Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1541 - 1550 af 2409

      Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

      Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023.  , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022,   , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6,  Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’.,  , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000,   , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

      Bag tallene

      Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

      De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

      Bag tallene

      Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

      I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

      Bag tallene

      Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

      Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

      Bag tallene

      En femtedel af landets boliger har brændeovn

      19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008. Københavns og Frederiksberg Kommune har vedtaget et forbud, mens flere andre kommuner er i gang.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

      Bag tallene

      Boligerne er belånt mest i Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune

      Omvendt har boligejerne på Frederiksberg, i København og på Læsø belånt boligerne mindst i forhold til boligens markedsværdi, viser tal fra Danmarks Statistik., 7. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Tanken om et stort boliglån kan give sved på panden hos mange. , Og det kan være problematisk, hvis boliglånet er stort i forhold til boligens værdi, og boligen på et tidspunkt taber værdi. Men hvor har husholdningerne lånt flest penge i boligerne i forhold til boligernes markedsværdi? Det kaster tal fra Danmarks Statistik lys over. , I Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune har husholdningerne lånt flest penge sammenholdt med markedsværdien på boligerne, viser de nyeste tal, som er fra 2018. Belåningsgraden, altså hvor meget boligen er belånt i forhold til markedsværdien, var i gennemsnit i 2018 i Brønderslev på 60 pct., og i både Vesthimmerlands og i Varde Kommune var den på 57 pct., ”I de tre kommuner har husholdningerne i gennemsnit belånt boligerne mest i forhold til, hvad de rent faktisk er værd. Når vi kigger på de ti kommuner med højest belåningsgrad, så er det kommuner, hvor boligpriserne er steget mindre end i resten af landet de senere år,” siger Andreas Jensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Boligejerne skylder mindst i boligen på Frederiksberg, i København og på Læsø, I kommunerne Frederiksberg, København og Læsø var belåningsgraden lavest, og det var her, boligejerne skyldte mindst i boligen i forhold til boligernes markedsværdi., I 2018 var belåningsgraden på Frederiksberg 34 pct., og i både København og på Læsø var den 39 pct. i gennemsnit. , ”De fleste kommuner med lav belåningsgrad ligger i Region Hovedstaden, hvor boligpriserne også er steget forholdsvis meget de seneste år. Læsø, Ærø og Samsø er kendetegnet ved, at ejerne i højere grad er pensionister, som har afdraget gælden gennem mange år, så belåningsgraden er lav, selvom ejendommen ikke er steget så meget i pris,” siger Andreas Jensen. Han tilføjer, at boligmarkedet i København er lidt anderledes skruet sammen, og at det i mindre grad består af store villaer, men i højere grad af andelsboliger og ejerlejligheder, hvilket kan påvirke gennemsnittet., Faktaboks: Husholdningernes gæld og friværdi, Husholdninger i denne statistik omfatter alle familier, hvor mindst én person ejer fast ejendom (inkl. andelsboliger). Derfor kan husholdningerne godt eje flere boliger, for eksempel et hus og et sommerhus. , I statistikken indgår både husholdningens samlede gæld i alle ejede boliger og boligernes markedsværdi. , Størstedelen af husholdningerne ejer en enkelt bolig, men der indgår i statistikken også husholdninger, der ejer flere huse eller for eksempel store landbrugsejendomme, som derfor kan påvirke gennemsnittet.  , Boligens værdi og gæld er tilknyttet personer i bopælskommunen, også selvom boligen ikke ligger i bopælskommunen., Mest friværdi i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, Kigger vi udelukkende på boligernes friværdi (som er det beløb, man står tilbage med, når man sælger sin bolig), er friværdien højest for husholdningerne i Gentofte, Rudersdal og I Hørsholm. Friværdi udregnes ved at trække gæld i boligen fra boligens værdi. , Friværdien lød i gennemsnit i Gentofte Kommune i 2018 på ca. 3,6 mio. kr., i Rudersdal Kommune på ca. 3,2 mio. kr. og i Hørsholm Kommune på ca. 2,7 mio. kr. , De tre kommuner med gennemsnitlig lavest friværdi i boligen i 2018 var Struer (ca. 784.000 kr. i gennemsnit), Bornholm (ca. 785.000 kr. i gennemsnit) og Frederikshavn (ca. 790.000 kr. i gennemsnit). , Friværdien kan desuden godt opgøres foreløbigt for 2019, fordi Danmarks Statistik netop har opdateret tal for ejerboligernes markedsværdi. Gæld for 2019 bliver dog først opdateret i slutningen af 2020. , Find flere tal om friværdi og gæld i Statistikbanken her., Størst belåning i kreditforeninger efterfuldt af pengeinstitutter, Tallene viser også, hvordan gælden i ejerboligerne er fordelt over forskellige typer lån i husholdningerne. Størstedelen af gælden er kreditforeningslån (ca. 88 pct.) efterfulgt af lån i pengeinstitutter (ca. 12 pct.). , ”Det skyldes, at 80 pct. af boligværdien kan optages som realkreditlån, mens banklån er med til at finansiere resten af boligen og ofte afbetales først,” siger Andreas Jensen. , Bankgælden var i 2018 størst i Region Midtjylland, hvor den udgjorde 13,9 pct. af det samlede boliggæld, mens den var mindst i Region Nordjylland, hvor den lå på 7,9 pct. i gennemsnit. Find flere tal om bankgælden i statistikbanken , her, ., Gæld i boligen på landsplan er 1,2 mio. kr., Hvis vi ser på den absolutte gennemsnitlige gæld i boligerne, tegner der sig et andet billede, end når vi sammenholder boliggælden med markedsprisen. I alt havde husholdningerne på landsplan en gennemsnitlig gæld i boligen for 1,2 mio. kr. i 2018., Den største gennemsnitlige gæld i absolutte tal var i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. I Gentofte var der i gennemsnit ca. 2,6 mio. kr. gæld, og i både Rudersdal og Hørsholm var der i gennemsnit ca. 2,4 mio. kr. gæld. , ”Generelt er husene belånt mest der, hvor huspriserne er højest, og den høje gæld er ofte også forbundet med høj friværdi og høje indkomster, som det er tilfældet i de tre kommuner,” siger Andreas Jensen., På landsplan var de kommuner, der havde mindst gæld i boligen i absolutte tal Ærø (ca. 610.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit), Læsø (ca. 630.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit) og København (ca. 810.000 kr. i gennemsnit gæld i boligen). , En væsentlig forudsætning for at kunne optage lån er tilbagebetalingsevne. Derfor er der også stor sammenhæng mellem indkomstniveauer og lånemuligheder. Se mere om indkomstniveauer i statistikbanken , her, ., Du kan selv dykke ned i statistik om gæld, bolig og friværdi i statistikbanken , her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Andreas Jensen. Har du spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte ham på AEJ@dst.dk.  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-07-boligerne-er-belaant-mest-i-broenderslev-vesthimmerlands-og-varde-kommune

      Bag tallene

      Ferien går til Spanien

      Danskernes foretrukne ferierejsemål i udlandet er Spanien. Her bliver de gennemsnitlige knap to voksne og deres halve barn typisk indkvarteret på hotel i syv dages tid i juli måned. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et billede af danskernes typiske rejsevaner i udlandet., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Badeshorts og solcreme fylder i kufferten, mens Euro-sedlerne bugner i tegnebogen. Det er det typiske billede, når danskerne holder ferie i udlandet., Ferieturen til udlandet går nemlig oftest med fly sydpå i Europa - nærmere bestemt til Spanien., Det sydeuropæiske land var ligesom året før fortsat danskernes foretrukne feriemål i 2008, når man ser på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 13 pct. af alle danske ferierejser i udlandet gik således til det spanske rige. Frankrig fulgte lige efter som danskernes næstmest populære feriemål med 9 pct. af ferierejserne, mens Italien med 8 pct. blev nummer tre., Badeferie på hotel, Indkvarteringen sker oftest på hotel. På lidt over halvdelen af rejserne til udlandet var hotel indkvarteringsformen. Indimellem - helt præcist på 18 pct. af ferierejserne - foregik indkvarteringen privat hos familie og venner, mens den tredjemest brugte løsning var at leje et feriehus., Når hotelsengen så er testet og kufferten pakket ud, kan den glade familie eller rejsegruppe på gennemsnitlig 1,8 voksen og knap et halvt barn rigtig nyde badeferien., Badeferie bliver det nemlig typisk, når destinationen er et land med anden møntfod end den danske krone. Næsten hver tredje dansker rejser således til udlandet for at holde badeferie, 18 pct. af rejserne er storbyferier, mens 17 pct. af rejserne til udlandet sker for at besøge venner og familie. Kun i 8 pct. af ferierejserne står programmet på ski., Flest rejser i juli, Der er nu heller ikke den store interesse for skiferier i årets absolut mest populære rejsemåned juli. Vores rejseglade familie holder typisk sin ferie her, hvilket de altså bestemt ikke er alene om. Faktisk foretager danskerne en fjerdedel af alle årets udenlandsrejser bare i den midterste sommermåned. August er den næstmest populære feriemåned med 10 pct. af ferierejserne til udlandet, mens skiturene i og omkring vinterferien i begyndelsen af året uden tvivl er med til at placere februar som den tredjemest populære rejsemåned med 9 pct. af årets ferierejser til udlandet., Vores typiske familie eller rejsegruppe arrangerer som regel selv sin rejse. Det plejer tre ud af fire nemlig at gøre. Men jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden dog også for, at du køber en færdigstrikket pakkerejse gennem et rejsebureau. Det gjorde 36 pct. af personer over 65 år i 2008, mens det kun var 18 pct. af de 15-24-årige, der købte en pakkerejse., Med maven fuld af paella og sangria er det efter en uge under sydens varmere himmelstrøg tid for vores familie eller rejsegruppe til at vende hjem igen. En ferierejse i udlandet varer i gennemsnit godt nok næsten 10 dage, men langt de fleste rejser strækker sig højst over syv døgn. De yngste i alderen 15-24 år har det dog med at trække ferien i udlandet lidt længere ud end fx de 45-64-årige, der har færrest overnatninger pr. rejse., Regning på over 8.700 kr., Når vores berejste familie eller gruppe på knap to voksne og et halvt barn er vel hjemme i Danmark igen efter en ferie med løse kontanter eller et glohedt betalingskort, venter den endelige regning., Det kan give anledning til dybe panderynker. Hver person på 15 år eller derover bruger nemlig i gennemsnit over 8.700 kr. på en ferierejse. Flest penge bruger de 25-44-årige med et feriebudget på næsten 10.000 kr. Udgiften inkluderer godt nok både transport, overnatning og forbrug., Heldigvis er der et helt år at spare op i, inden det bliver juli igen, og ferieturen på ny måske går mod Spanien., Hvis du vil videre:, Læs mere om danskernes ferievaner i både ind- og udland i , Nyt fra Danmarks Statistik, Ferie- og forretningsrejser 2008, ,  samt i , Statistiske Efterretninger, 2009:9, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 14. juli 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-14-Ferieturen-gaar-til-Spanien

      Bag tallene

      Kvinder bliver ansat og mænd fyret

      Finanskrisen raser, og ledigheden stiger. Men for kvinderne ser jobsituationen knap så sort ud som for mændene. De seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at de danske arbejdspladser ansætter kvinder og fyrer mænd., 2. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er sidste ciffer i dit personnummer et lige tal, har du i øjeblikket lettere ved at få job, end hvis det er ulige. De seneste tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser nemlig, at kvinderne trodser den finansielle krise og bliver ansat, mens mændene derimod får en fyreseddel., Således blev der 11.000 flere arbejdsløse mænd fra tredje til fjerde kvartal i 2008, mens der blev 7.000 færre arbejdsløse kvinder. Dermed er arbejdsløsheden for mænd for første gang i tre år højere end for kvinder., - Mændene er overrepræsenteret i flere af de fag, der er hårdest ramt her i finanskrisen, og generelt går det bare ikke særlig godt i den private sektor. Til gengæld er der stadig mangel på omsorg og pleje i det offentlige, hvor der traditionelt er flest kvinder ansat, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet., Arbejdsløsheden blandt mænd faldt for et år siden, Arbejdsløshedstallene i arbejdskraftundersøgelsen er ikke korrigeret for sæsonudsving, men sammenligner man udviklingen fra tredje til fjerde kvartal 2008 med udviklingen i den samme periode året før, er billedet ændret., Fra tredje til fjerde kvartal 2007 faldt antallet af arbejdsløse mænd med 10.000. I samme periode i 2008 gik det i stik modsat retning med 11.000 flere arbejdsløse mænd. Det er ikke et nyt fænomen med færre arbejdsløse kvinder fra tredje til fjerde kvartal. Faldet i arbejdsløsheden for kvinder aftog dog en smule i 2008 i forhold til året før., - Det er i øjeblikket primært personer med lavt uddannelsesniveau, der mister deres arbejde, og i særlig grad de yngre. Blandt de yngre lavtuddannede er der ikke lige så mange kvinder som mænd. Yngre kvinder er typisk højere uddannede og finder derfor ansættelse i mere sikre brancher med længere varslingstider på fyringer end mændene, fortæller økonom i AErådet, Erik Bjørsted., Flere kvinder i beskæftigelse, Mens arbejdsløsheden samlet steg med 4.000 personer, faldt beskæftigelsen med 9.000 fra tredje til fjerde kvartal 2008. At stigningen i arbejdsløsheden ikke er den samme som faldet i beskæftigelsen hænger sammen med, at beskæftigelsen godt kan falde uden, at arbejdsløsheden stiger tilsvarende. Hvis mange fx går på pension, vil de ikke længere være en del af de beskæftigede, men heller ikke være en del af de arbejdsløse., Mændene har det uden tvivl hårdest med 20.000 færre beskæftigede, hvorimod kvinderne trodser den negative udvikling på arbejdsmarkedet og går den helt modsatte vej med 11.000 flere i arbejde. Til sammenligning blev der 10.000 færre beskæftigede mænd i samme periode i 2007, mens 6.000 kvinder blev ansat. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså øget markant., Det er især branchen , handel og transport mv., , der ansætter kvinder, mens mændene får fyresedlen. Således var der 25.000 færre beskæftigede mænd fra tredje til fjerde kvartal 2008 inden for , handel og transport mv., , der blandt andet tæller mandefag som fragtvognmænd, skibsfart og bilhandel, men også detailhandel og post., 26.000 kvinder fik job i handel og transport, Netop detailhandel og post kan være forklaringen på, at bemærkelsesværdige 26.000 kvinder i samme periode fik job i samme branche. Beskæftigelsen stiger i denne branche til jul hvert år, men stigningen i 2008 var altså en smule større end året før., - Det er det absolut største ansættelsesboom for kvinder i en enkelt hovedbranche fra tredje til fjerde kvartal 2008. For bare et år siden blev kun 2.000 kvinder ansat i branchen , handel og transport mv., , siger fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, Danmarks Statistik., Han påpeger, at beskæftigelsen også er steget fra 3. til 4. kvartal 2008 i hovedbranchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, . Her er i alt 12.000 flere blevet ansat., Af andre hovedbrancher, hvor kvinder har fået job, og mænd er blevet fyret, er bl.a. , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, samt , finansiering og forsikring, ., Danmark skiller sig ud, Selv om der for første gang i flere år er flere arbejdsløse mænd end kvinder i Danmark, er de fleste af resultaterne i den danske arbejdskraftundersøgelse ikke specielle for Danmark i forhold til fx Sverige og Norge. Der er nemlig flere arbejdsløse mænd end kvinder i alle tre nordiske lande., Men på ét område skiller Danmark sig markant ud fra sine skandinaviske brødre. Danmark melder om flere beskæftigede kvinder, og her kan de svenske og norske kvinder slet ikke følge med. Mens der er blevet 10.000 flere beskæftigede kvinder i Danmark fra tredje til fjerde kvartal 2008, mistede 60.000 kvinder i Sverige og 4.000 kvinder i Norge deres job i samme kvartal.,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Se de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/125, ., Læs også mere om arbejdskraftundersøgelsen på , www.dst.dk/aku, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, tlf. 39 17 34 98, , lrn@dst.dk, , eller journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09, , aty@dst.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 2. april 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-02-Kvinder-bliver-ansat

      Bag tallene

      Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

      Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

      Bag tallene

      Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

      I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun.,  ,  ,  , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-28-Huspriser

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation