Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1141 - 1150 af 2414

Fakta om vinterferien: Flere går i biografen, tager på ferie og bliver udsat for indbrud

Hjemlandet er danskernes favoritdestination efterfulgt af Spanien og Østrig, når 465.000 børnefamilier holder vinterferie i uge 7 og 8. Udlejning af sommerhuse får et nøk opad, biografsalene fyldes, og der begås flere indbrud i beboelser. Danmarks Statistik har samlet en række statistikker om danskernes vinterferie i denne artikel., 30. januar 2019 kl. 13:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 465.000 familier holder vinterferie, 464.679 danske familier har børn mellem 6 og 16 år og skal derfor sandsynligvis holde vinterferie i uge 7 eller 8. , Find din kommune her. , Familier med børn mellem 6 og 16 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44BA, , Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne, I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.) , Læs mere her., Danskernes top 5 , rejsedestinationer, i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF1, , Når vi rejer til udlandet, så foregår det ofte i fly eller bil, Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, , Store prisforskelle på hoteller, restauranter, tøj og sko blandt favorit-ferielandende, Der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. I Østrig og Italien er priserne på hoteller og restauranter 31 pct. under de danske, mens fx Norge er 9 pct. dyrere end Danmark. , Bliv klogere på prisforskelle på hotel, mad, drikke, tøj og sko blandt danskernes favorit-vinterferiedestinationer her. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien og er ikke udtømmende., Mange danskere lejer et feriehus, Da vinterferien indtraf i 2018 steg antallet af danske gæster i udlejede feriehuse med over 500 procent fra før-ferie-niveauet på 4400 gæster til 28.800 ved toppen i uge 7. , Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i vinterferiens uge 7, hvor danskere står for knap 66 pct. af alle feriehusudlejninger. Til sammenligning er næsten 33 pct. af de lejede feriehuse i efterårsferien lejet af danskere, mens tyskere fx lejer 80 pct. af de danske feriehuse i sommerhalvåret uden for den danske skoleferie. , Læs mere her. , Danske feriehusgæster i udlejede feriehuse. Februar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH4, 27 pct. af alle lange ferierejser i vinterferien var i Danmark, . Det gør hjemlandet til det mest populære rejsemål for danskerne i vinterferien. , Vinterferien er rekorduge for biograferne, Vinterferiens uge 7 er den uge på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter. Omtrent 658.000 solgte billetter blev det til i 2017, mod juleferiens 486.000 billetter. Dette mønster er ikke ukendt for filmproducenterne, der i 2017 lagde premieren på seks af de ti bedst sælgende film inden en ferie. , Læs mere om biografer i ferien her. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/BIO6, , Vinterferien er indbrudstid, Antallet af indbrud stiger i vinterferien. I 2017 var der henholdsvis 734 og 742 indbrud i uge 7 og 8. Det er flere end i nabougerne 6 og 10, hvor henholdsvis 622 og 563 indbrud i beboelse blev anmeldt. I forhold til 2011 er antallet af indbrud i uge 7 og 8 tilsammen faldet fra lidt over 2.000 til knap 1.500. Den faldende tendens går igen for hele året. , Læs mere om indbrud – bl.a. hvor der er relativt flest – her., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitets-statistikken; statistikbanken.dk/straf10 ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-30-fakta-om-vinterferien-flere-gaar-i-biografen-tager-paa-ferie-og-bliver-udsat-for-indbrud

Bag tallene

Statistik skal bruges med omtanke - også administrativt

Danmarks Statistiks tal bliver brugt flittigt. Det er vi naturligvis glade for. Det gælder også, når tallene bliver brugt i forskellige offentlige reguleringsordninger. Men lejlighedsvis er der diskussion om, hvorvidt tallene bliver brugt til mere, end de kan holde til. Og når der er penge på bordet, vil der som regel også være (mindst) én part, som har interesse i at betvivle tallenes kvalitet., 29. maj 2018 kl. 13:19 , Af , Jørgen Elmeskov, Diskussionen om talgrundlaget bag den kommunale udligningsordning er et godt eksempel. Ordningen administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet, men anvender i vid udstrækning tal fra Danmarks Statistik. Meget af den nylige diskussion har handlet om kvaliteten af de tal, der bruges for befolkningens uddannelse. Generelt har vi i Danmark virkelig god information omkring de uddannelser, som er taget her i landet. Så diskussionen har handlet om tallene for indvandreres medbragte uddannelse. Og spørgsmålet har været, om tallene nu også var gode nok på kommuneniveau til at kunne indgå i den kommunale udligning., Diskussionen opstod nok også, fordi tallene ikke havde været opdateret mellem 2006 og 2016, hvor det endelig lykkedes Danmarks Statistik at finde finansiering til indsamling af tallene – takket være Rockwool Fonden. På 10 år kan tingene ændre sig meget. Beregninger viste, at mange kommuner kunne stå overfor en abrupt ændring i deres udligning, når de stadigt mere forældede tal blev skiftet ud med de opdaterede tal. Det er ifølge pressen baggrunden for, at regeringen har annonceret en overgangsordning., Ligesom de tidligere tal er de nye tal baseret på oplysninger indhentet fra indvandrerne selv. Der er simpelthen ikke andre kilder. I modsætning til andre undersøgelser baseret på selvrapportering har en del af de adspurgte indvandrere dog modtaget hjælp til besvarelsen fra sprogskoler og jobcentre. Og spørgeskemaerne var tilpasset de 16 vigtigste nationaliteter., Alligevel er det kun godt en tredjedel, der har svaret. For de øvrige har Danmarks Statistik gjort antagelser omkring deres uddannelsesniveau baseret på den sammenhæng, der kan observeres mellem uddannelse og baggrundsoplysninger for dem, som har svaret. Sådanne antagelser kan selvfølgelig raffineres i det uendelige. Så for at tjekke, at de gjorte antagelser giver rimelige resultater, har vi genspurgt nogle af dem, som vi ikke fik svar fra i første omgang. Det gav 3.000 nye besvarelser, som vi har kunnet sammenligne med de antagelser, vi havde gjort. Konklusionen er, at antagelserne langt hen ad vejen giver meningsfulde resultater. På den baggrund er der for os ikke tvivl om, at de nye tal er et fremskridt i forhold til de tidligere, forældede tal., Statistikken om indvandrernes medbragte uddannelse er kun ét eksempel på administrativ anvendelse af vores tal. Vi kan ikke garantere, at al brug af vores tal begrænser sig til dét, som tallene kan holde til. Men vi har selvfølgelig en forpligtelse til at dokumentere tallenes styrker og svagheder. Forhåbentlig sker det så klart, at brugerne langt hen ad vejen selv kan tage deres forholdsregler. Og i det omfang vi samarbejder direkte med de offentlige brugere af vores tal, kan vi naturligvis også advare, hvis vi ved, at der er problemer., Det har vi således også gjort omkring anvendelsen af oplysninger for indvandreres medbragte uddannelse, ligesom vi i øvrigt også har gjort det omkring anvendelse af oplysninger i BBR-registret bl.a. i forbindelse med den kommunale udligningsordning. Den omlægning af BBR-registret som SKAT, der er ejer og forvalter af registret, er i gang med, har nemlig negative effekter for tallenes robusthed både til statistik og administrativt brug., Så kort sagt: Vi har et ansvar for klart at formidle styrker og svagheder i de tal, vi stiller til rådighed, ligesom samarbejdspartnere også med rette kan forvente, at vi gør opmærksom på eventuelle begrænsninger i tallene. Men som bruger af statistikken har man også et ansvar for at tage højde for svaghederne i de sammenhænge tallene indgår i.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-05-29-statistik-skal-bruges-med-omtanke-ogsaa-administrativt

Rigsstatistikerens klumme

Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

Rigsstatistikerens klumme

Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

Bag tallene

Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

Bag tallene

Markant flere børn bliver passet ude

De danske børn er blevet en generation af institutionsbørn. Antallet af børn i offentlig børnepasning er steget næsten 75 pct. de seneste ti år., 11. august 2001 kl. 0:00 , , Der er sket en markant stigning i brugen af offentlig børnepasning de seneste ti år. For ti år siden gjorde 54 pct. af de nul til ni-årige brug af offentlig børnepasning, i 2000 er andelen steget til 76 pct. Det viser en opgørelse over de sociale ressourcer fra Danmarks Statistik. , Det er specielt de seks til ni-årige, der i højere grad bliver passet ude. I den aldersgruppe er andelen af børn, der bliver passet ude, næsten fordoblet på ti år - fra 43 til 79 pct. Men også andelen af børnehavebørn (tre til fem år) er steget fra 76 pct. i 1990 til 92 pct. i 2000. Og andelen af børn på nul til to år, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje, er steget fra 47 pct. til 56 pct. , Børnepasningsbehovet er stærkt afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Fra 1990 til 2000 er arbejdsløsheden faldet fra 234.000 til 118.000. I samme periode er beskæftigelsen steget med 85.000 personer, hvilket naturligvis giver et stigende behov for børnepasning. , "Erfaringerne viser, at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har størst betydning for familiens behov for børnepasning. Derfor er faldet i deltidsbeskæftigelsen - og dermed kvindernes øgede arbejdstid - af stor betydning. Fra 1990 til 2000 er antallet af kvinder på deltid faldet fra 340.000 til 220.000," siger Steffen Hougaard, der er ansvarlig for den sociale ressourceopgørelse. , Fald i normeringen, De seneste ti år er der blevet ansat knap 25.000 flere til at passe børn, og samtidig er der blevet flere børn pr. medarbejder - på nogle områder flere end på andre. Den største stigning har været i skolefritidsordningerne (SFO) og fritidshjem, hvor der er blevet henholdsvis 28 og 24 pct. flere børn pr. medarbejder. Det betyder, at der i dag er 12,7 børn pr. medarbejder i SFO og 8,3 børn pr. medarbejder i fritidshjem. Til gengæld er der kun kommet 3,5 pct. flere børn pr. medarbejder i børnehaver og 5 pct. flere i vuggestuer, så der nu er 5,4 børn pr. medarbejder i børnehaver og 2,6 i vuggestuer. I dagplejen er der ikke sket nogen ændring - her er der 3,2 børn pr. medarbejder. Ved første øjekast er der heller ikke sket nogen ændring i de aldersintegrerede institutioner (4,8 børn pr. medarbejder), men bag tallet gemmer der sig en stigning i antallet af små børn i løbet af de ti år, og det betyder, at der faktisk er sket en stigning på 10-11 pct. i antallet af børn pr. medarbejder. , For hele daginstitutionsområdet er andelen af uddannet personale steget fra 59,3 pct. i 1990 til 59,6 pct. i 2000. , "Det er en lille stigning, men alligevel er det væsentligt, at der er tale om en stigning. Ud fra tallene kan man se, at det fald, der er sket i normeringen i vuggestuer og børnehaver, samtidig har ført til, at der er en lidt større andel af uddannet personale. I fritidshjemmene har den faldende normering til gengæld ført til, at der i højere grad anvendes ikke-uddannet personale," siger Steffen Hougaard.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-11-Passet-ude

Bag tallene

Små drenge er mere på hospital

Drengebørn har markant flere indlæggelser på hospital end pigebørn. Det er især sygdomme i åndedrætsorganerne, som sender små drenge på sygehuset. Årsagerne til drenges tilsyneladende skrøbelighed kendes ikke. , 24. maj 2006 kl. 0:00 , , Drenge er nogle skravl, især når de er små. Når de bliver større, bliver de næsten lige så raske som pigerne., Små drenge har en tredjedel flere indlæggelser på hospital end pigerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2004 blev 12,3 pct. af drengene i alderen 1-4 år indlagt, mod kun 9,4 pct. af pigerne. Målt i tørre tal måtte 16.500 små gutter en tur på sygehuset, mod kun 12.100 piger. Tallene er nogenlunde de samme for de foregående år., Det er især skrøbelige luftveje, som sender de små knægte til tælling. Halvdelen af de ekstra indlæggelser hos drengene skyldes således sygdomme i åndedrætsorganerne. Bronchitis og astma er værst, men også akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse koster hospitalsophold. I alt blev 6500 smådrenge indlagt med sygdomme i åndedrætsorganerne, mod 4000 piger., Mellemørebetændelse rammer også lidt flere drenge, med 800 indlagte drenge og 600 piger. Ellers er drengenes ekstra indlæggelser fordelt jævnt ud på de fleste øvrige sygdomme. , Piger og drenge er lige hurtige om at komme sig, når det gælder sygdomme i åndedrætsorganerne. Men generelt er drengebørn en smule hurtigere om at blive udskrevet end pigerne. Drengene var i snit indlagt 3,9 dage, mens pigerne lå 4,2 dage. , Jo ældre, jo stærkere luftveje , Drengenes tilsyneladende skrøbelighed aftager med alderen. Hos de lidt ældre børn fra 5-9 år er der stadig flere indlagte drenge end piger, men forskellen mellem kønnene er mindre. 5,2 pct. af drengene og 4,1 pct. af pigerne blev indlagt i 2004, og aldersgruppen har i det hele taget færre indlæggelser., Årsagen er først og fremmest, at børnenes luftveje har vokset sig stærkere. Blandt de 5-9-årige børn er antallet af indlæggelser med sygdomme i åndedrætsorganerne faldet til godt en tredjedel, og der er ikke længere så stor overrepræsentation af drenge. Knapt 2000 drenge og 1400 piger blev i 2004 indlagt med den slags diagnoser, hvilket svarer til 1,1 pct. af drengene og 0,8 pct. af pigerne., Bronchitis og astma rammer stadig drengene hårdest, men da der kun indlægges en femtedel så mange 5-9-årige som 1-4-årige med de diagnoser, vejer de ikke nær så tungt i statistikken. Mere end 600 drenge og halvt så mange piger blev indlagt med bronchitis eller astma, hvilket kun svarer til henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct. af de 5-9-årige børn. , Årsag ikke kendt, På hospitalsgangene kender man udmærket til forskellen i sygdomme mellem små drenge og små piger., - Drenge er mere indlagte end piger, men man ved ikke hvorfor. Måske er det noget genetisk i kønnet. Men det kan også være noget i forældrenes adfærd, siger overlæge Arne Høst, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab., - Det kan være, at det også har noget med vores måde at behandle drengebørn på. Måske behandler vi de små piger som de små piger, de er, mens vi tror, at drengene kan tåle mere. Det kan være, at forældre for eksempel lader små drenge blive mere udsat for rygning end pigerne. Men vi ved det ikke, siger han., De fleste forældre til smådrenge, der er akut indlagt med luftvejssygdomme, behøver dog ikke at frygte, at deres søn nu er blevet astmatiker for alvor., - De vokser sig fra det. Der skal andre ting til for at udvikle kronisk astma og svær bronchitis. Der taler vi om rygning i hjemmet og om allergier, høfeber og lignende, siger Arne Høst., Og tallene giver ham ret. Når vi kommer op i aldersgruppen 10-14 år, ser det ud til, at drengene omsider har hentet ind på pigerne når det gælder helbredet: Næsten lige mange af drengene og pigerne kommer på hospitalet. Og kun nogle få hundrede børn i denne aldersgruppe indlægges med diagnoserne bronchtis og astma.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-05-23-Drenge-mere-paa-hospital

Bag tallene

Flere databedragerier stiller krav til brugernes it-sikkerhed

Fra 2011 til 2016 er antallet af anmeldte sager om databedrageri steget voldsomt. Netmagasinet Bag Tallene ser på, hvordan private og virksomheder forholder sig til udviklingen., 27. marts 2017 kl. 15:59 , , Antallet af familier, der har adgang til internettet, er fra 2011 til 2016 steget fra 84 pct. til 91 pct., viser Danmarks Statistiks publikation , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, . I samme periode har man bl.a. kunnet se markante fremgange indenfor e-handel og brug af internetbanker. Men samtidig er antallet af anmeldte databedragerier, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-kode, også steget voldsomt., I 2011 blev der anmeldt 647 tilfælde af databedrageri, mens tallet i 2016 var 22.339., En del af stigningen i databedrageri skyldes en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, efter 2014 registreres som databedrageri. Det skønnes, at mellem 3.000 og 4.000 anmeldelser af databedrageri i 2015 og 2016 tidligere ville have været registreret som tyveri fra pengeautomat., Mange personlige oplysninger på nettet, På trods af stigningen i anmeldte sager om databedrageri er andelen af dem, der handler på nettet, steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016, og danskerne er forsat ganske villige til at angive personlige oplysninger på internettet., I en undersøgelse fra 2016 fremgår det, at 68 pct. af danskerne inden for 12 måneder op til undersøgelsen havde oplyst kontaktoplysninger såsom privat adresse, telefonnummer og e-mailadresse på internettet., Ifølge undersøgelsen havde mere end halvdelen af danskerne angivet personlige detaljer som navn, fødselsdag og cpr-nummer samt bankoplysninger af forskellig art., Kun 17 pct. havde slet ikke angivet personlige oplysninger på internettet., Personlige oplysninger begrænses, Fuldstændig at opgive brugen af personlysninger på nettet er dog ikke den eneste mulighed, man har for at øge sikkerheden ved at færdes på internettet. Når man surfer rundt, har man ofte mulighed for at øge sin sikkerhed ved at begrænse den adgang, andre har til de personlige oplysninger, man vælger at bruge på nettet. I publikationen , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, undersøgte Danmarks Statistik, hvorvidt danskerne har begrænset den adgang, andre har til de personlige oplysninger., Figur 3 viser, at lidt over halvdelen af danskerne inden for de seneste 12 måneder havde sat indstillingerne i deres profiler på de sociale medier således, at der var begrænset adgang til de personlige oplysninger., Figuren viser også, at lige under halvdelen af befolkningen indenfor samme periode havde tjekket sikkerheden på en hjemmesiden eller havde begrænset mulighederne for at finde deres geografiske placering., Virksomhederne øger it-sikkerheden, I virksomhederne er internettet et omdrejningspunkt for megen aktivitet. 29 pct. af virksomhederne med 10 eller flere ansatte havde i 2015 omsætning fra e-salg, og 64 pct. brugte i 2016 sociale medier, viser publikation , ’IT-anvendelse i virksomhederne 2016’, ., Aktiviteterne på internettet betyder, at mange virksomheder også bruger flere ressourcer på it-sikkerhed., Andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, lå på 27 pct., De øgede investeringer indenfor it-sikkerheden finder sted i både store og små virksomheder. Men andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, er størst blandt virksomhederne mere end 100 medarbejdere. I denne gruppe øgede 45 pct. deres investeringer i it-sikkerhed., Desuden er det især virksomheder indenfor information og kommunikation, der har valgt at bruge flere penge på it-sikkerheden., Hvis du ønsker at vide mere om antallet af anmeldelser vedrørende databedrageri, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk, eller tlf: 39173103. , Hvis du er interesseret i at høre mere om IT-anvendelse i befolkningen, kan du kontakte Agnes Tassy , ata@dst.dk, på tlf: 39173144. , Er du interesseret i IT-anvendelse i virksomheder, kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på mail , gfk@dst.dk, eller tlf: 39173143.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-27-flere-databedragerier-stiller-krav-til-brugernes-it-sikkerhed

Bag tallene

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Flere danskere går til fysioterapeut (opdateret)

Fra 2008-2018 er antallet af danskere som går til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige steget. De største stigninger har fundet sted blandt de ældre, men også blandt yngre og midaldrende danskere har der været vækst., 12. april 2019 kl. 8:00 - Opdateret 9. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med tal for 2018., , Antallet af personer, som modtager ydelser fra en fysioterapeut efter henvisning fra en læge og med tilskud fra sygesikringen, er siden 2008 steget fra 371.000 til 468.000 i 2018 svarende til en stigning på 26 pct. I samme periode er befolkningen som helhed vokset med knap 6 pct., Dette svarer til, at 8,1 pct. af den danske befolkning i 2018 var til fysioterapeut, mens det i 2008 var tale om 6,8 pct., Det er især personer over 60 år, som trækker statistikken i en opadgående retning. Således steg antallet af modtagere af fysioterapi i denne gruppe fra 117.000 i 2008 til 186.000 i 2018 svarende til en stigning på 59 pct. Stigningen betyder, at 12,7 pct. af danskerne over 60 år i 2018 modtog en fysioterapeuts ydelser. I 2008 var det blot 9,4 pct. , ”Fra 2008-2018 er der kommet flere danskere over 60 år, samtidig med at andelen af gruppen som modtager fysioterapi er steget. Her er altså tale om en udvikling, som er mere end blot demografisk,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg:, ”En stigende tendens i brug af fysioterapi har også fundet sted blandt unge og midaldrende, dog mindre markant end den, som vi ser blandt de ældre.”, Modtagere af en fysioterapeuts ydelser, faktiske tal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), Anm: Tallene dækker kun fysioterapi med henvisning fra praktiserende læge og med delvist tilskud fra sygesikringen. Personer, som betaler egen fysioterapi uden tilskud, og personer som modtager fysioterapi vederlagsfrit, indgår ikke., Den gennemsnitlige patient går til fysioterapi knap ni gange årligt, Den gennemsnitlige modtager af fysioterapi går til fysioterapi knap ni gange på et år. Dette kan både være ved deltagelse på hold eller som individuel behandling. Den gennemsnitlige patients antal af kontakter har ligget konstant siden 2008, hvor modtagerne også havde ni kontakter årligt., Antallet af kontakter, som patienterne har med fysioterapeuten, stiger med alderen. De unge 0-19-årige har knap fem kontakter pr. patient, mens de 30-59-årige har otte kontakter og endelig topper de over 60-årige listen med knap 11 kontakter pr. patient I 2018., Kvinder går oftere til fysioterapeuten end mænd, Der er også forskel på mænd og kvinders brug af fysioterapi. 295.000 kvinder lagde vejen forbi fysioterapeuten i 2018, hvilket svarer til 10 pct. af alle danske kvinder. Mændene benyttede sig i mindre grad af fysioterapi med 173.000 modtagere af ydelser, hvilket svarer til 6 pct. af alle mænd., Det er kvinder over 60 år, som er mest tilbøjelige til at lægge vejen forbi en fysioterapeut. Her var 120.000 modtagere af fysioterapi i 2018 svarende til 15,4 pct. af alle kvinder over 60 år. For mændenes vedkommende var der i 2018 66.000 modtagere af fysioterapi, svarende til 9,5 pct. af alle danske mænd over 60 år., Personer over 60 år som modtager fysioterapi. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), FAKTA: Fysioterapi med tilskud fra det offentlige, Fysioterapi er behandlingsmetoder, som søger at forebygge eller behandle lidelser i kroppen og retter sig b. la. mod muskler, led og nervesystemet og kan foregå på hold eller som individuel behandling., Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og borgere kan derfor få tilskud til fysioterapi behandling, hvis de har henvisning fra en læge., Tilskuddet dækker knap 40 pct. af fysioterapeutens honorar og foregår hos fysioterapeut i praksissektoren., Personer med varige lidelser kan få tilbud om gratis fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi). Denne patientgruppe er ikke en del af denne opgørelse, men kan findes i statistikbanken i gruppen , ”fysioterapi 62” og "vederlagsfri ridefysioterapi", ., Kilde: , Sundhed.dk, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg på tlf.: 3917 3546 eller , snb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-11-flere-danskere-gaar-til-fysioterapeut

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation