Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1021 - 1030 af 2418

    Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

    Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

    Bag tallene

    Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

    Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

    Bag tallene

    Lidt flere unge har et fritidsjob

    35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

    Bag tallene

    Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

    I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’ - altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017., 12. november 2018 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ., Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det , offentliges kulturbevillinger, . Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau. ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEVIL01, Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres, Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017.  , Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.,  , Kilde: Nationalmuseet, Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum.  , Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år., Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik. , Fakta: Hvad er danefæ?, Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: 'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi., Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives., Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet. , Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. , Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år. , Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen,  Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller , hhu@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-12-staten-bruger-flere-og-flere-penge-paa-dusoerer-til-skattejageres-oldtidsfund

    Bag tallene

    Flere unge flytter hjem til mor og far

    På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017.  ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

    Bag tallene

    Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

    34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020.  I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

    Bag tallene

    Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier

    Personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere samt de unge får i højere grad deres nyhedsbehov dækket via sociale medier og fravælger oftere end gennemsnittet avis og tv. , 22. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. Det viser nye tal fra , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, . , En gruppe, som i højere grad end gennemsnittet fravælger tv og avisen til fordel for nyheder på sociale medier, er personer i den lave ende af indkomstskalaen. Blandt personer med en familieindkomst på 200.000 kr. eller mindre om året får 13 pct. deres nyhedsforbrug dækket via sociale medier og fravælger samtidig tv og avis. , ”Vi kan se, at folk med lave indkomster generelt har et lavere nyhedsforbrug end gennemsnittet, og at mere af forbruget foregår på sociale medier,” siger specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy. , Andelen af dem, der dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder stiger med indkomsten. Undersøgelsen viser samtidigt, at nyhedsforbruget falder med indkomsten., ”Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken slags nyheder, som brugerne læser på de sociale medier. Her kan der være tale om nyhedsindhold fra meget forskelligartede udbydere. Alt lige fra klassiske nyhedsmedier til hvad nogle forskere har døbt ’junkmedier, ‘” siger Agnes Tassy.  , Personer der får nyheder via sociale medier men ikke tv og trykt avis. 4. kvt. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, En anden gruppe, som i højere grad end gennemsnittet benytter sig af sociale medier for at tilgå nyheder, er indvandrere og efterkommere. Her svarer 16 pct., at de læser nyheder på sociale medier, men ikke ser nyheder på tv og læser aviser., ”Indvandres og efterkommeres større brug af sociale medier som nyhedskilder kan hænge sammen med deres interesse i nyhedskilder fra deres oprindelsesland,” vurderer Agnes Tassy. , Kulturvaneundersøgelsen viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere, hvor 47 pct. svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier mod 26 pct. af befolkningen som helhed.    , Også de unge bruger ofte sociale medier til at dække deres nyhedsbehov. Her svarer 25 pct. af de 16-24 årige, at de læser nyheder på sociale medier samtidig med de ikke ser tv-nyheder eller læser avis. , De fleste danskere tilgår nyheder på flere platforme, Det er dog langt størstedelen af danskerne, som tilgår nyhedsindhold på flere platforme - og ikke begrænser sig til én platform. 70 pct. af danskerne svarer, at de bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug, mens 25 pct. begrænser sig til én platform. , ”De fleste har et medieforbrug, hvor de kombinerer flere forskellige platforme og medietyper,” siger specialkonsulent Agnes Tassy. , ”Vi ser dog også på denne parameter, at indvandrere, efterkommere, unge og personer med lav indkomst i højere grad end gennemsnittet begrænser sig til kun én platform.” ,  , Fakta om danskernes nyhedsforbrug, 50 pct. af danskerne ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. TV’et er danskernes foretrukne adgang til nyheder. Her svarer 70 pct., at de er brugere. , Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har højt nyhedsforbrug, hvor hhv. 62 og 61 pct. tilgår nyheder flere gange dagligt., Lavt nyhedsforbrug findes blandt indvandrere og efterkommere, hvor 34 pct. læser nyheder flere gange om dagen. 9 pct. har ikke tilgået nyheder inden for den seneste uge., Personer med en familieindkomst på under 200.000 kr. om året har også et relativt lavere nyhedsforbrug. Her har 42 pct. tilgået nyheder flere gange om dagen og 7 pct. har slet ikke læst nyheder den seneste uge., Alder har også betydning for nyhedsforbruget. 65-74 årige er storforbrugere af nyheder med 74 pct. som tilgår nyheder dagligt. Blandt 16-24 årige tilgår kun 19 pct. nyheder flere gange om dagen. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

    Bag tallene

    Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

    Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

    Bag tallene

    Nye biler tager på i vægt

    Danskernes biler bliver tungere og tungere. De nye personbiler i forhandlernes udstillingsvinduer tager 12 kg på om året. I dag vejer en nyregistreret personbil i gennemsnit 1147 kg, mens antallet af personbiler på mere end 2 tons er steget med 135 pct. på fire år., 4. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Bilerne på de danske landeveje får stadig mere fedt om livet. Siden 1998 er vægten af husholdningernes personbiler steget med 12 kg om året i gennemsnit. Familiernes nyregistrerede personbiler vejer nu i gennemsnit 1147 kg, og udviklingen går kun én vej - mod tungere og tungere personbiler. , Konsekvensen er, at en stor del af effekten af de seneste års stadig mere energibesparende motorer bliver spist op af bilernes stigende vægt. En standardbil på 1000 kg burde køre 3,6 km længere på literen end i 1998 som en følge af den forbedrede motorteknologi. Men tungere biler betyder, at familiernes nye biler i dag i gennemsnit kun kører 2,2 km længere på literen end en ny bil i 1998.  , Mere udstyr -  bedre sikkerhed , Ifølge bilteknisk redaktør ved FDM's medlemsmagasin, Motor, Søren W. Rasmussen, skyldes udviklingen først og fremmest, at bilerne er blevet større og mere sikre. Men til dels også, at bilisterne er blevet mere magelige. , "Bilernes karrosseri er blevet markant forstærket i forhold til tidligere. Det har betydet bedre sikkerhed, men naturligvis også højere vægt. Samtidig har de nye biler i dag airbags og andre sikkerhedskonstruktioner, som ikke fandtes tidligere," siger Søren W. Rasmussen. Han peger også på, at bilisternes krav om bedre komfort har betydet, at flere og flere biler bliver leveret med relativt tungt ekstraudstyr som eksempelvis airconditionanlæg.   , Småbilerne er forsvundet , For 25 år siden var det biler som Citroën 2CV, Renault 4, Fiat 127 og en række andre småbiler, der dominerede på de danske landeveje. Ud over at være meget populære havde mange af disse biler også det til fælles, at de havde en egenvægt på under 700 kg. Småbilernes popularitet skinner tydeligt igennem i statistikken fra dengang. I 1980 vejede halvdelen af den danske bilbestand under 800 kg Og 80 pct. af de danske biler vejede under 1000 kg. , Siden er der blevet luget kraftigt ud i bestanden af små og lette biler. De klassiske småbiler er i løbet af årene blevet udskiftet med nye og langt tungere modeller. På 25 år er de mindste personbiler forsvundet fra statistikken. Sidste år vejede kun 13 pct. af personbilerne under 800 kg. Samtidig er det langt under halvdelen af bilparken - 40 pct. - som vejer under 1000 kg. I dag vejer de fleste biler mellem 1000 og 1500 kg. , Sværvægtere i fremmarch, Der bliver flere og flere supersværvægtere blandt personbilerne i den danske bilpark. I de seneste år er der sket en kraftig stigning i antallet af personbiler, som vejer mere end 1500 kg. Og hvis vi nøjes med at se nærmere på statistikken over de tungeste biler - personbiler med en egenvægt på over 2000 kg - bliver udviklingen endnu mere markant. I denne gruppe af personbiler findes en række markante luksusvogne, heriblandt de terrængående Sport Utility Vehicles (SUV) som BMW X5 og Mercedes ML 250/350. Sidste år var der indregistreret 11.135 personbiler på over 2000 kg - en stigning på 135 pct. på blot fire år. For 25 år siden var personbiler i denne vægtklasse nærmest ikke eksisterende, idet der i 1980 blot var indregistreret 514 personbiler med en egenvægt på over 2000 kg. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-04-Biler-tager-paa-i-vaegt

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation