Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 731 - 740 af 2421

    Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

    Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

    Bag tallene

    Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

    Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

    Bag tallene

    Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

    Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

    Bag tallene

    Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

    Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-03-26-Danmark-i-tal

    Bag tallene

    Nu starter flyttebilerne: 90.000 danskere skifter bolig i august

    August er den måned, hvor absolut flest danskere flytter til ny bolig. Den travleste flyttedag er den første i måneden. , 24. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flyttekasserne er pakket og flyttebilen er bestilt. August er årets absolut travleste flyttemåned, en måned, hvor der årligt i gennemsnittet finder knap 90.000 flytninger sted. , I 2018 flyttede hele 94.000 danskere i august måned, hvilket er det højeste niveau siden 2015, hvor knap 95.000 flyttede. , Antal gennemsnitlige flytninger. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger – svarende til 39 pct. – på månedens første dag. , Den næst-travleste flyttedag på måneden er den 15., hvor 11.600 flytninger fandt sted. Det svarer til 12 pct. af alle månedens flytninger., Flytninger i august 2018 på månedens enkelte dage, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest unge flytter bolig, Generelt er det oftest unge personer, som flytter bolig. Personer mellem 20-24 år var den gruppe, som oftest flyttede bolig i 2018.  Således stod unge i denne alder for 21 pct. af alle året 2018’s flytninger, efterfulgt af de 25-29 årige, som stod for 16 pct. af årets flytninger., ”Vi ved fra , tidligere undersøgelser, , at en stor del af de unges flytninger finder sted i forbindelse med studiestart i august måned,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Henning Christiansen. , De fleste flytninger mellem kommuner gik i 2018 – ikke overraskende – til landets store byer såsom København og Aarhus. Hertil flyttede hhv. knap 46.000 og 21.000. Disse byer blev efterfulgt af Frederiksberg, hvor 11.000 tilflyttede fra andre kommuner. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Dorthe Larsen på , DLA@dst.dk,  eller tlf: 3917 3307

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-01-nu-starter-flyttebilerne-90000-flytter-i-august

    Bag tallene

    70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

    Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

    Bag tallene

    Tre grafer om italienere i Danmark

    Antallet af italienske indvandrere i Danmark er steget de seneste ti år. Særligt de unge er kommet hertil., 2. marts 2018 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Flere italienske indvandrere, Siden 2008 er antallet af italienske indvandrere i Danmark steget fra 3.800 til 8.400 1. januar 2018. Mændene er i overtal blandt italienerne i Danmark. 1. januar 2018 var 36 pct. kvinder, mens 64 pct. var mænd., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver tredje italiener i Danmark i 20’erne, Italienerne adskiller sig også fra resten af befolkningen ved i høj grad at være yngre voksne. Omkring en tredjedel af de italienske indvandrere var i 20’erne 1. januar 2018, mens det kun gjaldt for 12 pct. af personerne med dansk oprindelse. Til gengæld var der relativt færre italienske end danske børn og unge under 20 år og personer over 60 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver 8. italiener arbejder på hotel eller restaurant, Omkring , 55 pct. af italienerne i Danmark var i beskæftigelse i 2016, . Det gjaldt for 60 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne. Til gengæld var andelen af italienerne, som studerede, højere blandt kvinderne end blandt mændene., Italienerne arbejdede i 2016 oftest på hoteller og restauranter. Her var omtrent hver 8. italiener af alle italienere i Danmark ansat. Derefter følger undervisning og bygge og anlæg som de næststørste branche for italienske beskæftigede., Kvinderne var oftest undervisere, mens mændene oftest ernærede sig ved arbejde på hoteller og restauranter eller indenfor bygge og anlæg., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/ras308, For mere information om tallene:, Fuldmægtig, Jens Bjerre, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, (befolkning), Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (beskæftigelse)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-02-tre-grafer-om-italienere-i-danmark

    Bag tallene

    It-projekter styrker offentlige virksomheder

    2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter.  , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet.  , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

    Bag tallene

    Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

    Omkring 380.000 danskere rejser hvert år på vinterferie i udlandet i februar. Halvdelen rejser mod sol og strand – den anden halvdel mod sne og ski., 9. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Hvert år drager 388.000 af os på vinterferie, viser tal fra Danmarks Statistik. 202.000 vælger skiferien, mens 186.000 pakker badetøj og solcreme for at tage til varmere himmelstrøg., For skiløberne er Østrig, Norge og Sverige favoritdestinationer. I 2015 valgte 69.000 Østrig som rejsemål i februar, mens henholdsvis 35.000 og 20.000 tog til Norge og Sverige., Af dem, der var mere til solparasoller end skipister, valgte 42.000 Spanien, 21.000 Thailand og 15.000 Tyrkiet. , I skolen er vinterferien en uge. Men turismestatistikken fra Danmarks Statistiks viser, at vi specielt, når vi rejser langt væk, holder ferie i længere tid. I Thailand holder vi i gennemsnit ferie i 16 dage, mens vi i Indonesien i gennemsnit nyder ferien i 13 dage., I den anden ende af skalaen holder vi kun ferie i Tyskland i 5 dage, mens vi bliver i Sverige og Norge i 6 dage. I gennemsnit rejser vi på vinterferie i 9 dage., Opgørelsen dækker kun rejser på mindst 4 dage., Kontakt: Paul Lubson, specialkonsulent 39 17 35 42., Nr, Destination, Antal rejser, Opholds­længde, I alt, Alle,  388.000,  9, 1, Østrig,  61.000,  7, 2, Spanien,  42.000,  6, 3, Norge,  35.000,  7, 4, Thailand,  21.000,  16, 5, Sverige,  20.000,  6, 6, Tyrkiet,  15.000,  9, 7, Frankrig,  13.000,  8, 8, Tyskland,  13.000,  5,  9,  Indonesien,  11.000,  13,  10,  Italien,  10.000,  7

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-09-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation