Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 721 - 730 af 2421

    Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

    På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-03-fars-dag

    Bag tallene

    Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

    Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

    Bag tallene

    Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

    Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

    Bag tallene

    Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

    Omkring 380.000 danskere rejser hvert år på vinterferie i udlandet i februar. Halvdelen rejser mod sol og strand – den anden halvdel mod sne og ski., 9. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Hvert år drager 388.000 af os på vinterferie, viser tal fra Danmarks Statistik. 202.000 vælger skiferien, mens 186.000 pakker badetøj og solcreme for at tage til varmere himmelstrøg., For skiløberne er Østrig, Norge og Sverige favoritdestinationer. I 2015 valgte 69.000 Østrig som rejsemål i februar, mens henholdsvis 35.000 og 20.000 tog til Norge og Sverige., Af dem, der var mere til solparasoller end skipister, valgte 42.000 Spanien, 21.000 Thailand og 15.000 Tyrkiet. , I skolen er vinterferien en uge. Men turismestatistikken fra Danmarks Statistiks viser, at vi specielt, når vi rejser langt væk, holder ferie i længere tid. I Thailand holder vi i gennemsnit ferie i 16 dage, mens vi i Indonesien i gennemsnit nyder ferien i 13 dage., I den anden ende af skalaen holder vi kun ferie i Tyskland i 5 dage, mens vi bliver i Sverige og Norge i 6 dage. I gennemsnit rejser vi på vinterferie i 9 dage., Opgørelsen dækker kun rejser på mindst 4 dage., Kontakt: Paul Lubson, specialkonsulent 39 17 35 42., Nr, Destination, Antal rejser, Opholds­længde, I alt, Alle,  388.000,  9, 1, Østrig,  61.000,  7, 2, Spanien,  42.000,  6, 3, Norge,  35.000,  7, 4, Thailand,  21.000,  16, 5, Sverige,  20.000,  6, 6, Tyrkiet,  15.000,  9, 7, Frankrig,  13.000,  8, 8, Tyskland,  13.000,  5,  9,  Indonesien,  11.000,  13,  10,  Italien,  10.000,  7

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-09-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

    Bag tallene

    Nordsjælland sidder tungt på elbilerne - og til dels også firmabilerne

    Der er relativt mange elbiler med privat bruger i Nordsjælland efterfulgt af Byen København og Østsjælland, mens andelen i Jylland, Fyn og Bornholm ligger under landsgennemsnittet. Lignende tendens ses for firmabiler. , 26. oktober 2018 kl. 12:34 ,  , I Danmark kører der lidt over 2,4 mio. personbiler, som har privat bruger. Kun 6.300 af disse er elbiler, hvilket svarer til, at der er 2,6 elbiler pr. 1000 personbiler i Danmark. Hybridbiler er ikke medtaget i denne opgørelse. , Kommunerne Gentofte og Rudersdal ligger med 10 elbiler for hver 1000 personbil i top på listen over kommuner med flest elbiler med privat bruger pr. 1000 personbiler og Nordsjælland generelt topper listen over landsdele med relativt flest elbiler pr. 1000 personbiler.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Der er også relativt mange elbiler på Samsø og på Dragør. I absolutte tal er det dog ikke mange elbiler, det drejer sig om. , I alt kører der 16 elbiler rundt på Samsø, ud af en personbilpark på 1.773, hvilket giver 9 elbiler pr. 1000 personbil med privat bruger. I Dragør drejer det sig om 34 elbiler ud af 6228 personbiler med privat bruger (5,41 elbiler pr. 1000 personbiler). Til sammenligning drejer det sig om hhv. 314 og 265 elbiler i Gentofte og Rudersdal. , Flest firmabiler på Østsjælland og Nordsjælland, I Danmark kører der 85.700 firmabiler rundt, hvilket svarer til 36 ud af 1000 personbiler med privat bruger på landsbasis. Den største koncentration findes på Østsjælland med 56 firmabiler pr. 1000 personbiler. Næst flest har Nordsjælland med 52 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.,  , Opgjort kommunalt er det Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, som ligger i top med hhv. 88, 87 og 81,5 firmabiler pr. 1000 personbiler. Færrest firmabiler pr. 1000 personbiler finder vi på Lolland, Bornholm og Samsø med hhv. 9, 8 og 7 firmabiler pr. 1000 personbiler. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Søren Dalbro: >Tlf. 39 17 34 16, sda@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-Nordsjaelland-sidder-tungt-paa-elbilerne-og-til-dels-ogsaa-firmabilerne

    Bag tallene

    Undgå fejltagelser - brug statistik

    Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

    Bag tallene

    Københavnerne fører i skilsmisser

    For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation