Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1801 - 1810 af 2405

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes., , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række], , , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Input-output systemet i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold, 1. Indledning, 1.1. Modelversioner, 1.2. Udviklingslinjer, 1.3. Oversigt over rapporten, 2. Input-output systemet i ADAM, 2.1. Importens indplacering i modellen, 2.2. Lagerinvesteringer i input-output modellen, 2.3. Om vrangvendte erhverv i ADAM, 3. Importen, 3.1. Prisudtrykket, 3.2. Efterspørgselsudtrykket, 3.3. Resultater, 4. Priser på erhvervenes produktion (sektorpriser), 4.1. Sektorpriser i september 1979 generationen, 4.2. Sektorpriser i december 1982 generationen, 5. Priser på input og endelig anvendelse, 5.1. Prissammenbindingsrelationer, 5.2. Aggregeringsfejl i prismodellen, 5.3. Erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst i årets priser, 6. Brug af input-output systemet i ADAM, oktober 1984, 6.1. input-output systemets generelle opbygning, 6.2. Justeringer i importen, 6.3. Energisystemet i ADAM, 7. Grundmodel og terminologi, 7.1. Det fundamentale system, 7.2. Input-output modellen, 8. Aggregeringsniveauer, 8.1. Generelt om aggregeringsproblemer, 8.2. Sammenbinding i makromodeller, 8.3. Aggregering i modeller med faste input-output koefficienter, 8.4. Aggregering i modeller med bevægelige input-output koefficienter, 8.5. Aggregeringsfejl i prismodeller, 9. De valgte aggregeringsniveauer, 9.1. Erhvervsgrupperingen i ADAM, september 1979, 9.2. Erhvervsgrupperingen i ADAM, december 1982, 9.3. Erhvervsgrupperingen i ADAM, oktober 1984, 9.4. Importens aggregeringsniveau i ADAM, december 1982, 9.5. Importens aggregeringsniveau i ADAM, oktober 1984, 10. Enkeltligningsfejl i input-output modeller, 10.1. Baggrund, 10.2. Enkeltligningsfejl i ADAMs input-output model, 11. Datakonstruktion , 11.1. Foreløbige tabeller og supplerende data, 11.2. Vejledning i dannelse af ADAMs input-output matricer, 11.3. Nulstilling af elementer i input-output tabeller, 11.4. Særlige input-output koefficienter. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 19, , Hent som pdf, Input-output systemet i ADAM , Kolofon, Input-output systemet i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1985 kl. 09:30, Antal sider: 240, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23262

Publikation

Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr. , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/27467

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016

Publikationen beskriver og sammenligner it-anvendelsen i virksomheder i en række europæiske lande. Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU indenfor områder som sociale medier, e-salg, hurtigt internet, hjemmesidebrug, mobilt bredbånd og Cloud Computing, som er it-services, der benyttes over internettet. Det viser Danmarks Statistiks publikation, It-anvendelse i virksomheder – EU-sammenligninger 2016, , der udkommer i dag., Danske virksomheder ligger fjerdehøjest i brugen af sociale medier, En af publikationens konklusioner er, at Danmark er højdespringer i brugen af sociale medier. Andelen af danske virksomheder, som brugte sociale medier i perioden 2013-16, steg fra 40 pct. i 2013 til 64 pct. i 2016. I 2016 var andelen af danske virksomheder på de sociale medier kun overgået af Nederlandene, Irland og Norge., Sociale netværk (som fx Facebook og LinkedIn) er den mest populære type sociale medie. 84 pct. af alle store virksomheder (250+ ansatte) i Danmark er aktive på sociale medier, hvor det samme gælder for 63 pct. af de store virksomheder i EU som helhed., Publikationen viser desuden:, De små virksomheder (10-49 ansatte) i Danmark og Tyskland ligger med en andel på 27 pct. i top, når det kommer til at bruge e-salg. I EU som helhed er det 18 pct. af de små virksomheder, der bruger e-salg. Der er dog stor spredning blandt landene, og i den anden ende af skalaen ligger Rumænien med 7 pct., Danske virksomheder også er i top, når det gælder annoncering på internettet. Det gælder særligt for målrettet annoncering, da 29 pct. af de danske virksomheder anvender målrettet annoncering. Det er kun 20 pct. for resten af EU., I forhold til de store virksomheder er små og mellemstore virksomheder bagud indenfor digital teknologi – både i Danmark og i EU. Der er derfor et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder., , Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2261-6, Udgivet: 16. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 42, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/28382

Publikation

Publikation: Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001

Befolkningen i kommunerne , er en temapublikation, der er udkommet hvert år siden 1970 med meget detaljeret talmateriale om befolkningen i kommunerne. , Bogen beskriver befolkningens udvikling fra 1999-2001. Herunder findes tal for levendefødte, døde, til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i den enkelte kommuner i 2000. , Befolkningen er opdelt på de enkelte kommuner pr. 1 januar 2001, og husstandene i kommunerne er fordelt efter husstandsstandens størrelse. Befolkningen er fordelt på køn, alder og ægteskabelige stilling - siden 1995 er publikationen udvidet med en tabel med oplysninger om personer i registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere. , Denne udgave af , Befolkningen i kommunerne , er den sidste, for fremover kan tallene findes gratis i Danmarks Statistikbank, , www.statistikbanken.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. januar 2001, 1. januar 2000, 1. januar 1999, 1. januar 1998, 1. januar 1997, 1. januar 1996, 1. januar 1995, 1. januar 1994, 1. januar 1993, 1. januar 1992, 1. januar 1991, 1. januar 1990, 1. januar 1989, 1. januar 1988, 1. januar 1987, 1. januar 1986, 1. januar 1985, 1. januar 1984, 1. januar 1983, 1. januar 1982, 1. januar 1981, 1. januar 1980, 1. januar 1979, 1. januar 1978, 1. januar 1977, 1. januar 1976, 1. januar 1975, 1. januar 1974, 1. januar 1973, 1. januar 1972, 1. januar 1971, 1. maj 1970, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord-Tabel 1 (Side 1-15), Oversigtskort 2 og 3 (Side 16-17), Oversigtskort 4 og 5 (Side 18-19), Tabel 3-5 (Side 20-31), Tabel 6 (Side 32-98), Tabel 7 (Side 99-156), Bilag 1 (Side 157-159), Bilag 2 (Side 160-161), Bilag 2.1-2.2 (Side 162-164), Kolofon, Befolkningen i kommunerne, Borgere, ISBN: 87-501-1178-7, Udgivet: 7. maj 2001 kl. 09:30, Antal sider: 138, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/3131

Publikation

Publikation: Skove og plantager 2000

Danmark er ifølge vores nationalsang et land, der "-står med brede bøge". Men i de seneste årtier har egetræerne vundet ind på bøgene. Antallet af hektar beplantet med bøgetræer er steget en smule, men det er især arealet med egetræer, som er steget markant i løbet af de seneste 10 år. , Disse oplysninger og mange flere kan man finde i Danmarks Statistiks nye udgivelse, Skove og plantager 2000, . Ti år er gået siden Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de danske skove, som nu bl.a. indeholder afsnit om skovenes sundhedstilstand, biodiversitet og miljøbeskyttende funktioner. , Som noget nyt indeholder , Skove og plantager , nu også en opgørelse af hvor meget jord, der er blevet inddraget til anlægning af ny skov ved såkaldt skovrejsning. Danmarks skovareal er nu 486.000 ha, svarende til 11,3 pct. af landets samlede areal. Fra 1990 til 2000 er der foretaget skovrejsning på 27.500 ha, og heraf er de 8.000 ha løvtræ. , Med bogen følger en cd-rom, som indeholder den database, hvorfra mange af bogens tabeller og figurer er taget. Cd-rom'en indeholder langt flere og mere detaljerede tal end de, der er blevet plads til i bogen. , Skove og plantager 2000, er skrevet i samarbejde med , Skov & Landskab , og Skov- og Naturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2000, 1990, 1976, 1965, 1951, Hent som pdf, Indledning, Indhold, Kap. 1: Skovressourcer, Kap. 2: Skovens sundhedstilstand, Kap. 3: Skovens produktive funktioner, Kap. 4: Skovens biodiversitet, Kap. 5: Skovens beskyttende funktioner, Kap. 6: Samfundsøkonomiske funktioner og forhold, Kap. 7: Internationale tabeller, Kap. 8: Metoder og begreber, Bilag, Kolofon, Skove og plantager, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1287-2, Udgivet: 28. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 171, Kontaktinfo:, Karsten Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/pubomtale/3132

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation