Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1551 - 1560 af 2418

NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendling november 2019

Pendling november 2019, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner, , Pendlere, , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere, , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32777

Nyt

NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

Kommuner og regioners regnskaber 2024

Kommuner og regioners regnskaber 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51033

Nyt

NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

Børnefamilier 1. januar 2022

Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022, , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541, , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37837

Nyt

NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

Kommunale og regionale budgetter 2025

Kommunale og regionale budgetter 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50576

Nyt

NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser, , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023, , 2022, , 2023, , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over, , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15, , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550, , , , , , , , , , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395, , pct., Nøgletal, , , , , , , , , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50579

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

Levevilkårsundersøgelsen 2025

Levevilkårsundersøgelsen 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52859

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

Ejerskab af landbrugsjord 2024

Ejerskab af landbrugsjord 2024, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143, , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53309

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation