Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2991 - 3000 af 3282

    COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

    Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

    Bag tallene

    Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

    Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 ,  , Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

    Bag tallene

    Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

    Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

    Bag tallene

    Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden

    Antallet af pendlere til Region Hovedstaden er generelt stigende, men antallet af personer, der pendler fra Skåne til Region Hovedstaden er faldet de seneste år. Samtidig er antallet af flytninger til Sydsverige stagneret., 28. maj 2018 kl. 14:46 , Af , Magnus Nørtoft, I 2015, hvor de nyeste tal fra , Øresundsdatabasen , er fra, pendlede godt 13.500 personer fra Skåne til Region Hovedstaden. I alt pendlede 134.400 personer til Region Hovedstaden i 2015, og Øresundspendlerne står dermed for omkring 10 pct. af det samlede antal pendlere til regionen. Både andelen og antallet af pendlere fra Skåne til hovedstaden er faldet i alle årene siden 2008. , Kilde: , Orestat.dk, , tabel OEPEN1D, Langt størstedelen af pendlerne til Region Hovedstaden kommer fra Region Sjælland, hvor knap 96.000 beskæftigede med arbejdssted i Region Hovedstaden havde bopæl i 2015. Antallet af pendlere fra Sydsverige er højere end antallet af pendlere fra hver af de danske regioner vest for Storebælt. , Antallet af pendlere fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligget nogenlunde stabilt siden 2008. I samme periode er antallet af pendlere fra Skåne faldet med 26 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, og Orestat.dk, Antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne er stagneret. I 2006 og 2007 – årene op til finanskrisen – flyttede knap 4.500 personer fra Østdanmark til Skåne. Siden 2014 har tallet været under en tredjedel og lidt under flytningerne i modsatte retning, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Flyttestatistik for Øresundsregionen, , NYT fra Danmarks Statistik, Spørgsmål til tallene kan stilles til:, Pendlere: Fuldmægtig, Kristine Mulvad Jensen, 39 17 38 41 eller , krj@dst.dk, Flytninger: Fuldmægtig, Michael B. Rasmussen, 39 17 37 81 eller , mbr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-28-Faerre-pendler-fra-Skaane-til-Region-Hovedstaden

    Bag tallene

    Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

    Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

    Bag tallene

    Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

    Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

    Bag tallene

    Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

    Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

    Bag tallene

    Selvstændige er mest syge

    De selvstændigt erhvervsdrivende topper listen over beskæftigede med længerevarende sygefravær. Næsten hver femte mester i byggebranchen modtog i 2004 sygedagpenge efter 14 dage., 17. maj 2005 kl. 0:00 ,  , Mestrene har oftere længerevarende sygefravær end svendene. Vognmændene er oftere længere syge end chaufførerne. Restauratørerne er mere væk på grund af længerevarende sygdom end kokkene og tjenerne. , Danskerne melder sig i stigende grad syge i længere tid. Men relativt set et det ikke lønmodtagerne, som har mest længerevarende sygefravær - det er derimod gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over dagpenge ved sygdom i 2004. , 10,1 pct. af samtlige personer i gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller modtog sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004. Det var derimod kun 8,6 pct. af lønmodtagerne. De selvstændige er en meget uensartet gruppe, som omfatter både selvstændige uden ansatte og arbejdsgivere med mange ansatte. , Næsten én ud af fem i byggeriet var langtidssyg, Ser vi nærmere på udvalgte brancher, bliver forskellene endnu større.  , I bygge- og anlægsbranchen har 17,2 pct. af de selvstændige modtaget sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004, mens det samme kun gælder 10,8 pct. af lønmodtagerne i branchen. , I transportbranchen har 14,1 pct. af de selvstændige været på sygedagpenge efter 14 dage i 2004, mens det samme kun gjaldt 10,1 pct. af lønmodtagerne. Indenfor handel, hotel og restauration var de tilsvarende tal for de selvstændige 10,3 pct. og for lønmodtagerne 6,2 pct. , Flere forklaringer , Cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, peger dog på, at der kan være gode forklaringer på det større længerevarende sygefravær blandt de selvstændige. , "Det er en gammel sandhed i håndværksfagene, at de selvstændige ikke lægger sig syge så hyppigt, men når de endelig gør det, er de syge i længere tid end gennemsnittet," siger Søren Nicolaisen. , Han fremhæver desuden, at de selvstændige statistisk set har en højere gennemsnitsalder end lønmodtagerne. , "Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de selvstændige også har flere længere perioder med sygefravær," siger Søren Nicolaisen.  , Lønmodtagernes sygefravær koster mest, Set igennem de samfundsøkonomiske briller er der dog ingen tvivl om, at det er lønmodtagernes sygefravær, som koster flest penge. Gruppen af lønmodtagere er meget større end gruppen af selvstændige. De selvstændige tegner sig således for godt 8 pct. af det samlede antal dagpengedage efter de første to ugers sygdom.  , Topledere var mindst syge , Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er den gruppe med mindst længerevarende sygefravær. Kun 5 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge efter 14 dage i 2004. Hvis vi ser bort fra de selvstændigt erhvervsdrivende indenfor byggeri- og transportbranchen, er det gruppen andre lønmodtagere, som har det højeste sygefravær. 11,6 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge i 2004. Gruppen omfatter blandt andet beskæftigede med rengøringsarbejde og andet arbejde, der ikke forudsætter en særlig uddannelse. , Statistikken belyser længerevarende sygefravær, Statistikken bygger på udbetalingen af sygedagpenge fra det offentlige. Reglerne er sådan, at efter 14 dages sygdom modtager både selvstændige og lønmodtagere dagpenge fra det offentlige. Ved korterevarende sygefravær er det derimod kun særlige grupper (kronisk syge, forsikrede arbejdsgivere eller selvstændige mv.), der kan modtage sygedagpenge. Statistikken giver derfor ikke noget overblik over det samlede sygefravær. Rent beløbsmæssigt spiller dagpengene efter 14 dages sygdom dog en dominerende rolle, da de tegner sig for 89 pct. af det offentliges samlede dagpengeudgifter.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-05-17-Selvstaendiges-sygefravaer

    Bag tallene

    Næsten en tredobling i navne til nyfødte

    I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 ,  , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.,  , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

    Bag tallene

    Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

    Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 ,  , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 ,  ,  , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation