Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1791 - 1800 af 2416

Oscar-statuette er ikke altid garanti for succes

Danskerne går oftere i biografen for at se en Oscar-vindende film end en gennemsnitlig amerikansk film. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad en Oscar-vinder trækker danskerne i biografen eller ej. ’Titanic’ trak næsten halvanden million ind i danske biografer, mens ’The Hurt Locker’ knap tiltrak 9.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 25. februar 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Så er det tid igen. Hollywoods største og mest prestigefyldte prisuddeling, the Academy Awards – bedre kendt som Oscar-uddelingen – løber på søndag af stablen for 88. gang. I den forbindelse har Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene set nærmere på billetsalget for både vinderne af – og de nominerede til – kategorien ’bedste film’ siden 1976, samt de hidtil tre danske Oscar-vindere for ’bedste udenlandske film’. Når artiklen beskriver Oscar-vinderne og de Oscar-nominerede, er det altså kun vindere i kategorien ’bedste film’, der henvises til., Fakta om Oscar-uddelingen, The Academy Awards, også kendt som Oscar-uddelingen, er fællesbetegnelsen for en række priser, der tildeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences. AMPAS har omkring 6.000 medlemmer, der alle er en del af filmbranchen. Dette adskiller Oscaren fra andre ærespriser til film, fx Golden Globe eller den danske pendant Bodilprisen, som begge uddeles af filmkritikere. Oscaren er en pris uddelt , af, branchefolk , til, branchefolk. Den første Oscar-uddeling fandt sted i 1929. (Kilde: AMPAS & filmforsker Peter Schepelern), Stor forskel i popularitet , Tallene viser i hvert fald én ting: Oscar-vinderen formår stort set altid at trække flere danskere i biograferne end de fleste andre film. Alligevel er der stor forskel på, hvor mange billetter de forskellige film har solgt. Den absolut bedst sælgende Oscar-vinder er James Camerons ’Titanic’, der siden filmen havde premiere i Danmark i 1998 og frem til og med 2014, har solgt 1,4 millioner biografbilletter. Den mindst sælgende film er derimod ’The Hurt Locker’ fra 2009, instrueret af Kathryn Bigelow, der trods statuette og anmelderros kun fik knap 8.500 danskere i biografen., Ifølge Peter Schepelern, filmforsker og lektor emeritus fra Københavns Universitet, skyldes de store forskelle bl.a. noget så simpelt som helt generelle kulturforskelle., ”Som tallene viser, så klarer Oscar-vindere sig generelt godt i danske biografer. Årsagen til, at film som fx ’Chariots of Fire’ (på dansk ’Viljen til Sejr’, vandt i 1981 og solgte omkring 9.700 biletter, red.) og ’Driving Miss Daisy’ (vandt i 1989 og solgte omkring 36.000 biletter, red.) ikke sælger lige så godt som andre, kan være, at de simpelthen handler om temaer og emner, som danskerne ikke finder lige så nærværende eller interessante som amerikanerne gør,” fortæller Peter Schepelern, og uddyber:, ”Driving Miss Daisy er en blød, hjertevarmende feel-good film om en sort mand og en ældre hvid dame – en film der viser, at racismen i USA ikke er alt om sig gribende. Det er et emne, som mange amerikanere kan relatere til og leve sig ind i – men som ikke, i hvert fald dengang filmen havde premiere, resonerede så meget med det danske publikum. Historien om Titanic kender de fleste derimod, og vi kan derfor relatere meget mere til den.”, Rørende, romantiske og storslående , Netop det bløde er det, der oftest kendetegner Oscar-vinderne gennem tiden. Oscar-statuetten for bedste film bliver typisk givet til film, der er meget følelsesladede eller til storslåede historiske dramaer – de er sjældent nyskabende eller eksperimenterende. Sagt på en anden måde, så går Oscaren typisk til rørende, romantiske og storslåede film – derfor kaldes disse film ofte ’Oscar-bait’. Det kan også være med til at forklare, hvorfor nogle film ikke fænger danskerne lige så meget som amerikanerne., ”Selvom vi godt kan lide de mere følelsesladede film i Danmark, så er vi måske ikke lige så store fans af genren, som de er i USA. Vi kan godt lide en smule mere kant og drama i vores film,” siger Peter Schepelern., Han tilføjer dog, at man ikke skal tro, at danske biografgængere er meget anderledes end de amerikanske, bare fordi nogle Oscar-vindere sælger mindre end andre., ”Når en film som fx ’The Departed’ af Martin Scorsese fra 2006 sælger 142.000 billetter, er filmen jo en succes i danske biografer – også selvom den sælger relativt mindre end andre Oscar-vindere har gjort i Danmark. Hele verden elsker Titanic, og ja, selvfølgelig elsker vi også Titanic i Danmark. Så meget skiller vi os ikke ud fra verdenspublikummet.”, Tre danske vindere , Siden 1976 har tre danske film vundet den eftertragtede pris som årets bedste udenlandske film: Gabriel Axels ’Babettes Gæstebud’ i 1987, Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ i 1988 og Susanne Biers ’Hævnen’ i 2010. Det, der kendetegner de danske vindere, er netop, at de passer ind i Hollywoods Oscar-formel; de er enten meget følelsesladede eller historiske dramaer – også kaldet ’kulturarvsfilm’ efter det engelske ’heritage films’., Selvom det ikke lyder af meget at vinde tre Oscars for ’bedste udenlandske film’ inden for de sidste 40 år, så er det faktisk et godt tegn, påpeger Peter Schepelern., ”Vores størrelse og filmbranche taget i betragtning, så er det godt gået, at vi har vundet netop de tre Oscar-priser, vi har. Man skal desuden tænke på, at vi jo også har været nomineret til prisen flere gange i løbet af årene, hvor vi ganske vist ikke har vundet, men jo alligevel har været ’runner-up’.”, Hvorvidt det bliver til en dansk Oscar-statuette i år, hvor filmen ’Krigen’ af Tobias Lindholm er blevet nomineret til bedste udenlandske film, er Peter Schepelern dog usikker på., ”’Krigen’ er en fantastisk film, men den er oppe mod bl.a. den ungarske ’Sauls Søn’, der handler om livet i en koncentrationslejr – et gribende historisk drama. Så det bliver nok svært for ’Krigen’ at vinde. Men det er som sagt en fantastisk film – og det at blive nomineret er jo i sig selv en anerkendelse af filmens kvalitet. Vi må se, hvad det bliver til.”, Fakta om filmbranchen i Danmark , Siden 2000 er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med filmbranchen i Danmark (dvs. biografer, postproduktion og filmproduktion) næsten fordoblet, fra 801 til 1.536 i 2013. Ligeledes er omsætningen fordoblet fra 2,2 mia. til 4,8 mia. kr. Antallet af ansatte i filmbranchen er faldet fra 4.182 til 3.887, men det opvejes af en stigning i antal årsværk fra 1.802 til 2.312. Der er altså flere fuldtidsansatte i 2013 end i 2000. Filmbranchen er generelt kendetegnet ved en stor andel af deltidsansatte, hvilket forklarer den store forskel i antallet af ansatte og årsværk. Den gennemsnitlige eksport i perioden 2005-2014 var ca. 1,5 mia. kr. (Kilde: Diverse udtræk fra Statistikbankens , Generel Firmastatistik, og , Udenrigshandel med tjenester, )

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-02-25-Oscaruddeling

Bag tallene

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.” , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

En beretning om livet i Danmark set gennem tabellerne i Statistisk Årbog.

Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., 1. juni 2005 kl. 0:00 , , Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., Kan man lære at holde af noget så kedeligt? Det kan man faktisk godt, men først skal man lige rette lidt op på sin forestilling om Statistisk Årbog som en tørvetriller af den gamle skole. Hemmeligheden ligger i at lade være med at betragte Statistisk Årbog som en bog om tal, men som en bog om mennesker. De snorlige talkolonner har andet for øje end at friste matematiske hjerner til hovedregning. Statistisk Årbog beskæftiger sig med mennesker, de valg vi træffer, og de vilkår vi stiller hinanden. Derfor er den nye Statistiske Årbog ikke bare interessant, men også spændende læsning. Bag tallene myldrer historierne frem og fortæller om et samfund, som på en gang er forandret, men som samtidig ligner sig selv. Livet går nu engang med at spise, være sammen, arbejde, opleve og more sig, og det har ikke forandret sig synderligt, selv om næsten halvdelen af alle danske hjem nu har bredbåndsforbindelse til internettet. , Statistisk Årbog er et traditionsrigt værk, som er udkommet siden 1896. Den har klaret skærene gennem verdenskrige og grundlovsændringer, så der skal mere end almindelig tumult til at slå årbogen ud af kurs. Kontinuitet er en af bogens styrker, og det har muliggjort, at man trods datarevisioner og tabeludskiftninger kan sammenligne tallene med tidligere år. Tager vi den nye den nyeste 2005-udgave af Statistisk Årbog, er der interessante paralleller at drage i forhold til flere ældre årbøger. Lad os tage et par eksempler:, Nutidens danskere er sene startere, Et særligt kendetegn ved nutidens danskere er, at vi er blevet, hvad man kan kalde "sene startere". Vi får børn senere, gifter os senere og afslutter vores uddannelse senere end nogen sinde før. Siden 1970 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder steget fra 23,7 til 28,7 år, altså med fem år. Ligeledes er gennemsnitsalderen ved første ægteskabsindgåelse steget med næsten otte år for både kvinder og mænd. Bruden i dag er 30,5 år og brudgommen 32,9 år, når de nærmer sig alteret. Endvidere er danske unge indehavere af den europæiske aldersrekord i at gennemføre lange videregående uddannelser. Det er nærliggende at forklare udviklingen med, at vi i et frisat og individualiseret samfund oplever et stort pres på individet for at træffe de rigtige valg, og at der heraf helt naturligt følger en længere periode med overvejelser, hvor de langtrækkende beslutninger modnes. En mere simpel og statistisk set mere velunderbygget - forklaring er, at de seneste 30-40 år har budt på stort set ubrudt fremgang i velstanden og dermed den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Siden 1970 er det gennemsnitlige BNP per indbygger steget fra 157.000 til 251.000 kr. omregnet til nutidens priser, svarende til en fremgang på 60 pct. De sene danske startere har med andre ord råd til at vente og er ikke afhængig af en forsørger eller et afsluttet studium for at klare sig. , Vi kan også sammenligne tal endnu længere tilbage i historien til dengang, hvor kårene var trangere, samfundet strengere, og den enkeltes lod i langt højere grad afhang af den sociale opvækst. For eksempel har man fra årbogens begyndelse frem til i dag ført statistik over spædbarnsdødeligheden. I 1915 nøjedes man dog ikke blot med at registrere, hvor mange drenge- og pigebørn, der afgik ved døden. Man gjorde det også op på såkaldte ægtebørn og uægtebørn for at blotlægge den sociale ulighed, der lå i, at de uægtebørn havde en langt højere dødelighed end de ægte børn. I 1915 var det liv og død, om man blev født uden for ægteskab. Hele 16 pct. af de uægte børn døde i deres første leveår mod 8 pct. af de ægte. Det tal er heldigvis blevet nedbragt med tiden. I 2004 var det kun 0,4 pct. af spædbørnene (både de ægte og de uægte), som afgik ved døden inden deres ét års fødselsdag. , Pludselig død af drik , Kradse løjer er det også at læse om, hvordan folk på forskellige måder kom ulyksaligt af dage i starten af forrige århundrede. Med et sprogbrug, som overlader en hel del til fantasien, kan man i Statistisk Årbog fra 1907 læse om dødsfald ved ulyksalige hændelser, hvori indgår muligheder som kvæstelse i maskine og knusning og klemning. 131 blev det år kvæstet i maskine, heraf de 87 på fabrik, mens 27 kom galt af sted i landbrugsmaskiner. Også dødsårsager som brændevinssygdom, drankergalskab og pludselig død af drik bogføres med stor sans for detaljen. 146 omkom af brændevinssygdom, mens 18 døde ved pludselig død af drik. Ved selv samme læsning slår det én, hvor mange sygdomme, som vi i dag er foruden, men som dengang bragte folk i kritisk livsfare. Kolera, diarré og svindsot gjorde et solidt indhug i den voksne befolkning, lige som også syfilis og kighoste gjorde sit til at afkorte middellevetiden. I dag optræder disse sygdomme knapt i talkolonnerne, men nye er trådt til. I dag er den største trussel mod befolkningens helbred kræft og iskæmiske hjertesygdomme. Årbogens læsning er ikke for sarte sjæle. , Heldigvis er der også mere livsnære ting at begive sig af med. Tag nu et husholdningsregnskab for en gennemsnitlig arbejderfamilie med tre børn i 1922. Ud af et samlet årsforbrug på, hvad der i nutidens priser svarer til 110.000 kr., brugte familien 42.000 kr. på mad, svarende til 38 pct. af det samlede husholdningsregnskab. Fører vi eksemplet over på i dag, bruger en husstand med to voksne og børn 338.000 kr. på forbrug, heraf går de 43.000 til mad, svarende til en andel på 13 pct. Vi spiser altså for det samme, men har mange flere penge til forbrug og til at forsøde livet med underholdende indslag som eksempelvis rejser og teater. Mens arbejderfamilien fra 1922 årligt brugte 3 pct. af sit husholdningsregnskab på transport og rejser, bruger den almindelige lønmodtagerfamilie i dag 15 pct. Tilsvarende brugte arbejderfamilien, hvad der i nutidens priser svarer til 625 kr. på restaurantbesøg om året. I dag bruger en gennemsnitlig familie næsten 9.000 kr. om året på at spise ude. , Udviklingen til gunst for nutiden, Alt i alt er det svært at misunde generationerne før os, når man går tallene efter. Udviklingen har i høj grad været til gunst for nutiden. Ikke desto mindre er der også problemer, hvis man ridser lidt i tallene på vore dages samfund: Flere og flere jobs forsvinder i industrien, antallet af anmeldte voldsforbrydelser har aldrig været højere, og færre og færre unge ejer deres egen bolig. Der er også tal, der tyder på, at danskerne har lidt en form for velfærdsoverlast. Vi bruger flere penge end nogensinde på kiropraktorer, fysioterapeuter, medicin og lægebesøg, og alkoholforbruget er også stigende. Det er ikke altid nemt at være dansker, selvom vi er bedre stillet end nogen sinde. , Historien om Statistisk Årbog er samtidig et eksempel på, hvordan historiens store hjul nogle gange fører samfundsudviklingen tilbage til udgangspunktet. Der er for eksempel slående ligheder mellem navnestatistikken i dag og for 100 år siden. Omkring år 1900 var det de korte pigenavne, der battede: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa og Stella. Det er det også i dag. Ifølge Statistisk Årbog 2005 er Emma nu igen det mest populære pigenavn og statistikken kan fortælle, at pigenavnene fra omkring år 1900 stormer op ad listen over de mest populære pigenavne. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne man tro, at navnevalg var en såre stabil affære højt hævet over modens flygtige strømme. , Så fra sin position som anonym iagttager på bogreolen registrerer Statistisk Årbog fremskridt og tilbageskridt i danskernes levevilkår og livsvalg. Hvad enten det er gået op eller ned, har Statistisk Årbog blot taget til efterretning og aldrig taget stilling. Det er en del af årbogens charme og hemmelighed. Den lader til at vide mere om os, end den røber. , Statistisk Årbog er lyslevende historieskrivning for alle, som interesserer sig for deres tid og omverden. Det kræver ikke nogen videregående matematisk uddannelse at gå til tallene. Du kan se årbogen gratis på nettet på , www.dst.dk/aarbog, . , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-01-Aarbog2005

Bag tallene

Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 , , og Marie Schultz, , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private., , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. , - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold., - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen., , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år, , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt., , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd., , Her arbejder de unge kvinder:, , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet., , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale., , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. , , , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

Bag tallene

Fakta om minkbranchen i Danmark

Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser)., , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013. , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. , , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i 2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn., , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse. , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 , , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. , , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. , , , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted., , Løsning vanskelig at finde , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. , , Læs statusnotat om problematikken, , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9, procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8, procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D., , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning., 11. marts 2019 kl. 1:00 , Af , Magnus Nørtoft, For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital., I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere., ”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD2, (heltidsbedrifter), Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig., Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år, Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se , landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken, ., Kilde: , https://statistikbanken.dk/lbfi1, EU's landbrugsstøtte, Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder., Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer., Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande, Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct., ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct., Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin., Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit., Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge, EU-kommissionen, var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. , EU's samlede budget for 2017, var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct., Danmark bidrog ifølge , EU-kommissionen, netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i denne , artikel om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, Regnskabsstatistik for jordbrug:, Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik. Den danske statistik er tilgængelig i , statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, , hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug

Bag tallene

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation