Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 751 - 760 af 2384

    Indvandrere oftere kriminelle

    Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

    Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

    Bag tallene

    Indbyggere i Region Hovedstaden har oftest kontakt med speciallægerne

    Der er store forskelle på tværs af landets fem regioner, når det handler om indbyggerenes kontakt med speciallægerne. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik., 3. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SYGK og /FOLK1a, For hver 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden var der i 2016 1.179 speciallægekontakter i regionen, der dermed har den højeste frekvens af speciallægekontakter., En kontakt kan være et besøg hos lægen, men kan også være et hjemmebesøg af lægen, en telefonisk kontakt eller en e-mailkonsultation. Tallene her indeholder ikke kontakter med alment praktiserende læger, men alene kontakter med privatpraktiserende speciallæger som gynækologer, hudlæger, øjenlæger mv.  Disse speciallægekontakter fra 2016 er sat i forhold til befolkningens størrelse den 1. juli samme år., I den anden ende af skalaen ligger Region Midtjylland, hvor der i samme år var 724 speciallægebesøg, for hver gang der var 1.000 indbyggere i regionen., Frekvensen er altså 62,8 procent højere i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Midtjylland., Sammenligner man på tværs af kommuner, er spændet endnu større. I Samsø Kommune var der sidste år 443 speciallægebesøg for hver gang, der var 1.000 indbyggere i kommunen., I Hørsholm Kommune er frekvensen 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er 247,6 procent højere end i Samsø Kommune., Udsvingene kan have mange årsager. Blandt andet hvor mange speciallæger, der er i et givent område. Samtidig kan de alment praktiserende lægers henvisningspraksis have betydning for de geografiske forskelle i frekvensen af speciallægebesøg. Hertil kommer, at der i de forskellige regioner og kommuner er forskelle på befolkningssammensætningen., Regionernes interne udsving, I Region Nordjylland er frekvensen højest i Frederikshavn Kommune (950) og lavest i Læsø Kommune (482). Ser man i stedet på Region Midtjylland spænder frekvensen fra de benævnte 442 i Samsø Kommune til 826 i Randers Kommune., I Region Syddanmark har Nyborg Kommune den højeste frekvens (876), mens Vejen Kommune har den laveste frekvens (536)., Spændet er større i Region Sjælland, hvor frekvensen i Solrød Kommune er 1.176 versus 702 i Lolland Kommune., Høje-Taastrup er den kommune i Region Hovedstaden, hvor indbyggerne med deres 1.050 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016 har den laveste frekvens. Hørsholm Kommune har som nævnt regionens højeste frekvens med 1.538 speciallægebesøg pr. 1.000 indbyggere i 2016., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlen via mailen kah@dst.dk eller på telefon 39 17 34 93.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-03-indbyggere-i-region-hovedstaden-har-oftest-kontakt-med-speciallaegerne

    Bag tallene

    Flere rejser med fly mellem landsdelene

    For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

    Bag tallene

    Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

    Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

    Bag tallene

    Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

    Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

    Bag tallene

    Trods Michelin-stjerner falder danskernes forbrug på restauranterne

    Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud., 21. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2006 til 2015 er , husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv, . faldet med 5,7 pct., hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden., Der er dog stor forskel på, hvor meget , forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv, . I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kr. om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kr. om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kr. færrest penge på restauranterne., Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kr. i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kr. i 2015 på restauranter mv., Mellem landsdelene er der også forskel, . I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen., Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kr. på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 pct. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer., I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 pct. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 pct. i samme periode. , På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af , beskæftigede i restaurationsbranchen , steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse., Yderligere information: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-21-Trods-Michelin-stjerneregn-falder-danskernes-forbrug-paa-restauranterne

    Bag tallene

    Her bor flest personer uden dansk oprindelse

    I to postnumre i Danmark bor flere indvandrere og efterkommere heraf end personer med dansk oprindelse, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. På baggrund af denne udvikling har Folketinget i dag en debat om indvandring på dagsordenen efter forespørgsel fra Dansk Folkeparti., 7. februar 2017 kl. 15:38 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 2660 Brøndby Strand er det postnummer i landet, hvor indvandrere og efterkommere udgør den største andel af borgerne. Ud af 14.754 borgere har 7.254 dansk oprindelse, mens 7.500 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, der er født i Danmark. Dermed har 51 pct. af borgerne i Brøndby Strand ikke dansk oprindelse., Også i 5240 Odense NØ udgør indvandrere og efterkommere lidt mere end halvdelen. Her har 8.645 borgere dansk oprindelse, mens 8.749 borgere er enten indvandrere eller efterkommere, hvilket afrundes til at udgøre 50 pct., Som nummer tre på listen, over postnumre hvor indvandrere og efterkommere udgør en stor andel af befolkningen, er 8220 Brabrand. Her bor i alt 20.427 borgere, hvoraf 9.052 borgere er indvandrere eller efterkommere, hvilket svarer til 44 pct., I fjerde kvartal 2016 var der 568.952 indvandrere og 169.050 efterkommere i Danmark, i alt 738.002 borgere uden dansk oprindelse. Dermed udgør efterkommere 23 pct. af gruppen indvandrere og efterkommere, mens indvandrere udgør de resterende 77 pct., Postnumre med mange etniske danskere, I den anden ende af skalaen finder man postnumre som 9970 Strandby i Nordjylland og 6091 Bjert uden for Kolding, hvor personer med dansk oprindelse udgør 98 pct., For at blive defineret som person med dansk oprindelse i denne opgørelse, skal mindst én af forældrene være født i Danmark og være dansk statsborger. Det vil sige, at en borger der på et givent tidspunkt har været klassificeret som efterkommer, kan komme til at blive klassificeret som person med dansk oprindelse på et senere tidspunkt, hvis mindst én af personens forældre er født i Danmark og opnår dansk statsborgerskab og samtidig opgiver tidligere udenlandske statsborgerskab., Torsdag den 9. februar mødes Folketinget for at førstebehandle et nyt lovforslag om maksimalt at tildele statsborgerskab til 1.000 ansøgere om året. , Definition af indvandrere og efterkommere, Ser man på Brøndby Strand, så indeholder andelen på 51 pct. både indvandrere og efterkommere. Indvandrere defineres som personer født i udlandet, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Efterkommere er derimod personer født i Danmark, hvortil ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark., Dataudarbejdelse:, Jens Bjerre og Amy Frølander, Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-07-Her-bor-flest-personer-uden-dansk-oprindelse

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation