Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1831 - 1840 af 2416

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper, , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6, , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Erhvervstællingen 1958

Tre bind, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, - 94 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:II, Indeholder tabeller over antal virksomheder, disses personel, omsætning og lønudgift i handelsområder og større og mindre handelsdistrikter., Der er geografisk fordelte oplysninger på underdelinger af brancherne: Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- gas- og varmeværker, Engroshandel og agenturer, Detailhandel, Vognmandsforretninger, Hoteller, restauranter mv. samt Forskellig servicevirksomhed., Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, - 131 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:IV, Indhold:, Indledning, Tabeller: , 1. Hovedlandsdele, 2. Amtsrådskredse , 3. 6 største kommuner, 4. Provinsbyer i øvrigt med 10 000 indbyggere og derover, 5. Provinsbyer med under 10 000 indbyggere, 6. Hovedstadens forstæder med 15 000 indbyggere og derover , 7. Hovedstadens forstæder og omegnskommuner med bebyggelser på 2000-14999 indbyggere, 8.. Forstadskommuner med 5000 indbyggere og derover til Århus, Odense og Ålborg, 9. Sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2000 indbyggere og derover´, Fortegnelse over de sognekommuner, der i tabel 1 er henregnet til hovedstadens forstæder og omegnskommuner, provinsbyernes forstæder og bymæssige begyggelser., Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Alfabetisk register over kommunerne i tabel 3-9., Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v.., -, 71 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:VII, Indeholder bl.a. tabeller over fordeling efter omsætningens størrelse, personalets fordeling og fordeling efter ejerforhold opgjort for en række erhverv., , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1958, 1948, 1935, 1925, Hent som pdf, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v, Kolofon, Erhvervstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20378

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Publikation: Vejviser i statistikken 2001

Vejviser i statistikken , har til formål at give brugere af Danmarks Statistik en hurtig og dækkende oversigt over samtlige statistiske undersøgelser, der løbende bliver udarbejdet. Bogen er et opslagsværk, hvori man også finder oplysninger om de andre serviceydelser, man har adgang til i Danmarks Statistik. Derudover findes der også informationer om Danmarks Statistiks organisation. , De mange statistikker, De over 100 forskellige statistikker der er beskrevet i bogen, er udarbejdet i de forskellige fagkontorer i Danmarks Statistik. Fagkontorerne dækker hver sit emne. , Vejviser i statistikken 2001, indeholder dermed informationer om statistikker indenfor flg. emner: , Befolkning og Uddannelse , Udenrigshandel , Landbrug , Arbejdsmarked , Finanser og Priser , Nationalregnskab , Industri og Byggeri , Social og Sundhed , Serviceerhverv , Erhvervsstruktur , Indkomst og Forbrug , Miljø og Energi, Hver statistik er beskrevet med: , Formål og historie , Indhold , Kilder , Hvornår den udkommer , Hvor den udkommer , Derudover er der til hver statistik tilknyttet en kontaktperson, som man til enhver tid kan kontakte for yderligere oplysninger. , Hent som pdf, Forord og Indhold, Organisationsdiagram, Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks informationsvirksomhed, Danmarks Statistiks servicevirksomhed, Databaser og registre, Miljø og energi, Befolkning og valg, Uddannelse og kultur, Arbejdsmarked, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Indkomst, forbrug og priser, Generel erhvervsstatistik, Landbrug, Industri, Byggeri og boligforhold, Serviceerhverv, Transport, Udenrigshandel, Nationalregnskab og betalingsbalance, Offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Anvendte nomenklaturer og klassifikationer, Ordforklaringer, Stikordsregister, Kolofon, Vejviser i statistikken, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1203-1, Udgivet: 19. december 2001 kl. 09:30, Antal sider: 288, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/3150

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., NB! 2021, -udgaven har ændret titel til , Forskning, udvikling og innovation, ., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed., Danmark opfylder EU-målsætning, Innovation og forskning 2019, viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2019, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2327-9, Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00, Antal sider: 93, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20757

Publikation

Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Det er med andre ord alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug., Eksporten af grønne varer og tjenester steg i 2014, Virksomhedernes eksport af grønne varer og tjenester er opgjort til 72 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 9 pct. eller 6 mia. kr. Her stod industrien for en eksport på 62 mia. kr. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 1.029 mia. kr. i 2014., I, Grønne varer og tjenester 2014, opgøres værdien af varer og tjenester, som har til formål enten at beskytte miljøet eller reducere den miljøbelastende anvendelse af ressourcer. Statistikken er en del af Danmarks Statistiks nye , grønne nationalregnskab, ., 59.000 arbejdspladser i produktion af grønne varer og tjenester, Der er omkring 59.000 arbejdspladser knyttet til produktion af grønne varer og tjenester, fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien. Ses på den samlede beskæftigelse i landets virksomheder, er andelen 2,8 pct., Mest forskning og innovation i de grønne virksomheder, Der er en klar tendens til at grønne virksomheder, defineret som virksomheder hvor mindst 25 pct. af omsætningen er fra grønne produkter, er mere aktive med forskning og udvikling (FoU) end tilsvarende virksomheder. Hvor 9 ud af 100 beskæftigede i 2013 arbejdede med FoU i større grønne virksomheder, er det kun 5 ud af 100 i de sammenlignelige ikke-grønne virksomheder., Med hensyn til innovation er der også større aktivitet i grønne virksomheder, med 77 pct. innovative virksomheder mod 66 pct. blandt de ikke-grønne virksomheder. Der er også en lidt større andel af virksomheder med patenter og andre intellektuelle rettigheder, når de grønne virksomheder sammenlignes med de ikke-grønne virksomheder. Hvor 38 pct. af de grønne virksomheder havde IP-rettigheder, var det tilsvarende tal 32 pct. for de ikke-grønne., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, Hent som pdf, Grønne varer og tjenester 2014, Kolofon, Grønne varer og tjenester, Miljø og energi, ISBN pdf: 978-87-501-2198-5, Udgivet: 15. december 2015 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/22252

Publikation

Oscar-statuette er ikke altid garanti for succes

Danskerne går oftere i biografen for at se en Oscar-vindende film end en gennemsnitlig amerikansk film. Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad en Oscar-vinder trækker danskerne i biografen eller ej. ’Titanic’ trak næsten halvanden million ind i danske biografer, mens ’The Hurt Locker’ knap tiltrak 9.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 25. februar 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Så er det tid igen. Hollywoods største og mest prestigefyldte prisuddeling, the Academy Awards – bedre kendt som Oscar-uddelingen – løber på søndag af stablen for 88. gang. I den forbindelse har Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene set nærmere på billetsalget for både vinderne af – og de nominerede til – kategorien ’bedste film’ siden 1976, samt de hidtil tre danske Oscar-vindere for ’bedste udenlandske film’. Når artiklen beskriver Oscar-vinderne og de Oscar-nominerede, er det altså kun vindere i kategorien ’bedste film’, der henvises til., Fakta om Oscar-uddelingen, The Academy Awards, også kendt som Oscar-uddelingen, er fællesbetegnelsen for en række priser, der tildeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences. AMPAS har omkring 6.000 medlemmer, der alle er en del af filmbranchen. Dette adskiller Oscaren fra andre ærespriser til film, fx Golden Globe eller den danske pendant Bodilprisen, som begge uddeles af filmkritikere. Oscaren er en pris uddelt , af, branchefolk , til, branchefolk. Den første Oscar-uddeling fandt sted i 1929. (Kilde: AMPAS & filmforsker Peter Schepelern), Stor forskel i popularitet , Tallene viser i hvert fald én ting: Oscar-vinderen formår stort set altid at trække flere danskere i biograferne end de fleste andre film. Alligevel er der stor forskel på, hvor mange billetter de forskellige film har solgt. Den absolut bedst sælgende Oscar-vinder er James Camerons ’Titanic’, der siden filmen havde premiere i Danmark i 1998 og frem til og med 2014, har solgt 1,4 millioner biografbilletter. Den mindst sælgende film er derimod ’The Hurt Locker’ fra 2009, instrueret af Kathryn Bigelow, der trods statuette og anmelderros kun fik knap 8.500 danskere i biografen., Ifølge Peter Schepelern, filmforsker og lektor emeritus fra Københavns Universitet, skyldes de store forskelle bl.a. noget så simpelt som helt generelle kulturforskelle., ”Som tallene viser, så klarer Oscar-vindere sig generelt godt i danske biografer. Årsagen til, at film som fx ’Chariots of Fire’ (på dansk ’Viljen til Sejr’, vandt i 1981 og solgte omkring 9.700 biletter, red.) og ’Driving Miss Daisy’ (vandt i 1989 og solgte omkring 36.000 biletter, red.) ikke sælger lige så godt som andre, kan være, at de simpelthen handler om temaer og emner, som danskerne ikke finder lige så nærværende eller interessante som amerikanerne gør,” fortæller Peter Schepelern, og uddyber:, ”Driving Miss Daisy er en blød, hjertevarmende feel-good film om en sort mand og en ældre hvid dame – en film der viser, at racismen i USA ikke er alt om sig gribende. Det er et emne, som mange amerikanere kan relatere til og leve sig ind i – men som ikke, i hvert fald dengang filmen havde premiere, resonerede så meget med det danske publikum. Historien om Titanic kender de fleste derimod, og vi kan derfor relatere meget mere til den.”, Rørende, romantiske og storslående , Netop det bløde er det, der oftest kendetegner Oscar-vinderne gennem tiden. Oscar-statuetten for bedste film bliver typisk givet til film, der er meget følelsesladede eller til storslåede historiske dramaer – de er sjældent nyskabende eller eksperimenterende. Sagt på en anden måde, så går Oscaren typisk til rørende, romantiske og storslåede film – derfor kaldes disse film ofte ’Oscar-bait’. Det kan også være med til at forklare, hvorfor nogle film ikke fænger danskerne lige så meget som amerikanerne., ”Selvom vi godt kan lide de mere følelsesladede film i Danmark, så er vi måske ikke lige så store fans af genren, som de er i USA. Vi kan godt lide en smule mere kant og drama i vores film,” siger Peter Schepelern., Han tilføjer dog, at man ikke skal tro, at danske biografgængere er meget anderledes end de amerikanske, bare fordi nogle Oscar-vindere sælger mindre end andre., ”Når en film som fx ’The Departed’ af Martin Scorsese fra 2006 sælger 142.000 billetter, er filmen jo en succes i danske biografer – også selvom den sælger relativt mindre end andre Oscar-vindere har gjort i Danmark. Hele verden elsker Titanic, og ja, selvfølgelig elsker vi også Titanic i Danmark. Så meget skiller vi os ikke ud fra verdenspublikummet.”, Tre danske vindere , Siden 1976 har tre danske film vundet den eftertragtede pris som årets bedste udenlandske film: Gabriel Axels ’Babettes Gæstebud’ i 1987, Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ i 1988 og Susanne Biers ’Hævnen’ i 2010. Det, der kendetegner de danske vindere, er netop, at de passer ind i Hollywoods Oscar-formel; de er enten meget følelsesladede eller historiske dramaer – også kaldet ’kulturarvsfilm’ efter det engelske ’heritage films’., Selvom det ikke lyder af meget at vinde tre Oscars for ’bedste udenlandske film’ inden for de sidste 40 år, så er det faktisk et godt tegn, påpeger Peter Schepelern., ”Vores størrelse og filmbranche taget i betragtning, så er det godt gået, at vi har vundet netop de tre Oscar-priser, vi har. Man skal desuden tænke på, at vi jo også har været nomineret til prisen flere gange i løbet af årene, hvor vi ganske vist ikke har vundet, men jo alligevel har været ’runner-up’.”, Hvorvidt det bliver til en dansk Oscar-statuette i år, hvor filmen ’Krigen’ af Tobias Lindholm er blevet nomineret til bedste udenlandske film, er Peter Schepelern dog usikker på., ”’Krigen’ er en fantastisk film, men den er oppe mod bl.a. den ungarske ’Sauls Søn’, der handler om livet i en koncentrationslejr – et gribende historisk drama. Så det bliver nok svært for ’Krigen’ at vinde. Men det er som sagt en fantastisk film – og det at blive nomineret er jo i sig selv en anerkendelse af filmens kvalitet. Vi må se, hvad det bliver til.”, Fakta om filmbranchen i Danmark , Siden 2000 er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med filmbranchen i Danmark (dvs. biografer, postproduktion og filmproduktion) næsten fordoblet, fra 801 til 1.536 i 2013. Ligeledes er omsætningen fordoblet fra 2,2 mia. til 4,8 mia. kr. Antallet af ansatte i filmbranchen er faldet fra 4.182 til 3.887, men det opvejes af en stigning i antal årsværk fra 1.802 til 2.312. Der er altså flere fuldtidsansatte i 2013 end i 2000. Filmbranchen er generelt kendetegnet ved en stor andel af deltidsansatte, hvilket forklarer den store forskel i antallet af ansatte og årsværk. Den gennemsnitlige eksport i perioden 2005-2014 var ca. 1,5 mia. kr. (Kilde: Diverse udtræk fra Statistikbankens , Generel Firmastatistik, og , Udenrigshandel med tjenester, )

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-02-25-Oscaruddeling

Bag tallene

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 , , De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag. , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation