Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3261 - 3270 af 3740

    NYT: Dansk økonomi flot igennem krisen

    31. marts 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,7 pct. i 2021. BNP-væksten i 2021 er den højeste siden 1994 og tegner dermed et billede af, at Danmark er kommet godt igennem coronakrisen efter faldet i BNP på 2,1 pct. i 2020. På tværs af Europa var der fremgang at spore i 2021 for alle EU-lande. Danmark var det land, der klarede sig bedst igennem coronakrisen sammenlignet med vores fire største handelspartnere i EU - Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland. Dansk BNP er steget med 2,5 pct. i forhold til før coronakrisen, mens udviklingen i Norge, Sverige og Nederlandene er hhv. 1,7 pct., 1,7 pct. og 0,8 pct. fra 2019 til 2021. I Tyskland var BNP i 2021 endnu 1,8 pct. under niveauet i 2019 - dog var Tyskland også det land, der i 2020 havde den største tilbagegang blandt landene. Den svagere udvikling i Tyskland skal især ses i lyset af, at den tyske industri har klaret sig markant dårligere gennem krisen end de øvrige lande. Industrien samt bygge og anlæg var omvendt blandt de brancher, der i Danmark særligt bidrog til den pæne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, , , nahl2, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 30. marts 2022 for Eurostat., Industri og byggeri bidrog til pæn vækst i dansk BNP, En relativ høj vækst i industrien har stor betydning for dansk økonomis pæne udvikling gennem krisen. I industrien har der i alle landene været fremgang i 2021, men udgangspunktet fra 2020 var forskelligt. I Danmark ligger industriens bruttoværditilvækst (BVT) i 2021 4,6 pct. over niveauet i 2019. Denne relativt pæne udvikling skal blandt andet ses i lyset af en mindre tilbagegang i 2020 end de øvrige lande. Industriens BVT i Tyskland var derimod kraftigt påvirket af coronakrisen og lå i 2021 5,8 pct. under førkriseniveauet., I bygge- og anlægsbranchen var kun Nederlandene og Norge ramt af tilbagegang i 2020, mens Danmark har haft uafbrudt fremgang i BVT siden 2018. Den pæne udvikling afspejles også af fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Tyskland og Danmark er de lande, der har klaret sig bedst gennem coronakrisen og BVT ligger i 2021 hhv. 3,2 pct. og 5,3 pct. højere end i 2019. Norge lå i 2021 stadig under førkriseniveauet, hvilket skal ses i lyset af en markant nedgang i bygge og anlæg i 2020., Udviklingen i dansk økonomi i 2021 var udover ovennævnte bl.a. også præget af fremgang i erhvervsservice, der samlet steg med 9,5 pct. Væksten i dansk økonomi i 2021 var generelt bredt funderet på tværs af brancher. Brancherne industri, bygge og anlæg samt handel, transport mv., der sammenlignes internationalt ovenfor, står dog for halvdelen af væksten i den samlede BVT. Hvis erhvervsservice også inkluderes, står gruppen af brancher for 70 pct. af væksten. Kultur og fritid har udvist de mest kraftige udsving under krisen med en nedgang på 36,4 pct. i 2020 og en fremgang på 20,3 pct. i 2021. Da branchen ikke udgør så stor en andel af økonomien, var dens bidrag til den samlede vækst i 2021 dog behersket., BNP samt bruttoværditilvækst i udvalgte brancher,  , 2021*, 2018, 2019*, 2020*, 2021*, 2018, 2019*, 2020*, 2021*,  , løbende priser, mia. kr., realvækst i pct., bidrag til realvækst i BVT, Bruttonationalprodukt (BNP), 2, 497, 2,0, 2,1, -2,1, 4,7,  ,  ,  ,  , Bruttoværditilvækst (BVT), 2, 169, 1,7, 2,2, -2,4, 4,5, 1,7, 2,2, -2,4, 4,5, Industri, 316, 3,0, 7,2, -0,3, 4,9, 0,4, 1,1, 0,0, 0,8, Bygge & anlæg, 135, -2,7, 4,4, 1,2, 4,1, -0,2, 0,2, 0,1, 0,3, Handel, transport mv., 473, 4,5, 1,0, -7,6, 6,3, 0,9, 0,2, -1,5, 1,2, Handel, 288, 5,9, 0,7, 1,4, 3,2, 0,8, 0,1, 0,2, 0,4, Transport, 158, 3,0, 2,5, -21,2, 11,4, 0,2, 0,1, -1,1, 0,6, Hoteller & restauranter, 27, -1,0, -0,9, -35,4, 17,5, 0,0, 0,0, -0,6, 0,2, Information & kommunikation, 101, 1,7, 4,2, 3,1, 4,9, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, Erhvervsservice, 212, 2,7, -1,5, 1,5, 9,5, 0,3, -0,1, 0,1, 0,9, Videnservice, 143, 3,4, -0,7, 2,6, 6,6, 0,2, 0,0, 0,2, 0,4, Rejsebureauer, rengøring mv., 70, 1,2, -2,9, -0,7, 15,6, 0,0, -0,1, 0,0, 0,5, Kultur & fritid, 26, -1,7, 5,0, -36,4, 20,3, 0,0, 0,1, -0,6, 0,2, Øvrige brancher, 906, 0,5, 1,3, -1,4, 2,2, 0,2, 0,6, -0,6, 0,9, *Foreløbige tal, Anm.: BVT er BNP eksklusive produktskatter (netto) og bruges, når udviklingen på brancher betragtes, da produktskatter er tilknyttet anvendelse på forbrug mv. og ikke produktionen på brancher. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp19, og , nahl2, Transport samt hoteller og restauranter hårdt ramt under coronakrisen, Vækstbilledet i branchen for handel, transport, hoteller og restauranter ligner udviklingen i BNP for både Danmark, Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland. Der ses desuden sammenlignelige tendenser fra indflydelsen af coronakrisen og landenes respektive restriktioner, når BVT for handel, transport mv. betragtes. Ingen af landene var ved udgangen af 2021 endnu på niveau med 2019, men Nederlandene lå bedst blandt de betragtede lande og var kun 0,4 pct. under niveauet før krisen. Sverige og Tyskland var i denne branche de lande, der i 2021 var længst fra at indhente førkriseniveau og lå begge i 2021 2,3 pct. under niveauet i 2019. Det var i Danmark især hoteller og restauranter samt transport, der var påvirket af nedlukningerne i 2020 og samtidig også disse brancher, der gik kraftigt frem i 2021. Transport steg med 11,4 pct. i 2021, mens hoteller og restauranter gik frem med 17,5 pct., Genåbning øger husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 4,3 pct. i 2021. Det var især som følge af færre restriktioner og bred genåbning af samfundet i løbet af året, at der var stigende forbrug blandt husholdningerne. Dog skal fremgangen ses i lyset af et fald på 1,4 pct. i 2020. Danskernes købelyst var dermed vendt tilbage i 2021, hvor især forbrug af beklædning og fodtøj gik markant frem efter større nedlukninger af detailhandlen. Den positive udvikling i forbruget skal desuden ses i sammenhæng med, at husholdningernes disponible indkomst steg pænt i 2021, samt den nedenfor nævnte høje opsparing i 2020. I forhold til 2020 steg den disponible indkomst i husholdninger med 2,8 pct., når der korrigeres for prisbevægelser. Det høje niveau skyldes ikke mindst en rekordstigning i beskæftigelsen i 2021, hvorfor lønindkomsten er steget betydeligt. I 2020 var husholdningernes opsparingsadfærd præget af de restriktioner, der blev indført i forbindelse med COVID-19 pandemien. Husholdningerne sparede derfor med 6,0 pct. en rekordhøj del af deres disponible indkomst op. I 2021 sparede husholdningerne 4,7 pct. op og dermed er opsparingskvoten tilbage på niveauet fra før COVID-19., Lønkompensation og støtteordninger udbudt af staten i forbindelse med coronakrisen var igen i 2021 med til at sikre indkomsten i husholdningerne og holde hånden under beskæftigelsen i brancher påvirket af nedlukning og restriktioner. I første og andet kvartal af 2021, samt især i fjerde kvartal 2020, blev indefrosne feriepenge udbetalt, hvilket grundet beskatningen heraf reducerede den statistiske opgørelse af den disponible indkomst. De indefrosne feriepenge indgår således ikke i samme periode som beskatningen, da feriepengene indregnes i den disponible indkomst på optjeningstidspunktet. For mere detaljeret information om husholdningerne, herunder udviklingen igennem 2021 på kvartaler, se , Sektorfordelt nationalregnskab, 4. kvt. 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, , , nkhc1, Historisk stigning i beskæftigelsen i 2021, Beskæftigelsen steg med 2,6 pct. i 2021, svarende til 78.200 personer. Der var således tale om en historisk stigning i beskæftigelsen for året 2021. Herudover er beskæftigelsen steget markant mere end andre nordiske lande, hvor den i Sverige og Norge begge steder steg med 1,3 pct. Beskæftigelsen i Danmark lå i 2021 1,9 pct. over førkriseniveauet i 2019, mens den i Nederlandene lå 1,3 pct. over. Beskæftigelsen i Sverige, Norge og Tyskland lå i 2021 stadig under førkriseniveauet. Dermed ses en positiv effekt af lønkompensationsordningerne i Danmark under coronakrisen også i beskæftigelsen. Fremgangen i beskæftigelsen og lønkompensationen kan også være med til at forklare, hvorfor de danske husholdningers forbrug er steget med 4,3 pct. i 2021., Kilde: , Eurostat, , , www.statistikbanken.dk/nabb10, samt egne beregninger. Senest opdateret 30. marts 2022 for Eurostat, Pæn fremgang i vareimporten- og eksporten, Den samlede im- og eksport gik frem med hhv. 8,2 pct. og 7,8 pct. i 2021. Det var især varerne, der lå til baggrund for den pæne vækst, da de stod for hhv. 87 pct. og 99 pct. af fremgangen i im- og eksporten. Varegrupperne kemikalier og kemiske produkter, maskiner samt bearbejdede varer gav de største positive bidrag til væksten i både import og eksport. Især for eksporten havde de tre varegrupper stor betydning, hvor maskiner stod for 22 pct. af eksportvæksten, mens de to andre grupper begge stod for 20 pct. Kemikalier og kemiske produkter indeholder bl.a. også medicinske og farmaceutiske produkter. Det positive bidrag fra maskiner til udenrigshandlen med varer afspejler også den pæne fremgang, der var i industrien samt for maskininvesteringer i 2021. Samtidig kan bidraget fra bearbejdede varer ses i lyset af forbrugsfremgang i 2021 i både ind- og udland., I 2020 var der nedgang i både eksporten og importen med hhv. 7,0 pct. og 4,1 pct. Her var udviklingen modsat 2021 især drevet af nedgang i udenrigshandel med tjenester. Især nedgang i den internationale rejseaktivitet bidrog, hvor nedgang i turisme og flytransport mv. bidrog til over 80 pct. af faldet i importen og knap halvdelen af faldet i eksporten. Rejseaktiviteten kom sig dog ikke så meget for året 2021 samlet, så der var kun små bidrag fra disse poster til væksten i udenrigshandelen., Fordeling af realvækst i udenrigshandlen, Import, Eksport,  , 2020*, 2021*, 2020*, 2021*,  , pct., Realvækst i alt, -4,1, 8,2, -7,0, 7,8,  , bidrag til realvækst, andel i pct., Varer og tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, Varer i alt, 21, 87, 19, 99, Heraf:,  ,  ,  ,  , Kemikalier og kemiske produkter, -14, 13, -12, 20, Maskiner, -3, 16, 13, 22, Bearbejdede varer, 4, 14, 1, 20, Øvrige varer, 34, 44, 17, 37, Tjenester i alt, 79, 13, 81, 1, Heraf:,  ,  ,  ,  , Turisters og forretningsrejsendes forbrug, 61, 6, 33, 2, Lufttransport, 22, 2, 13, 1, Øvrige tjenester, -5, 6, 35, -2, *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, samt egne beregninger på mere detaljerede data, Bred fremgang i efterspørgslen, Stigningen i BNP afspejles i bred fremgang i efterspørgslen. Det største bidrag til stigningen kom fra vareeksporten, mens der også var pæne bidrag fra investeringer samt privat og offentligt forbrug. For mere detaljeret information om væksten i BNP igennem 2021 på kvartaler og efterspørgselskomponenter herunder revision af BNP-væksten, se , Nationalregnskab 4. kvt. 2021, revideret, ., Det offentlige forbrug gik frem med 3,7 pct. i 2021. Dette var især drevet af stigning på sundhedsområdet, der skal ses i relation til test- og vaccineindsatsen mod COVID-19. Opgørelsen af det offentlige forbrug er mere usikker end normalt for 2021. Se mere under , Særlige forhold., For mere information om de offentlige finanser, se, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, ., Forsyningsbalance,  , 2021*, 2018, 2019*, 2020*, 2021*, 2018, 2019*, 2020*, 2021*,  , løbende priser, mia. kr., realvækst i pct., bidrag til realvækst i BNP , Bruttonationalprodukt, 2, 497, 2,0, 2,1, -2,1, 4,7, 2,0, 2,1, -2,1, 4,7, Import af varer, 828, 3,3, 2,4, -1,5, 12,0, -1,0, -0,7, 0,4, -3,5, Import af tjenester, 492, 8,0, 3,7, -7,8, 2,6, -1,5, -0,7, 1,7, -0,5, Eksport af varer, 900, 1,6, 7,7, -2,2, 12,7, 0,5, 2,6, -0,8, 4,3, Eksport af tjenester, 587, 6,1, 1,2, -14,0, 0,2, 1,3, 0,3, -3,4, 0,0, Privatforbrug, 1, 139, 3,5, 1,2, -1,3, 4,2, 1,6, 0,6, -0,6, 1,9, Offentlige forbrugsudgifter, 609, 0,0, 1,5, -1,7, 3,7, 0,0, 0,4, -0,4, 0,9, Faste bruttoinvesteringer, 560, 4,2, 0,1, 5,1, 5,6, 0,9, 0,0, 1,1, 1,3, Lagerforøgelser mv. , 22, 9,0, -22,7, -15,4, 51,4, 0,1, -0,2, -0,1, 0,3, *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden opgørelse af nationalregnskabet for 2021, Dette er den anden opgørelse af nationalregnskabet for 2021. Opgørelsen beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. BNP-væksten i 2021 er opgjort til 4,7 pct., hvilket er 0,6 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskab 4. kvt. 2021, fra, 28. februar. Revisionen skyldes især nye oplysninger for 2021 vedrørende , Firmaernes køb og salg, ,, Betalingsbalance og udenrigshandel, og , Industriens salg af varer, . Derudover er der foretaget en sektorfordeling af økonomien., Den endelige opgørelse af 2021 vil foreligge juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Opjustering af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. marts bygger nu på indberetninger for 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. Efterangivelser og forøgelsen af momsindberetninger har medvirket til opjustering af BNP for 2021. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt husholdningernes forbrug., Øget usikkerhed i det offentlige forbrugs realvækst, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, ,, der blev offentliggjort 25. marts. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på statsregnskabet samt foreløbige regnskabsoplysninger fra regioner og kommuner. For året 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. Det forventes, at outputmetoden til beregning af realvæksten i det offentlige forbrug for 2021 sker ved offentliggørelsen 30. juni 2022., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Nationalregnskab (år) 2021 marts-version, 31. marts 2022 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36045

    NYT: Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19

    22. august 2024, I andet kvartal 2024 havde fire ud af ti beskæftigede haft hjemmearbejde inden for de seneste fire uger. Dette bringer niveauet for hjemmearbejde tilbage til det højeste niveau, der blev observeret under COVID-19 i første kvartal 2021. Selvom flere nu arbejder hjemme, er andelen af beskæftigede, der hyppigt arbejder hjemme, faldet siden COVID-19. I andet kvartal 2024 var der 8 pct., der hyppigt arbejdede hjemme, hvilket er et samlet fald på 21 procentpoint i forhold til første kvartal 2021. Mens færre har hyppigt hjemmearbejde, er andelen af beskæftigede, der lejlighedsvis arbejder hjemme, steget siden COVID-19. Sammenlignet med sidste år er niveauet for hjemmearbejde steget med 5 procentpoint. Mens andelen af dem, der arbejder hyppigt hjemmefra, ligger på omtrent det samme, er andelen, der arbejder hjemmefra af og til, steget markant fra 28 pct. i andet kvartal 2023 til 34 pct. i samme kvartal i 2024. Dette fremgår af ikke-sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen for andet kvartal 2024., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Private ansatte arbejder typisk flere dage hjemmefra end offentligt ansatte, I den private sektor arbejdede 822.000 beskæftigede hjemme, svarende til 40 pct., mens tallet i den offentlige sektor var 385.000, hvilket udgør 43 pct. Når man alene betragter dem, der gør brug af hjemmearbejde, var andelen, der typisk arbejdede hjemme mere end to dage om ugen, højest i den private sektor, med 19 pct. For den offentlige sektor gjaldt det samme for 11 pct. af de beskæftigede. Omvendt var der en højere andel i den offentlige sektor, der typisk arbejdede hjemme mindre end én dag om ugen med 49 pct., mens andelen i den private sektor var 43 pct. I forhold til andet kvartal 2023 er der sket et fald på omtrent 2 procentpoint blandt de privat beskæftigede, der normalvis arbejder hjemme mere end to dage om ugen i forhold til året før, mens det hyppige hjemmearbejde i den offentlige sektor er omtrent uændret., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er højere end før COVID-19 i alle brancher, Andelen af beskæftigede med hjemmearbejde ligger på et højere niveau i samtlige brancher end før COVID-19. I branchen , financering og forsikring, findes den største stigning på 41 procentpoint siden andet kvartal 2019. I andet kvartal 2019 havde 38 pct. hjemmearbejde i branchen og under første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 69 pct., hvorefter den gradvist er steget til 79 pct. i andet kvartal 2024. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 meget udbredt i , information og kommunikation, , hvor 52 pct. arbejdede hjemme. Dette steg til 75 pct. under COVID-19 i 2020 og er nu steget yderligere til 77 pct. i andet kvartal 2024., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt. ,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , pct., I alt, 28,3, 39,6, 36,3, 32,6, 36,5, 41,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23,5, 33,9, 30,0, 30,0, 33,7, 38,8, Bygge og anlæg, 20,8, 25,4, 17,9, 16,8, 23,4, 23,0, Handel og transport mv., 18,5, 20,9, 21,8, 19,9, 20,3, 26,2, Information og kommunikation, 51,9, 74,5, 75,8, 70,4, 78,0, 76,8, Finansiering og forsikring, 38,1, 69,3, 72,4, 59,5, 74,5, 79,0, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40,0, 52,9, 50,7, 45,2, 49,3, 57,3, Offentlig administration og undervisning, 46,5, 68,8, 61,3, 52,3, 59,3, 63,4, Sundhed, 18,1, 28,0, 21,0, 19,5, 22,9, 26,1, Kultur, fritid og anden service, 29,8, 42,0, 41,5, 38,2, 37,6, 44,2, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hjemmearbejde er mest udbredt i København, Hjemmearbejde er mest udbredt blandt beskæftigede med arbejdsplads i København og Københavns omegn, hvor hhv. 56 pct. og 51 pct. har hjemmearbejde. I modsætning hertil har Vestjylland den laveste andel af beskæftigede med hjemmearbejde med 33 pct. Denne forskel skal ses i lyset af, at de brancher, der har en højere grad af hjemmearbejde, typisk er koncentrereret i byerne. Dette afspejles også i den geografiske fordeling af hjemmearbejde baseret på bopæl, hvor beskæftigede, der bor i København og Nordsjælland topper listen. De største forskelle på hjemmearbejde mellem dem, der hhv. bor og arbejder i landsdelen, ses i Nordsjælland og Østsjælland. Mange beskæftigede i disse områder pendler til fx København for at arbejde., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Pendlere har oftere hjemmearbejde, Hjemmearbejde er mere udbredt blandt dem, der ikke bor i samme kommune, som de arbejder. Samlet set er der 12 procentpoint flere, der har hjemmearbejde, hvis de har arbejdsplads i en anden kommune end deres bopælskommune. Beskæftigede, der bor i en anden kommune end deres arbejdsplads, havde 8 pct. hyppigt hjemmearbejde og 39 pct. lejlighedsvist hjemmearbejde. Til sammenligning arbejdede 7 pct. af dem, der bor og arbejder i samme kommune, hyppigt hjemmefra, mens 28 pct. gjorde det regelmæssigt., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I relation til denne offentliggørelse er sæsonkorrektionsmodellerne blevet gennemgået og opdateret. Det påvirker hovedserierne for primært beskæftigelse og AKU-ledighed. Den største ændring er i AKU-ledigheden, hvor den sæsonoutlier, der blev tilføjet ifm. offentliggørelsen for fjerde kvartal 2023 jf. , Jobomsætningen er faldet lidt, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:46), er skiftet ud med et niveauskifte. Dette er gjort, da det er tydeligt på de efterfølgende kvartalers data, at der er tale om et permanent skifte til et højere niveau for AKU-ledigheden. Det permanent højere niveau er et resultat af en ændring i dataindsamlingsmetoden, hvor respondenter for at øge svarprocenten nu har fire uger til at svare på spørgeskemaet, i modsætning til de tidligere to uger. Dette har medført en ændring i sammensætningen af svar. Den ændrede sammensætning korrigeres imidlertid ikke fuldt ud på plads ved vægt-kalibreringen, hvorfor der kan observeres et databrud i AKU-ledigheden på op mod et procentpoint. Bruddet skyldes en højere svarprocent blandt nogle grupper, der tidligere har været meget lidt tilbøjelige til at svare. De kommende år vil vægt-kalibreringen blive overvåget med særlig fokus på databruddet., Det nye niveau for AKU-ledigheden ligger højere end antallet af registerledige. De metode- og datamæssige årsager hertil er beskrevet i , Ledighedsbegreber (PDF), ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2024, 22. august 2024 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49082

    NYT: Beskæftigelsen er faldet i næsten hele EU

    23. oktober 2020, I alle EU's medlemslande, på nær Malta og Cypern, er beskæftigelsen faldet fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020. I EU som helhed er beskæftigelsen faldet med 2,4 pct. Danmark ligger således under EU-gennemsnittet med et fald på 1,7 pct. Dette er mindre end de to øvrige nordiske lande, Sverige og Finland, der har haft fald i beskæftigelsen på hhv. 2,2 og 2,8 pct. Fem lande har haft et mindre procentuelt fald i beskæftigelsen end Danmark. Spanien og Bulgarien har haft de højeste procentuelle fald i EU gennem det seneste år. Faldene er på hhv. 6,2 og 5,9 pct., hvilket er markant større end de øvrige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Næsten 5 mio. færre EU-borgere er beskæftiget end for et år siden, Faldet i beskæftigelsen på 2,4 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 svarer til, at 4,7 mio. færre europæere var i beskæftigelse blandt de 27 medlemslande. Heraf havde Danmark 48.000 færre beskæftigede, mens der i et stort land som Spanien var 1,2 mio. færre i beskæftigelse i andet kvartal 2020 end samme kvartal året før. Spanien, der også havde det største procentuelle fald, stod dermed for mere end en fjerdedel af EU's samlede beskæftigelsesfald., Størst fald i beskæftigelsen blandt de unge, Næsten halvdelen af faldet i beskæftigelsen fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 findes hos personer under 30 år, selv om de kun udgør en mindre del af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i EU er faldet med 6,4 pct. for de 15-29-årige, mens aldersgruppen 30-64-årige har haft et langt mindre fald på 1,5 pct. Danmarks 15-29-årige har haft et fald på 2,5 pct., hvilket er det næstlaveste i EU. For de 30-64-årige ligger Danmark på gennemsnitsniveauet med et fald på 1,5 pct. Slovenien, Spanien, Bulgarien, Estland, Irland og Portugal har hver et fald på mere end 10 pct. i beskæftigelsen blandt de unge under 30 år., Udvikling i beskæftigelsen i EU-landene. 2. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020,  , 15-64 år, 15-29 år, 30-64 år,  , 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., EU-27 - 2020, -4, 668, -2,4, -2, 248, -6,4, -2, 420, -1,5, Spanien, -1, 216, -6,2, -442, -16,2, -774, -4,6, Bulgarien, -186, -5,9, -66, -14,9, -120, -4,4, Irland, -86, -3,9, -61, -12,8, -25, -1,4, Estland, -23, -3,7, -17, -13,8, -7, -1,3, Portugal, -170, -3,7, -91, -12,2, -79, -2,0, Italien, -818, -3,6, -283, -9,8, -535, -2,7, Rumænien, -273, -3,2, -75, -5,4, -198, -2,8, Grækenland, -122, -3,1, -39, -7,6, -82, -2,5, Østrig, -131, -3,1, -68, -7,1, -63, -1,9, Finland, -71, -2,8, -44, -7,8, -27, -1,4, Ungarn, -118, -2,7, -48, -6,3, -70, -1,9, Slovakiet, -66, -2,6, -37, -8,7, -29, -1,4, Litauen, -33, -2,5, -17, -7,6, -16, -1,4, Slovenien, -23, -2,4, -28, -17,5, 5, 0,6, Sverige, -109, -2,2, -89, -8,1, -19, -0,5, Frankrig, -523, -2,0, -436, -8,5, -87, -0,4, Belgien, -85, -1,8, -81, -8,9, -4, -0,1, Letland, -15, -1,8, -12, -8,4, -3, -0,5, Danmark, -48, -1,7, -17, -2,5, -31, -1,5, Tjekkiet, -77, -1,5, -64, -8,1, -13, -0,3, Polen, -237, -1,5, -279, -9,3, 42, 0,3, Nederlandene, -57, -0,7, -100, -4,3, 43, 0,7, Kroatien, -7, -0,4, -21, -7,0, 13, 1,0, Luxembourg, -1, -0,2, -6, -9,5, 5, 2,3, Cypern, 1, 0,3, -3, -3,8, 5, 1,5, Malta, 7, 2,9, -1, -1,8, 8, 4,6, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af, at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. Cypern og Malta, der har haft stigning i beskæftigelsen, er så små lande, at tallene kan være meget usikre under en pandemisituation. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2020, 23. oktober 2020 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31256

    NYT: Lavest økonomisk vækst i Nordjylland

    16. december 2016, Mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på 2,3, 2,3 og 2,0 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling. Det viser foreløbige beregninger. Denne offentliggørelse indeholder foruden foreløbige beregninger for 2015 også resultaterne af en større datarevision af nationalregnskabet, som går tilbage til 1993. Se mere forneden i afsnittet særlige forhold., Udviklingen i BNP siden 2009 også lavest i Nordjylland, Også set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct.. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden. Korrigerer man for befolkningsudviklingen er den gennemsnitlige årlige realvækst lige så høj i Syddanmark som i Hovedstaden, nemlig 1,3 pct. For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2015, BNP pr. indbygger, 1, 2015, Gns. årlig realvækst 2009-2015, Årlig realvækst 2015,  ,  ,  ,  ,  , pr. indbygger, 1,  ,  , årets priser mio. kr., årets priser 1.000 kr., indeks, hele landet=100, pct., Hele landet, 2, 027, 171, 356,7, 100, 1,3, 0,8, 1,6, Hovedstaden, 817, 166, 459,5, 129, 2,4, 1,3, 2,3, Sjælland, 202, 364, 245,6, 69, 1,1, 1,0, 0,7, Syddanmark, 391, 362, 323,8, 91, 1,4, 1,3, 2,0, Midtjylland, 411, 726, 319,7, 90, 1,1, 0,6, 2,3, Nordjylland, 172, 655, 295,8, 83, 0,5, 0,4, 0,0, Uden for region, 31, 898, •, •, -9,4, •, -8,8, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Også lavest fremgang i disponible indkomster i Nordjylland, Indbyggerne i Nordjylland oplevede i 2015 kun en fremgang på 2,5 pct. i den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger, hvorimod den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger for landet som helhed voksede med 3,0 pct.. Den lave fremgang i Nordjylland kan forklares af en relativ lav lønudvikling og et fald i overskud af selvstændig virksomhed. Fremgangen i de disponible indkomster er størst i Hovedstaden med 3,3 pct..  Siden 2009 har regionerne øst for Storebælt oplevet en større gennemsnitlig årlig vækst i de disponible indkomster end resten af landet. , Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2009 til 2015 for de primære indkomster ligger i Hovedstaden et godt stykke over landsgennemsnittet., Primære og disponible indkomster pr. indbygger,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*, Vækst, 2015, Gnsntl. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 194,8, 200,3, 202,9, 206,9, 212,2, 218,3, 223,9, 2,6, 2,3, Hovedstaden, 217,7, 224,5, 227,4, 232,2, 238,5, 247,4, 255,2, 3,2, 2,7, Sjælland, 187,4, 192,3, 194,0, 197,9, 203,0, 208,9, 213,4, 2,1, 2,2, Syddanmark, 180,4, 185,3, 187,4, 190,6, 194,9, 200,0, 204,2, 2,1, 2,1, Midtjylland, 190,5, 195,0, 197,3, 200,3, 205,5, 209,8, 215,2, 2,6, 2,1, Nordjylland, 178,0, 184,1, 188,0, 192,5, 196,8, 199,8, 203,1, 1,7, 2,2, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 142,9, 151,3, 156,1, 158,5, 161,4, 164,1, 169,2, 3,0, 2,9, Hovedstaden, 147,4, 157,1, 162,4, 164,4, 167,1, 171,1, 176,7, 3,3, 3,1, Sjælland, 141,3, 149,5, 153,9, 157,0, 160,8, 163,8, 168,8, 3,1, 3,0, Syddanmark, 139,3, 147,6, 152,1, 154,5, 157,3, 159,6, 164,2, 2,8, 2,8, Midtjylland, 142,2, 149,2, 153,4, 155,6, 158,7, 160,4, 165,5, 3,2, 2,6, Nordjylland, 140,9, 149,3, 154,7, 157,6, 160,1, 161,3, 165,3, 2,5, 2,7, * Foreløbige tal, Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse er der ekstraordinært revideret tilbage til 1993 i overensstemmelse med det , datareviderede, nationalregnskab, der blev offentliggjort 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 476, . , Hovedformålet med datarevisionen har været at indarbejde reviderede tal for betalingsbalancen fra 2005 og frem i nationalregnskabet., Datarevisionen har bl.a. betydet, at BNP-niveauet er blevet løftet i årene fra 2008 og frem. Før 2008 er der kun små revisioner i BNP. Datarevisionen har medført, at revisionerne i årene 2013 og 2014 er større end de ellers ville have været, idet de både indeholder de ekstraordinære revisioner samt de ordinære løbende revisioner, der skyldes indarbejdelsen af reviderede kilder. , Også husholdningernes disponible indkomster er påvirket af datarevisionen, idet husholdningernes modtagne skadeforsikringserstatninger er revideret. I 2012 revideres erstatningerne ned med 3,3 mia.kr. Formueindkomsterne er også revideret. Revisionerne har kun en lille effekt på, hvordan de disponible indkomster fordeler sig på regioner., Foruden de revisioner, der er afledt af det datareviderede årlige nationalregnskab, er der i de regionale regnskaber revideret i den kilde, der fordeler bruttoværditilvæksten mv. i brancher med ikke-markedsmæssig aktivitet. Det skyldes, at der i forrige version af de regionale regnskaber kun fandtes data opgjort efter ESA95. Først nu har det været muligt at indarbejde data opgjort efter ESA2010 i fordelingen. Revisionen går tilbage til 1993 og påvirker brancherne , Erhvervsservice,, Offentlig administration, undervisning og sundhed, samt , Kultur, fritid og anden service., Datarevisionen har betydning for, hvordan BNP fordeler sig på regioner. Tabellen forneden viser revisionen i BNP i 2012. Revisionen har størst effekt på BNP i Syddanmark, hvor BNP er mere end 7 mia. kr. højere end hidtil, svarende til 2,1 pct. De regionale forskelle i revisionerne skyldes bl.a., at bruttoværditilvæksten kun er revideret i nogle få brancher, herunder , medicinalindustri, (-2 mia.), , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, (-2 mia.), ,, legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (+5 mia.) og , engroshandel, (+11 mia.). Forskellene i revisionerne regionerne imellem er derfor påvirket af, hvor stor en andel, de nævnte brancher udgør af regionernes samlede bruttoværditilvækst. Den nye reviderede kilde til fordeling af ikke-markedsmæssige brancher har også en betydning for forskellene i revisionernes størrelse regionerne imellem., Revisioner i BNP og disponibel indkomst. 2012,  , Bruttonationalprodukt, Disponibel indkomst pr. indbygger,  , Før, Efter, Revision, Før, Efter, Revision,  , løbende priser, mio. kr., pct., løbende priser, tusind kr., pct., Hele landet, 1, 882, 625, 1, 895, 002, 0,7, 159,2, 158,5, -0,5, Hovedstaden, 719, 691, 723, 948, 0,6, 165,4, 164,4, -0,6, Sjælland, 188, 892, 189, 595, 0,4, 157,9, 157,0, -0,6, Syddanmark, 357, 657, 365, 046, 2,1, 155,0, 154,5, -0,3, Midtjylland, 382, 793, 383, 572, 0,2, 156,3, 155,6, -0,4, Nordjylland, 167, 016, 166, 310, -0,4, 157,9, 157,6, -0,2, Uden for region, 66, 577, 66, 531, -0,1, •, •, •, Regionale regnskaber 2015, 16. december 2016 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2017, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23272

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation