Publikation: Danmark i tal 2019
Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt., I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2019., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver syvende 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, , I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. 57 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 18 pct., Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-54-årige (2,9 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (11,0 pct.)., Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 6,1 pct. af BNP i 2018, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2019, Kolofon,
Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2330-9,
Udgivet: 3. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 37,
Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard,
Telefon: 29 31 05 83
https://www.dst.dk/pubomtale/28921
Publikation