Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1201 - 1210 af 1746

Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

Bag tallene

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn., , I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner. , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

I disse kommuner bor landets største læseheste

Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø., , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

Bag tallene

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der 193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

Væksten har spredt sig til alle landsdele

Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

Bag tallene

Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

Bag tallene

Virksomhederne i store dele af Europa melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft

Herhjemme melder stadigt flere virksomheder om produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Andre steder i Europa har virksomhederne endnu større problemer med at finde nye medarbejdere. , 14. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ligesom i Danmark melder flere og flere virksomheder i store dele af Europa om mangel på arbejdskraft, viser tal fra , EU-kommissionen, ., Virksomhederne er i opgørelsen inddelt i tre branchegrupper, og inden for alle tre områder er andelen af virksomheder i EU, som har svært ved at rekruttere medarbejdere, steget i løbet af de seneste fem år., Inden for bygge- og anlæg er andelen, som mangler arbejdskraft, steget fra 4 pct. i april 2013 til 20 pct. i april i år. I industrien er andelen steget fra 6 pct. til 19 pct. på fem år, mens den inden for serviceerhvervene er steget fra 6 til 22 pct. i april 2018. , ”Hvis virksomhederne andre steder i EU ligesom de danske har problemer med at skaffe arbejdskraft, kan det alt andet lige også betyde at danske virksomheder får sværere ved at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande”, siger specialkonsulent fra Danmarks Statistik, Erik Slentø., I Danmark meldte 23 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg, 15 pct. i serviceerhverv og 10 pct. inden for industrien om mangel på arbejdskraft i april 2018. Også her er , tallene inden for alle tre områder steget de seneste fem år, ., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren kan afvige lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, ., Mangel på arbejdskraft, Andelen af virksomhederne som oplever mangel på arbejdskraft undersøges i Danmarks Statistiks , konjunkturbarometre, . Barometrene bygger på kvalitative spørgeskemaundersøgelser af bl.a. virksomhedernes oplevelse af faktorer, der begrænser produktionen – én af dem er mangel på arbejdskraft. Årsagen til manglen på arbejdskraft er dog ikke nærmere specificeret i barometrene, hvorfor det med Danmarks Statistiks undersøgelse ikke kan afgøres, om virksomhederne mangler arbejdskraft generelt, eller om de kun har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til mere specialiserede stillinger. Det kan heller ikke afgøres, hvilken betydning det har for virksomhedens drift., Polen, Sverige og Tyskland, Nogle steder i Europa har virksomhederne sværere ved at finde nye medarbejdere end i Danmark. I Polen svarede knap halvdelen af virksomhederne i april 2018 inden for både bygge og anlæg (45 pct.) og industri (46 pct.), at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhverv manglede 27 pct. arbejdskraft., I vores nabolande, Sverige og Tyskland, varierer situationen mellem de tre branchegrupper. I Sverige meddelte halvdelen (47 pct.) af virksomhederne i bygge og anlæg i april 2018, at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhvervene havde 37 pct. af virksomhederne problemer med at rekruttere. I Tyskland er problemerne mindre end i Sverige, når det gælder bygge og anlæg. Til gengæld rapporterede henholdsvis 33 pct. og 27 pct. af virksomhederne inden for serviceerhverv og industrien i april 2018, at der manglede arbejdskraft., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren afviger lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, , hvor der også kan findes tal for andre europæiske lande., Ledige hænder i Sydeuropa, I Spanien og Italien er manglen på arbejdskraft begrænset. I Spanien svarede under 10 pct. af virksomheder inden for hver af de tre branchegrupper i april 2018, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. I Italien er tallene for industri og bygge og anlæg under 2 pct. og under 5 pct. for serviceerhverv. Tallene for Spanien og Italien har ligget nogenlunde stabilt siden finanskrisen., Flest ledige stillinger i Tyskland – få i Polen, Mangel på arbejdskraft viser sig som flere ledige stillinger. Således er andelen af stillinger, som bliver slået op, relativt lille i Italien og Spanien, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne også er lav. Tilsvarende er andelen af ledige stillinger højere i Sverige og Tyskland, hvor manglen på arbejdskraft er større. Der er også en tendens til, at andelen af ledige stillinger er steget i løbet af 2017, hvor manglen på arbejdskraft er steget, viser tal fra , Eurostat, ., Der er dog forskelle på relationen mellem mangel på arbejdskraft og andelen af stillinger, som er slået op. I Polen, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne er relativt høj, er andelen af ledige stillinger på et relativt lavt niveau. Inden for industrien meddelte 47 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft ved indgangen til 1. kvartal 2018, hvor antallet af ledige stillinger på det tidspunkt alene svarede til 1,1 pct. (4. kvartal 2017) af alle besatte og ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger i Polen er dermed på niveau med Frankrig og Italien, der angiver en noget lavere mangel på arbejdskraft, med Italien helt nede på 1 pct. af virksomhederne. Billedet går igen inden for serviceerhverv, mens ledige stillinger inden for bygge og anlæg i Polen er højere og med sine 2,3 pct. omkring EU’s gennemsnit på 2,5 pct., Tyskland har den højeste andel af ledige stillinger blandt de udvalgte lande i alle tre brancher. Inden for bygge og anlæg svarede antallet af ledige stillinger til 4,1 pct. af alle stillinger i 4. kvartal 2017. Til sammenligning manglede 13 pct. af virksomhederne arbejdskraft på det tidspunkt., Andelen af ledige stillinger i de tre brancher i Danmark lå i 4. kvartal 2017 mellem 1,4 og 2,2 pct., hvilket placerer Danmark nogenlunde midt i feltet blandt de udvalgte lande. I Danmark er andelen af ledige stillinger steget de seneste år, samtidig med at arbejdsløsheden er faldet, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: , Eurostat, og , EU-Kommissionen, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Erik Slentø. Han kan kontaktes på 39 17 30 88 eller , esl@dst.dk, ., Har du spørgsmål vedrørende tal for ledige stillinger kan afdelingsleder, Henriette Sussi Rosenstrøm, kontaktes på 39 17 34 44 eller , hro@dst.dk, ., Om sammenligning af ledige stillinger og mangel på arbejdskraft, Hovedbranchegrupperne i konjunkturbarometrene og ledige stillinger er identiske for industri og for bygge og anlæg. For serviceerhverv er der forskel. For at kunne sammenligne her, er der ud fra brancherne i ledige stillinger sammensat en servicebranche, der svarer til konjunkturbarometerets serviceerhverv, hvilket omfatter branchekoderne H-S. Dog dækkes kun H-N for Danmarks vedkommende, som ikke har tal for det offentlige og kulturrelaterede servicebrancher (O-S). For alle tre hovedbrancher gælder det, at Frankrig kun opgør ledige stillinger for virksomheder med over 10 ansatte, mens øvrige landes tal dækker samtlige virksomheder. I begyndelsen af artiklen refereres der til data for arbejdskraftmangel pr. april 2018. Ved sammenligningen længere nede i artiklen er der valgt seneste tal for ledige stillinger pr. 4. kvartal 2017, som sættes over for tal for mangel på arbejdskraft pr. januar 2018 (1. kvartal 2018). Tallene er ikke sæsonkorrigerede, hvorfor tallene for bygge og anlæg ligger lavere på dette tidspunkt af året end i sommerhalvåret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-13-virksomhederne-i-store-dele-af-europa-melder-i-stigende-grad-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år (rettet 12. juni)

Når man spørger folk på landet, i små byer, i mellemstore byer og i store byer, hvilken størrelse by, de ser sig selv i om ti år, er der flest i de mellemstore byer, der ønsker at beholde status quo. Generelt bor en større andel af danskerne i større byer end tidligere., 12. juni 2018 kl. 13:52 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 12. juni 2018, kl. 15:58: Figuren 'Hvor ønsker personer 0-29 år at bo om ti år?' var forkert. Figuren er opdateret med de rigtige data., , Hvor ser du dig selv om ti år? Danmarks Statistik har spurgt et udpluk af danskerne på tværs af bystørrelser om, hvilken størrelse by, de ønsker at bo i om 10 år., Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne også om 10 år gerne vil bo i den bystørrelse, som de bor i nu. For både beboere på landet, i små og i store byer melder over 65 procent, at de om 10 år ser sig selv i en by af samme størrelse, som de allerede bor i. Folk fra mellemstore byer ønsker i højest grad at bibeholde bystørrelsen. Her meddeler mere end 75 procent, at de ser sig selv i en by af lignende størrelse om 10 år., Flest unge drømmer om forandring, Ser man nærmere på de unge (under 30 år), er der et større ønske om forandring. Her ønsker lidt under halvdelen af dem, som bor enten på landet eller i en mindre by, at flytte til en mellemstor eller stor by. For denne gruppe er det især de mellemstore byer, der trækker. Omvendt ønsker omtrent en fjerdedel af unge i mellemstore og store byer at flytte på landet eller til en mindre by., , De fleste over 30 år ønsker ikke at skifte bystørrelse, I aldersgruppen fra 30-59 år er der færrest blandt dem på landet og i de mellemstore byer, som ønsker at flytte, idet kun omtrent 15 procent ønsker at skifte bystørrelse indenfor ti år. For samme aldersgruppe i de mindre og de store byer er det dobbelt så mange, der ønsker at flytte til en anden bystørrelse., Blandt de 60+ årige er det stort set kun dem, som bor på landet, der giver udtryk for et ønske om at skifte bystørrelse indenfor ti år. Knap 40 pct. af de 60+ årige, der bor på landet, ønsker at flytte til enten en mindre by eller en mellemstor by. Ingen af de adspurgte i denne kategori har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at flytte til en stor by., Andelen af danskere i de store byer vokser, Blandt Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere bor knap 1,9 mio. i hovedstadsområdet, 1, eller i byer med mindst 100.000 indbyggere. Desuden bor knap 1,1 mio. i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. Samlet betyder det, at lidt over halvdelen af os bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Den anden halvdel fordeler sig således, at cirka 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere, og endelig bor omtrent 1,1 mio. i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere., Tidligere boede en større andel af danskerne på landet. Bevægelsen fra landet mod byen (urbanisering) forløb hurtigt i særligt den første halvdel af 1900-tallet, men foregår stadig- dog i et mere begrænset omfang., , Læs mere om urbanisering i DST Analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Med eventen ’Skal vi acceptere urbaniseringen for at sikre væksten?’ tager Danmarks Statistik urbanisering op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen foregår torsdag 14. juni kl. 15.30 til 16.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar

Bag tallene

Halvdelen af danskerne er skeptiske overfor øget deling af persondata i det offentlige

Næsten halvdelen af danskerne synes ikke, at det er positivt, at de offentlige myndigheder deler borgeres persondata for at effektivisere arbejdsprocesser. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik., 11. juni 2018 kl. 15:45 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danskerne er meget delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er godt, at de offentlige myndigheder kan dele borgenes persondata for at effektivisere deres arbejdsprocesser., En ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at cirka halvdelen af danskerne siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt det er en positiv udvikling, at de offentlige myndigheder deler borgernes persondata for at blive mere effektive. På den anden side svarer stort set lige så mange i samme undersøgelse, at de synes, at det er en positiv udvikling., 3 pct. har ikke taget stilling og svarer ’, Ved ikke, ’., Plads til forbedringer i offentlig myndigheders håndtering af persondata, Selvom flertallet af danskere overordnet er tilfredse med graden af den beskyttelse offentlige myndigheder yder overfor borgernes persondata, mener mange, at der er plads til forbedringer., Næsten en tiendedel af de adspurgte i interviewundersøgelsen svarede, at myndighederne slet ikke passer på borgernes persondata. Tre fjerdedele svarede, at myndighederne passer på persondata i mindre eller nogen grad. Resten mente, at myndighederne i høj grad passer på persondata., Ser man på svarene opdelt på køn, er der en tendens til, at mændene har lidt stærkere holdninger til spørgsmålet end kvinder. Man ser i hvert fald, at de to ydrekategorier ’, I høj grad, ’ og ’, Slet ikke, ’ samlet optager over en fjerdedel af mændenes svar, mens det kun er tilfældet for under en femtedel af kvindernes., Få kender samtykkealderen for datadeling, Interviewundersøgelsen havde også fokus på danskernes kendskab til lovgivningen vedrørende datadeling. Et af spørgsmålene gik på, hvor gammel man skal være for at give en offentlig myndighed lov til at bruge eller dele ens persondata. I spørgsmålet havde deltagerne fem svarmuligheder, hvor af et var ’Ved ikke’ og de andre var aldrene 13, 16, 18 og 21 år. Det korrekte svar var 16 år, hvilket cirka en tiendedel svarede Langt de fleste (over tre fjerdedele) svarede 18 år. Bemærk: , Efter undersøgelsen blev lavet, er alderen blevet sænket til 13 år., Med eventen ’ Datadeling: Truer effektivisering borgerens datasikkerhed?’ tager Danmarks Statistik datadeling op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Debatten foregår fredag 15. juni kl. 13.30 til 14.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-11-halvdelen-af-danskerne-er-skeptiske-overfor-oeget-deling-af-persondata-i-det-offentlige

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation