Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3241 - 3250 af 3740

NYT: Mere gods gennem havnene

10. maj 2016, I 2015 håndterede de danske havne 95 mio. ton gods. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før og en fortsættelse af de senere års fremgang i havnenes aktiviteter. 41 mio. passagerer passerede igennem de danske havne i 2015, hvilket fortsætter en svagt stigende tendens over de sidste par år. Siden 2007 er antallet af passagerer dog samlet faldet med 7 mio. passagerer fra 48 mio., 28 danske erhvervshavne står for det meste af godset, Der er 114 havne med fast godstransport eller passagertrafik i Danmark. 28 havne håndterer over 1 mio. ton gods om året og står for samlet 88 pct. af alt gods. Der er 73 havne med fast passagertrafik. I 2015 anløb skibe de danske havne 482.000 gange. Antallet af anløb faldt fire pct. sammenlignet med året før, men der var mere gods med de enkelte anløb., Olieprodukter og færgegods er de største enkelte varetyper i transporten. De udgjorde hver 22 mio. ton og dermed 23 pct. af alt gods. Færgegods dækker næsten udelukkende over ikke-specificeret gods på last- og sættevogne. En meget lille del er stykgods, dvs. fast gods, der ikke er pakket i containere eller på last- og sættevogn., Flere passagerer på internationale færger, I 2015 var passagertallet på nationale færgeruter uændret 9,5 mio. passagerer. I modsætning til dette er passagertallet på de internationale ruter steget 1 pct. til 22,2 mio. passagerer. Særligt ruterne til Norge og Tyskland havde fremgang. , Flere krydstogtsgæster, I 2015 var der 347 anløb af krydstogtskibe i danske havne. I alt besøgte 397.000 krydstogtspassagerer Danmark, hvilket var en stigning på 3 pct. i forhold til året før. Siden 2002 er antallet af gæstende krydstogtspassagerer mere end tredoblet. De seneste fem år har der været en stabilisering af niveauet. , Passager- og færgefart på danske havne, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 743, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 1,0, Udenrigsruter, 22, 395, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 1,4, Indenrigsruter, 9, 348, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 0,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Krydstogtskibes anløb på danske havne, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, Ændring, 2014-2015, , antal, pct., Anløb, 424, 438, 410, 366, 347, -5,2, , 1.000, , Påstigende passagerer, 216, 212, 209, 209, 189, -9,6, Afstigende passagerer, 219, 210, 211, 209, 183, -12,4, Gennemgående passagerer, 438, 403, 562, 385, 397, 3,1, Samlet godsomsætning efter vareart, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., 2015, 42, 785, 11, 843, 31, 634, 8, 837, 95, 099, 100, Flydende bulk, 14, 726, 2, 541, 12, 175, 2, 819, 32, 261, 34, Flydende gas, 88, 7, 88, .., 183, 0, Råolie, 3, 837, 752, 3, 243, 509, 8, 341, 9, Mineralske olieprodukter, 9, 888, 1, 580, 8, 403, 1, 953, 21, 824, 23, Flydende kemikalier, 330, 32, 85, 104, 551, 1, Flydende bulk i øvrigt, 583, 170, 356, 253, 1, 362, 1, Fast bulk, 13, 171, 6, 996, 5, 636, 3, 524, 29, 327, 31, Malme og metalaffald, 312, 227, 860, 85, 1, 484, 2, Kul, 2, 619, 1, 615, 143, 1, 171, 5, 548, 6, Landbrugsprodukter, 624, 181, 1, 773, 183, 2, 761, 3, Foderstoffer, 2, 371, 129, 267, 162, 2, 929, 3, Kemikalier, 58, 2, 28, 12, 100, 0, Gødningsstoffer, 811, 48, 39, 22, 920, 1, Sten, sand og grus, 3, 688, 3, 578, 1, 165, 635, 9, 066, 10, Kalk, cement, gips mv., 639, 481, 1, 295, 934, 3, 349, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 049, 735, 66, 320, 3, 170, 3, Stykgods, 14, 889, 2, 303, 13, 826, 2, 496, 33, 514, 35, Gods i containere, 2, 610, 176, 2, 721, 80, 5, 587, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 83, .., 5, .., 88, 0, Færgegods, 8, 638, 2, 003, 8, 952, 2, 003, 21, 596, 23, Ro-ro-gods i øvrigt, 1, 065, 2, 1, 227, 3, 2, 297, 2, Træ, 838, 18, 294, 26, 1, 176, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 346, 37, 390, 102, 1, 875, 2, Stykgods i øvrigt, 309, 67, 237, 282, 895, 1, Skibsfart (år) 2015, 10. maj 2016 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23720

NYT: Hver sjette unges uddannelse matcher ikke jobbet

8. marts 2017, Blandt unge beskæftigede mellem 20 og 34 år med en kompetencegivende uddannelse mente 16 pct., at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til det arbejde, de havde i 2016. Samtidig var der dog 62 pct., der oplevede en høj grad af overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold. For de beskæftigede unge på fuldtid var det 13 pct., der mente, at der i mindre grad eller slet ikke var overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og arbejde, mens 65 pct. vurderede, at der i høj grad var det. Næsten hver tredje beskæftigede ung på deltid oplevede i mindre grad eller slet ikke overensstemmelse mellem uddannelsesniveau og aktuelt job, og blot lidt under halvdelen mente, at der i høj grad var det., Mindre overensstemmelse hos personer i et uddannelsesforløb, 16 pct. af de unge beskæftigede, som havde en kompetencegivende uddannelse, havde været i et uddannelsesforløb inden for de seneste fire uger. Personer i uddannelsesforløb oplevede en mindre grad af overensstemmelse mellem niveau af højest fuldførte uddannelse og deres aktuelle arbejde, end de øvrige oplevede. 24 pct. af gruppen, der havde været i et uddannelsesforløb, mente, at deres højest fuldførte uddannelse i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle job, mens dette gjaldt for 15 pct. af de øvrige personer. , På den anden side mente 51 pct. af personerne, der var i et uddannelsesforløb, at deres uddannelsesniveau i høj grad matchede deres arbejde. Det samme var tilfældet for 64 pct. af de øvrige personer., Stor overensstemmelse mellem uddannelse og job blandt unge LVU'ere, 73 pct. af unge med lang videregående uddannelse (LVU) oplevede i 2016 en høj grad af overensstemmelse mellem deres uddannelsesniveau og deres arbejde. Det samme gjorde sig gældende for 57 pct. af unge med erhvervsfaglig - eller kort videregående uddannelse (KVU). Blandt denne gruppe var det næsten hver femte, der mente, at deres uddannelsesniveau i mindre grad eller slet ikke svarede til deres aktuelle arbejde i 2016. Denne uoverensstemmelse mellem uddannelsesniveau og jobindhold oplevede ligeledes hver femte ung med mellemlang videregående uddannelse (MVU). , Svarer uddannelsesniveau til jobindhold, 20-34-årige med kompetencegivende uddannelse. 2016, , I høj grad, I nogen grad, I mindre grad/slet ikke, , , pct., Erhvervsfaglig uddannelse og KVU, 57, 25, 19, , MVU, 62, 20, 18, , LVU, 73, 19, 9, 1, , 1, Denne andel af LVU'ere baserer sig på under 4.000 personer, hvorfor tallet har en større usikkerhed., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2016, 8. marts 2017 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28172

NYT: Dansk beskæftigelsesfrekvens tredjehøjest i EU

27. januar 2021, I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde med 77,6 pct. den højeste beskæftigelse efterfulgt af Sverige med en beskæftigelse på 76,0 pct. Spanien (60,8 pct.), Italien (58,0 pct.) og Grækenland (57,0 pct.) var landene med lavest beskæftigelse. EU-landene havde i tredje kvartal 2020 i gennemsnit en beskæftigelse på 67,8 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Fald i beskæftigelse sammenlignet med året før, I Danmark er beskæftigelsen blandt 15-64-årige faldet med 1,1 procentpoint fra 75,5 pct. i tredje kvartal 2019 til 74,4 pct. i tredje kvartal 2020. I samme periode faldt beskæftigelsen på tværs af EU-medlemslandene med 1 procentpoint fra 68,8 pct. til 67,8 pct. Estland oplevede med et fald i beskæftigelsen på 2,7 procentpoint, det største fald i perioden, mens Malta (0,3 procentpoint) og Polen (0,1 procentpoint) havde små stigninger i beskæftigelsen fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020., Andel af midlertidigt ansatte falder i EU, På tværs af EU-medlemslandene var der 13,5 pct. af de beskæftigede, som i tredje kvartal 2020 var midlertidigt ansatte, dvs. ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette var et fald på 1,7 procentpoint fra 15,2 pct. i tredje kvartal 2019. I samme periode faldt andelen af midlertidigt ansatte i Danmark kun med 0,3 procentpoint fra 11,1 pct. 10,8 pct. Landene med de største fald i andelen af midlertidigt ansatte i denne periode var Grækenland (3,6 procentpoint) og Polen (3,3 procentpoint). , Udvikling i beskæftigelsen. 3. kvt., , Generel beskæftigelse, , Andel af midlertidigt ansatte ud af samtlige beskæftigede, , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring, 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020, Ændring, , pct., pct.point, pct., pct.point, EU-27 (uden Storbritannien), 68,8, 67,8, -1,0, 15,2, 13,5, -1,7, Belgien, 65,8, 65,1, -0,7, 11,3, 10,5, -0,8, Bulgarien, 71,4, 69,6, -1,8, 5,4, 4,5, -0,9, Cypern, 70,8, 69,7, -1,1, 14,2, 13,2, -1,0, Danmark, 75,5, 74,4, -1,1, 11,1, 10,8, -0,3, Estland, 76,2, 73,5, -2,7, 3,8, 3,4, -0,4, Finland, 74,0, 72,7, -1,3, 16,5, 15,7, -0,8, Frankrig, 65,5, 65,3, -0,2, 16,7, 16,0, -0,7, Grækenland, 57,4, 57,0, -0,4, 14,1, 10,5, -3,6, Irland, 69,6, 67,7, -1,9, 10,3, 9,1, -1,2, Italien, 59,4, 58,0, -1,4, 17,7, 15,5, -2,2, Kroatien, 63,0, 63,0, 0,0, 19,1, 16,2, -2,9, Letland, 73,1, 71,6, -1,5, 3,1, 2,2, -0,9, Litauen, 73,2, 70,7, -2,5, 2,3, 1,8, -0,5, Luxembourg, 67,9, 66,9, -1,0, 9,2, 7,6, -1,6, Malta, 73,3, 73,6, 0,3, 9,5, 8,4, -1,1, Nederlandene, 78,4, 77,6, -0,8, 20,3, 17,5, -2,8, Polen, 68,9, 69,0, 0,1, 21,3, 18,0, -3,3, Portugal, 71,0, 68,8, -2,2, 20,5, 17,3, -3,2, Rumænien, 66,7, 66,0, -0,7, 1,5, 1,3, -0,2, Slovakiet, 68,5, 67,5, -1,0, 7,9, 6,4, -1,5, Slovenien, 72,1, 70,8, -1,3, 13,1, 11,7, -1,4, Spanien, 63,5, 60,8, -2,7, 26,8, 24,3, -2,5, Sverige, 78,1, 76,0, -2,1, 16,7, 15,8, -0,9, Tjekkiet, 75,2, 74,4, -0,8, 7,8, 7,2, -0,6, Ungarn, 70,3, 70,2, -0,1, 7,1, 6,1, -1,0, Østrig, 74,2, 73,5, -0,7, 9,1, 8,8, -0,3, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2020, 27. januar 2021 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31257

NYT: Flere flypassagerer end nogensinde i 2017

16. februar 2018, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne steg i 2017 til 17,5 mio., hvilket var 176.000 eller 1 pct. flere end i 2016. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Stigningen skyldes en stigning i den internationale rutetrafik på 273.000 passagerer eller 2 pct. i perioden. Der var især fremgang for den internationale rutetrafik i Billund og Aalborg med hhv. 203.000 og 24.000 flere passagerer, svarende til stigninger på 20 og 13 pct. Den nationale rutetrafik faldt i alt med 53.000 eller 3 pct., Fremgang i København og Billund, Københavns Lufthavn havde 14,6 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på 66.000 passagerer eller uændret i pct. i forhold til 2016. Københavns Lufthavn havde 83 pct. af alle flypassagerafgange i Danmark i 2017. Billund Lufthavn, som er den næstmest besøgte lufthavn i Danmark, havde i 2017 1,7 mio. passagerer, svarende til en stigning på 142.000 eller 9 pct. i forhold til året før. Stigningen er sket i den internationale rutetrafik. I Aalborg Lufthavn faldt antallet af passagerer med 5.000 eller 1 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 6.000 eller 3 pct. færre passagerer i 2017 i forhold til 2016. Øvrige lufthavne havde 21.000 eller 7 pct. færre passagerer i 2017 sammenlignet med 2016. , Flere passagerer på udenrigsflyvninger, På udenrigsflyvninger steg antallet af afrejsende passagerer fra Københavns Lufthavn i 2017 sammenlagt med 51.000, mens Billund Lufthavn i samme periode havde 203.000 eller 20 pct. flere flyrejsende til udlandet. Aalborg Lufthavn havde 24.000 eller 13 pct. flere, mens Aarhus havde 4.000 eller 6 pct. færre flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 13,3 mio. passagerer rejste fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) i 2017, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Malmø Lufthavn faldt i 2017 med 17.000 eller 2 pct. i forhold til 2016. Find mere hos , Transportstyrelsen Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2017, Hele året, Æn-, dring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2016, 2017, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 4, 697, 5, 059, 4, 039, 17, 303, 17, 478, 1, National, 442, 490, 463, 471, 1, 949, 1, 865, -4, International, 3, 242, 4, 207, 4, 595, 3, 568, 15, 353, 15, 613, 2, Rutetrafik i alt, 3, 412, 4, 339, 4, 581, 3, 817, 15, 929, 16, 150, 1, National, 429, 475, 450, 461, 1, 868, 1, 815, -3, International, 2, 983, 3, 864, 4, 131, 3, 357, 14, 061, 14, 335, 2, Charter- og taxitrafik, 269, 353, 472, 217, 1, 353, 1, 311, -3, National, 12, 13, 11, 9, 74, 44, -40, International, 257, 341, 462, 208, 1, 279, 1, 267, -1, Anden trafik, 3, 5, 5, 4, 20, 17, -19, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 102, 3, 908, 4, 182, 3, 365, 14, 491, 14, 557, 0, National rutetrafik, 228, 258, 248, 248, 989, 982, -1, International rutetrafik, 2, 718, 3, 462, 3, 673, 2, 983, 12, 786, 12, 836, 0, Charter- og taxitrafik mv., 157, 187, 261, 134, 716, 739, 3, Billund, 303, 466, 550, 373, 1, 550, 1, 692, 9, National rutetrafik, 15, 22, 24, 18, 97, 79, -19, International rutetrafik, 213, 326, 374, 296, 1, 006, 1, 209, 20, Charter- og taxitrafik mv., 75, 119, 152, 58, 447, 404, -10, Aalborg, 172, 190, 205, 185, 757, 752, -1, National rutetrafik, 111, 106, 100, 112, 442, 429, -3, International rutetrafik, 37, 52, 62, 55, 182, 206, 13, Charter- og taxitrafik mv., 25, 31, 43, 18, 133, 117, -12, Aarhus, 41, 51, 46, 49, 192, 187, -3, National rutetrafik, 23, 25, 21, 27, 100, 96, -4, International rutetrafik, 13, 21, 19, 19, 77, 73, -6, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 6, 2, 15, 18, 17, Øvrige lufthavne, 65, 82, 75, 68, 312, 290, -7, National rutetrafik, 53, 64, 57, 56, 239, 229, -4, International rutetrafik, 2, 3, 3, 2, 10, 10, 2, Charter- og taxitrafik mv., 10, 16, 16, 9, 62, 51, -19, Luftfart (år) 2017, 16. februar 2018 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24554

NYT: Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde

21. februar 2019, Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct. Faldet fra 2017 til 2018 i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der ønsker et arbejde, går igen på tværs af aldersgrupper, men er størst for de 15-29-årige. Det viser tal fra den årlige , Arbejdskraftundersøgelse, (AKU). Personerne, der ønskede et arbejde, angav, at de havde søgt efter et arbejde eller at de havde fået et arbejde, som de endnu ikke var påbegyndt. Hvis personerne ikke havde søgt efter et arbejde, men svarede, at de gerne ville have et arbejde, indgår de også i gruppen af personer, der ønskede et arbejde., AKU-ledigheden er faldet 22.000 personer, I 2018 var 149.000 AKU-ledige, hvilket er et fald på 22.000 fra året før. Af disse søgte 72 pct., svarende til 107.000, efter et fuldtidsarbejde, mens de resterende 28 pct. eller 42.000 AKU-ledige søgte efter et deltidsarbejde. I 2017 var det 71 pct. af de AKU-ledige, der søgte efter et fuldtidsarbejde og 29 pct., der søgte efter et deltidsarbejde. , Tilknytning til arbejdsmarkedet, , 2017, , 2018, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 personer, 15-64-årige, 3, 686, 3, 697, 11, I arbejdsstyrken, 2, 906, 2, 936, 30, Beskæftigede, 2, 735, 2, 786, 51, Fuldtid, 2, 052, 2, 105, 53, Deltid, 683, 682, -1, AKU-ledige, 171, 149, -22, Søger fuldtid, 120, 107, -13, Søger deltid, 50, 42, -8, Uden for arbejdsstyrken, 780, 761, -19, Ønsker arbejde, 279, 230, -49, Ønsker ikke arbejde, 501, 532, 31, Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i den registerbaserede bruttoledighed. I 2018 var under halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 67.000 ud af de 149.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der i 2018 ifølge AKU 31.000 ledige studerende og 52.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælps-berettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2018, 21. februar 2019 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28509

NYT: Lille stigning i dræbte og tilskadekomne i trafikken

26. juni 2023, I 2022 blev 2.917 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet. Det er en lille stigning i forhold til 2021, hvor politiet registrerede 2.737 dræbte og tilskadekomne. Der er stadig tale om et historisk lavt niveau, hvor antallet af dræbte og tilskadekomne lå under niveauet før COVID-19. Det laveste niveau før COVID-19 var i 2019, hvor der blev registreret 3.275 dræbte og tilskadekomne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Mange uheld registreres på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste uheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser uden, at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2021 viser, at der i alt registreredes 27.152 henvendelser. Heraf fik 20.923 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.229 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Der er tale om et væsentligt fald i de registrerede ulykker, som alene er blevet registreret på landenes akutmodtagelser i forhold til 2018, hvor der blev registreret 30.975 henvendelser. , Antallet af materialeskadeuheld er de senere år frem til 2022 steget til 11.486 uheld., Stigende andel af bløde trafikanter kommer til skade i trafikken, De seneste ti år ses en samlet stigning i andelen af dræbte og tilskadekomne registreret af politiet blandt de bløde trafikanter, dvs. fodgængere og cyklister, inkl. cyklister på el-cykel. Ses på det seneste år blandt de bløde trafikanter, er den samlede andel af cyklister faldet, mens den er steget lidt blandt fodgængere., I 2012 var andelen af dræbte og tilskadekomne blandt de bløde trafikanter, der var involveret i færdselsuheld, 33,6 pct. i forhold til det samlede antal dræbte og tilskadekomne. I 2022 var andelen steget til 42,5 pct. Omvendt er andelen af trafikanter der var involveret uheld med udelukkende almindelige personbiler faldet fra 44,9 pct. i 2012 til 39,3 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Personskader efter transportmiddel og alder, , Benyttet transportmiddel, I alt, , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , El-, cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , , , , , , , , , , Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, 0-14 år, 51, 3, 6, 33, 2, 56, -, 151, 15-17 år, 40, 2, 56, 22, 6, 20, -, 146, 18-24 år, 247, 36, 16, 105, 18, 28, -, 450, 25-44 år, 354, 88, 54, 190, 29, 80, -, 795, 45-64 år, 306, 74, 51, 213, 46, 96, 2, 788, 65 år og derover, 247, 25, 17, 132, 37, 127, 2, 587, Heraf:, , , , , , , , , Dræbte, 78, 18, 7, 14, 9, 28, -, 154, Alvorligt tilskadekomne, 618, 174, 128, 438, 86, 270, 4, 1, 718, Lettere tilskadekomne, 549, 36, 65, 243, 43, 109, -, 1, 045, Personskader registreret af politiet, 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, Personskader registreret af politiet, 2020, 1, 239, 268, 226, 708, 91, 372, 10, 2, 914, Personskader i alt 2021, 3, 10, 354, 848, 1, 989, 14, 052, 693, 789, 1, 367, 30, 092, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2022, 26. juni 2023 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46164

NYT: Tre ud af fire er tilfredse med deres arbejdstid

22. november 2023, Tre ud af fire beskæftigede er tilfredse med deres normale arbejdstid, der i gennemsnit er 34 timer ugentligt. 6 pct. af de beskæftigede, svarende til omkring 168.000 personer, ønsker at arbejde mere end deres normale arbejdstid, og 19 pct., svarende til 543.000 personer, ønsker at arbejde mindre end deres aktuelle normale arbejdstid. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, for 3. kvartal 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Især unge deltidsansatte ønsker at arbejde flere timer, Ønsket om at arbejde flere timer er omtrent ligeligt fordelt på køn, mens alder har en større betydning. Mere end hver tredje af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer, er i aldersgruppen 15-24-årige. Størstedelen af disse unge beskæftigede er deltidsbeskæftigede, hvoraf mange er studerende. For de øvrige aldersgrupper er forskellen mindre på antallet af fuld- og deltidsbeskæftigede der ønsker at arbejde mere. I aldersgruppen 25-44-årige ønsker flere fuldtidsbeskæftigede end deltidsbeskæftigede flere timer, mens tendensen er modsat for de 45-64-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Kvinder ønsker i højere grad en kortere arbejdsuge, Kvinder ønsker i højere grad end mænd færre timer end deres normale arbejdstid. Forskellen er størst i aldersgruppen 25-34-årige, hvor omtrent dobbelt så mange kvinder end mænd ønsker at arbejde færre timer. Forskellen er noget mindre for aldersgrupperne 35-44 og 45-54-årige, og for de 55-64-årige er forskellen minimal. Blandt de 15-24-årige ønsker en anelse flere mænd end kvinder at arbejde mindre, men overordnet set ønsker få beskæftigede i aldersgruppen at arbejde mindre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku250k, Selvstændige ønsker flere timer end lønmodtagere, Den ønskede arbejdstid er højere for selvstændige end lønmodtagere. Lønmodtagere ønsker i gennemsnit at arbejde 34 timer om ugen, mens selvstændige i gennemsnit ønsker 41 arbejdstimer om ugen. Mere end hver tredje selvstændige ønsker en arbejdsuge over 40 timer, tilsvarende ønsker hver tiende lønmodtager at arbejde mere end 40 timer om ugen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, To ud af tre ledige ønsker over 30 timers beskæftigelse, For de personer, der ikke er i beskæftigelse men gerne vil have et job, er den ønskede arbejdstid lavere end blandt de beskæftigede. Gruppen af personer, der ikke er i beskæftigelse, er meget sammensat og indeholder både pensionister, studerende, langtidssyge og ledige. Blandt disse grupper ønsker ledige flest timer - to ud af tre ledige ønsker mellem 31 og 40 timer, langt hyppigst 37 timer. Personer, der er langtidssyge, er i sig selv en sammensat gruppe, og arbejdstidsønsket er også meget forskelligt. De fleste studerende og pensionister ønsker et job på op til 20 timer., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Der er i 2. kvartal 2023 foretaget forbedringer af spørgsmålene om ønsket arbejdstid. Der er tilføjet spørgsmål om ønsket arbejdstid til personer uden beskæftigelse, og de eksisterende spørgsmål om beskæftigedes ønskede arbejdstid er blevet forenklet. Fra og med 2. kvartal 2023 er der i interviewene spurgt direkte til ønsker om at arbejde mere, mindre eller et uændret antal timer. Spørgsmålet stilles ud fra en præmis om, at aflønningen vil blive reguleret svarende til det ændrede timetal. Der er en indikation af, at den nye spørgeteknik i sig selv har øget antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mindre, og reduceret antallet af personer, der oplyser, at de vil arbejde mere. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2023, 22. november 2023 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46635