Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3231 - 3240 af 3740

      NYT: Andel af danskere på deltid er over EU-gennemsnit

      9. august 2017, I første kvartal 2017 var 26,0 pct. af danskere i beskæftigelse ansat på deltid. Til sammenligning var EU-gennemsnittet for deltidsansatte i første kvartal 2017 19,6 pct. Definitionen af deltid baserer sig på respondenternes egen subjektive opfattelse af deres ansættelse. Blandt de nordiske lande ligger kun Finland under EU-gennemsnittet med 15,8 pct., mens Norge (26,0 pct.), Island (26,3 pct.) og Sverige (24,1 pct.) ligger på niveau med Danmark og altså over EU-gennemsnittet. Bulgarien var det EU-medlemsland, der med 2,2 pct. havde den laveste andel af deltidsansatte i første kvartal 2017, mens Nederlandene med 49,8 pct. havde klart den højeste andel af deltidsansatte. Bemærk, at Nederlandene opgør deltidsansatte på en særskilt måde. Se note under , Kilder og metode., Stor forskel på deltid for mænd og kvinder, Andelen af deltidsansatte blandt både mænd og kvinder i Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Blandt danske kvinder i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der således 36,1 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 32,1 pct. Blandt danske mænd i beskæftigelse i første kvartal 2017 var der 16,8 pct., der var deltidsansat, mens EU-gennemsnittet var 8,9 pct., Kun små ændringer i fem-årig periode, Andelene af deltidsansatte har ikke ændret sig meget i løbet af de seneste fem år. EU-gennemsnittet for andelen af deltidsansatte var i første kvartal 2012 19,3 pct. mod de 19,6 pct. i 2017. For Danmark var andelen i første kvartal 2012 26,4 pct. mod de 26,0 pct. i 2017. Der er for alle EU-medlemslandene højest tale om en ændring på nogle få procentpoint. Med en stigning på 3,9 procentpoint er Cypern det land, der oplevede den største ændring., Deltidsbeskæftigelse i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2012 - 1. kvt. 2017,  , 1. kvt. , 2012, 1. kvt. , 2017 , Ændring , 1. kvt. 2012, - 1. kvt. 2017,  , pct., procentpoint, EU , 19,3, 19,6, 0,3, Belgien, 26,4, 23,5, -2,9, Rumænien, 9,2, 6,4, -2,8, Irland, 23,0, 20,8, -2,2, Letland, 9,9, 7,8, -2,1, Ungarn, 6,4, 4,5, -1,9, Portugal, 11,3, 9,6, -1,7, Sverige, 25,6, 24,1, -1,5, Kroatien, 5,9, 4,5, -1,4, Storbritannien, 26,1, 24,9, -1,2, Litauen, 9,5, 8,5, -1,0, Polen, 7,4, 6,7, -0,7, Danmark, 26,4, 26,0, -0,4, Bulgarien, 2,1, 2,2, 0,1, Estland, 9,1, 9,5, 0,4, Malta, 12,9, 13,3, 0,4, Slovenien, 10,1, 10,5, 0,4, Frankrig, 17,9, 18,4, 0,5, Tyskland, 26,0, 27,0, 1,0, Nederlandene, 48,7, 49,8, 1,1, Luxembourg, 19,0, 20,4, 1,4, Finland, 14,4, 15,8, 1,4, Tjekkiet, 4,5, 6,0, 1,5, Spanien, 14,0, 15,5, 1,5, Slovakiet, 4,0, 5,8, 1,8, Italien, 16,5, 18,8, 2,3, Østrig, 25,4, 28,5, 3,1, Grækenland, 7,1, 10,4, 3,3, Cypern, 9,7, 13,6, 3,9, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2017, 9. august 2017 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24077

      NYT: Luftfart fortsat markant under niveau før COVID-19

      Afrejsende flypassagerer, 14,0 mio. , 2022, +137 % , Fra 2021 til 2022, Se tabel, 3. marts 2023, Trods en stigning på 137 pct. i forhold til 2021 var antallet af afrejsende passagerer i danske lufthavne i 2022 stadig 23 pct. lavere end i 2019. I 2022 var der i alt 14,0 mio. afrejsende passagerer - hvilket svarer til et fald på 4,2 mio. i forhold til 2019. Dermed er der stadig et stykke op til niveauet før COVID-19. Pandemien sendte de internationale passagertal, som udgør langt hovedparten, i frit fald fra 16,4 mio. i 2019 til 3,8 mio. i 2020. Det er efterfølgende steget med 1,0 mio. passagerer i 2021 og yderligere 7,6 mio. i 2022 til i alt 12,5 mio. passagerer. Dette betyder, at der i 2022 var 24 pct. færre internationale passagerer end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Københavns lufthavn mangler 4 mio. passagerer for at nå niveauet fra 2019, Selvom passagertallet steg med 6,4 mio. sammenlignet med 2021 var der i Københavns lufthavn et fald på 4 mio. passagerer i forhold til 2019. Lufthavnen mangler således 27 pct. passagerer for at nå niveauet før COVID-19. Billund er som den eneste lufthavn på niveau med 2019, mens Aalborg havde 7 pct. og Aarhus 16 pct. færre passagerer. Øvrige lufthavne havde 25 pct. færre passagerer end i 2019. Sammenligner man med 2021 var der pæne stigninger for alle lufthavne. Størst stigning var der for Aarhus lufthavn med en stigning på 210 pct., mens Billund lufthavn havde 171 pct. og Københavns lufthavn 139 pct. flere afrejsende passagerer. Aalborg lufthavn og Øvrige lufthavne havde hhv. 74 og 30 pct. flere passagerer i 2022 end i 2021., Luftfarten ramt af, at danskerne fortsat i stort omfang ferierer i hjemlandet, Luftfarten blev særligt hårdt ramt af COVID-19 og var i 2022 stadig markant under niveauet for tidligere år. I 2022 holdt danskerne i større grad end tidligere ferie i Danmark, hvilket fremgår af overnatningsstatistikkerne. I 2022 var der i alt 39,6 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Danske gæster stod for 25,6 mio. af de samlede overnatninger i 2022, svarende til 65 pct.  Det er 2,2 mio. flere danske overnatninger end i 2021 og 3,7 mio. flere end i 2019. Hotellerne havde i alt 18,5 mio. overnatninger, heraf var 11,6 mio. danske, hvilket er det højeste antal danske hotelovernatninger nogensinde. Se yderligere tal for overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:40, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2022, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2021, 2022,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 2, 010, 3, 968, 4, 469, 3, 535, 5, 901, 13, 981, 137, National, 272, 438, 419, 369, 1, 026, 1, 498, 46, International, 1, 738, 3, 529, 4, 050, 3, 167, 4, 874, 12, 483, 156, Rutetrafik i alt, 1, 837, 3, 669, 4, 016, 3, 315, 5, 368, 12, 837, 139, National, 264, 423, 402, 355, 984, 1, 443, 47, International, 1, 573, 3, 246, 3, 614, 2, 960, 4, 384, 11, 393, 160, Charter- og taxitrafik, 168, 293, 447, 216, 519, 1, 124, 117, National, 7, 13, 15, 12, 34, 48, 38, International, 161, 280, 432, 204, 484, 1, 076, 122, Anden trafik, 5, 6, 6, 4, 14, 21, 47,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 1, 609, 3, 102, 3, 471, 2, 862, 4, 611, 11, 044, 140, National rutetrafik, 144, 234, 227, 195, 537, 800, 49, International rutetrafik, 1, 366, 2, 707, 2, 999, 2, 550, 3, 775, 9, 622, 155, Charter- og taxitrafik mv., 99, 160, 246, 117, 299, 622, 108, Billund, 219, 555, 672, 411, 686, 1, 856, 171, National rutetrafik, 4, 11, 14, 6, 25, 35, 37, International rutetrafik, 168, 448, 515, 339, 511, 1, 469, 188, Charter- og taxitrafik mv., 48, 96, 143, 66, 150, 353, 136, Aalborg, 116, 195, 200, 162, 385, 673, 75, National rutetrafik, 79, 119, 111, 107, 287, 416, 45, International rutetrafik, 24, 56, 54, 36, 62, 169, 175, Charter- og taxitrafik mv., 13, 20, 35, 20, 37, 88, 138, Aarhus, 30, 58, 71, 52, 68, 211, 210, National rutetrafik, 11, 19, 16, 16, 25, 62, 146, International rutetrafik, 15, 31, 44, 33, 34, 123, 265, Charter- og taxitrafik mv., 4, 7, 11, 3, 9, 26, 187, Øvrige lufthavne, 35, 59, 55, 48, 151, 197, 30, National rutetrafik, 25, 40, 34, 31, 110, 130, 19, International rutetrafik, 1, 3, 3, 2, 3, 10, 239, Charter- og taxitrafik mv., 9, 16, 18, 14, 39, 57, 47, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 14,0 mio. , 2022, +137 % , Fra 2021 til 2022, Se tabel, Luftfart (år) 2022, 3. marts 2023 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40229

      NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

      24. maj 2023, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Beskæftigelsen steg med 51.000, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere. , Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før, Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023., Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse, Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, 15-64 årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2022, Ledige , 1. kvt. 2022, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, 2., 585, 91, 202, Ledige 1. kvt. 2023, 86, 18, 50, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, 156, 27, 543, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, •, 5, 46, Ledige 1. kvt. 2023, -5, •, 23, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, -46, -23, •, 4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde, 19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken., Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde, Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023, 24. maj 2023 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46149

      NYT: Stor stigning i deltidsarbejde i fjerde kvartal

      22. februar 2023, I fjerde kvartal 2022 var der 775.000 personer i alderen 15-74 år, som arbejdede på deltid. Det er det højeste niveau, der er målt i Arbejdskraftundersøgelsen. Det er samtidig en stigning på 40.000 personer i forhold til tredje kvartal 2022 og modsvarer dermed et fald på 29.000 heltidsbeskæftigede. Antallet af beskæftigede, som arbejder på deltid, har været stigende de sidste to år, idet stigningen er mest udtalt blandt den yngste og ældste del af de beskæftigede. I alt er det omkring hver fjerde af de beskæftigede, som arbejder på deltid, fordelt på 27 pct. af lønmodtagerne og 14 pct. af de selvstændige., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-beskæftigelse, Særligt de ældre i arbejdsstyrken arbejder mere på deltid, De 55-74-årige stod for den største stigning i deltidsbeskæftigelsen på 14 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022. Udviklingen for denne aldersgruppe skyldes primært beskæftigede med en videregående uddannelse. Som forklaring angiver de generelt, at hovedårsagen er, at de foretrækker et deltidsarbejde frem for et heltidsarbejde, og det er derfor deres egen beslutning. , Stigning blandt unge i deltidsbeskæftigelse sker især blandt studerende, Der var en stor stigning i deltidsbeskæftigelse blandt de 15-24-årige, som steg med 9 pct., mens heltidsbeskæftigelsen faldt med 3 pct. På samme tid angav et stigende antal i denne aldersgruppe, at studier var årsagen til ikke at arbejde heltid. Det er dermed den primære grund til stigningen i deltidsbeskæftigede i aldersgruppen 15-24 år. Aldersgruppen 25-39 år havde som den eneste en reduktion i antallet af deltidsbeskæftigede på 3 pct. siden fjerde kvartal 2021. I denne aldersgruppe var der et faldende antal personer, som angav, at de ufrivilligt arbejder deltid og ville foretrække et heltidsarbejde. , Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Størst tilgang blandt personer med lang videregående uddannelse, Fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 er antallet af deltidsbeskæftigede samlet steget med 5 pct. Stigningen var med 14 pct. størst blandt de deltidsbeskæftigede med en lang videregående uddannelse. I samme periode steg antallet af heltidsbeskæftigede med en videregående uddannelse med 3 pct. For deltidsbeskæftigede med gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse har der med 7 pct. ligeledes været en markant stigning fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022, mens antallet af heltidsbeskæftigede i samme periode faldt med 1 pct. for denne gruppe., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Både den sæsonkorrigerede beskæftigelse og AKU-ledighed steg, I fjerde kvartal steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med 8.000 personer. Den lille stigning kan deles op i den ovenfor omtalte store stigning i antallet af deltidsbeskæftigede og det markante fald i heltidsbeskæftigelsen. Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed steg med 7.000 personer. Tallene svarer til en uændret beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., mens AKU-ledighedsprocenten i forhold til tredje kvartal steg med 0,2 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal. Den stigende ledighed ses mest blandt de grupper af ledige, som ikke modtager ledighedsydelser. , Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i aldersgruppen 15-64 år, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt., 2021, 3. kvt., 2022, 4. kvt., 2022, Ændring, 4. kvt. 2021, - 4. kvt. 2022, Ændring 3. kvt., - 4. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2.846, 2.874, 2.882, 36, 8, AKU-ledige, 137, 139, 146, 9, 7, Uden for arbejdsstyrken, 734, 723, 728, -6, 4,  , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 76,9, 76,7, 0,2, -0,2, AKU-ledighedsprocent, 4,6, 4,6, 4,8, 0,2, 0,2, Erhvervsfrekvens, 80,3, 80,6, 80,6, 0,4, 0,0, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2022, 22. februar 2023 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40160

      NYT: Uddannelse giver beskæftigelse over hele EU

      12. august 2020, For personer i aldersgruppen 25-59 år, som typisk har færdiggjort deres uddannelse og endnu ikke har påbegyndt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I denne aldersgruppe i Danmark var 64 pct. af de med grundskole som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse i første kvartal 2020. For personer med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var 84 pct. i beskæftigelse. Blandt de med en videregående uddannelse var 90 pct. i beskæftigelse. Dette er en tendens på tværs af EU. Både i Syd- og Nordeuropa var andelen i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), lavest blandt dem med et lavt uddannelsesniveau, mens beskæftigelsesfrekvensen steg i takt med uddannelsesniveauet. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Lavere andel i beskæftigelse i Sydeuropa end i Nordeuropa, Tallene for Sverige ligner de danske. I Sverige var 62 pct. i alderen 25-59 med grundskole som højest fuldførte uddannelse beskæftigede. For de med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen på 87 pct. mens den for de med en videregående uddannelse var 90 pct. , Ser man på de to store sydeuropæiske lande, Italien og Spanien, var der også en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Men andelen af beskæftigede var for de fleste grupper på et lavere niveau end i Danmark og Sverige. I Spanien havde de 25-59-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse med 63 pct. dog nogenlunde samme beskæftigelsesfrekvens som i Danmark og Sverige, mens det kun gjaldt for 56 pct. i den tilsvarende gruppe i Italien. I Spanien og Italien var hhv. 73 og 74 pct. med gymnasium eller erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse i beskæftigelse. Det er mere end 10 procentpoints lavere end i Danmark og Sverige. Endeligt var der i Spanien 83 pct. af 25-59-årige med en videregående uddannelse, som var i beskæftigelse. I Italien gjaldt det ligeledes, at 83 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse., Ikke-sæsonkorrigeret beskæftigelsesfrekvens for 25-59-årige fordelt på uddannelsesniveau. 1. kvt. 2020,  , Uddannelsesniveau,  , Lav, Mellem, Høj, Samlet,  , pct., Belgien, 55,0, 79,3, 88,9, 78,9, Bulgarien, 49,1, 83,9, 91,9, 80,0, Cypern, 67,9, 78,1, 86,3, 87,3, Danmark, 64,0, 84,2, 89,7, 82,5, Estland, 64,5, 84,3, 86,7, 83,5, Finland, 59,2, 79,2, 89,4, 82,4, Frankrig, 60,7, 79,3, 88,7, 80,0, Grækenland, 54,9, 65,6, 78,8, 68,0, Irland, 55,5, 75,8, 88,0, 79,1, Italien, 55,8, 73,8, 82,4, 69,2, Kroatien, 45,8, 75,6, 86,7, 74,9, Letland, 64,9, 79,6, 88,0, 81,2, Litauen, 52,6, 78,6, 92,9, 84,0, Luxembourg, 68,0, 79,7, 87,0, 80,6, Malta, 75,4, 87,1, 95,7, 85,0, Nederlandene, 66,9, 85,2, 91,1, 84,2, Polen, 51,0, 77,9, 91,1, 80,9, Portugal, 76,2, 85,6, 90,2, 82,8, Rumænien, 61,9, 80,2, 93,3, 79,2, Slovakiet, 39,9, 83,9, 85,5, 81,0, Slovenien, 59,6, 85,5, 93,5, 79,2, Spanien, 62,7, 73,3, 83,0, 73,5, Sverige, 61,6, 87,2, 90,4, 85,2, Tjekkiet, 64,7, 89,0, 87,4, 87,3, Ungarn, 61,4, 84,5, 88,2, 82,2, Østrig, 62,4, 83,3, 88,8, 82,3, Anm. Lavt uddannelsesniveau omfatter grundskole (ISCED 0-2), mellem uddannelsesniveau omfatter gymnasium og erhvervsuddannelser (ISCED 3-4), højt uddannelsesniveau omfatter videregående uddannelser (ISCED 5-8)., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2020, 12. august 2020 - Nr. 305, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31255

      NYT: Mere gods gennem havnene

      10. maj 2016, I 2015 håndterede de danske havne 95 mio. ton gods. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før og en fortsættelse af de senere års fremgang i havnenes aktiviteter. 41 mio. passagerer passerede igennem de danske havne i 2015, hvilket fortsætter en svagt stigende tendens over de sidste par år. Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio., 28 danske erhvervshavne står for det meste af godset, Der er 114 havne med fast godstransport eller passagertrafik i Danmark. 28 havne håndterer over 1 mio. ton gods om året og står for samlet 88 pct. af alt gods. Der er 73 havne med fast passagertrafik. I 2015 anløb skibe de danske havne 482.000 gange. Antallet af anløb faldt fire pct. sammenlignet med året før, men der var mere gods med de enkelte anløb., Olieprodukter og færgegods er de største enkelte varetyper i transporten. De udgjorde hver 22 mio. ton og dermed 23 pct. af alt gods. Færgegods dækker næsten udelukkende over ikke-specificeret gods på last- og sættevogne. En meget lille del er stykgods, dvs. fast gods, der ikke er pakket i containere eller på last- og sættevogn., Flere passagerer på internationale færger, I 2015 var passagertallet på nationale færgeruter uændret 9,5 mio. passagerer. I modsætning til dette er passagertallet på de internationale ruter steget 1 pct. til 22,2 mio. passagerer. Særligt ruterne til Norge og Tyskland havde fremgang. , Flere krydstogtsgæster, I 2015 var der 347 anløb af krydstogtskibe i danske havne. I alt besøgte 397.000 krydstogtspassagerer Danmark, hvilket var en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Siden 2002 er antallet af gæstende krydstogtspassagerer mere end tredoblet. De seneste fem år har der været en stabilisering af niveauet. , Passager- og færgefart på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 743, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 1,0, Udenrigsruter, 22, 395, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 1,4, Indenrigsruter, 9, 348, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 0,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Krydstogtskibes anløb på danske havne,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015,  , antal, pct., Anløb, 424, 438, 410, 366, 347, -5,2,  , 1.000,  , Påstigende passagerer, 216, 212, 209, 209, 189, -9,6, Afstigende passagerer, 219, 210, 211, 209, 183, -12,4, Gennemgående passagerer, 438, 403, 562, 385, 397, 3,1, Samlet godsomsætning efter vareart,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., 2015, 42, 785, 11, 843, 31, 634, 8, 837, 95, 099, 100, Flydende bulk, 14, 726, 2, 541, 12, 175, 2, 819, 32, 261, 34, Flydende gas, 88, 7, 88, .., 183, 0, Råolie, 3, 837, 752, 3, 243, 509, 8, 341, 9, Mineralske olieprodukter, 9, 888, 1, 580, 8, 403, 1, 953, 21, 824, 23, Flydende kemikalier, 330, 32, 85, 104, 551, 1, Flydende bulk i øvrigt, 583, 170, 356, 253, 1, 362, 1, Fast bulk, 13, 171, 6, 996, 5, 636, 3, 524, 29, 327, 31, Malme og metalaffald, 312, 227, 860, 85, 1, 484, 2, Kul, 2, 619, 1, 615, 143, 1, 171, 5, 548, 6, Landbrugsprodukter, 624, 181, 1, 773, 183, 2, 761, 3, Foderstoffer, 2, 371, 129, 267, 162, 2, 929, 3, Kemikalier, 58, 2, 28, 12, 100, 0, Gødningsstoffer, 811, 48, 39, 22, 920, 1, Sten, sand og grus, 3, 688, 3, 578, 1, 165, 635, 9, 066, 10, Kalk, cement, gips mv., 639, 481, 1, 295, 934, 3, 349, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 049, 735, 66, 320, 3, 170, 3, Stykgods, 14, 889, 2, 303, 13, 826, 2, 496, 33, 514, 35, Gods i containere, 2, 610, 176, 2, 721, 80, 5, 587, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 83, .., 5, .., 88, 0, Færgegods, 8, 638, 2, 003, 8, 952, 2, 003, 21, 596, 23, Ro-ro-gods i øvrigt, 1, 065, 2, 1, 227, 3, 2, 297, 2, Træ, 838, 18, 294, 26, 1, 176, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 346, 37, 390, 102, 1, 875, 2, Stykgods i øvrigt, 309, 67, 237, 282, 895, 1, Skibsfart (år) 2015, 10. maj 2016 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23720

      NYT: Hver sjette unges uddannelse matcher ikke jobbet

      8. marts 2017, Blandt unge beskæftigede mellem 20 og 34 år med en kompetencegivende uddannelse mente 16 pct., at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til det arbejde, de havde i 2016. Samtidig var der dog 62 pct., der oplevede en høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold. For de beskæftigede unge på fuldtid var det 13 pct., der mente, at der i mindre grad eller slet ikke var overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og arbejde, mens 65 pct. vurderede, at der i høj grad var det. Næsten hver tredje beskæftigede ung på deltid oplevede i mindre grad eller slet ikke overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og aktuelt job, og blot lidt under halvdelen mente, at der i høj grad var det., Mindre overensstemmelse hos personer i et uddannelsesforløb, 16 pct. af de unge beskæftigede, som havde en kompetencegivende uddannelse, havde været i et uddannelsesforløb inden for de seneste fire uger. Personer i uddannelsesforløb oplevede en mindre grad af overensstemmelse mellem niveau af højest fuldførte uddannelse og deres aktuelle arbejde, end de øvrige oplevede. 24 pct. af gruppen, der havde været i et uddannelsesforløb, mente, at deres højest fuldførte uddannelse i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle job, mens dette gjaldt for 15 pct. af de øvrige personer. , På den anden side mente 51 pct. af personerne, der var i et uddannelsesforløb, at deres uddannelsesniveau i høj grad matchede deres arbejde. Det samme var tilfældet for 64 pct. af de øvrige personer., Stor overensstemmelse mellem uddannelse og job blandt unge LVU'ere, 73 pct. af unge med lang videregående uddannelse (LVU) oplevede i 2016 en høj grad af overensstemmelse mellem deres uddannelsesniveau og deres arbejde. Det samme gjorde sig gældende for 57 pct. af unge med erhvervsfaglig - eller kort videregående uddannelse (KVU). Blandt denne gruppe var det næsten hver femte, der mente, at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle arbejde i 2016. Denne uoverensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold oplevede ligeledes hver femte ung med mellemlang videregående uddannelse (MVU). , Svarer uddannelsesniveau til jobindhold, 20-34-årige med kompetencegivende uddannelse. 2016,  , I høj grad, I nogen grad, I mindre grad/slet ikke,  ,  , pct., Erhvervsfaglig uddannelse og KVU, 57, 25, 19,  , MVU, 62, 20, 18,  , LVU, 73, 19, 9, 1,  , 1, Denne andel af LVU'ere baserer sig på under 4.000 personer, hvorfor tallet har en større usikkerhed., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2016, 8. marts 2017 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28172

      NYT: Dansk beskæftigelsesfrekvens tredjehøjest i EU

      27. januar 2021, I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde med 77,6 pct. den højeste beskæftigelse efterfulgt af Sverige med en beskæftigelse på 76,0 pct. Spanien (60,8 pct.), Italien (58,0 pct.) og Grækenland (57,0 pct.) var landene med lavest beskæftigelse. EU-landene havde i tredje kvartal 2020 i gennemsnit en beskæftigelse på 67,8 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Fald i beskæftigelse sammenlignet med året før, I Danmark er beskæftigelsen blandt 15-64-årige faldet med 1,1 procentpoint fra 75,5 pct. i tredje kvartal 2019 til 74,4 pct. i tredje kvartal 2020. I samme periode faldt beskæftigelsen på tværs af EU-medlemslandene med 1 procentpoint fra 68,8 pct. til 67,8 pct. Estland oplevede med et fald i beskæftigelsen på 2,7 procentpoint, det største fald i perioden, mens Malta (0,3 procentpoint) og Polen (0,1 procentpoint) havde små stigninger i beskæftigelsen fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020., Andel af midlertidigt ansatte falder i EU, På tværs af EU-medlemslandene var der 13,5 pct. af de beskæftigede, som i tredje kvartal 2020 var midlertidigt ansatte, dvs. ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette var et fald på 1,7 procentpoint fra 15,2 pct. i tredje kvartal 2019. I samme periode faldt andelen af midlertidigt ansatte i Danmark kun med 0,3 procentpoint fra 11,1 pct. 10,8 pct. Landene med de største fald i andelen af midlertidigt ansatte i denne periode var Grækenland (3,6 procentpoint) og Polen (3,3 procentpoint).           , Udvikling i beskæftigelsen. 3. kvt.,  , Generel beskæftigelse,  , Andel af midlertidigt ansatte ud af samtlige beskæftigede,  , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring, 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring,  , pct., pct.point, pct., pct.point, EU-27 (uden Storbritannien), 68,8, 67,8, -1,0, 15,2, 13,5, -1,7, Belgien, 65,8, 65,1, -0,7, 11,3, 10,5, -0,8, Bulgarien, 71,4, 69,6, -1,8, 5,4, 4,5, -0,9, Cypern, 70,8, 69,7, -1,1, 14,2, 13,2, -1,0, Danmark, 75,5, 74,4, -1,1, 11,1, 10,8, -0,3, Estland, 76,2, 73,5, -2,7, 3,8, 3,4, -0,4, Finland, 74,0, 72,7, -1,3, 16,5, 15,7, -0,8, Frankrig, 65,5, 65,3, -0,2, 16,7, 16,0, -0,7, Grækenland, 57,4, 57,0, -0,4, 14,1, 10,5, -3,6, Irland, 69,6, 67,7, -1,9, 10,3, 9,1, -1,2, Italien, 59,4, 58,0, -1,4, 17,7, 15,5, -2,2, Kroatien, 63,0, 63,0, 0,0, 19,1, 16,2, -2,9, Letland, 73,1, 71,6, -1,5, 3,1, 2,2, -0,9, Litauen, 73,2, 70,7, -2,5, 2,3, 1,8, -0,5, Luxembourg, 67,9, 66,9, -1,0, 9,2, 7,6, -1,6, Malta, 73,3, 73,6, 0,3, 9,5, 8,4, -1,1, Nederlandene, 78,4, 77,6, -0,8, 20,3, 17,5, -2,8, Polen, 68,9, 69,0, 0,1, 21,3, 18,0, -3,3, Portugal, 71,0, 68,8, -2,2, 20,5, 17,3, -3,2, Rumænien, 66,7, 66,0, -0,7, 1,5, 1,3, -0,2, Slovakiet, 68,5, 67,5, -1,0, 7,9, 6,4, -1,5, Slovenien, 72,1, 70,8, -1,3, 13,1, 11,7, -1,4, Spanien, 63,5, 60,8, -2,7, 26,8, 24,3, -2,5, Sverige, 78,1, 76,0, -2,1, 16,7, 15,8, -0,9, Tjekkiet, 75,2, 74,4, -0,8, 7,8, 7,2, -0,6, Ungarn, 70,3, 70,2, -0,1, 7,1, 6,1, -1,0, Østrig, 74,2, 73,5, -0,7, 9,1, 8,8, -0,3, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2020, 27. januar 2021 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31257

      NYT: Flere flypassagerer end nogensinde i 2017

      16. februar 2018, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2017 til 17,5 mio., hvilket var 176.000 eller 1 pct. flere end i 2016. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Stigningen skyldes en stigning i den internationale rutetrafik på 273.000 passagerer eller 2 pct. i perioden. Der var især fremgang for den internationale rutetrafik i Billund og Aalborg med hhv. 203.000 og 24.000 flere passagerer, svarende til stigninger på 20 og 13 pct. Den nationale rutetrafik faldt i alt med 53.000 eller 3 pct., Fremgang i København og Billund, Københavns Lufthavn havde 14,6 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på 66.000 passagerer eller uændret i pct. i forhold til 2016. Københavns Lufthavn havde 83 pct. af alle flypassagerafgange i Danmark i 2017. Billund Lufthavn, som er den næstmest besøgte lufthavn i Danmark, havde i 2017 1,7 mio. passagerer, svarende til en stigning på 142.000 eller 9 pct. i forhold til året før. Stigningen er sket i den internationale rutetrafik. I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold til 2016. Øvrige lufthavne havde 21.000 eller 7 pct. færre passagerer i 2017 sammenlignet med 2016. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af afrejsende passagerer fra Københavns Lufthavn i 2017 sammenlagt med 51.000, mens Billund Lufthavn i samme periode havde 203.000 eller 20 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aalborg Lufthavn havde 24.000 eller 13 pct. flere, mens Aarhus havde 4.000 eller 6 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 13,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) i 2017, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Malmø Lufthavn faldt i 2017 med 17.000 eller 2 pct. i forhold til 2016. Find mere hos , Transportstyrelsen Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2017, Hele året, Æn-, dring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2016, 2017,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 4, 697, 5, 059, 4, 039, 17, 303, 17, 478, 1, National, 442, 490, 463, 471, 1, 949, 1, 865, -4, International, 3, 242, 4, 207, 4, 595, 3, 568, 15, 353, 15, 613, 2, Rutetrafik i alt, 3, 412, 4, 339, 4, 581, 3, 817, 15, 929, 16, 150, 1, National, 429, 475, 450, 461, 1, 868, 1, 815, -3, International, 2, 983, 3, 864, 4, 131, 3, 357, 14, 061, 14, 335, 2, Charter- og taxitrafik, 269, 353, 472, 217, 1, 353, 1, 311, -3, National, 12, 13, 11, 9, 74, 44, -40, International, 257, 341, 462, 208, 1, 279, 1, 267, -1, Anden trafik, 3, 5, 5, 4, 20, 17, -19,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 102, 3, 908, 4, 182, 3, 365, 14, 491, 14, 557, 0, National rutetrafik, 228, 258, 248, 248, 989, 982, -1, International rutetrafik, 2, 718, 3, 462, 3, 673, 2, 983, 12, 786, 12, 836, 0, Charter- og taxitrafik mv., 157, 187, 261, 134, 716, 739, 3, Billund, 303, 466, 550, 373, 1, 550, 1, 692, 9, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 97, 79, -19, International rutetrafik, 213, 326, 374, 296, 1, 006, 1, 209, 20, Charter- og taxitrafik mv., 75, 119, 152, 58, 447, 404, -10, Aalborg, 172, 190, 205, 185, 757, 752, -1, National rutetrafik, 111, 106, 100, 112, 442, 429, -3, International rutetrafik, 37, 52, 62, 55, 182, 206, 13, Charter- og taxitrafik mv., 25, 31, 43, 18, 133, 117, -12, Aarhus, 41, 51, 46, 49, 192, 187, -3, National rutetrafik, 23, 25, 21, 27, 100, 96, -4, International rutetrafik, 13, 21, 19, 19, 77, 73, -6, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 6, 2, 15, 18, 17, Øvrige lufthavne, 65, 82, 75, 68, 312, 290, -7, National rutetrafik, 53, 64, 57, 56, 239, 229, -4, International rutetrafik, 2, 3, 3, 2, 10, 10, 2, Charter- og taxitrafik mv., 10, 16, 16, 9, 62, 51, -19, Luftfart (år) 2017, 16. februar 2018 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24554

      NYT: Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde

      21. februar 2019, Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct. Faldet fra 2017 til 2018 i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, går igen på tværs af aldersgrupper, men er størst for de 15-29-årige. Det viser tal fra den årlige , Arbejdskraftundersøgelse, (AKU). Personerne, der ønskede et arbejde, angav, at de havde søgt efter et arbejde eller at de havde fået et arbejde, som de endnu ikke var påbegyndt. Hvis personerne ikke havde søgt efter et arbejde, men svarede, at de gerne ville have et arbejde, indgår de også i gruppen af personer, der ønskede et arbejde., AKU-ledigheden er faldet 22.000 personer, I 2018 var 149.000 AKU-ledige, hvilket er et fald på 22.000 fra året før. Af disse søgte 72 pct., svarende til 107.000, efter et fuldtidsarbejde, mens de resterende 28 pct. eller 42.000 AKU-ledige søgte efter et deltidsarbejde. I 2017 var det 71 pct. af de AKU-ledige, der søgte efter et fuldtidsarbejde og 29 pct., der søgte efter et deltidsarbejde. , Tilknytning til arbejdsmarkedet,  , 2017,  , 2018,  , Ændring, 2017-2018,  , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 686, 3, 697, 11, I arbejdsstyrken, 2, 906, 2, 936, 30, Beskæftigede, 2, 735, 2, 786, 51, Fuldtid, 2, 052, 2, 105, 53, Deltid, 683, 682, -1, AKU-ledige, 171, 149, -22, Søger fuldtid, 120, 107, -13, Søger deltid, 50, 42, -8, Uden for arbejdsstyrken, 780, 761, -19, Ønsker arbejde, 279, 230, -49, Ønsker ikke arbejde, 501, 532, 31, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2018 var under halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 67.000 ud af de 149.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2018 ifølge AKU 31.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælps-berettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2018, 21. februar 2019 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28509
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation