Søgeresultat

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.,  , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig),  , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9,  ,  ,  , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport),  ,  Kun specialiserede platforme, 74,  Kun andre hjemmesider eller apps, 20,  Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

Bag tallene

Arkiv 2010

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Arbejdsmarkedsregnskab

Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

Emneside

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside