Søgeresultat

Arbejdsmarkedsregnskab

Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

Emneside

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Godstransport med lastbil

Hvor meget gods transporteres rundt med lastbil - både til, fra og i Danmark? Her er statistikken om godstransport med lastbil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-lastbil

Emneside

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside

GRADAAR

Navn, GRADAAR , Beskrivende navn, Årsgrad pr. forløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen GRADAAR angiver årsgrad pr. tilstand. , Den beregnes som personens timer i tilstanden (hverdage) i forhold til årets referencetimer, som er antal hverdage i året ganget med 7,4., Summen af årsgraderne giver antallet af fuldtidspersoner i året , Detaljeret beskrivelse, Et eksempel på GRADAAR for første halvår 2008 er , Startdato = 20080101, Slutdato = 20080630, Timer pr. uge i tilstanden = 20, Referencetimer = 37, GRADAAR = (20/37) * (130/262) = 0,268, GRADAAR antager således altid en værdi mellem 0 og 1., OBS: Det bør bemærkes, at der i forbindelse med beregning af GRADARR (og dermed i beregningen af fuldtidspersoner) i fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer i ordningen, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i ordningen i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, GRADAAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/gradaar

ARBNR

Navn, ARBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedsnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indeholder et 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Værdien er 0 for selvstændige og medarbejdende ægtefæller der ikke er i erhvervsregistret. , Detaljeret beskrivelse, Variablen indeholder et arbejdsstedsnummer, der ikke er informationsbærende. Nummeret er entydigt i ESR (Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register) og bruges således til at identificere det enkelte arbejdssted. Nummeret følges over tid, hvilket betyder at det bevares, hvis et arbejdssted skifter ejer, men stadig antages at have samme aktivitet., Nummeret tildeles maskinelt af Danmarks Statistik. Da Danmarks Statistiks arbejdssteder er en statistisk enhed oftest dannet på baggrund af virksomhedernes oplysninger i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) om produktionsenheder, er arbejdsstedsnummeret Danmarks Statistiks version af P-nummeret (P-nummeret identificerer i CVR den enkelte produktionsenhed). For de fleste vil der være en direkte kobling mellem en produktionsenhed og et arbejdssted, men der er ikke altid en en-til-en relation (Der kan være både en-til-mange relationer (Hvis Danmarks Statistik betragter 2 produktionsenheder som er på samme adresse som en økonomisk aktivitet) samt ingen relationer (typisk når der ikke er tale om en fysisk adresse, fx dagplejemødre, assurandører)). , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ARBNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/arbnr

AJO_OK_NR

Navn, AJO_OK_NR , Beskrivende navn, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Økonomisk enhed (statistisk enhed) , Detaljeret beskrivelse, OK_NR står for økonomisk enhed, der er en statistisk enhed, som dannes maskinelt i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). En økonomisk enhed er en kombination af færrest mulige juridiske enheder (CVR-enheder) under den samme ejer og således, at den dannede enhed har så stor økonomisk selvstændighed, at den i betydeligt omfang selv beslutter, hvordan den indkomst, som skabes i enheden, skal anvendes. Den økonomiske enhed svarer til definitionen af enterprise i Eurostats forordning om statistiske enheder., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VJO_OK_NR., eIR henter variablen i ESR, hvor den hedder OK_NR., ANVENDELSE af AJO_OK_NR:, Hvis AJO_ARBNR_SENR (arbejdsstedsnummer) indeholder et 8-cifret SE-nr. (fordi det ikke har været muligt at finde et arbejdsstedsnr. i ESR), bruges den økonomiske enhed i stedet for arbejdsstedsnr. til opslag i ESR til at hente relevante variable fra ESR til beskæftigelse for lønmodtagere. , DATABRUD inden for AJO_OK_NR: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_OK_NR: , AJO_OK_NR kan ændres manuelt i systemet for beskæftigelse for lønmodtagere, hvilket er sket i enkelte tilfælde, hvor fejl i den økonomiske enhed er importeret fra eIR og ESR., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_OK_NR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-ok-nr

Dokumentation af data

Danmarks Datasafari, Danmarks Datasafari er en funktion, der giver dig mulighed for at udforske det data, som kan bestilles via DDV App. Det drejer sig om dokumentation af data fra Danmarks Statistisk Grunddatabank og data fra andre kilder, som du kan bestille via DDV App. Du kan fremsøge registre og blandt andet finde information om seneste referencedato og næste forventede opdatering. Du kan også fremsøge variable og finde variabel-beskrivelser. Bemærk at Datasafarien ikke giver dig adgang til data, men blot er et vindue ind til det, man som bruger kan bestille., Gå til Danmarks Datasafari, Højkvalitetsdokumentation, Højkvalitetsdokumentation er en udbygning af den eksisterende dokumentation i Danmarks Statistik, herunder den dokumentation du kan finde i Danmarks Datasafari. Det udbyggede element er inddragelsen af den historiske dimension i dokumentationen for den enkelte variabel. I den historiske dimension beskrives eventuelle databrud og gyldighedsperioder, og populationen angives., For relevante variable er der vedhæftet en graf og tabel. Samme skabelon til dokumentationen anvendes for hver variabel., Højkvalitetsdokumentationen er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Det Koordinerende Organ for Registerforskning. Kvalitetskontrollen er udført af eksterne bedømmere udpeget af Det Koordinerende Organ for Registerforskning., Læs mere om anvendelsen af højkvalitetsdokumentationen (pdf), Gå til Højkvalitetsdokumentationen, Mere om variable, klassifikationer og begreber , Du kan finde flere beskrivelser af Danmarks Statistiks data og variable på siden , Variable, , og under , Klassifikationer,  ses de klassifikationer/nomenklaturer, som vi bygger vores statistikproduktion på. Endelig kan du under , Begreber,  finde beskrivelser af gængse begreber og definitioner. , Statistikdokumentation, Danmarks Statistiks produktion omfatter mere end 250 statistikprodukter, som er organiseret i 17 emnegrupper., Hver af statistikprodukterne er beskrevet i statistikdokumentationen, som fortæller om indhold og kvalitet under følgende overskrifter:, Administrative oplysninger om statistikproduktet, Indhold, Tid, Pålidelighed og usikkerhed, Sammenlignelighed, Tilgængelighed, Gå til Statistikdokumentationen, Statistiske Efterretninger, Statistiske Efterretninger udkom i perioden 1909-2022. Serien indeholder kommenteret og uddybende formidling i tekst, figurer og tabeller og består af en ældre del på tværs af emner (1909-1982) og en nyere del fordelt på emner og serier (1983-2022)., Find Statistiske Efterretninger under Historiske publikationsserier

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data