Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 671 - 680 af 2422

      Grundskole

      Hvor mange elever er der i en gennemsnitlig grundskoleklasse? Hvor mange går i 10. klasse? Se statistikken om grundskolen.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole

      Emneside

      Domme

      Hvor mange domme er fældende (skyldige)? Hvilken overtrædelsestype er der flest af? Hvor mange domme ender med en frihedsstraf?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/domme

      Emneside

      Boligstøtte

      Få overblik over boligstøtte: Hvor mange får boligstøtte, hvor meget bliver der udbetalt, og hvordan fordeler støtten sig på aldersgrupper.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/boligstoette

      Emneside

      Befolkningsfremskrivning

      Hvor stor er den danske befolkning om 30, 40 eller 50 år? Og hvor mange ældre er der til den tid? Se statistikken om befolkningsfremskrivning.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningsfremskrivning

      Emneside

      Forskningsbiblioteker

      Hvor mange udlån er der årligt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser? Og hvor mange besøg har forskningsbibliotekerne? Der skelnes mellem to typer af forskningsbiblioteker, som er forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. Forskningsbiblioteker med særlig forpligtigelser er omfattet af lov om biblioteksvirksomhed. Find også tal om bestand, materialetyper og antallet af en række aktiviteter for forskningsbibliotekerne. , Udlån på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser, Her kan du se udviklingen af udlån over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Udlån på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser (FORSK23), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.7.2025, Opdateres næste gang, 3.7.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Aktiviteter på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser, Her kan du se antallet af en række af aktiviteter for forskningsbiblioteker.  , Aktiviteter, Enhed: , Antal, 2022, 2023, 2024, Alle forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser, Besøg på website, 25.098.914, 17.335.229, 20.416.506, Sidevisninger på website (i 1.000), 177.446.104, 88.592.279, 99.093.692, Aktive lånere, 199.381, 232.955, 231.537, Besøg, 4.091.833, 4.630.112, 5.136.280, Udstillinger, 158, 160, 208, Arrangementer, 260, 249, 270, Hent flere tal i Statistikbanken om Forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser (FORSK21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.7.2025, Opdateres næste gang, 3.7.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Bestand af fysiske materialer på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser, Se hvor stor bestanden af materialer er, og hvordan fordelingen er af materialetyper. , Hent flere tal i Statistikbanken om Bestand af fysiske materialer på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser (FORSK24), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.7.2025, Opdateres næste gang, 3.7.2026, Kilder, Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Biblioteker, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Biblioteker, Brug for flere tal om Forskningsbiblioteker?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, , fx om, afgang, tilvækst, fornyelse af udlån og interurbanlån for forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser. , Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker/forskningsbiblioteker

      Emneside

      Højskoler

      Hvor mange tager på højskole? Hvilke typer højskoler og højskolekurser vælges oftest? Og hvordan er aldersfordelingen på de forskellige højskolekurser?

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/hoejskoler

      Emneside

      Flere har fået langt til dagligvareindkøb

      En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

      Pressemeddelelse

      Dansk tøj er made in China

      Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

      Bag tallene

      FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

      Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

      Bag tallene

      Dansker får toppost i Eurostat

      Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation