Forside

Søgeresultat

Viser resultat 811 - 820 af 2403

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre., , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. , , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”, , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

Store forskelle på danskeres brug af computer

Næsten alle familier har en computer, og ni ud af ti danskere har brugt en computer, men der er store forskelle på, hvad vi bruger computeren til., 29. september 2003 kl. 0:00 , , Computeren og mobiltelefonen er blevet fast inventar i stort set alle familier. Der sendes i gennemsnit to sms-er pr. mobilkunde om dagen. Hver fjerde internetbruger har e-handlet den seneste måned, og hver fjerde dansker har brugt nettet til helbredsrelaterede aktiviteter som informationssøgning om skader, sygdom eller ernæring., Danskerne har taget informationssamfundet til sig. Det viser , Informationssamfundet Danmark 2003,, som Danmarks Statistik netop har udgivet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen samler flere års udviklingsarbejde og giver et bredt og dækkende statistisk billede af centrale aspekter af informationssamfundet., 89 pct. af befolkningen har brugt en computer, mens 11 pct. aldrig nogensinde har prøvet at bruge en computer. Og blandt de, som har prøvet at bruge en computer, er der store forskelle på, hvorvidt de har modtaget undervisning i brug af en computer, og hvad de bruger computeren til. , Kun 58 pct. af befolkningen har modtaget undervisning i brug af computer. Det er først og fremmest funktionærer (70 pct.) og studerende (63 pct.), der har modtaget undervisning, mens der blandt de selvstændige og personer uden for erhverv kun er 43 pct., To ud af ti har hjemmeside, Når det handler om befolkningens praktiske kompetencer i brugen af computere, så har 85 pct. åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og brugt -kopier sæt ind- i et dokument. 63 pct. af befolkningen har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste, og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og programmeret., Også i den praktiske brug af computeren er det funktionærer og studerende, der har prøvet mest, mens de selvstændiges andele er en anelse lavere end for befolkningen samlet set ved alle former for computeranvendelse. Dog er der lidt flere selvstændige (22 pct.), der har prøvet at oprette en hjemmeside., Informationssamfundet Danmark 2003 , er den tredje i serien af statistik om informationssamfundet. Ud over befolkningens it-kompetencer og brug af informationsteknologi afdækker publikationen også virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it, adgangsveje til internettet, it-sikkerhed samt it-erhverv og it-produkter., Bogen koster i trykt form 325 kr. og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, eller den kan læses gratis på , www.dst.dk/it, . , Denne artikel er offentliggjort 29. september 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-09-29-Store-forskelle

Bag tallene

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 , , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Der blev sparet på naturgassen over vinteren

Selvom den forgangne vinter var koldere end sidste år, har forbruget af naturgas været markant lavere. Det kan skyldes privatforbrugeres besparelser samt brug af andre opvarmningskilder., 22. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der blev skruet ned for varmen over de tre vintermåneder december, januar og februar. I hvert fald den varme og energi, der kommer fra naturgas. Forbruget af naturgas har nemlig været 6 petajoule svarende til 24 pct. mindre end forrige vinter. Og det på trods af, at middeltemperaturen over vinteren har været 0,4°C lavere end vinteren 2021/2022, ifølge DMI. Naturgas anvendes til opvarmning med naturgasfyr, til produktion af fjernvarme samt til industrielle processer., ”Naturgasforbruget er meget afhængig af temperaturerne og er derfor typisk højere om vinteren. Faldet i forbruget af naturgas er så stort, at der må være sparet på varmen og brugt andre energikilder til opvarmning,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I vintermånederne har prisen på bio- og naturgas været betydeligt højere end forrige vinter. I december 2022 kostede det 39,7 pct. mere at skrue op for naturgassen end i december 2021, i januar i år 28,5 pct. og i februar 5,8 pct. mere end samme måneder sidste år, ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks., Derudover kan en mindre del af faldet i forbruget af naturgas forklares med, at der blev tilført 1 petajoule mere bionaturgas til naturgasnettet., Forbruget af bio- og naturgas over vinteren, december-februar 2022/2023, Anm: Vinteren er opgjort som månederne december, januar og februar., Kilde: Data fra Energidataservice trukket af Danmarks Statistik. Tilsvarende opgørelser for forbrug af fossil naturgas opgjort for uger kan findes på , www.statistikbanken.dk/gasbrug, , Forbruget lavest i årets sidste uge, Det højeste forbrug af naturgas var i uge 50 i midten af december 2022, hvor der blev brugt 2.355 terajoule eksklusive bionaturgas. 1.000 terajoule er det samme som 1 petajoule. Dette var også den eneste uge i perioden, hvor forbruget var højere end forrige vinter. Det laveste forbrug var mellem jul og nytår i uge 52, hvor forbruget var 734 terajoule, hvilket er under en tredjedel af forbruget i uge 50., Forbrug af naturgas ekskl. bionaturgas, ugerne 48-52, 2022, og 1-8, 2023, Anm.: Alle måneder begyndte i en igangværende uge, hvorfor ugerne ikke præcist redegør for forbruget under en given måned. Fx medtager uge 48 også slutningen af november, mens februar fortsatte ind i starten af uge 9. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gasbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-22-forbrug-naturgas-vinter

Bag tallene

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 , , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.)., I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 , , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003. , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004. , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Danskerne sat på formel

Der bliver færre enlige i Danmark, og samtidig holder de, der bliver gift, sammen længere end hidtil. Det viser Statistisk Årbog 2001, der for 105. gang portrætterer Danmark og danskerne., 6. november 2001 kl. 0:00 , , Først et par gode nyheder: Der bliver færre og færre enlige i Danmark - og samtidig er der en tendens til, at de, der bliver gift, holder sammen længere end hidtil. Det er nogle af de mange oplysninger om danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, der udkom forleden. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling., Efter mange år med flere og flere enlige er der de seneste par år sket en lille nedgang. Men det er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 55 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er deres forældre eller børn., Der er flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes dels, at enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, har børn boende hos sig. Dels at mænd gennemgående er et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere ældre kvinder, fordi de lever længere end mændene., Godt nyt om ægteskabet, Der har hidtil været en stigning i andelen af ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse. Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år - for ægteskaber fra 1975 var andelen helt oppe på 37 pct. efter 25 år. Men for tiden er der tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, der er indgået i 1990 eller senere - det viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985: Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 1995., Om danskeren har årbogen også enkelte andre gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid., Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan bestilles her, og er desuden gratis tilgængelig på , http://www.dst.dk/aarbog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-11-06-Paa-formel

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation