Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1371 - 1380 af 2410

    Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

    Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct.  (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000),  6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000),  7. Frankrig,  , 1,2 pct. (ca. 370.000),  8. Italien,  , 1,1 pct. (ca. 337.000),  9. Schweiz,  , 1,0 pct. (ca. 307.000),  10. Spanien,  , 0,9 pct.  (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

    Bag tallene

    Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

    Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

    Bag tallene

    Regnbuefamilien er blevet større

    Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn.  , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018,  , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

    Bag tallene

    Agurketiden i tørre tal

    Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-19-agurken-i-tal

    Bag tallene

    Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

    Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

    Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

    Bag tallene

    Mænd bruger flest penge på e-handel

    Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

    Bag tallene

    Årbøger går online

    Septemberforlig, verdenskrig, ungdomsoprør og oliekrise. Danmarks Statistik samler nu flere markante begivenheder i en historisk føljeton, der de næste måneder tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag., 2. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1896-1910:, FAGFORENINGER OG INDKOMSTSKAT OPSTÅR, Allerede ved synet af det gulnede omslag og de porøse sider forstår man, at der her er tale om noget helt specielt: Den allerførste Statistisk Årbog fra 1896., Årbogen blev udgivet af Statens statistiske Bureau, som vi i dag bedre kender under navnet Danmarks Statistik. For første gang blev det muligt at se oplysninger "saa langt ned, som det overhovedet var muligt at skaffe Materialet til Veje indtil den Dag, Arket gik i Trykken", som forordet beskriver., Nogle af de oplysninger, som befolkningen i slutningen af 1800-tallet for første gang fik mulighed for at se, var blandt andet særdeles detaljerede dødsårsager. Her optræder både brændevinssygdom, kolera og akut diarré samt lungesvindsot. Sidstnævnte som den absolut mest fremtrædende dødsårsag med knap 1.500 døde i 1894., Men også andre områder som fx kreaturholdet blev belyst i detaljeret grad. Ringkøbing Amt toppede med flest får med (147.650 af slagsen), mens Holbæk Amt kunne smykke sig med flest svin. Dem var der 80.295 af. Desuden ses det, at over halvdelen af de værnepligtige målte mellem 62 og 65 tommer. I nutidige mål svarer det til en højde mellem 162 og 170 cm., Septemberforliget satte sit præg, Store begivenheder har gennem tiderne også sat sit præg på årbøgerne. Efter en 19 uger lang storkonflikt indgik De Samvirkende Fagforbund (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i september 1899 en aftale, der siden hen blev kaldt Septemberforliget. Aftalen slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold., - Forliget blev af begge parter betegnet som en sejr. Det var det også i den forstand, at det uden statslig indblanding lykkedes parterne at fastlægge regler for det fremtidige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fortæller professor i historie, Knud J.V. Jespersen., Septemberforliget 1899 kaldes med god ret arbejdsmarkedets grundlov, og dets grundlæggende bestemmelser er i dag fortsat retningsgivende for det danske aftalesystems virkemåde., Allerede i Statistisk Årbog året efter indgik for første gang en tabel over "Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger den 1. Januar 1900". Her blev belyst, at i alt 50 arbejdsgiverforeninger samlet havde 7.200 medlemmer, mens hele 1.195 fagforeninger brystede sig med 96.300 medlemmer., Indkomstskatten ser dagens lys, Indtil slutningen af 1800-tallet fik staten primært sine indtægter fra afgifter og skatter på landbruget. Men efter et regeringsskifte i 1901, hvor Venstre, der repræsenterede landbruget, fik flertal i Folketinget, lykkedes det for partiet af lægge noget af landbrugets skattebyrde over på byerne. I maj 1903 blev skattereformen vedtaget med virkning fra 1904, og den progressive indkomstskat havde set dagens lys., Det gjorde den også første gang i Statistisk Årbog året efter i 1905, hvor en helt ny tabel "De nye Statsskatter" viste, at godt 300.000 skatteydere i perioden 1904-1905 i gennemsnit tjente 2.200 kr. om året (svarende til ca. 130.000 kr. i 2008) og efter diverse fradrag i gennemsnit betalte 19 kr. (ca. 1.100 kr. i 2008) i indkomstskat., En anden ny skat, der samtidig opstod, var formueskatten, som årligt udgjorde 0,6 promille. Her var den gennemsnitlige indbetaling på godt 10 kroner (ca. 600 kr. i 2008) om året. Formueskatten blev i øvrigt afskaffet 91 år senere i 1995., Biler var et statussymbol, Værkfører Urban Johansen fra Nørrebro i København byggede i 1888 den første bil i Danmark nogensinde, kaldet Hammelbilen. Årene efter kom flere automobiler til, hvoraf mange i begyndelsen primært blev brugt til motorsport. Men med tiden udviklede de sig til at være et statussymbol for de velstående i befolkningen., I Statistisk Årbog 1909 indgik for første gang antallet af indregistrerede automobiler og motorcykler. Her kunne man se, at der 1. januar 1909 i alt fandtes 707 biler i Danmark. Ni ud af ti biler hørte til i byerne - heraf over halvdelen i København. Der var knap 3.500 motorcykler i landet, men her fordeltes de næsten ligeligt mellem byer og landdistrikter - dog med en lille overvægt til byerne., Nye tabeller i Årbogen, Selv om Statistisk Årbog i perioden 1896-1910 stadig var i sine spæde leveår, udviklede den sig støt år for år med nye tabeller og med udvidelse af eksisterende tabeller. Af andre nye tabeller i perioden kan blandt andet nævnes "Data om Skilsmisser i Danmark" (1899), "Kommunale Valg" (1901), "Danske, i forskellige udenlandske Stater" (1902), "Telefonvæsenet i Danmark" (1902), "Detailpriser" (1905), "Fagforeningernes Arbejdsløse og den til disse udbetalte Understøttelse" (1906), "Sygeplejeforeninger" (1908) og en masse andre statistikker og tabeller., Allesammen med til at give et mere nuanceret billede af samfundet, som det så ud dengang. Med Statistisk Årbogs komme og regelmæssige årlige udgivelse var en væsentlig grundsten i dansk samfundshistorie født., Hvis du vil videre, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 2. oktober 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-02-Aarbogsarkiv01

    Bag tallene

    Flere arbejder hjemme

    Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation