Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1521 - 1530 af 2416

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt, , mio. kr., , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045, , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603, , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399, , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664, , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540, , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442, , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217, , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789, , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575, , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436, , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

Erhvervsbeskæftigelsen 2013

Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Godstransport i rørledninger fortsatte faldet

Godstransport i rørledninger 2014

Godstransport i rørledninger 2014, I 2014 blev der udført transportarbejde på 3,8 mia. tonkm i rørledninger. Det er et fald på 7 pct. sammenlignet med året før. Siden 2005 har transportarbejdet i rørledninger været faldende. 63 pct. af transportarbejdet i rørledninger i 2014 var i olierørledninger. Transportarbejde er et mål for den samlede udførte transportopgave og beregnes som den transporterede mængde gange den transporterede distance (ton gange km)., Investeringer på normalt leje, I 2014 blev der investeret 0,4 mia. kr. i olie- og gasrørledninger. Det er 1,3 mia. kr. mindre end året før, som var præget af meget store investeringer. Der blev kun foretaget mindre nyinvesteringer i 2014, mens hovedparten af investeringerne var i vedligehold. , Omregnet til 2000-priser var investeringerne 0,2 mia. kr., hvilket svarer til investeringsomfanget i tidligere år, bortset fra 2013., Mindre råolie og naturgas i rørledninger, Der blev i alt transporteret 10,7 mio. ton råolie og naturgas igennem det danske ledningsnet, hvilket er et fald på 9 pct. Der blev transporteret 12 pct. mindre råolie og 4 pct. mindre naturgas., 7,3 mio. ton råolie inkl. medfølgende vand (vand udgør ca. 3 pct.) blev samlet transporteret i 2014, og det er 1,0 mio. ton mindre end året før. Transportarbejde med råolie blev dermed 2,4 mia. tonkm, hvilket er 0,3 mia. tonkm mindre end året før., Der blev transporteret 3,4 mio. ton naturgas i 2014, og det er et fald på 0,1 mio. ton. Transportarbejdet i gasrørledningerne var på 1,4 mia. tonkm., hvilket var uændret i forhold til året før. , International gastransport udgjorde lidt under en fjerdedel, I 2014 blev 1,7 mio. ton naturgas udvekslet med udlandet, og det er et fald på 0,8 mio. ton sammenlignet med året før eller 31 pct. Det svarer til, at 50 pct. af den transporterede naturgas gik til eller kom fra udlandet i 2014. Det internationale transportarbejde ved den eksporterede naturgas var på 0,3 mia. tonkm, svarende til 23 pct. af det samlede transportarbejde i det danske transmissionsnet for naturgas., Investering i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , årets priser, mio. kr., Rørledninger i alt , 378, 433, 401, 403, 550, 363, 310, 299, 342, 1, 666, 355, Naturgasrør, 100, 89, 83, 52, 77, 56, 56, 65, 50, 895, 170, Nyinvesteringer, 11, 11, 7, 7, -, -, -, -, -, 738, 4, Vedligeholdelse, 89, 78, 76, 45, 77, 56, 56, 65, 50, 157, 166, Olierør , 278, 344, 318, 351, 473, 307, 254, 234, 292, 771, 185, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 100, -, -, -, 60, 517, -, Vedligeholdelse, 278, 344, 318, 351, 373, 307, 254, 234, 232, 254, 185, , 2000-priser, mio. kr., Rørledninger i alt, 342, 371, 327, 315, 398, 273, 224, 206, 229, 1, 121, 240, Naturgasrør, 90, 76, 68, 41, 56, 42, 41, 45, 33, 602, 115, Nyinvesteringer, 10, 9, 6, 6, -, -, -, -, -, 497, 3, Vedligeholdelse, 81, 66, 62, 35, 56, 42, 41, 45, 33, 105, 112, Olierør, 252, 295, 259, 274, 343, 231, 184, 161, 196, 519, 125, Nyinvesteringer, -, -, -, -, 72, -, -, -, 40, 348, -, Vedligeholdelse, 252, 295, 259, 274, 270, 231, 184, 161, 156, 171, 125, Godstransport i rørledninger, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , 1 000 ton, Rørledninger i alt , 22, 728, 23, 091, 23, 223, 21, 237, 20, 551, 17, 800, 17, 121, 14, 876, 13, 836, 11, 867, 10, 742, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 6, 808, 7, 562, 8, 458, 7, 216, 7, 794, 5, 996, 6, 298, 4, 981, 4, 509, 3, 568, 3, 442, Heraf til/fra udland, 3, 243, 4, 380, 4, 137, 3, 491, 4, 255, 3, 077, 2, 747, 2, 138, 2, 126, 2, 527, 1, 737, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 15, 920, 15, 529, 14, 765, 14, 021, 12, 757, 11, 804, 10, 748, 9, 895, 9, 327, 8, 299, 7, 300, , mio. tonkm, Rørledninger i alt , 7, 798, 7, 821, 7, 518, 6, 746, 6, 606, 5, 880, 5, 770, 5, 153, 4, 806, 4, 110, 3, 806, Naturgasrør, , , , , , , , , , , , Transmissionssystem, 2, 544, 2, 696, 2, 646, 2, 119, 2, 397, 1, 985, 2, 294, 1, 888, 1, 728, 1, 371, 1, 397, Heraf til/fra udland, 524, 572, 521, 441, 557, 461, 525, 416, 361, 396, 321, Olierør , , , , , , , , , , , , Råolie inkl. vand, 5, 254, 5, 125, 4, 872, 4, 627, 4, 209, 3, 895, 3, 547, 3, 265, 3, 078, 2, 739, 2, 409, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2015 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistikdokumentation, Transport i rørledninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20389

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015, , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016, , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013, , , , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

NYT: Omsorgs- og plejepersonale bliver færre

Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017

Personale i omsorg og pleje februar 2016 og 2017, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 158.500 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i februar 2017. I forhold til samme måned året før er beskæftigelsen faldet med ca. 3.000 fuldtidsansatte. Godt 100.000 og langt den største del af de ansatte er beskæftiget inden for sociale tilbud til ældre og handicappede. Knap 26.000 er beskæftiget inden for sociale tilbud til voksne med særlige behov, mens de ansatte inden for sociale tilbud til børn og unge med særlige behov udgør godt 17.000 fuldtidsansatte., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Kommunal og regional omsorg og pleje er et arbejdsområde, hvor den største andel af de beskæftigede er kvinder. I februar 2017 udgjorde kvinderne således 84 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 133.500 fuldtidsansatte. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid., Flest arbejder i kommunerne, Den overvejende del af de ansatte inden for kommunal og regional omsorg og pleje er beskæftiget i kommunerne. Af det samlede personale er 95 pct. eller 150.700 fuldtidsansatte beskæftiget i kommunerne, mens 5 pct. eller 7.800 er beskæftiget i regionerne. , Flest beskæftiget med social- og sundhedsarbejde, Den største personalegruppe inden for omsorg og pleje er , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , som med godt 80.000 fuldtidsansatte står for 51 pct. af de ansatte inden for omsorg og pleje. Personalegruppen omfatter social- og sundhedsarbejde på institutioner, hospitaler og i private hjem. , Specialpædagogisk arbejde, er den næststørste personalegruppe med godt 24.000 fuldtidsansatte. , Personale i omsorg og pleje fordelt på arbejdsfunktioner, fuldtidsansatte. Februar 2017, , , , Antal, Pct., , , I alt, 158.519, 100,0, 1, , Ledelsesarbejde, 1.612, 1,0, 2221, , Sygeplejerskearbejde, 10.971, 6,9, 2264, , Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde, 3.458, 2,2, 2265, , Kost- og ernæringsarbejde, 1.038, 0,7, 2269, , Andet sundhedsarbejde, 3.783, 2,4, 2343, , Pædagogisk arbejde, 2.484, 1,6, 2357, , Specialpædagogisk arbejde, 24.068, 15,2, 2634, , Arbejde inden for psykologi, 765, 0,5, 2635, , Socialrådgivningsarbejde, 2.013, 1,3, 334, , Administrativt sekretærarbejde, 1.089, 0,7, 3412, , Socialrådgivningsarbejde på mellemniveau, 4.332, 2,7, 41, , Almindeligt kontor- og sekretærarbejde, 2.658, 1,7, 51, , Servicearbejde, 1.915, 1,2, 531, , Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde, 3.620, 2,3, 532, , Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, 80.410, 50,7, 91, , Rengøringsarbejde, 2.513, 1,6, 94, , Manuelt arbejde med tilberedning af mad, 4.702, 3,0, , , Øvrige, 7.088, 4,5, Anm.: Arbejdsfunktionerne refererer til Disco-klassifikationen Disco-08., Beskæftigelsesområder for omsorg og pleje, Personale i omsorg og pleje omfatter personer, som er beskæftigede inden for følgende områder i den kommunale og regionale kontoplan:, •, Sociale tilbud, specialundervisning, rådgivning mv. (regionale), •, Genoptræning og vedligeholdelsestræning, •, Tilbud til børn og unge med særlige behov: opholdssteder mv. for børn og unge, forebyggende foranstaltning for børn og unge, plejefamilier, døgninstitutioner for børn og unge, særlige dagtilbud og klubber, •, Tilbud til ældre og handicappede: ældreboliger, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler mv., plejevederlag mv. ved pasning af døende i eget hjem, •, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, •, Tilbud til voksne med særlige behov: botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende ophold, botilbud til midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsageordninger, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. januar 2018 - Nr. 10, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23485

Nyt

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6, , , , , , , , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23733

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation