Forside

Søgeresultat

Viser resultat 221 - 230 af 840

NYT: Turistovernatningerne er på niveau med sidste år

Turistovernatninger i Danmark (md.) september 2025

Turistovernatninger i Danmark (md.) september 2025, I årets første ni måneder var der i alt 54 mio. turistovernatninger, hvilket er næsten uændret i forhold til samme periode sidste år. Dette dækker over en stigning i udenlandske overnatninger på 3 pct., eller næsten 750.000 flere udenlandske overnatninger, og et fald i danske overnatninger på 2 pct., hvilket svarer til et fald på mere end en halv mio. danske overnatninger i perioden i forhold til samme periode i 2024. Hoteller og feriecentre var de eneste overnatningsformer, hvor der var stigning både for danske og udenlandske overnatninger, mens der på campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne var stigning i udenlandske overnatninger og fald i danske. Feriehusene havde som den eneste overnatningsform fald i både danske og udenlandske overnatninger i de første tre kvartaler af 2025 sammenlignet med de første tre kvartaler af 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille fald i turistovernatninger i september, I september 2025 var der et lille fald i turistovernatninger på 1 pct. sammenlignet med september 2024. Faldet dækker over store forskelle for de forskellige overnatningsformer. Overnatninger på hoteller og feriecentre steg med hhv. 5 pct. og 13 pct., mens de på vandrerhjem steg med 1 pct. Omvendt faldt overnatningerne på campingpladser med 11 pct., mens de i lystbådehavne og feriehuse faldt med hhv. 13 pct. og 4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal, , September, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 5, 925,5, 5, 848,2, -1, 53, 924,7, 54, 127,0, 0, Heraf danske, 2, 704,3, 2, 605,6, -4, 25, 765,7, 25, 226,7, -2, Hoteller mv. , 1, 852,3, 1, 949,0, 5, 15, 450,2, 16, 053,7, 4, Heraf danske, 1, 085,8, 1, 149,8, 6, 8, 790,8, 9, 025,4, 3, Feriecentre, 358,2, 404,9, 13, 3, 881,7, 4, 137,4, 7, Heraf danske, 299,5, 312,9, 4, 2, 724,7, 2, 818,5, 3, Campingpladser, 1, 008,1, 899,3, -11, 11, 433,8, 11, 224,5, -2, Heraf danske, 643,8, 552,6, -14, 7, 315,9, 6, 857,9, -6, Vandrerhjem, 268,9, 270,5, 1, 2, 169,8, 2, 127,3, -2, Heraf danske, 139,1, 121,5, -13, 973,3, 805,6, -17, Lystbådehavne, 158,2, 137,6, -13, 1, 966,5, 1, 960,1, 0, Heraf danske, 71,9, 58,0, -19, 949,6, 931,9, -2, Feriehuse, 2, 279,9, 2, 186,9, -4, 19, 022,7, 18, 624,1, -2, Heraf danske, 464,3, 410,8, -12, 5, 011,4, 4, 787,4, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fremgang i antal bookede feriehuse for resten af året, Ved udgangen af september er der 644 flere bookede husuger i feriehuse for resten af året sammenlignet med samme tidspunkt i 2024. Tallene dækker over store forskelle i de fremtidige måneder. I oktober er der et samlet fald på 2.344 bookinger, heraf er der 764 færre danske og 1.765 færre tyske bookinger. November er uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år, mens der i december samlet er 2.915 flere bookinger, af disse er 412 danske, mens 2.235 er tyske. , Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo september, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, , 1.000, I alt, 113,1, 113,7, 16,8, 16,5, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 92,5, 92,9, 1,4, 1,3, 1,7, 2,3, Oktober, 75,7, 73,4, 10,8, 10,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,2, 62,5, 60,8, 1,0, 0,9, 1,1, 1,3, November, 19,9, 19,9, 3,7, 3,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 15,5, 15,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,5, December, 17,5, 20,4, 2,3, 2,7, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 14,6, 16,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. november 2025 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53530

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

Flytninger 2024, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

Dagblade og tidsskrifter 2017

Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april

https://www.dst.dk/nyt/29130

Nyt

HOTEL1: Overnatninger på hoteller og feriecentre

område, gæstens nationalitet, enhed og periode
1992-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HOTEL1

Statistikbanktabel

NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne. , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47030

Nyt

NYT: Stort offentligt overskud i 2024

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51486

Nyt

Nyt og meddelelser

Her kan du læse de seneste nyheder og servicemeddelelser fra Danmarks Statistiks Forskningsservice. Du finder også oversigtsartikler med samlet information om nye registre og opdateringer af grunddata. Artiklerne – kaldet Nyt om grunddata – udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har adgang til den nyeste information.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser