Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1131 - 1140 af 1748

    Regnbuefamilien er blevet større

    Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn.  , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018,  , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

    Bag tallene

    Sjællændere har det største forbrug

    Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-03-11-Forbrug

    Bag tallene

    Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

    Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016.  For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger,  , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, .,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

    Bag tallene

    Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

    Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer.,  , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

    Bag tallene

    Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014

    Siden 2002 er antallet af registrerede personskader i færdselsuheld faldet fra 50.000 til 35.000 i 2017. Særligt skader på hoved og hals er der blevet færre af. Men den faldende tendens gik i stå i 2014., 11. september 2018 kl. 10:25 , Af , Magnus Nørtoft, I 2002 registrerede politi, skadestuer og sygehuse tilsammen over 50.000 personskader i færdselsuheld. Det er det højeste antal siden 2001, hvor Danmarks Statistik første gang registrerede skader på skadestuer og sygehuse. Siden da er antallet af skader i færdselsuheld generelt blev færre år for år. Men fra 2014 og frem har antallet af personskader ligget stabilt på omkring 35.000., Siden 2002 er antallet af tilskadekomne faldet relativt mest blandt , andre trafikanter, , fx knallerter, fodgænger, motorcykler og lastbiler. Her kom 56 pct. færre til skade i 2017 end i 2002. Blandt personbiler var faldet 26 pct., mens 20 pct. færre kom til skade på cykel. I 2017 kom 16.300 til skade på cykel, 13.000 kom til skade i bil og 5.400 andre trafikanter kom til skade i færdselsuheld.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke , Særligt antal skader på hoved og hals er faldet, Den del af kroppen, der er mest udsat for skader ved trafikuheld, har ændret sig siden 2002. I 2002 var de mest udsatte legemsdele hoved og hals. I 2017 var det skulder, arm og hånd. Ændringen skyldes et kraftigt fald i skader på hoved og hals fra over 15.000 i 2002 til under 8.000 i 2017. I samme periode er antallet af skader på skulder, arm og hånd blot faldet fra 12.000 til knap 10.000., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Bilister slår hoved og hals - cyklister kommer til skade over hele kroppen, Både blandt bilister og cyklister er antallet af skader på hoved og hals faldet kraftigt siden 2002, mens faldet i de andre skadestyper er mindre., ”For cyklisternes vedkommende kan det store fald skyldes, at en større andel af cyklisterne kører med cykelhjelm nu end tidligere,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling.,  , Typen af skader er forskellig for bilister og cyklister. Generelt er antallet af skader på skulder, arm og hånd samt hofte, ben og fod højere blandt cyklister end blandt bilister. Omvendt pådrager flere bilister sig såkaldt øvrige skader end cyklister., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest unge kommer til skade i trafikken , Både i 2002 og i 2017 kom flest unge til skade i trafikken. Omkring en fjerdedel af de tilskadekomne var 15-24 år, mens cirka 18 pct. var 25-34 år og 14 pct. var 35-44 år. Generelt falder antallet af skader, jo ældre aldersgrupperne er. Det hænger for de ældre aldersgrupper bl.a. sammen med, at der er færre personer i disse grupper., I forhold til 2002 kom relativt flere i de ældre aldersgrupper til skade i trafikken i 2017. Andelen, der kom til skade under 45 år, var mindre i 2017 end i 2002, mens andelen af personerne, der kom til skade, som var over 44 år var større i 2017 end i 2002. Denne udvikling er ikke korrigeret for udviklingen i befolkningens alderssammensætning., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest trafikulykker sker om eftermiddagen, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 18 sker der relativt mange trafikuheld. I 2017 var antallet med 231 uheld højest i timen fra 15 til 16., Tallene for tidspunkt på ulykkerne dækker trafikuheld, men ikke tilskadekomne, og kun de uheld, som politiet har registreret. I 2017 drejede det sig om 2.789 uheld. Tallene tidligere i artiklen omhandler tilskadekomne i trafikuheld, som myndighederne tilsammen registrerede, og altså ikke antallet af trafikuheld., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Færrest uheld om vinteren, Antallet af trafikuheld svinger over året, så færrest kommer til skade i vintermånederne og flest i månederne fra maj til oktober med et fald i juli. I 2017 var antallet med 162 uheld lavest i februar og med 272 højest i maj og august med oktober som den måned med tredje flest trafikuheld (271)., ”De færre uheld om vinteren kan skyldes, at færre cykler og kører på motorcykel om vinteren og derfor i mindre omfang kommer til skade ved uheld, mens de få uheld i juli kan skyldes, at mange er på ferie i denne måned,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, Danmarks Statistik. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4,  , Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan rettes til fuldmægtig, Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-11-faldet-i-personskader

    Bag tallene

    Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

    Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

    Bag tallene

    Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

    Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”,  Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020,  , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

    Bag tallene

    Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

    Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

    Bag tallene

    Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

    Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09.,  , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  ,  , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

    Bag tallene

    Antallet af børn der passes i dagpleje er halveret på 10 år

    I 2009 blev en tredjedel af alle landets småbørn passet i dagpleje, mens der kun var tale om hver sjette 10 år senere. , 4. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Vuggestue eller dagpleje? Dette er et valg, som mange danske forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen, og et valg, som i de senere år i højere grad er faldet ud til vuggestuens fordel. , I 2009 blev rundt regnet 62.000 børn passet i dagpleje, hvilket svarer til 32 pct. af alle daværende 0-2 årige, et tal som var faldet til 31.000 børn i 2019, svarende til 17 pct. af de 0-2 årige., ”Statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor antallet af børn i dagplejen er faldet, men der er flere muligheder,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann:, ”For nogle kommuner kan der være tale om rekrutteringsvanskeligheder, hvor de kan have svært ved at finde dagplejere nok." , ”For andre kommuner er der måske tale om en politisk beslutning, hvor man ønsker at satse på vuggestuen i stedet for dagplejen.” , Andelen af dagplejebørn i forhold til det samlede antal 0-2-årige i befolkningen, Anm.: For 2015 og 2016 er antallet af dagplejebørn for de manglende 20 kommuner estimeret ud fra 2017-19 tallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Størst fald i antallet af dagplejebørn i Helsingør og på Læsø, Samtlige danske kommuner har oplevet et fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen siden 2009, der er dog stor variation kommunerne imellem., I nogle kommuner såsom Helsingør og Læsø er dagplejen gået fra at tælle hhv. 157 og 26 børn i 2009 til helt at være nedlagt i 2019. I andre kommuner såsom Vordingborg, Egedal og Halsnæs er antallet af indskrevne i dagplejen faldet med i omegnen af 80 pct. , De mindste fald er sket i kommunerne Samsø, i Rødovre og i Ishøj, hvor antallet af indskrevne i dagplejen er faldet med hhv. 11, 13 og 16 pct. fra 2009-2019., Find de specifikke tal for din kommune i dette excel-ark:, Procentvise fald i antallet af indskrevne dagplejebørn. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Relativt flest passes i dagpleje på Samsø og i Skive, Selvom dagplejen har oplevet tilbagegang de seneste 10 år, så er der stadig kommuner i Danmark, hvor dagplejen står stærkt. Fx blev 66 pct. af småbørnene i Samsø Kommune passet i dagpleje i 2019 – en andel der som nævnt, kun er faldet med 11 pct. siden 2009., Næsthøjest andel børn i dagpleje findes i Skive Kommune, hvor præcis halvdelen af kommunens småbørn i 2019 blev passet i dagpleje. Samsø og Skive Kommune er de eneste kommuner i landet, som i 2019 havde over halvdelen af de 0-2 årige indskrevet i dagpleje. , Disse kommuner efterfølges af Mariagerfjord, hvor 45 pct. af de 0-2 årige i 2019 var indskrevet i dagpleje. , Relativt færrest småbørn passes i dagpleje i Frederiksberg og  Københavns Kommune, hvis man ser bort fra Læsø og Helsingør, hvor slet ingen børn passes i dagplejen . I Frederiksberg og Københavns Kommuner er kun 1 og 2 pct. af alle 0-2 årige i 2019 indskrevet i dagplejen., ”Når vi sammenligner børn i dagplejen med befolkningstætheden i kommunerne, kan vi se, at børn i kommuner med lav befolkningstæthed relativt oftere bliver passet i dagpleje,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann., ”Med andre ord: Jo mere ”landlig” en kommune er, jo mere tilbøjelig er kommunen til at passe de mindste via en dagplejeordning.", ”Det kan tænkes, at det er nemmere for en ”landkommune” at nå hele kommunen med et relevant og nærværende pasningstilbud for de mindste gennem en dagplejeordning fremfor at oprette daginstitutioner.”, Procentandel af alle kommunens 0-2 årige der passes i dagpleje. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/boern2, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann på , BMN@dst.dk, eller tlf: 3917 3758, Læs mere om børnepasning, normering og overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave i Nyt fra Danmarks Statistik: , Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-04-antallet-af-boern-der-passes-i-dagpleje-er-halveret-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation