Søgeresultat

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

Ferie- og forretningsrejser 2024

Ferie- og forretningsrejser 2024, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024,  , Ferierejser,  , Forretningsrejser,  , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger,  ,  ,  , Danmark, Udland, Danmark og udland,  , Danmark og udland,  , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8,  , 2,4,  , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 ,  , 3 ,  , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082,  , 5.927,  , pct., Transportmiddel,  ,  ,  ,  ,  , Bil, 77, 24, 69,  , 42, Tog, 9, 4, 14,  , 16, Skib, 6, 3, 3,  , 2, Fly, 2, 65, 8,  , 29, Bus, 5, 4, 5,  , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1,  , 0, Indkvarteringsform,  ,  ,  ,  ,  , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27,  , 73, Camping, 9, 4, 4,  , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2,  , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12,  , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11,  , 2, Familie og venner, 27, 13, 40,  , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1,  , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2,  , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

Afgrøder i dansk landbrug 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

Kvindekrisecentre 2023

Kvindekrisecentre 2023, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52997

Nyt

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

Herberger og forsorgshjem 2024

Herberger og forsorgshjem 2024, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54506

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

Kvinder med børn arbejder mest

Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-06-kvindedag

Bag tallene

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, .,  , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

Bag tallene