Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1501 - 1510 af 2418

      Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

      Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

      Bag tallene

      Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

      I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

      Bag tallene

      COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

      Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

      Bag tallene

      Fortsat flest indbrud juleaftensdag

      Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

      Bag tallene

      Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede

      Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt. , 18. november 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringen har indført særlige restriktioner i syv kommuner i Nordjylland efter frygten for en ny version af COVID-19, der kan findes i minkfarme. , Den 5. november præsenterede regeringen nedlukningen, hvor det fremgik, at offentlig transport blev lukket ned til, fra og mellem kommunerne, skoleelever sendt hjem og beskæftigede blev opfordret til at arbejde hjemme i kommunerne - som er Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland. , Fra 16. november blev offentlig transport kommunerne imellem åbnet op, mens skoleelever fra 5-8. klasse blev sendt tilbage i skole. De resterende restriktioner gælder stadig i kommunerne. Vi har her samlet data om indbyggere og virksomheder i området. , Ca. 280.000 indbyggere berøres, Nedlukningen i de syv kommuner berører de 279.313 indbyggere, der bor der, hvilket svarer til 4,8 pct. af Danmarks befolkning. Det er ca. 141.000 mænd og ca. 138.000 kvinder. , ”Målt på befolkning er Hjørring Kommune den største med ca. 65.000 indbyggere. Det er derfor også i Hjørring, vi ser flest skoleelever, beskæftigede og virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik., Den største aldersgruppe er 50-59 årige. Se aldersfordelingen i figuren herunder. , Ca. 16.000 virksomheder i de syv kommuner, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte i ikke kritiske erhverv, lyder det i regeringens nye restriktioner for de syv kommuner.  , Der er i alt ca. 16.000 virksomheder i kommunerne, hvilket svarer til 5,1 pct. af virksomhederne i Danmark. Størstedelen af virksomhederne i de syv kommuner ligger i Hjørring Kommune, hvor 22 pct. af virksomhederne ligger, efterfulgt af Frederikshavn med 19 pct. og Thisted med 18 pct., Der er i alt for de syv kommuner flest virksomheder inden for branchen handel og transport mv. og branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. , ”Firmaerne i de syv kommuner adskiller sig fra resten af landet ved at være særligt repræsenterede inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, ” siger Kalle Emil Holst Hansen og fortsætter:, ”I fem ud af de syv berørte kommuner udgør Landbrug, skovbrug og fiskeri mere end 20 pct. af virksomhederne, mens landsgennemsnittet er 8 pct. Kommunerne har også en generel overrepræsentation inden for industri mv., hvorimod Erhvervsservice er underrepræsenteret sammenlignet med hele landet.” , Rammer ca. 126.000 beskæftigede, Beskæftigede i kommunerne opfordres så vidt muligt til at arbejde hjemme, med mindre man varetager en kritisk funktion. , Der er 126.310 personer i beskæftigelse i de syv kommuner. Det svarer til 4,4 pct. af de beskæftigede i Danmark., Ud af de beskæftigede arbejder flest inden for branchen sundhed og socialvæsen. Her arbejder 18,8 pct. af de beskæftigede i de syv kommuner. , Herefter følger industri, hvor 16,3 pct. arbejder og handel, hvor 14,6 pct. arbejder. , 13.600 elever blev sendt hjem, En af de nye restriktioner omhandlede, at eleverne i klassetrinene 5.-8. klasse blev sendt hjem fra skole. De kunne dog starte i skole igen fra 16. november., Der var i alt ca. 13.600 elever hjemsendt fordelt på de syv kommuner, hvilket svarer til 5,0 pct. af alle skolebørn på de klassetrin i Danmark. , Fakta om nedlukningen i Nordjylland, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte., Beboerne blev opfordret at blive inden for kommunegrænsen, dog ikke dem, der varetager såkaldte kritiske funktioner. Fra den 16/11 blev der dog ikke længere opfordret til ikke at bevæge sig mellem kommunerne., Alle restauranter, caféer og værtshuse lukkes, dog er takeaway undtaget. , Sportsaktiviteter og kulturaktiviteter som biografer og museer lukkes ned. , Kollektiv transport til, fra og mellem de syv kommuner lukkes. Skolebusser er undtaget. Fra den 16/11 blev denne restriktion dog ophævet, således at det kun er offentlig transport til og fra kommunerne, der indstilles., Muligheden for at være 500 personer til siddende arrangementer afskaffes., Elever i 5.-8. klasse i grundskolen og studerende på videregående uddannelser skal have fjernundervisning. Fra den 16/11 blev denne restriktion ophævet., Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland, Har du spørgsmål til tallene for beskæftigelse i denne artikel, kan du kontakte Pernille Stender på PSD@dst.dk. Spørgsmål til firmastatistikken kan rettes til Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk, spørgsmål til folketallene til Dorthe Larsen på DLS@dst.dk og spørgsmål til tallene for grundskolen kan gives til Karen Reschat Holm på KCH@dst.dk. '

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-11-18-nedlukning-i-Nordjylland-beroerer-16000-virksomheder

      Bag tallene

      Ferien går til Spanien

      Danskernes foretrukne ferierejsemål i udlandet er Spanien. Her bliver de gennemsnitlige knap to voksne og deres halve barn typisk indkvarteret på hotel i syv dages tid i juli måned. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et billede af danskernes typiske rejsevaner i udlandet., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Badeshorts og solcreme fylder i kufferten, mens Euro-sedlerne bugner i tegnebogen. Det er det typiske billede, når danskerne holder ferie i udlandet., Ferieturen til udlandet går nemlig oftest med fly sydpå i Europa - nærmere bestemt til Spanien., Det sydeuropæiske land var ligesom året før fortsat danskernes foretrukne feriemål i 2008, når man ser på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 13 pct. af alle danske ferierejser i udlandet gik således til det spanske rige. Frankrig fulgte lige efter som danskernes næstmest populære feriemål med 9 pct. af ferierejserne, mens Italien med 8 pct. blev nummer tre., Badeferie på hotel, Indkvarteringen sker oftest på hotel. På lidt over halvdelen af rejserne til udlandet var hotel indkvarteringsformen. Indimellem - helt præcist på 18 pct. af ferierejserne - foregik indkvarteringen privat hos familie og venner, mens den tredjemest brugte løsning var at leje et feriehus., Når hotelsengen så er testet og kufferten pakket ud, kan den glade familie eller rejsegruppe på gennemsnitlig 1,8 voksen og knap et halvt barn rigtig nyde badeferien., Badeferie bliver det nemlig typisk, når destinationen er et land med anden møntfod end den danske krone. Næsten hver tredje dansker rejser således til udlandet for at holde badeferie, 18 pct. af rejserne er storbyferier, mens 17 pct. af rejserne til udlandet sker for at besøge venner og familie. Kun i 8 pct. af ferierejserne står programmet på ski., Flest rejser i juli, Der er nu heller ikke den store interesse for skiferier i årets absolut mest populære rejsemåned juli. Vores rejseglade familie holder typisk sin ferie her, hvilket de altså bestemt ikke er alene om. Faktisk foretager danskerne en fjerdedel af alle årets udenlandsrejser bare i den midterste sommermåned. August er den næstmest populære feriemåned med 10 pct. af ferierejserne til udlandet, mens skiturene i og omkring vinterferien i begyndelsen af året uden tvivl er med til at placere februar som den tredjemest populære rejsemåned med 9 pct. af årets ferierejser til udlandet., Vores typiske familie eller rejsegruppe arrangerer som regel selv sin rejse. Det plejer tre ud af fire nemlig at gøre. Men jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden dog også for, at du køber en færdigstrikket pakkerejse gennem et rejsebureau. Det gjorde 36 pct. af personer over 65 år i 2008, mens det kun var 18 pct. af de 15-24-årige, der købte en pakkerejse., Med maven fuld af paella og sangria er det efter en uge under sydens varmere himmelstrøg tid for vores familie eller rejsegruppe til at vende hjem igen. En ferierejse i udlandet varer i gennemsnit godt nok næsten 10 dage, men langt de fleste rejser strækker sig højst over syv døgn. De yngste i alderen 15-24 år har det dog med at trække ferien i udlandet lidt længere ud end fx de 45-64-årige, der har færrest overnatninger pr. rejse., Regning på over 8.700 kr., Når vores berejste familie eller gruppe på knap to voksne og et halvt barn er vel hjemme i Danmark igen efter en ferie med løse kontanter eller et glohedt betalingskort, venter den endelige regning., Det kan give anledning til dybe panderynker. Hver person på 15 år eller derover bruger nemlig i gennemsnit over 8.700 kr. på en ferierejse. Flest penge bruger de 25-44-årige med et feriebudget på næsten 10.000 kr. Udgiften inkluderer godt nok både transport, overnatning og forbrug., Heldigvis er der et helt år at spare op i, inden det bliver juli igen, og ferieturen på ny måske går mod Spanien., Hvis du vil videre:, Læs mere om danskernes ferievaner i både ind- og udland i , Nyt fra Danmarks Statistik, Ferie- og forretningsrejser 2008, ,  samt i , Statistiske Efterretninger, 2009:9, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 14. juli 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-14-Ferieturen-gaar-til-Spanien

      Bag tallene

      Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

      Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

      Bag tallene

      Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

      Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

      Bag tallene

      Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

      I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

      Bag tallene

      En femtedel af landets boliger har brændeovn

      19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte eller udskifte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation