Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1321 - 1330 af 2416

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:, , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct., , Bruger kun kontanter, 2 pct. , , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct., , *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer., , , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Rekordstor andel tager efterskole i 10. klasse: Især andelen af unge med forældre med relativt høje indkomster er stigende

Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole., 4. september 2020 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 valgte 20.700 elever at tage 10. klasse på efterskole. Det svarer til 29 pct. af årgangen og er flere end nogensinde og en fortsættelse af en mangeårig tendens, hvor stadig flere vælger 10. klasse på en efterskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen steg således stort set hvert år fra begyndelsen af 1990’erne frem til 2003 og igen fra 2006 til 2019, efter et kortvarigt fald i en treårig periode fra 2003 til 2006., Stigningen falder sammen med, at især børn med forældre med relativt høje indkomster i højere grad end tidligere tager på efterskole. I 2019 var 36 pct. af de unge med forældre i de to kvartiler med højest indkomst på efterskole. For unge med forældre i nederst indkomstkvartil var andelen 17 pct. Før 1993 var andelene stort set identiske omkring 10-12 pct. – og faktisk lidt højere for den nederste indkomstkvartil., ”De seneste små 30 år har udviklingen været forskellig i de forskellige indkomstkvartiler, så andelen af elever som vælger efterskole i dag er langt større blandt den halvdel af forældrene, som har de højeste indkomster,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Nederste indkomstkvartil vælger 10. klasse i folkeskolen, Når man alene ser på elever, som går i 10. klasse og dermed ser bort fra dem, som vælger fx at arbejde eller tage en ungdomsuddannelse, viser tallene, at størstedelen af eleverne nu går på efterskole. Det gælder især for unge med forældre fra øverste indkomstkvartil, hvor andelen overstiger 70 pct. Blandt unge i 10. klasse med forældre fra nederste indkomstkvartil er det til gengæld kun 34 pct. der går på efterskole. Resten går i 10. klasse i folkeskolen eller på en fri- eller privatskole., ”Tallene her viser, at når 10. klasse i stigende grad foregår på efterskole, skyldes det, at børn af forældre med højere indkomster i stadig højere grad tager på efterskole” siger Alex Skøtt Nielsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Ingen forskel mellem indkomstkvartiler for efterskole i 9. klasse, Forskellen mellem andelene på efterskole i de forskellige indkomstkvartiler ses ikke for elever i, 9. klasse, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Her lå andelene i alle fire indkomstkvartiler på 10-13 pct. i 2019., ”For 9. klasse eleverne er andelen faktisk lavest blandt unge med forældre i den øverste indkomstkvartil. Andelen er i øvrigt overordnet faldet de seneste ti år,” siger Alex Skøtt Nielsen., Langt færre elever går dog på efterskole i 9. klasse end i 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik. Omtrent 11 pct. af en 9. klasses årgang går på efterskole mod 29 pct. i 10. klasse., Københavnere flyttet oftest væk på efterskole, Andelen af elever, som går på efterskole i en anden region end den, som deres forældre bor i, var med 88 pct. langt større i Region Hovedstaden end i de fire andre regioner i 2019. Her rejste mellem 24 og 42 pct. af efterskoleeleverne ud af regionen for at tage på efterskole., ”At eleverne i Region Hovedstaden oftere tager på efterskole i en anden region skyldes nok, at der ikke ligger ret mange efterskoler i regionen, mens der fx er særligt mange efterskoler i Region Syddanmark og Region Midtjylland” siger Alex Skøtt Nielsen., Som det ses af diagrammet nedenfor, tager de fleste unge, der rejser ud af regionen, på efterskole i naboregionerne. Fx tager midtjyder til Region Nordjylland eller Region Syddanmark og kun i mindre grad til Region Sjælland eller Region Hovedstaden. På samme måde tager unge fra Region Hovedstaden primært til Region Sjælland. Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Kilde: Særkørsel på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Vestjyder tager oftest på efterskole, Andelen af eleverne i 9.-10. klasse, som tager på efterskole er langt større i Vestjylland end på Sjælland. I Ringkøbing-Skjern, hvor relativt flest tager på efterskole, gik 52 pct. af eleverne i 9. og 10. klasser i 2019 på efterskole. I ingen kommuner øst for Storebælt var denne andel over 30 pct. I en række andre vestjyske kommuner var andelen over 40 pct., mens de i størstedelen af de jyske og fynske kommuner lå på 30-40 pct., Tendensen med, at vestjyder oftere tager på efterskole har været gældende i alle de 15 år, som statistikken dækker., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/uddakt20. , Anm.: Se en tabel med antal elever i de enkelte kommuner i Statistikbanken., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, Alex Skøtt Nielsen og Martin Nørskov. De kan kontaktes på henholdsvis lri@dst.dk, axn@dst.dk og mno@dst.dk. , Tabel: Efterskoler og elever fordelt på region. 2019, Skolernes beliggenhed, , Antal skoler, , Elevernes bopæl, , Region, , Nordjylland, , Midtjylland, , Syddanmark, , Sjælland, , Hovedstaden, , Nordjylland, , 33, , 2 057, , 1 099, , 181, , 112, , 68, , Midtjylland, , 75, , 837, , 6 224, , 1 569, , 550, , 273, , Syddanmark, , 81, , 111, , 1476, , 5 643, , 1 671, , 943, , Sjælland, , 40, , 4, , 9, , 44, , 2 683, , 2 136, , Hovedstaden, , 11, , 16, , 26, , 19, , 712, , 272,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-04-rekordstor-andel-paa-efterskole

Bag tallene

Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

Bag tallene

Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv

13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier. , 12. juli 2021 kl. 13:00 , Af , Presse, Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, . , ”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder. , ”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. , Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen. , Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021., K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar., Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal. , Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., , Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder , At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. , 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne., Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år., ”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen. , Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019, K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi, Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig. , I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct., ”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”, Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion, Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst. , ”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen. , 14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal, 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere. , Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019 , , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion, Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder. , ”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen. , I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct. , Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct., Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: , https://www.statistikbanken.dk/10071, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller , mbs@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-12-Sportstilskuere-er-oftest-maend

Bag tallene

Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

Dette er den første klumme i en serie, som vil blive offentliggjort løbende her på hjemmesiden. Temaet for den første klumme skulle måske have været positivt og visionært, men som den lidt business-agtige titel antyder, bliver det ikke tilfældet., 15. marts 2017 kl. 13:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Jeg er netop kommet hjem fra et møde i Folketingets finansudvalg, hvor jeg orienterede om de seneste revisioner af nationalregnskabet, men også fortalte at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Det skyldes ikke mindst, at virksomhedernes organisering og reorganisering på tværs af landegrænser påvirker tallene., Det hidtil mest eklatante eksempel på sådanne effekter vedrører irsk BNP for 2015. Væksten for det år blev i juli 2016 hævet fra ca. 8 pct. til knap 27 pct. I sig selv er det selvfølgelig en revision, der kan drive vandet frem i øjnene. Men nok så vigtigt hang det reviderede tal overhovedet ikke sammen med den oplevelse, folk havde af den økonomiske aktivitet i Irland. Jo, 2015 var da et godt år, hvor økonomien kom sig over den dybe irske krise, men dobbelt så høj vækst som Kina da det gik allerhurtigst – nej., Multinationale selskaber skubber til tallene, Forklaringen relaterer sig til de multinationale selskabers exceptionelt store rolle i den irske økonomi. Et nærliggende spørgsmål er så, om vi andre ikke kan være ligeglade? Det er selvfølgelig synd for irerne, hvis BNP er svært at fortolke, men det er måske ikke vores problem?, Det er rigtigt, at Irland er i særklasse, når det gælder multinationale selskaber, men Danmark oplever en stigende globalisering og har også sin andel af stærkt internationaliserede virksomheder. Og deres internationale dispositioner påvirker – helt i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer – de danske BNP-tal. Tallene kan blive påvirket af, i hvilket omfang virksomhederne organiserer deres produktion i udlandet i selvstændige datterselskaber, eller direkte under det danske moderselskab, eller får udført arbejde af udenlandske virksomheder på råvarer de selv ejer. Samtidig kan de vælge at flytte ejerskabet til råvarer og produktionsmidler, hvilket også kan have indflydelse på tallene. Effekterne på BNP-tallene i Danmark har indtil nu været flere størrelsesordner mindre end de irske. Men fremadrettet kan vi ikke udelukke nogle effekter, som – selv om vi ikke kommer i nærheden af de irske størrelser - kan skabe fortolkningsproblemer., I givet fald kan fortolkningsproblemerne komme på flere områder. I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på. Det kan også blive sværere at udtale sig om den indenlandske økonomis langsigtede vækst og produktivitetsudvikling. De irske væksttal for BNP blev også genspejlet i indkomstvæksten og dermed væksten i skattebetalinger. Men det er svært at vide, hvor holdbare sådanne øgede skattebetalinger er – og dermed hvad den underliggende budgetsituation er – hvis et pennestrøg fra en stor virksomhed kan vende situationen. Og endelig udgør BNP nævneren i de centrale underskuds- og gældsmål i EU’s finanspolitiske rammeværk, så den irske budgetsituation så pludselig meget bedre ud., Hvordan håndterer vi udfordringerne?, Hvad var det så, der skete i Irland? Et problem er, at enkelte meget store virksomheder kan påvirke tallene, men statistikbureauerne må af naturlige fortrolighedshensyn ikke give information, der kan identificere enkeltvirksomheder. Så vore irske kolleger kan ikke sige så meget. Det står dog klart, at ejerskabet til meget betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder skiftede til Irland. Dermed blev afkastet ved irske virksomheders anvendelse af disse ejendomsrettigheder udenfor Irland registreret som irsk eksport. Og det gav så igen stødet til opjusteringen af BNP., De fleste har nok et billede af den internationale statistiske verden som ret støvet. Så ordet postyr er svært at associere med ordet statistiker. Ikke desto mindre har de irske tal affødt det nærmeste til postyr, man kan forestille sig i den verden. Det er lidt tidligt at sige, hvad det internationale svar bliver på de problemer, den irske case har illustreret. Men de følgende elementer kommer nok til at indgå, og indgår også i de overvejelser, vi gør os i Danmarks Statistik:, Udvikling af supplerende indikatorer til BNP – for eksempel indikatorer som fokuserer mere snævert på udviklingen i økonomisk aktivitet på indenlandsk territorium., Aktiv kommunikation – og helst med kvantificering – når der observeres specifikke udviklinger i forhold til virksomheders internationale organisering med effekt på BNP (men selvfølgelig stadig med respekt for den statistiske fortrolighed)., Gensidig orientering – i form af ’early warnings’ - mellem statistikbureauerne omkring virksomheders internationale reorganiseringer - indtil videre begrænset til information, som eksisterer i det offentlige rum i form af fx regnskaber eller børsmeddelelser, men som måske ikke er kendt i udlandet., Opbygning af enheder i statistikbureauerne som nøje følger de største virksomheder– nogle lande har allerede sådanne enheder, og i Danmarks Statistik har vi arbejdet med opbygningen et stykke tid., En kommunikation der dækker et bredt udsnit af indikatorer og dermed bedre kan perspektivere eventuelle vanskeligt fortolkelige tal., Så bundlinjen er, at selv om fremtiden risikerer at rumme nogle tal for BNP, som lejlighedsvist kan være svært fortolkelige, så er vi på vej med foranstaltninger, der kan sikre, at vi stadig med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvordan det går i økonomien. Og så fik klummen jo alligevel en positiv afslutning…

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

Rigsstatistikerens klumme

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020. , 11. februar 2021 kl. 7:30 - Opdateret 4. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Artiklen er opdateret, da der er opdaget en fejlindberetning. Opdateringen bevirker, at det ikke længere er Fredericia, der har den højeste stigning i budgetterede udgifter til forsikrede ledige fra 2020 til 2021., , I budgetterne for 2021, der er de første, kommunerne har vedtaget, efter COVID-19-pandemien tog fart i starten af 2020, budgetterer kommunerne med stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Således forventer kommunerne tilsammen at have nettodriftsudgifter i 2021 til dagpenge til forsikrede ledige på 14,9 mia. kr. , Det er , lidt under fem, mia. kr. , mere opgjort i løbende priser, end kommunerne afsatte på budgetterne i 2020, og dermed en stigning på , 46, pct., Stigningen kommer efter fire år, hvor den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i de budgetterede udgifter til dagpenge reflekteres også i de overordnede budgetter, som ligeledes stiger. Her er stigningen på 4,7 procent i forhold til 2020 dog noget mindre., ”Stigningen i udgifterne til dagpenge og til dels i det overordnede budget er et udtryk for forskellen på forventningen til fremtiden i oktober 2019 og oktober 2020, hvor budgetterne for henholdsvis 2020 og 2021 blev vedtaget i kommunerne,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., De samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge forventes i , statens budget for 2021 at være 23,4 mia. kr., , hvilket også er en stigning i forhold til året før., ”Kommunernes Landsforening og regeringen kæder forskellen på 2020 og 2021 sammen med COVID-19-pandemien. Stigningen i kommunernes overordnede budgetter i forhold til året før hænger sammen med, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er aftalt, at de øgede udgifter til ledige ikke må medføre forringelser i velfærden,” siger Magnus Nørtoft med henvisning til , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, , som blev vedtaget i maj., Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Figuren er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til ledige og kommunernes budgetgaranti, Kommunernes udgifter til forsikrede ledige bliver kompenseret af staten via , budgetgarantien, . Budgetgarantien skal bl.a. kompensere kommunerne for konjunkturfølsomme udgifter. Budgetgarantien kompenserer imidlertid alle kommunerne samlet, hvorfor den enkelte kommune kan opleve, at deres nettoudgifter til ledige stiger mere, end de bliver kompenseret med., Før 2021 var nettoudgifterne til forsikrede ledige dækket af , beskæftigelsestilskuddet, ., Kilde: Finansministeriet, , Retsinformationen, Om budgetter og regnskaber, Danmarks Statistik offentliggør kommunernes budgetter, som de så ud, da de blev vedtaget i oktober året før budgetåret. Vi reviderer ikke vores opgørelse, hvis budgetterne bliver justeret i løbet af året, hvilket de ofte gør., Budgetterne kan derfor afvige relativt meget fra regnskaberne, som bliver offentliggjort i april året efter regnskabsåret. Fx hvis kommunerne får tildelt nye opgaver af regeringen, eller hvis der opstår en krise i samfundet. Det betyder, at vi først kender situationen i 2020 i april 2021, og at denne artikel ikke siger noget direkte om forskellene på ressourceforbruget i 2020 og 2021, men udelukkende beskæftiger sig med forventningerne til 2020 og 2021. I øvrigt på to forskellige tidspunkter., Kilde: Danmarks Statistik, , 96 kommuner budgetterer med højere dagpenge-udgifter end året før, De stigende udgifter til dagpenge går igen i langt de fleste kommuner, om end stigningen varierer. Kun Jammerbugt og Vordingborg budgetterer med lavere udgifter til dagpenge i 2021 end året før., Målt i kroner per indbygger er stigningen fra 2020 til 2021 med , 1.991 , kroner/indbygger størst i , Ishøj, Kommune. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor udgifterne falder med 259 kroner/indbygger., I 53 kommuner stiger udgifterne med 250-750 kroner/indbygger. I , 13, kommune er stigningen over 1.000 kroner/indbygger, viser , denne tabel i Statistikbanken, ., ”Tallene fordelt på kommuner synliggør, at forventningen til muligheder for at have et arbejde er blevet mindre i stort set alle områder af Danmark i forhold til situationen, da budgetterne for 2020 blev vedtaget. Variationen mellem kommunerne kan skyldes situationen på det lokale arbejdsmarked, men også befolkningssammensætningen. Fx vil en stor andel ældre og børn alt andet lige give lavere udgifter til ledige pr. indbygger. Men det kan også være, at kommunerne vurderer forskelligt,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i nettodriftsudgifter til forsikrede ledige. Budget 2020-2021, , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, , De samlede kommunale budgetter stiger med 4,7 pct., De samlede kommunale budgetter stiger i 2021 med 17,0 mia. kr. eller 4,7 procent i forhold til året før. Budgettet i 2021 vokser dermed også, hvis man ser bort fra de stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige., Stigningen i 2021 er den største årsstigning siden 2012, hvor budgetterne steg med 7,6 procent (22,5 mia. kr.). Dengang skyldtes en del af stigningen, at kommunerne overtog en række opgaver på beskæftigelsesområdet., Knap halvdelen af stigningen i 2021 skyldes overførsler til personer (såsom førtidspensioner og kontant- og uddannelseshjælp), mens også udgifter til børn og unge og udgifter til ældre er steget. Dagpenge til forsikrede ledige er i den opgørelse ikke en del af overførsler til personer. Du kan læse mere om de kommunale og regionale budgetter for 2021 i , NYT fra Danmarks Statistik, ., ”Budgetterne er et bud på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen på, hvordan det kommer til at gå det kommende år, men der kan jo ske uforudsete ting eller lovændringer, som gør, at budgetterne ændres,” fortæller Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik. , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Kommunerne får løbende ændrede opgaver, hvilket kan påvirke udgifterne. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk1, Kontakt: Magnus Nørtoft, fuldmægtig, mnt@dst.dk, 39 37 34 66.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-11-kommunerne-forudser-store-udgifter-til-dagpenge-i-2021

Bag tallene

Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitetsvækst?

Den danske produktivitetsvækst på ca. 1 pct. om året per arbejdstime siden årtusindskiftet er ikke prangende i historisk perspektiv, men heller ikke specielt dårlig i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Det gælder således for mange lande, at produktivitetsvæksten de seneste ti-år har været relativt lav, hvilket fik den amerikanske økonom og nobelpristager Robert Solow til at bemærke, at man ser computere alle vegne, undtagen i produktivitetsstatistikkerne. På den baggrund kan det ikke undre, at der har været en del fokus på, om den søvnige produktivitetsvækst kan afspejle et måleproblem. , 18. august 2017 kl. 12:45 , Af , Jørgen Elmeskov, Det meste af den diskussion har handlet om, hvorvidt vi måler inflationen korrekt. Det, vi kalder vækst, er jo det, som bliver tilbage, når vi trækker inflationsudviklingen ud af stigningen i værdien af produktionen – det er det statistikere kalder at deflatere værdiudviklingen for at få et mål for den rene mængdeudvikling. Så hvis vi overvurderer inflationstakten, for eksempel fordi vi ikke tager højde for, at kvaliteten af informations- og kommunikationsudstyr (IKT udstyr) er steget meget over tid – så en krone computer nu om dage køber meget mere regnekraft end tidligere - kommer vi til at trække for meget fra og får for lave tal for den økonomiske vækst og dermed også produktivitetsvæksten., På den baggrund kan det måske have en vis interesse at se på, hvor Danmark ligger på målingen af prisudviklingen for nogle af de varer og tjenester, hvor ny teknologi spiller en stor rolle. OECD har samlet sådanne tal for en del lande. Billedet på tværs af lande er mildt sagt noget broget., Figur 1 Prisindeks for investeringer i computer-hardware og telekommunikationsudstyr, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., Hvis man ser på priserne for investeringer i IKT-udstyr, falder de målte danske priser nogenlunde på linje med prisudviklingen i en række engelsk-sprogede lande og Holland og Tyskland. Men en række kontinentaleuropæiske lande har i modsætning hertil estimeret, at prisudviklingen har været relativt stabil. Ser man på priserne for software og databaser er billedet forskudt opad, men er ellers det samme på tværs af lande. Priserne er målt som stabile i ”vores” gruppe af lande, mens de er steget i de kontinentaleuropæiske lande. Baggrunden for de observerede forskelle er ikke så klar. Det er dog nærliggende at tro, at der er forskel i den måde, landene ”renser” prisudviklingen for kvalitetsændringer, og at det spiller en rolle. I Danmark bliver IKT-udstyr altovervejende deflateret ved anvendelse af en række detaljerede varespecifikke import- og producentpris, som er tilstræbt at repræsentere den rene prisudvikling., Betyder det forhold, at Danmark ligger i den lave ende, når det gælder prisudvikling på hardware og software så, at vores målemetoder bidrager til en relativt høj vækst? Billedet er desværre mere kompliceret. Pointen er, at vi i modsætning til et land som Sverige ikke er nogen stor producent af IKT hardware, som derimod i høj grad er noget, vi importerer. Det betyder, at den lave prisudvikling giver en stor real-vækst på efterspørgselssiden, men også på importen, som vi trækker fra, når vi beregner den indenlandske værditilvækst. Så der er altså ingen automatik i, at et land opnår meget højere vækst og produktivitetsvækst, hvis den beregnede prisudvikling på IKT er lavere., Figur 2 Prisindeks for investeringer i computer software og databaser, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., For Danmarks vedkommende er der altså to grunde til, at der næppe ligger et stort bonanza i den målte vækst og venter på os, hvis vi ændrer vores inflationsmål på en måde, der fanger en kvalitetsudvikling for hardware og software, som vi ikke fanger i dag. For det første har vi allerede en relativt lav målt prisudvikling på disse varer. Og for det andet producerer vi ikke så mange af disse varer, så selv om prisudviklingen blev endnu lavere, ville det ikke betyde så meget., Går vi over og ser på servicedelen af økonomien og prisudviklingen for forbrug af kommunikationstjenester (som omfatter fx telefoni, internetadgang, etc.) viser figur 3, at landegrupperne ser lidt anderledes ud. Men igen er Danmark i den gruppe, som estimerer et synligt fald i priserne. Så på dette punkt er der igen ikke så meget, der peger på, at vi undervurderer væksten i forhold til andre lande., Figur 3 Prisindeks for forbrug af kommunikationstjenester, Kilde: OECD Prices and and Purchasing Power Parities database, Australian Bureau of Statistics (ABS), U.S. Bureau of Economic, Betyder det ovenstående så, at der i Danmarks tilfælde ikke er noget at komme efter i forhold til, at målefejl underdriver væksten? Det er nok at gå for langt. Godt nok peger de viste figurer ikke på priserne for ny teknologi som en rygende pistol, og godt nok konkluderede et nyligt OECD-papir (forfattet af Paul Schreyer og Nadim Ahmad), at det helt generelt ikke var oplagt at den digitale økonomi førte til en underrapportering i nominelt BNP. Men et nyligt diskussionspapir fra Federal Reserve Board (forfattet af David M. Byrne, John G. Fernald og Marshall B. Reinsdorf) argumenterede for, at priserne på IT udstyr og software måske i virkeligheden er faldet endnu mere end de amerikanske tal angiver (og de amerikanske officielle tal falder jo i forvejen lidt mere end de danske som anført i figur 1). Et andet nyligt papir (forfattet af nogle af de ledende vækstøkonomer Philippe Aghion, Antonin Bergaud, Timo Boppart, Peter J. Klenow og Huiyu Li) argumenterer for, at inflationsestimater på tværs af lande generelt er for høje, fordi de ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for, at de varer og tjenester, som forsvinder fra markedet, typisk er af lavere kvalitet end de nye varer og tjenester, som hele tiden kommer til. Begge de sidste papirer anfører dog, at målefejlene næppe er blevet større over tid., Under alle omstændigheder vil diskussionen om målefejl nok vedblive at være med os. Økonomierne udvikler sig hele tiden, så selv om statistikerne får adresseret nogle af måleproblemerne, må det forventes, at nye udfordringer hele tiden opstår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-08-18-giver-priserne-paa-ikt-udstyr-og-service-for-lav-maalt-produktivitetsvaekst

Rigsstatistikerens klumme

Ældre er mere tilfredse med livet end gennemsnittet af befolkningen

Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse., 29. september 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ældre på 65 år og derover er mest tilfredse med deres liv, viser Danmarks Statistiks , livkvalitetsundersøgelse, . På en skala fra 0 til 10 vurderer den ældre del af befolkningen deres tilfredshed med livet til 8,0. Det er højere end gennemsnittet af hele befolkningen, som vurderer deres tilfredshed med livet til 7,5 på en skala fra 0 til 10., Til gengæld er de ældre mindst positive i forhold deres livssituation om fem år. Hvor gennemsnittet af hele befolkningen vurderer deres tilfredshed om fem år til 8,0, vurderer de ældre deres tilfredshed med livet om fem år til 7,6. De ældre er samtidig den eneste aldersgruppe, som vurderer deres fremtidige tilfredshed med livet ringere end tilfredsheden her og nu. , Raske ældre har højere livskvalitet , Den høje tilfredshed med livet her og nu er dog ikke gennemgående for alle grupper af ældre., Sunde og raske ældre tilkendegiver, at de er mere tilfredse med livet her og nu, end personer, der døjer med helbredsproblemer., Ældre, der ikke modtager nogen form for hjælp, vurderer deres livskvalitet til 8,2 på en skala fra 0 til 10, mens personer, der modtager personlig pleje (6,7), praktisk hjælp (6,3) eller begge dele (6,8) vurderer deres livskvalitet lavere. , Det er især mændene, der er mindre tilfredse med livet, når helbredet svigter. I de tre kategorier angiver de i gennemsnit deres tilfredshed med livet mellem 0,6 og 1,0 point lavere end kvinderne., Kone og børn giver livskvalitet, Statistikken viser, at ældres oplevelse af tilfredshed med livet også er påvirket af, om man lever i parforhold eller bor alene. Det ser dog ud til, at mændene er påvirket mest af, om de har en ægtefælle eller samboende, mens forskellen i livskvalitet for gifte og ugifte kvinder er minimal. Gifte mænds livskvalitet er 8,2, mens ugifte mænd vurderer deres livskvalitet til 7,7. For kvinderne er tallene henholdsvis 8,1 og 8,0., Også børn spiller en rolle for de ældres tilfredshed med livet. Ældre, der har et eller flere børn, angiver i gennemsnit en højere tilfredshed med livet (8,1), end de ældre, der ikke har fået børn (7,8). , Ensomhed, Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende., Kun 2 pct. af de ældre, der er gift, føler daglig ensomhed, mens 9 pct. af de ugifte oplever ensomhed dagligt. Omvendt føler 48 pct. af de ældre, der er gift, sig aldrig ensomme, mens de gælder for kun 34 pct. af de ugifte personer over 65 år. , Børn spiller også en rolle for ensomhedsfølelsen. Andelen af ældre, der aldrig føler sig ensomme, er på 45 pct., når personerne har børn, mens andelen kun er 39 pct. for personer, der ikke har børn. Ligeledes kan man konstatere, at andelen af ældre, der oplever ensomhed hver dag, er på 4 pct. for personer, der har fået børn, mens den er 6 pct. for personer uden børn. , Ældre er også tilfredse i vores nabolande, I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er , mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit, . Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen. Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning., Om livskvalitetsundersøgelsen, Danmarks Statistik har i 2015-2016 undersøgt , danskernes livskvalitet, - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet, blandt andet indkomst, helbred, uddannelse, pårørende, og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv, Undersøgelsen bygger på 42.500 besvarelser, hvoraf næsten 12.500 er udfyldt af ældre på 65 år og derover., Find flere tal om oplevet livskvalitet , eller , læs mere om indkomsts betydning for tilfredshed, . Bemærk, at aldersgrupperne i linkene er anderledes end i denne artikel., Spørgsmål rettes til chefkonsulent, Preben Etwil, på 3917 3272 eller , pet@dst.dk, Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv – for personer på 65 år og derover (vurdering 0-10), , Mænd, Kvinder, Mænd og kvinder, Alle på 65 år og derover, 8,1, 7,9, 8,0, Ikke tildelt hjemmehjælp, 8,2, 8,2, 8,2, Både personlig pleje og praktisk hjælp, 6,1, 7,1, 6,8, Kun personlig pleje, 6,4, 7,0, 6,7, Kun praktisk hjælp, 6,9, 7,5, 7,3, Gift, 8,2, 8,1, 8,1, Ugift, 7,7, 8,0, 7,9, Børn, 8,1, 8,1 , 8,1, Ingen børn, 7,7, 7,9, 7,8, , Ensomhed for personer på 65 år og derover – for gifte og ugifte, Gift, Ugift, I alt, , pct., pct., pct. , Hver dag, 2, 9, 4, Mindst én gang om ugen, 8, 19, 11, Mindst én gang om måneden, 7, 11, 8, Sjældnere, 35, 27, 33, Aldrig, 48, 34, 44, I alt, 100, 100, 100

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-Aeldre-er-mere-tilfredse-med-livet-end-gennemsnittet

Bag tallene

Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

Bag tallene

Stemmeprocenten til forskellige valg varierer mellem kommunerne

Stemmeprocenten varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvilket valg vi sætter vores kryds til. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten lavest i og omkring København, mens den var højest på de små øer. Men ved det seneste folketingsvalg og valg til Europaparlamentet var tendensen anderledes., 3. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste , kommunalvalg i 2013, varierede stemmeprocenten kommunerne i mellem. Her var stemmeprocenten lavest i København (61,2 pct.), Brøndby (64,6 pct.) og Glostrup (66,7 pct.). Blandt de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå kun Aalborg og Esbjerg Kommuner uden for Region Hovedstaden. I de to kommuner stemte henholdsvis 68,4 og 68,9 pct. af vælgerne. , I den anden ende af skalaen er ø-kommunerne stærkt repræsenteret. På Fanø stemte den største andel af vælgerne - 85,4 pct. På Læsø afgav 83,7 pct. deres stemme, hvilket var den næsthøjeste stemmeprocent, og på Samsø var stemmeprocenten tredjehøjest med 82,3 pct. Blandt de landfaste kommuner var stemmeprocenten højest i Allerød Kommune, hvor 82,0 pct. af vælgerne stemte. I otte kommuner var stemmeprocenten over 80., Stemmeprocent ved kommunalvalget. 2013, Den samlede stemmeprocent til kommunalvalgene har siden valget i 1970 ligget mellem 62 og 73 pct. I 2001 stemte 85 pct. af vælgerne dog, hvilket kan skyldes, at kommunalvalget faldt sammen med folketingsvalget, hvor , stemmeprocenten siden 2. verdenskrig har været over 80 pct. (se tabel 10), . , Kilde: , Statistisk årbog, 1978, , , 1983, , , 1995, , , 2002, , , 2006, , , 2013, , , 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved kommunalvalget 2013, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Fanø, 85,4, København, 61,2, Læsø, 83,7, Brøndby, 64,6, Samsø, 82,3, Glostrup, 66,7, Allerød, 82,0, Albertslund, 66,9, Ærø, 81,3, Ishøj, 67,2, Rebild, 80,8, Rødovre, 67,4, Lejre, 80,6, Gladsaxe, 68,4, Morsø, 80,0, Aalborg, 68,4, Odder, 79,4, Hvidovre, 68,6, Furesø, 79,1, Esbjerg, 68,9, Højere stemmeprocent ved folketingsvalg, Ved det seneste , folketingsvalg i 2015 , var stemmeprocenten alle steder i landet væsentligt højere end ved kommunalvalget i 2013. Ligesom ved kommunalvalget havde en del kommuner omkring København en relativt lav stemmeprocent. Men hvor otte ud af ti af kommunerne med lavest stemmeprocent lå i København og omegn til kommunalvalget, lå kun halvdelen af de ti kommuner med lavest stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg i københavnsområdet. De andre kommuner i top ti var Lolland, Slagelse, Vesthimmerlands, Norddjurs og Bornholm., I den anden ende af skalaen var kommunerne nord for København stærkt repræsenteret med Allerød, Egedal og Rudersdal som de tre kommuner med højest stemmeprocent., Stemmeprocent ved Folketingsvalget. 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalget 2015, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 92,3, Ishøj, 79,4, Egedal, 90,8, Brøndby, 79,9, Rudersdal, 90,7, Lolland, 81,3, Lejre, 90,5, Slagelse, 83,2, Hørsholm, 90,4, Albertslund, 83,3, Skanderborg, 90,1, Vesthimmerlands, 83,4, Dragør, 90,1, Norddjurs, 83,5, Furesø, 90,0, Bornholm, 83,5, Solrød, 89,7, Høje-Taastrup, 83,6, Fanø, 89,7, København, 83,8, Nordjyder bliver oftere hjemme til Europa-Parlamentsvalg, Ved , Europa-Parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten med 56,3 pct. lavere end ved både det seneste kommunal- og folketingsvalg. I modsætning til de andre valg havde særligt de nordjyske kommuner her en relativt lav stemmeprocent. Seks af de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå således i Region Nordjylland, der består af 11 kommuner. Stemmeprocenten var lavest i Læsø, Frederikshavn og Norddjurs Kommuner, hvor henholdsvis 44,9 pct., 48,0 pct. og 48,1 pct. valgte at stemme. , I otte kommuner stemte under halvdelen af de stemmeberettigede. To af disse kommuner – Ishøj og Lolland - ligger øst for Storebælt, mens resten ligger i Jylland., Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalget 2014, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 69,4, Læsø, 44,9, Rudersdal, 69,0, Frederikshavn, 48,0, Furesø, 68,0, Norddjurs, 48,1, Hørsholm, 66,9, Vesthimmerlands, 48,3, Gentofte, 66,7, Hjørring, 48,5, Lyngby-Taarbæk, 65,7, Lolland, 49,4, Lejre, 64,5, Aalborg, 49,5, Fredensborg, 63,5, Ishøj, 49,8, Egedal, 63,4, Mariagerfjord, 50,3, Frederiksberg, 62,9, Brøndby, 50,3, Stemmeprocenten var højest i kommunerne nord for København. I Allerød var andelen af vælgere, der stemte, 69,4 pct. I Rudersdal Kommune stemte 69,0 pct., og i Furesø afgav 68,0 pct. af vælgerne deres stemme. Blandt de ti kommuner med højest stemmeprocent var Lejre på niendepladsen den eneste uden for Region Hovedstaden. I Lejre var stemmeprocenten 64,5 pct. Skanderborg Kommune havde med 61,1 pct. den højeste stemmeprocent vest for Storebælt., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalgene har svinget omkring 50 pct. fra det første valg i 1979 til valget i 2004. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten med 59,5 pct. af de stemmeberettigede højest, mens 56,3 pct. stemte ved det seneste valg i 2014., Stemmeprocenterne ved Europa-Parlamentsvalgene kan findes i de , statistiske årbøger , fra fx 1983, 1995, 2006 og 2015., For yderligere spørgsmål kontakt Magnus Nørtoft, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-02-koebenhavnerne-dropper-kommunalvalgene

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation