 til 2014 er beskæftigelsesfrekvensen steget i 25 ud af de 28 medlemslande. Den største stigning var i Ungarn med 3,7 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen for hele EU er steget med 0,8 procentpoint. , Danmark har EU's fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens, Niveaumæssigt er det i 2014 fortsat de nordeuropæiske lande, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Sverige har EU's højeste beskæftigelsesfrekvens med 74,9 pct., mens Danmark ligger på fjerdepladsen med 72,8 pct., Det er fortsat de sydeuropæiske lande, som har EU's laveste beskæftigelsesfrekvenser - Grækenland allerlavest med 49,4 pct., Hovedtallene fra den danske arbejdskraftundersøgelse 4. kvt. 2014 kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 78, ., Udvikling i ledighedsprocenten og beskæftigelsesfrekvensen fra 2013-2014. , 15-64-årige, , Ledighedsprocent, Beskæftigelsesfrekvens, , 2013, 2014, Ændring, 2013, 2014, Ændring, , pct., pct. point, pct., pct. point, Portugal, 17,0, 14,5, -2,5, 60,6, 62,6, 2,0, Ungarn, 10,2, 7,8, -2,4, 58,1, 61,8, 3,7, Irland, 13,3, 11,5, -1,8, 60,5, 61,7, 1,2, Spanien, 26,2, 24,6, -1,6, 54,8, 56,0, 1,2, Bulgarien, 13,0, 11,5, -1,5, 59,5, 61,0, 0,5, Polen, 10,5, 9,1, -1,4, 60,0, 61,7, 1,7, Estland, 8,9, 7,5, -1,4, 68,5, 69,6, 1,1, Storbritannien, 7,7, 6,3, -1,4, 70,5, 71,9, 1,4, Slovakiet, 14,3, 13,2, -1,1, 59,9, 61,0, 0,1, Litauen, 12,0, 10,9, -1,1, 63,7, 65,7, 2,0, Grækenland, 27,7, 26,7, -1,0, 48,8, 49,4, 0,6, Letland, 12,1, 11,1, -1,0, 65,0, 66,3, 1,3, Tjekkiet, 7,0, 6,2, -0,8, 67,7, 69,0, 1,3, EU , 11,0, 10,3, -0,7, 64,1, 64,9, 0,8, Malta, 6,5, 5,9, -0,6, 60,8, 62,3, 1,5, Slovenien, 10,3, 9,9, -0,4, 63,3, 63,9, 0,6, Danmark, 7,2, 6,8, -0,4, 72,5, 72,8, 0,3, Rumænien, 7,4, 7,1, -0,3, 60,1, 61,0, 0,9, Tyskland, 5,3, 5,1, -0,2, 73,5, 73,8, 0,3, Sverige, 8,2, 8,1, -0,1, 74,4, 74,9, 0,5, Kroatien, 17,5, 17,5, 0,0, 52,5, 54,6, 2,1, Frankrig, 9,9, 9,9, 0,0, 64,1, 64,2, 0,1, Luxembourg, 5,9, 5,9, 0,0, 65,7, 66,6, 0,9, Belgien, 8,5, 8,6, 0,1, 61,8, 61,9, 0,1, Nederlandene, 6,7, 6,9, 0,2, 74,3, 73,9, -0,4, Cypern, 16,1, 16,4, 0,3, 61,7, 62,1, 0,4, Østrig, 5,4, 5,7, 0,3, 71,4, 71,1, -0,3, Finland, 8,3, 8,8, 0,5, 68,9, 68,7, -0,2, Italien, 12,3, 12,9, 0,6, 55,5, 55,7, 0,2, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey., Anm.: Der har været databrud for Frankrig og Nederlandene i 2013 i både ledighedsprocent og beskæftigelsesfrekvens., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2014, 22. april 2015 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. august 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18805

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation