Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 851 - 860 af 2403

    FAKTA: Fire tal om olie og gas i Nordsøen

    Finansministeriet og Dansk Undergrunds Consortium har lavet en ny aftale om indvinding af olie og gas i Nordsøen. Danmarks Statistik har samlet en række centrale tal om betydningen for dansk økonomi., 23. marts 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Olie- og gasindvinding indbragte 5 mia. kr. i grønne afgifter i 2015, I 2015 indbragte skatten på ressourcerenten 5,0 mia. kr. Ressourcerenten, som er det samme som kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed, bliver med den nye aftale om Nordsøolien sat ned. Værdien af skatten på ressourcerenten er faldet siden 2012, hvor den var 21,3 mia. kr. I 2014 udgjorde skatten på ressourcerenten 14,8 mia. kr., Den samlede betaling af grønne afgifter fra både virksomheder og husholdninger var i 2015 86,1 mia. kr. Det er et fald i forhold til de 94,0 mia. kr., der blev lagt i statskassen i grønne afgifter i 2014., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/MRS1, Værdien af den indvundne olie og gas i Nordsøen er faldet, Siden 2011 er værdien af den olie og gas, som bliver hevet op af den danske del af Nordsøen faldet fra 57,6 mia. kr. til 24,8 mia. kr. i 2015. Olien stod for 20,0 mia. kr. i 2015, mens værdien af naturgassen, som blev trukket op af Nordsøen i 2015, var 4,8 mia. kr., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE4HT, En del af faldet i værdien kan forklares ved faldende produktion. Fra 2011, hvor værdien var højest, til 2015 faldt produktionen af olie og gas fra 721 mio. GJ til 508 mio. GJ. Produktionen i 2014 var omtrent den samme som i 2015., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT,  , Bidraget fra olie og gas udgør mere end 2 pct. af dansk økonomi, Olie- og gasindvinding udgjorde i 2013, hvor de nyeste tal er fra, 2,7 pct. af dansk økonomi forstået som bruttoværditilvæksten, som er BNP ekskl. produktskatter, netto og moms. Andelen har været svingende siden 2003, men aldrig under 2 pct. I 2008 var andelen med 4,1 pct. højest, mens den var lavest i 2003, hvor den lå på 2,3 pct., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABP117, Omkring 2.000 mennesker arbejder med indvinding af olie og gas, Antallet af personer, som arbejder direkte med olie- og gasindvinding var stigende fra 2004 til 2013, hvor de seneste tal er fra. I 2004 var omkring 1.100 personer beskæftiget udelukkende indenfor branchen. I 2013 var 2.100 personer beskæftiget direkte med indvinding af olie og gas., Antallet af personer, som er indirekte beskæftiget med olie- og gasindvinding kan være væsentligt højere. Danmarks Statistiks modelberegninger peger på, at omkring 2.000 til 3.000 personer, der er beskæftiget i andre brancher, er indirekte beskæftiget med indvinding af olie og gas., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABB117, Alle beløbene i artiklen er løbende priser., For spørgsmål til tallene kontakt: Thomas Olsen, chefkonsulent, 39 17 38 28

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-fakta-fire-tal-om-olie-og-gas-i-nordsoeen

    Bag tallene

    Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

    På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

    Bag tallene

    Modtagerne af bibliotekspenge klumper sig sammen i Region Hovedstaden

    Ni af de ti kommuner, hvor personlige modtagere af bibliotekspenge hyppigst bor, ligger i Region Hovedstaden., 6. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA01 og statistikbanken.dk/FOLK1A, 8.157 personer modtog i 2016 såkaldt biblioteksafgift, der i daglig tale er bedre kendt som bibliotekspenge. Samlet set blev det til knap 168.208.000 kr. i 2016. Bibliotekspengene udbetales til bøgernes bidragsydere ud fra række kriterier, der defineres af , Slots- og Kulturstyrelsen, ., For hver gang, der er 1.000 indbyggere i Gentofte og Frederiksberg kommuner (pr. 1. juli 2016), er der henholdsvis 5,06 og 4,94 personlige modtagere af bibliotekspenge., Dermed har disse to kommuner relativt set flere modtagere af bibliotekspenge end alle øvrige kommuner. Nummer tre på listen er Rudersdal Kommune, hvor 4,54 personer modtog bibliotekspenge, for hver gang kommunen havde 1.000 indbyggere i 2016., Uden for Region Hovedstaden ligger Fanø øverst med 4,20 modtagere pr. 1.000 indbyggere, mens Langeland er hjemkommune for 2,22 modtagere pr. 1.000 indbyggere., Læsø er med nul modtagere den kommune i landet, hvor bibliotekspenge er mest sjældne. Brønderslev Kommune har 0,25 modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens Vejen Kommune har 0,26 modtagere. , Store variation af udbetalingernes størrelse, I 2016 fik hver modtager af bibliotekspenge udbetalt lidt mere end 20.600 kr. i gennemsnit. Der er dog stor variation på tværs af kommunerne. De største udbetalinger er spredt mere ud over hele landet, end det er tilfældet med andelen af modtagere, som i høj grad er koncentreret i Region Hovedstaden., Der er altså ikke nødvendigvis et sammenfald mellem de kommuner, der har en høj del af modtagere af bibliotekspenge og de kommuner, hvor udbetalingerne af bibliotekspenge er højest pr. modtager., For eksempel er der i Ringkøbing-Skjern kommune kun 0,42 personlige modtagere af bibliotekspenge pr. 1.000 indbyggere, mens den gennemsnitlige udbetaling af bibliotekspenge til disse personlige modtagere i kommunen er 30.100 kr., Kilde: Beregnet på baggrund af tal fra statistikbanken.dk/BIA02 og statistikbanken.dk/BIA01, Bibliotekspengene er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker benyttes på folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre., Hvis du har spørgsmål til de anvendte statistikker eller søger mere information om statistikker, der berører økonomiske forhold på kulturområdet, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-06-Modtagerne-af-bibliotekspenge-klumper-sig-sammen-i-Region-Hovedstaden

    Bag tallene

    9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

    Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

    Bag tallene

    Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

    Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

    Bag tallene

    Indbyggere i Region Hovedstaden har oftest kontakt med speciallægerne

    Der er store forskelle på tværs af landets fem regioner, når det handler om indbyggerenes kontakt med speciallægerne. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik., 3. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SYGK og /FOLK1a, For hver 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden var der i 2016 1.179 speciallægekontakter i regionen, der dermed har den højeste frekvens af speciallægekontakter., En kontakt kan være et besøg hos lægen, men kan også være et hjemmebesøg af lægen, en telefonisk kontakt eller en e-mailkonsultation. Tallene her indeholder ikke kontakter med alment praktiserende læger, men alene kontakter med privatpraktiserende speciallæger som gynækologer, hudlæger, øjenlæger mv.  Disse speciallægekontakter fra 2016 er sat i forhold til befolkningens størrelse den 1. juli samme år., I den anden ende af skalaen ligger Region Midtjylland, hvor der i samme år var 724 speciallægebesøg, for hver gang der var 1.000 indbyggere i regionen., Frekvensen er altså 62,8 procent højere i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Midtjylland., Sammenligner man på tværs af kommuner, er spændet endnu større. I Samsø Kommune var der sidste år 443 speciallægebesøg for hver gang, der var 1.000 indbyggere i kommunen., I Hørsholm Kommune er frekvensen 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er 247,6 procent højere end i Samsø Kommune., Udsvingene kan have mange årsager. Blandt andet hvor mange speciallæger, der er i et givent område. Samtidig kan de alment praktiserende lægers henvisningspraksis have betydning for de geografiske forskelle i frekvensen af speciallægebesøg. Hertil kommer, at der i de forskellige regioner og kommuner er forskelle på befolkningssammensætningen., Regionernes interne udsving, I Region Nordjylland er frekvensen højest i Frederikshavn Kommune (950) og lavest i Læsø Kommune (482). Ser man i stedet på Region Midtjylland spænder frekvensen fra de benævnte 442 i Samsø Kommune til 826 i Randers Kommune., I Region Syddanmark har Nyborg Kommune den højeste frekvens (876), mens Vejen Kommune har den laveste frekvens (536)., Spændet er større i Region Sjælland, hvor frekvensen i Solrød Kommune er 1.176 versus 702 i Lolland Kommune., Høje-Taastrup er den kommune i Region Hovedstaden, hvor indbyggerne med deres 1.050 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016 har den laveste frekvens. Hørsholm Kommune har som nævnt regionens højeste frekvens med 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlen via mailen kah@dst.dk eller på telefon 39 17 34 93.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-03-indbyggere-i-region-hovedstaden-har-oftest-kontakt-med-speciallaegerne

    Bag tallene

    Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

    Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund

    Der er markant forskel på, hvor meget de langtidsledige fylder i statistikken for hver kommune. Dog er andelen af langtidsledige faldet på tværs af næsten alle kommuner i forhold til for fire år siden, da der sidst var kommunalvalg., 15. november 2017 kl. 10:15 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, I otte af landets 98 kommuner udgør de langtidsledige én procent eller mere af kommunens samlede arbejdsstyrke. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker maj 2017., Det højeste niveau finder man i Ishøj Kommune, hvor 1,5 procent af personerne i arbejdsstyrken er landtidsledige. Herefter kommer Albertslund og Odense kommuner. Begge steder udgør de langtidsledige 1,3 procent af arbejdsstyrken., Til sammenligning udgør de langtidsledige 0,2 procent af arbejdsstyrken i hver af de seks kommuner, hvor niveauet er lavest: Ringkøbing-Skjern, Skive, Billund, Thisted, Skanderborg og Allerød kommuner., Færre langtidsledige i næsten alle kommuner, På tværs af alle kommuner er andelen af langtidsledige faldet i løbet af de seneste fire år – bortset fra på Læsø. Det skal dog bemærkes, at arbejdsstyrken i Læsø Kommune er relativt lille., Her steg andelen af langtidsledige fra at udgøre 0,5 procent af arbejdsstyrken i maj 2013 til at udgøre 0,7 procent i maj 2017. I faktiske tal betyder det en stigning fra fire til fem langtidsledige., Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, I løbet af denne fireårige periode skete den kraftigste udviklingen i Lolland Kommune, når man måler i procentpoint., Her gik de langtidsledige fra at udgøre 2,5 procent af arbejdsstyrken i maj 2013 til at udgøre én procent i maj 2017. Altså et fald på 1,5 procentpoint., I Ishøj Kommune har man oplevet det næsthøjeste fald på 1,2 procentpoint i perioden. Selvom de langtidsledige i maj 2017 udgør en større del af arbejdsstyrken end i nogen anden kommune, så er Ishøj Kommune altså én af de kommuner, hvor andelen er skrumpet mest i løbet af de seneste fire år., Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, Også i Kerteminde Kommune er de langtidslediges andel af arbejdsstyrken skrumpet med 1,2 procentpoint: Fra 1,7 procent i maj 2013 til 0,5 procent i 2017., En langtidsledig person er i udgangspunktet en person, der har været bruttoledig i mindst 12 sammenhængende måneder., Bemærk dog, at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., I Statistikbanken kan du finde øvrige opgørelser, , der beskriver omfanget af ledighed, . Hvis du har spørgsmål til statistikkerne for langtidsledige, kan du kontakte Anders Eeg via , aeg@dst.dk, eller på telefon 39 17 30 49.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-15-langtidsledige-fylder-mest-i-ishoej-odense-og-albertslund

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation