Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1451 - 1460 af 2489

    SLUTGRUND

    Navn, SLUTGRUND , Beskrivende navn, Slutgrund , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLUTGRUND udgår fra 2010 . erstattes delvis af variablen UDSTED , SLUTGRUND angiver ophørsstatus og ophørsgrund for børn og unge registrets hændelser. SLUTGRUND er en afledt hjælpevariabel, der er dannet i Danmarks Statistik, og som er blevet brugt interne ved udtræk fra registret. Fra 2010-registret udgår variablen og erstattes af grundvariablen UDSTED, som indberettes direkte af kommunerne, og som er basis i dannelse af SLUTGRUND. , Når en anbringelse afsluttes, skal kommunen indberette, hvor barnet udskrives til. Barnet kan udskrives til en af følgende kategorier (UDSTED):, 1:Forældres hjem, 2:Egen bolig, 3:Nye adoptionsforældre/søskende( for 18-20 årige), 4:Kriminalforsorg, 5:Døgninstitution for voksne med vidtgående handicap, 6. Andre i familien, 7. Netværk der ikke er familie, 9. Aftjening af værnepligt, 97. Andre/andet, 99. Uoplyst , Der er mange hændelser, hvor UDSTED er uoplyst. Det skyldes, at indberetningskvaliteten for UDSTED fra kommunerne ikke er så høj som for de øvrige indberetningsvariable. Ved manglende indberetning, sættes UDST=uoplyst. , SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. dannes første ciffer i SLUTGRUND. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at sige noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted , 5: Sagen er overført til anden kommune , 6: Sagen er ophørt pga. barnets død , Anden og tredje ciffer i SLUTGRUND siger noget om anbringelsesstedet på følgende måde: , Ved SLUTGRUND = 101 - 199 angiver de to sidste cifre hvortil barnet udskrives (UDSTED)., Fx betyder 102: Afsluttet anbringelse, hvor barnet udskrives til egen bolig., Ved SLUTGRUND = 200 - 299, 400 - 499 angiver de to sidste cifre anbringelsesstedet (STSTED) for det nye anbringelsesforløb. Det nye anbringelsessted angives ved at bruge de to første cifre fra anbringelsesstedkoden. Hvis fx. SLUTGRUND er lig 212, angiver det at "Barnet er overført til slægtsanbringelse", idet STSTED = 120 angiver at barnet er slægtsanbragt. , Ved SLUTGRUND = 300 - 399 angiver de to sidste cifre, de to første cifre af anbringelsesstedet (STSTED) fra indeværende anbringelsesforløb, Hvis fx. SLUTGRUND er lig 370, angiver det at "Barn overført til anden anbringelsesparagraf, men er stadig på skibsprojekt", idet STSTED=700 angiver at barnet er anbragt på skibsprojekt. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000, 100 og 600., SLUTGRUND = 500: Denne kode er kun til intern brug under driften. , Detaljeret beskrivelse, SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at siger noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv. , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt. , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted. , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf. , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted. , 5: Sagen er overført til anden kommune. , 6: Sagen er ophørt pga. barnet er dødt. , Ad 1: Er anbringelsen (hændelsen) afsluttet og der ikke samtidigt er registreret en ny hændelse (anbringelse) enten på samme dag eller dagen efter kodes hændelsen med en slutgrund 101-199, hvilket betyder at anbringelse betragtes som reelt afsluttet. Ved ny anbringelse vil slutgrund blive kodet med 000, som betyder, at anbringelsen er aktiv., Ad 2-5: Er der registreret en ny anbringelse på samme dag som eller dagen efter, at den forrige anbringelse er ophørt, er der flere muligheder: , Har der været skift i paragraf (PGF), sættes slutgrund til 300-399., Har der været skift i anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 200-299., I de tilfælde hvor der både har været skift i paragraf(PGF) og anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 400-499. , I de tilfælde hvor der kun er skift i administrationskommune, sættes slutgrund til 500-599. , Ad 6: I de til tilfælde, hvor sagen ophører pga. dødsfald, sættes slutgrund til 600., Er der højst en dag mellem to hændelser, men hverken paragrafændring (PGF) eller ændring i anbringelsestype (STSTED), sammenkobles de to hændelser og første hændelses slutdato og anden hændelses startdato slettes. Disse hændelser, som fx kunne dække over et skift fra en plejefamilie til en anden plejefamilie, vil derfor i registret optræde som en sammenhængende hændelse. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger, kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000 (aktiv sag), 100 og 600., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_STSTED - Slutgrund, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Familiepleje, 01-01-1957, 110, Netværksplejefamilie, 01-01-2006, 120, Slægtsanbringelse, 01-01-2006, 130, Familiepleje i øvrigt, 01-01-2006, 140, Kommunal plejefamilie, 01-01-2010, 200, Døgninstitution, 01-01-1958, 210, Døgninstitution sikret afdeling, 01-01-2006, 220, Døgninstitution i øvrigt, 01-01-2006, 230, Akutinstitution, 01-01-2006, 31-12-2010, 240, Døgninstitution delvis lukket, 01-01-2010, 300, Sygehus, 01-01-1967, 31-12-2005, 350, Særforsorgsinstitution, 01-01-1977, 31-12-1979, 400, Socialpædagogisk kollektiv, 01-01-1983, 500, Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv, 01-01-1964, 600, Eget værelse eller lignende, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1983, 800, Kommunalt døgntilbud, 01-01-2004, 31-12-2010, 999, Uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/slutgrund

    KILDE_KODE

    Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

    C_TYPE

    Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

    ENHEDSANVENDELSE

    Navn, ENHEDSANVENDELSE , Beskrivende navn, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Bemærkning, Koden 160 (døgninstitutioner) indeholder kun et fåtal af plejeboliger: boliger forbeholdt handicappede og ældre med behov for pleje., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Enheder der anvendes til helårsbeboelse, 110 Stuehus til landbrugsejendom., 120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus)., 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)., 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne))., 150 Kollegium., 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)., 190 Anden enhed til helårsbeboelse., Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.l., 210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign., 220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk mv. (fabrik, værksted o.l.), 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o.l., 290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o.l., Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.l., 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, banegårdsbygning o.l., 320 Engroshandel og lager., 330 Detailhandel mv., 340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed mv., 350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o.l.), 360 Offentlig administration., 370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed., 390 Anden enhed til handel, transport etc., Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner., 410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling mv., 420 Bibliotek, museum, kirke o.l., 430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium)., 440 Hospital, fødeklinik o.l., 450 Daginstitution., 490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel mv., Enheder der anvendes til fritidsformål., 510 Sommerhus., 520 Enhed til ferieformål mv. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrerhjem o.l.), 530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.l.)., 540 Kolonihavehus., 590 Anden enhed til fritidsformål., Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri., 610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.2. (Se , http://www.bbr.dk/instruks/0/5)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_ENHEDSANVENDELSE - Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Uoplyst Enhedsanvendelse, 01-01-1900, 110, Stuehus til landbrugsejendom, 01-01-1900, 120, Parcelhus, 01-01-1900, 130, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 140, Etageboligbebyggelse, 01-01-1900, 150, Kollegium, 01-01-1900, 160, Døgninstitution, 01-01-1900, 190, Anden helårsbeboelse, 01-01-1900, 210, Landbrug, gartneri, råstofudv., 01-01-1900, 220, Industri, håndværk o.lign., 01-01-1900, 230, El-, gas- vand-, varmeværk mv., 01-01-1900, 290, Anden enhed til produktion, 01-01-1900, 310, Transport- og garageanlæg, 01-01-1900, 320, Engroshandel og lager, 01-01-1900, 330, Detailhandel m.v., 01-01-1900, 340, Pengeinstitut, forsikring, 01-01-1900, 350, Liberale erhverv excl.off.adm., 01-01-1900, 360, Offentlig administration, 01-01-1900, 370, Hotel, restaurant, frisør etc., 01-01-1900, 390, Anden enhed.til transport etc., 01-01-1900, 410, Biograf, teater, udstilling o., 01-01-1900, 420, Bibliotek, museum, kirke, 01-01-1900, 430, Undervisning og forskning, 01-01-1900, 440, Hospital, fødeklinik o.l., 01-01-1900, 450, Daginstitution, 01-01-1900, 490, Anden institution, 01-01-1900, 510, Sommerhus, 01-01-1900, 520, Feriekoloni, vandrehjem etc., 01-01-1900, 530, Idræts-, svømmehal, klubhus, 01-01-1900, 540, Kolonihavehus, 01-01-1900, 590, Andet fritidsformål, 01-01-1900, 610, Ikke vurderet erhvervsenhed i, 01-01-1900, 910, Garage, 01-01-1900, 920, Carport, 01-01-1900, 930, Udhus, 01-01-1900, 999, Uoplyst, 01-01-1900

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/enhedsanvendelse

    SPEC2

    Navn, SPEC2 , Beskrivende navn, 2-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 31-12-2006, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser, 01-01-2005

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/spec2

    IGFSP

    Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/voksen--og-efteruddannelse/igfsp

    Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

    Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

    Bag tallene

    Pårørende

    Hvor mange borgere i Danmark har pårørende? Hvor mange har ingen pårørende? Statistikken om pårørende kan fx fordeles efter antal personer med/uden pårørende, type af pårørende og geografisk afstand til pårørende., Pårørende , En pårørende er en partner, halv- og helsøskende, forældre, bedsteforælder, barn, svigerbarn eller barnebarn. Partner og svigerbørn identificeres ved hjælp af oplysninger om bl.a. adressefællesskab. De øvrige pårørenderelationer identificeres udelukkende ved hjælp af oplysninger om forælder-barn-koblinger i CPR-registret., Befolkningens pårørende fordelt efter alder, Her kan du se, hvilke pårørende borgere i forskellige aldre har., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE05), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Personer uden pårørende, Her kan du se, hvor mange i en aldersgruppe der ikke har pårørende., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE04), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Afstand til bedsteforældre, Her kan du se afstanden mellem 0-24 årige børnebørn og deres bedsteforældre, fordelt efter hvor de 0-24 årige bor. Markér på kortet for at se navn på den pågældende kommune samt den gennemsnitlige afstand i km., Hent flere tal i Statistikbanken om Gennemsnitsafstand (km) til 0-24-åriges bedsteforældre 1. januar (PAAROE01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Lægebesøg fordelt efter pårørendeforhold, Her kan du se, hvor stor en andel af befolkningen på 18 år og derover der går til egen læge, afhængigt af køn og om de har pårørende eller ej., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens kontakt til praktiserende læge (18 år eller derover) (PAAROE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.5.2025, Opdateres næste gang, 28.5.2026, Kilder, Den primære kilde er LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser. Hertil kommer supplerende kilder om ydelser fra , takstmapperne, ., Interne Danmarks Statistik-kilder:, Befolkningsstatistikregistret (herkomst) , Indkomststatistikregistret (indkomstniveau) for året før , Arbejdsklassifikationsmodulet (SOCIO13) pr. 32/12 året før., Uddannelser (BUE) højest fuldførte uddannelse pr. 30. september året før., Pårørenderegistret (bopælsforældre, pårørende, partner), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Befolkningen, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Lægebesøg, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Sociale ydelser til ældre, Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygehusbenyttelse, Brug for flere tal om Pårørende?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvilke pårørende de forskellige aldersklasser har, de 0-24 åriges afstand til bedsteforældre, befolkningens lægebesøg afhængigt af pårørende, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pårørende, Telefon: 20 58 30 63, Mail: , paaroerende@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/paarorende

    Emneside

    IGFSP

    Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/igfsp

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation