Søgeresultat

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder., 25. januar 2019 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2005 til 2015, hvor de seneste tal for barselsdagspenge er fra, er barselslængden for mænd i gennemsnit steget fra 19 til 31 dage. , Der er dog forskel på, hvor lang tid mænd er på forældreorlov, når man deler dem efter deres uddannelse. Nybagte fædre uden en ungdomsuddannelse – dvs. studentereksamen eller en erhvervsuddannelse – var i gennemsnit på orlov 19 dage i 2015. Til sammenligning var fædre med en lang videregående uddannelse på orlov med deres børn i 47 dage., Blandt mødre var den gennemsnitlige barselslængde på omkring 300 dage i 2015. Mødre med en lang videregående uddannelse adskiller sig fra de andre mødre ved at være kortere tid på barsel (279 dage) i gennemsnit., Som reglerne er i dag har forældrepar til sammen ret til 48 ugers barsel efter barnet er født, hvilket svarer til 336 dage. 300 dage svarer til knap 43 uger., ”Hvis mændene i fremtiden skal have øremærket forældreorlov, er det særligt fædre med kortere uddannelser, som skal være længere tid på orlov. Omvendt vil det også være i familier med kvinder uden en lang videregående uddannelse, at kvindernes barselslængde i fremtiden kan blive kortere,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Torben Lundsvig.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Når begge forældre har kortere uddannelser har moren mere barsel, I familier, hvor begge forældre har højest en ungdomsuddannelse, var kvindernes barsel 309 dage i gennemsnit i 2015, mens mændenes var 18 dage. I familier, hvor begge forældre havde mindst en mellemlang videregående uddannelse, var kvindernes barsel kortere med 283 dage, mens mændenes barsel var længere med 46 dage.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Mænd holder mest barsel i København, I 2015 var den gennemsnitlige forældreorlov for nybagte fædre med 44 dage længst i landsdel Byen København efterfulgt af Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor fædrene var på orlov i henholdsvis 34 og 33 dage. , Korstest forældreorlov holdt fædrene i landsdelene Nordjylland (23 dage), Vestjylland (24 dage), Sydjylland (24 dage) og Vest- og Sydsjælland (25 dage)., ”De geografiske forskelle kan i nogen grad skyldes forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund,” understreger Torben Lundsvig., Nye fædres forældreorlov i gennemsnit i dage. 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Torben Lundsvig, 39 17 34 21, , tlu@dst.dk, ., Danmarks Statistik har tidligere udgivet , denne artikel om orlovslængde og ret til barselsdagpenge, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-25-barsel-til-faedre

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Modtagerne af bibliotekspenge klumper sig sammen i Region Hovedstaden

Ni af de ti kommuner, hvor personlige modtagere af bibliotekspenge hyppigst bor, ligger i Region Hovedstaden., 6. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA01 og statistikbanken.dk/FOLK1A, 8.157 personer modtog i 2016 såkaldt biblioteksafgift, der i daglig tale er bedre kendt som bibliotekspenge. Samlet set blev det til knap 168.208.000 kr. i 2016. Bibliotekspengene udbetales til bøgernes bidragsydere ud fra række kriterier, der defineres af , Slots- og Kulturstyrelsen, ., For hver gang, der er 1.000 indbyggere i Gentofte og Frederiksberg kommuner (pr. 1. juli 2016), er der henholdsvis 5,06 og 4,94 personlige modtagere af bibliotekspenge., Dermed har disse to kommuner relativt set flere modtagere af bibliotekspenge end alle øvrige kommuner. Nummer tre på listen er Rudersdal Kommune, hvor 4,54 personer modtog bibliotekspenge, for hver gang kommunen havde 1.000 indbyggere i 2016., Uden for Region Hovedstaden ligger Fanø øverst med 4,20 modtagere pr. 1.000 indbyggere, mens Langeland er hjemkommune for 2,22 modtagere pr. 1.000 indbyggere., Læsø er med nul modtagere den kommune i landet, hvor bibliotekspenge er mest sjældne. Brønderslev Kommune har 0,25 modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens Vejen Kommune har 0,26 modtagere. , Store variation af udbetalingernes størrelse, I 2016 fik hver modtager af bibliotekspenge udbetalt lidt mere end 20.600 kr. i gennemsnit. Der er dog stor variation på tværs af kommunerne. De største udbetalinger er spredt mere ud over hele landet, end det er tilfældet med andelen af modtagere, som i høj grad er koncentreret i Region Hovedstaden., Der er altså ikke nødvendigvis et sammenfald mellem de kommuner, der har en høj del af modtagere af bibliotekspenge og de kommuner, hvor udbetalingerne af bibliotekspenge er højest pr. modtager., For eksempel er der i Ringkøbing-Skjern kommune kun 0,42 personlige modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens den gennemsnitlige udbetaling af bibliotekspenge til disse personlige modtagere i kommunen er 30.100 kr., Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA02 og statistikbanken.dk/BIA01, Bibliotekspengene er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre., Hvis du har spørgsmål til de anvendte statistikker eller søger mere information om statistikker, der berører økonomiske forhold på kulturområdet, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-06-Modtagerne-af-bibliotekspenge-klumper-sig-sammen-i-Region-Hovedstaden

Bag tallene

Antallet af danske feriehusgæster på Bornholm firdobles under Folkemødet

Sidste år steg antallet af danske feriehusgæster fra omkring 1.000 i ugen op til folkemødet til over 4.000 natten mellem fredag og lørdag i folkemødeweekenden. Også antallet af flyrejser stiger kraftigt i dagene med folkemøde., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Mens Folkemødet løb af stablen på Bornholm i juni 2018, steg antallet af gæster i sommerhusene til op til fire gange så mange, som i dagene før og efter Folkemødet. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”Folkemødeeffekten kan i den grad ses i vores tal for feriehusudlejninger,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Folkemødet lå i 2018 fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Antallet af danske feriehusgæster steg fra 999 den 8. juni, over godt 3.000 overnattende gæster i begyndelsen af ugen med folkemøde til 4.043 gæster natten til lørdag på Folkemødet., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Månedstal kan findes her: , www.statistikbanken.dk/FERIEH6, ., En del gæster tager tidligt hjem, Folkemødet varede i 2018 til og med søndag d. 17. juni, men allerede natten til søndag var antallet af sommerhusgæster begyndt at falde. Således var der 2.929 gæster i sommerhusene den 16. juni og blot 1.398 den 17. juni, hvor Folkemødet sluttede. Den typiske udlejningsperiode for et feriehus er lørdag til lørdag, hvilket også kan være tilfældet her. , ”Gæsterne til Folkemødet bor ikke kun i feriehuse, men tallet er alligevel bemærkelsesværdigt,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Efter Folkemødet faldt antallet af gæster i sommerhusene til niveauet fra før Folkemødet på omkring 1.000 gæster pr. dag. , Flypassagerer topper torsdag og søndag, Antallet af flypassagerer til og fra Bornholm steg markant i dagene omkring Folkemødet i 2018. På en ”almindelig” juni-dag fløj 500-1.000 passagerer til og fra Bornholm sidste år. Men i alle Folkemødets fire dage fløj mindst 2.000 passagerer til eller fra øen. Antallet var størst den 14. juni – på Folkemødets første dag – hvor 3.625 passagerer lettede fra eller landede i lufthavnen i Rønne., Den 14. juni var langt de flest passagerer rejsende til Bornholm, mens de den 17. juni altovervejende forlod øen., ”Mens gæsterne i feriehuse ser ud til at komme i dagene før Folkemødet og tage hjem inden folkemødet er forbi, ser det ud til, at flypassagererne kommer på den dag, Folkemødet begynder, og forlader Bornholm på den sidste dag for Folkemødet,” siger Else-Marie Rasmussen., Kilde: , http://stat.trafikstyrelsen.dk/, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , emr@dst.dk, , 39 17 33 62., Danmarks Statistik deltager på Folkemødet 2019, som en del af #Faktaboksen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-12-feriegaester-til-folkemoede

Bag tallene

Der blev sparet på naturgassen over vinteren

Selvom den forgangne vinter var koldere end sidste år, har forbruget af naturgas været markant lavere. Det kan skyldes privatforbrugeres besparelser samt brug af andre opvarmningskilder., 22. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der blev skruet ned for varmen over de tre vintermåneder december, januar og februar. I hvert fald den varme og energi, der kommer fra naturgas. Forbruget af naturgas har nemlig været 6 petajoule svarende til 24 pct. mindre end forrige vinter. Og det på trods af, at middeltemperaturen over vinteren har været 0,4°C lavere end vinteren 2021/2022, ifølge DMI. Naturgas anvendes til opvarmning med naturgasfyr, til produktion af fjernvarme samt til industrielle processer., ”Naturgasforbruget er meget afhængig af temperaturerne og er derfor typisk højere om vinteren. Faldet i forbruget af naturgas er så stort, at der må være sparet på varmen og brugt andre energikilder til opvarmning,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I vintermånederne har prisen på bio- og naturgas været betydeligt højere end forrige vinter. I december 2022 kostede det 39,7 pct. mere at skrue op for naturgassen end i december 2021, i januar i år 28,5 pct. og i februar 5,8 pct. mere end samme måneder sidste år, ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks., Derudover kan en mindre del af faldet i forbruget af naturgas forklares med, at der blev tilført 1 petajoule mere bionaturgas til naturgasnettet., Forbruget af bio- og naturgas over vinteren, december-februar 2022/2023, Anm: Vinteren er opgjort som månederne december, januar og februar., Kilde: Data fra Energidataservice trukket af Danmarks Statistik. Tilsvarende opgørelser for forbrug af fossil naturgas opgjort for uger kan findes på , www.statistikbanken.dk/gasbrug,  , Forbruget lavest i årets sidste uge, Det højeste forbrug af naturgas var i uge 50 i midten af december 2022, hvor der blev brugt 2.355 terajoule eksklusive bionaturgas. 1.000 terajoule er det samme som 1 petajoule. Dette var også den eneste uge i perioden, hvor forbruget var højere end forrige vinter. Det laveste forbrug var mellem jul og nytår i uge 52, hvor forbruget var 734 terajoule, hvilket er under en tredjedel af forbruget i uge 50., Forbrug af naturgas ekskl. bionaturgas, ugerne 48-52, 2022, og 1-8, 2023, Anm.: Alle måneder begyndte i en igangværende uge, hvorfor ugerne ikke præcist redegør for forbruget under en given måned. Fx medtager uge 48 også slutningen af november, mens februar fortsatte ind i starten af uge 9. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gasbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-22-forbrug-naturgas-vinter

Bag tallene

80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

Bag tallene

Begge parter bliver gift for første gang i to ud af tre bryllupper

I 13 pct. af de par, der blev gift i 2023, havde begge parter været gift før, og i 67 pct. af tilfældene fik begge parter en vielsesring på for første gang. Ca. halvdelen af årets skilsmisser var af ægteskaber, der havde varet under 10 år., 10. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når vi gifter os i Danmark, er det for mange folk ikke første gang, de skal svare på, om de vil dele deres liv med et andet menneske. Ved 13 pct. af bryllupperne i 2023 havde begge ægtefæller allerede et ægteskab med i bagagen., ”Ser vi på vielser, hvor mindst én af ægtefællerne har været gift før, er det tilfældet i mere end hver fjerde vielse i 2023. Andelen af brude og brudgomme, der har været gift før, stiger med alderen. Blandt de viede 50-69-årige er det to ud af tre, som har været gift før, mens det kun gælder 3 pct. af de viede, der ikke har rundet 35 år på bryllupsdagen,” uddyber Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Ved 67 pct. af vielserne i 2023 havde ingen af parterne været gift før. , Gennemsnitsalderen for gommen var 39,8 år i 2023, mens den var 37,4 år for bruden. Ser man udelukkende på dem, der fik en vielsesring på for første gang, var mændene i gennemsnit 35,9 år, mens kvinderne var 33,7 år. Hvert tredje brudepar består af to jævnaldrende eller med kun et års aldersforskel. Samlet set er der for 74 pct. af parrene højst en aldersforskel på fem år., Gennemsnitsalder for brud og gom ved vielser, 1973-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie1, I alt blev 31.582 par viet i 2023. Af disse var 220 mellem to mænd og 294 mellem to kvinder. 65 pct. af vielserne var borgerlige, mens 29 pct. var kirkelige vielser. I 2003 udgjorde de kirkelige vielser 47 pct. , Flest bliver gift i august., Skilsmisseraten falder med ægteskabets varighed, I disse dage kan man følge med i 10 nygifte danskeres liv på skærmen. Vil de ikke være sammen, efter programmet slutter, må de lade sig skille. Det vil være et kort ægteskab, men det er ikke kun på tv, at nogle ægtefolk ender med at tage ringen af fingeren, før de har vænnet sig til, at den sidder der. Ved næsten 4 pct. af skilsmisserne i 2023, svarende til 465 par, havde ægteparret været gift i mindre end et år., ”Der er flest skilsmisser i starten af ægteskaberne, mens de bliver mindre hyppige, jo længere tid ægteskabet har varet. Hver fjerde af skilsmisserne i 2023 var blandt ægtepar, der havde været gift under fem år, mens knap halvdelen var blandt ægteskaber, der havde varet under 10 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., I Danmark ender 41 pct. af alle ægteskaber i skilsmisse inden for de første 50 års ægteskab, hvis man ser på skilsmisseopgørelserne i 2023., Ægteskabets varighed ved skilsmisser i 2023, Kilde: Særkørsel,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-10-begge-parter-bliver-gift-for-foerste-gang-i-to-ud-af-tre-bryllupper

Bag tallene

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

Adoptioner 2016, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt

Publikation: 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig

Hvordan har det danske samfund udviklet sig siden 2. verdenskrig?, Publikationen beskriver, hvordan Danmark er vokset i både velstand, indbyggertal og globalt udsyn de seneste 65 år., Vi lever ti år længere, Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag., I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald., Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter., Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne - altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Madvarer og bolig, Madvarer udgør en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er 14 pct., Vi bruger en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet., I midten af 1950'erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Flere biler og færre dræbte i trafikken, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab., I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisning i bl.a. historie og samfundsfag i både grundskolens ældste trin og på gymnasieniveau., Pdf-udgaven af bogen indeholder links til statistik for alle 65 år i regneark, som eleverne kan arbejde videre i., Publikationen er en opdateret udgave af , 60 år i tal, ., Der findes følgende rettelser til 65 år i tal:, 21. april 2015: Rettet: Side 14 - Arbejdsmarked, 19. juni 2014: Rettet: Side 27 - Globalisering, 9. maj 2014: Rettet: Side 12 - Arbejdsmarked, Hent som pdf, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Kolofon, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Borgere, ISBN: 978-87-501-2126-8, Udgivet: 29. april 2014 kl. 09:00, Antal sider: , Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19228

Publikation

Publikation: Kvinder & Mænd 2011

Publikationen samler oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark., Publikationen gennemgår bl.a. familieliv, børn, helbred, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og kriminalitet., Desuden ser publikationen på politisk deltagelse, ledelse og magt., Mht. til det seneste valg til folketinget (2011) fremgår det således, at 33 pct. af de 804 opstillede kandidater var kvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 68 kvinder, svarende til en andel på 39 pct., Mænd uden børn, En af de forskelle, som publikationen belyser, er, hvor mange mænd og kvinder der ikke får børn. Svaret er, at hver femte danske mand på 49 år ikke har nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for hver syvende jævnaldrende kvinde., Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., Flest mænd dømmes for lovovertrædelse, En række andre kønsforskelle springer læseren i øjnene, bl.a. disse:, Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder., Hvordan så det ud for 12 år siden?, Kvinder & Mænd 2011 er en videreførelse af Kvinder & Mænd 1999., Se også publikationen , Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, , som er udkommet i 2015 i anledning af Grundlovens jubilæum., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 1999, 1995, 1985, Hent som pdf, Kvinder & Mænd 2011, Kolofon, Kvinder & Mænd, Borgere, ISBN: 978-87-501-1967-8, Udgivet: 19. december 2011 kl. 09:00, Antal sider: 91, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/17520

Publikation