Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1351 - 1360 af 1746

      Fire ud af fem handler online

      78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde:  , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

      Bag tallene

      Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

      1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

      Bag tallene

      Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

      Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

      Bag tallene

      Flere går i biografen i juleferien

      Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

      Bag tallene

      Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

      Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21:  Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

      Bag tallene

      Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund

      Der er markant forskel på, hvor meget de langtidsledige fylder i statistikken for hver kommune. Dog er andelen af langtidsledige faldet på tværs af næsten alle kommuner i forhold til for fire år siden, da der sidst var kommunalvalg., 15. november 2017 kl. 10:15 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, I otte af landets 98 kommuner udgør de langtidsledige én procent eller mere af kommunens samlede arbejdsstyrke. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker maj 2017., Det højeste niveau finder man i Ishøj Kommune, hvor 1,5 procent af personerne i arbejdsstyrken er landtidsledige. Herefter kommer Albertslund og Odense kommuner. Begge steder udgør de langtidsledige 1,3 procent af arbejdsstyrken., Til sammenligning udgør de langtidsledige 0,2 procent af arbejdsstyrken i hver af de seks kommuner, hvor niveauet er lavest: Ringkøbing-Skjern, Skive, Billund, Thisted, Skanderborg og Allerød kommuner., Færre langtidsledige i næsten alle kommuner, På tværs af alle kommuner er andelen af langtidsledige faldet i løbet af de seneste fire år – bortset fra på Læsø. Det skal dog bemærkes, at arbejdsstyrken i Læsø Kommune er relativt lille., Her steg andelen af langtidsledige fra at udgøre 0,5 procent af arbejdsstyrken i maj 2013 til at udgøre 0,7 procent i maj 2017. I faktiske tal betyder det en stigning fra fire til fem langtidsledige., Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, I løbet af denne fireårige periode skete den kraftigste udviklingen i Lolland Kommune, når man måler i procentpoint., Her gik de langtidsledige fra at udgøre 2,5 procent af arbejdsstyrken i maj 2013 til at udgøre én procent i maj 2017. Altså et fald på 1,5 procentpoint., I Ishøj Kommune har man oplevet det næsthøjeste fald på 1,2 procentpoint i perioden. Selvom de langtidsledige i maj 2017 udgør en større del af arbejdsstyrken end i nogen anden kommune, så er Ishøj Kommune altså én af de kommuner, hvor andelen er skrumpet mest i løbet af de seneste fire år., Kilde: www.statistikbanken.dk/AULK04, Også i Kerteminde Kommune er de langtidslediges andel af arbejdsstyrken skrumpet med 1,2 procentpoint: Fra 1,7 procent i maj 2013 til 0,5 procent i 2017., En langtidsledig person er i udgangspunktet en person, der har været bruttoledig i mindst 12 sammenhængende måneder., Bemærk dog, at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., I Statistikbanken kan du finde øvrige opgørelser, , der beskriver omfanget af ledighed, . Hvis du har spørgsmål til statistikkerne for langtidsledige, kan du kontakte Anders Eeg via , aeg@dst.dk, eller på telefon 39 17 30 49.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-15-langtidsledige-fylder-mest-i-ishoej-odense-og-albertslund

      Bag tallene

      Udsatte børn har oftere ulovligt fravær end ikke udsatte

      Udsatte børn og unge på folkeskoleniveau har generelt højere ulovligt fravær i løbet af skoleåret end andre børn og unge. Forskellen på fraværsprocenterne er dog ikke ens på tværs af landet., 8. december 2017 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I udgangspunktet har alle børn i Danmark undervisningspligt, og ca. 78 pct. får denne undervisning i en folkeskole (inklusive specialskoler). Opgørelser fra skolerne viser dog, at en del elever bliver væk fra undervisningen, uden at have en lovlig grund. En ny opgørelse over fravær i folkeskolen for skoleåret 2015/2016 fra Danmarks Statistik viser, at udsatte børn i stort set alle danske kommuner har en højere ulovlig fraværsprocent end ikke-udsatte børn. Udsatte børn og unge defineres som børn og unge, der har modtaget en social børneforanstaltning som fx anbringelse uden for eget hjem, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, eller aflastningsordning i en netværksplejefamilie. Ulovligt fravær er alt fravær, der foregår uden skolelederens tilladelse, og som ikke skyldes sygdom eller lignende. , I nogle kommuner er der stor forskel mellem de udsatte og de ikke-udsatte børns ulovlige fraværsprocenter. De kommuner med størst forskel er Tårnby (5,43 procentpoint), Frederiksberg (4,83 procentpoint) og Helsingør (3,93 procentpoint). I andre kommuner er der tale om ganske små forskelle mellem de udsatte og de ikke-udsatte børns ulovlige fraværsprocenter. De tre kommuner med de mindste forskelle er Ærø (0,1 procentpoint), Fanø (0,21 procent point) og Fredensborg (0,26 procentpoint). , Flest udsatte børn og unge i gruppen med højst fravær, Forskellene i det gennemsnitlige fravær blandt udsatte og andre børn og unge, peger på en skævhed mellem de to grupper.  Ser man udelukkende på de unge, der ligger i gruppen med højt ulovligt fravær (mere end to pct. i skoleåret 2015/2016), er udsvingene mellem gruppen af ikke-udsatte og udsatte børn og unge endnu større. , Kun på Læsø og i Struer ligger andelen med højt ulovligt fravær højere for ikke udsatte end for udsatte børn. På Læsø er andelen af udsatte med højt ulovligt fravær fire procentpoint lavere end for gruppen af ikke-udsatte børn, mens forskellen i Struer er ét procentpoint. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg Kommune, hvor andelen af udsatte med højt ulovligt fravær ligger 27 procentpoint over ikke-udsatte børn og unge. Tårnby og Faxe Kommune har med 21 procentpoint de næststørste forskelle mellem de udsatte og ikke-udsatte børn og unge., Danmarks Statistik har i dag udgivet data om ulovligt fravær for både udsatte og ikke udsatte børn, hvor man kan finde information for alle kommuner. Find tallene her: , www.statistikbanken.dk/BU29A, Det ulovlige fravær hænger ikke sammen med andelen af udsatte, Overordnet set udgør udsatte børn og unge omtrent 3,4 pct. af Danmarks 0-22-årige. Ser man fordelingen af udsatte børn og unge i de danske kommuner, er der dog ret store forskelle på, hvor meget gruppen fylder i forhold til kommunens generelle befolkning i alderen 0-22 år., Lolland Kommune har den største andel af udsatte børn og unge. Her udgør gruppen mere end otte procent af befolkningen. Den mindste andel udsatte børn og unge i forhold til kommunens 0-22-årige befolkning, finder man i Dragør Kommune, hvor gruppen udgør lidt mere end en procent. Sammenholder man med landkortene fra de foregående afsnit fremgår det, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem ulovlig fraværsprocent og andelen af udsatte børn og unge i samme kommune. Andelen af udsatte børn og unge udgør på Frederiksberg og i Tårnby cirka 1,5 procent. Begge disse kommuner har derimod en højt ulovlig fraværsprocent. På Læsø og i Stuer, hvor andelen med høj fraværsprocent er lav, er andelen af udsatte børn og unge til gengæld rimelig høj. I begge kommuner ligger andelen af udsatte børn og unge på lige over 4 procent i forhold til kommunernes jævnaldrende befolkning. , Danmarks Statistik har i dag udgivet data med andelen af udsatte børn i de enkelte kommuner. Tallene kan hentes her: , www.statistikbanken.dk/BU33, Har du spørgsmål til opgørelsen af ulovligt fravær i folkeskoler (inklusive specialskoler) kan du kontakte Sofie Mandrup Hansen, der har leveret tal og input til artiklen, på , sfh@dst.dk, eller 3917 3425.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-08-udsatte-born-har-oftere-ulovligt-fravaer-end-ikke-udsatte

      Bag tallene

      Stor forskel på ventetid til plejehjem

      I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., 16. november 2017 kl. 13:19 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., Ventetiden på en plads på plejehjem eller til en plejebolig varierer mellem kommunerne. De ansøgere, der var fyldt 67 år, ventede i gennemsnit længst i Egedal (97 dage), Lyngby-Taarbæk (94 dage) og Hørsholm (91 dage) i 2016. I ni kommuner var , den gennemsnitlige ventetid, længere end , ventetidsgarantien , på 60 dage., I 12 kommuner var der ingen ventetid på plejeboliger i 2016 og i yderligere 23 kommuner var ventetiden maksimalt to uger., På landsplan ventede kommende beboere i gennemsnit 37 dage på en plejebolig eller plejehjemsplads i 2016., Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig for 67+ årige. 2016, Anm.: Kortet findes også i , Danmarks Statistiks kortfunktion, . Kilde: , Danmarks Statistik,  , Da der her er tale om gennemsnitlige ventetider, kan det ikke udelukkes, at der i kommuner med en relativ lav gennemsnitlig ventetid, er personer, der har måttet vente mere end de lovpligtige 60 dage på at få anvist en plejehjemsplads eller plejebolig., Ventetiden, svinger desuden en del i forskellige år bl.a. afhængigt af, hvor mange, der er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig og midlertidige ændringer i antallet af plejeboliger. I 2016 var ventetiden højere i 55 kommuner og lavere i 34 end i 2010, mens den var uændret i ni kommuner.,  , Ventelisten til plejehjem eller plejebolig kan deles mellem en fritvalgsliste, hvor der ikke er ventetidsgaranti og en generel venteliste, hvor ventetidsgarantien på 60 dage gælder., I alt stod 18.100 personer på 67 år eller derover i løbet af 2016 på venteliste til plejebolig eller plejehjem. 4.800 af dem stod på den generelle venteliste og var altså omfattet af ventetidsgarantien. Det er disse personer den gennemsnitlige ventetid omfatter., Antallet af plejeboliger konstant siden 2010, Ventetiden til plejeboliger kan ses i sammenhæng med antallet af ældre og plejehjems- og plejeboligpladser. På landsplan er , ældrebefolkningen på 67 år, og derover vokset fra 785.000 i 2010 (4. kvt.) til 961.000 i 2016 (4. kvt.), hvilket svarer til en stigning på lidt under 23 pct. I samme periode har antallet af de forskellige slags , plejeboliger, , stort set ligget på et konstant niveau omkring 41.300 pladser., Tabel 1 Indskrevne 67+ årige i pleje og ældreboliger, 2010, 2016, Plejehjem, 7.691, 4.002, Beskyttede boliger, 1.411, 749, Plejeboliger, 31.768, 35.752, Friplejeboliger, 423, 768, Almene ældreboliger ,  26.552,  24.606,  I alt,  67.845,  65.877,  ,  ,  ,  , - heraf plejeboliger i bred forstand,  41.293,  41.271, Anm.: , Almene ældreboliger, betragtes ikke som , plejeboliger i bred forstand, ., Kilde: , Danmarks Statistik , Flere over 90 år i plejebolig , Gennemsnitsalderen for de ældre, der er indskrevet på plejeboliger i bred forstand, har ligesom antallet af pladser ligget nogenlunde konstant siden 2010. En person på plejehjem er i gennemsnit omkring 84 år. Til gengæld har alderssammensætningen flyttet sig lidt fra 2010 til 2016, så der er flere beboere i den yngre og ældre aldersgrupper., Anm.: Figuren omfattet ældre i plejeboliger i bred forstand, som de fremgår af tabel 1 ovenfor. Kilde: , Danmarks Statistik,  , Tabel med ventetider og antal personer på venteliste kan findes her., Spørgsmål om tallene rettes til , Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, , pet@dst.dk,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-16-stor-forskel-paa-ventetid-til-plejehjem

      Bag tallene

      Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

      Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

      Bag tallene

      Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje (opdateret)

      Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark., 12. april 2017 kl. 8:44 - Opdateret 1. august 2018 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Antal solgte sommerhuse 1992-2017, Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009., Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.770 sommerhussalg i andet kvartal 2017., Ser man generelt på hele opgørelsesperioden, blev der solgt flest sommerhuse i andet kvartal. Ud af 196.616 salg er 62.999 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2017. Det svarer til 32,0 procent. Derefter følger tredje kvartal med 28,8 procent af sommerhussalgene, fjerde kvartal står for 19,7 procent, og første kvarter havde 19,5 procent af salgene., Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg., PRISEN ER OFTE HØJEST I TREDJE KVARTAL, To år efter sommerhussalget toppede i 2005, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede indekset med godt 27 procent til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 87 i tredje kvartal i 2017. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006., Prisindeks for ejendomme,  , Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 26 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet og fjerde kvartal begge kan noteres for årets højeste prisindeks i fem af årene. I første kvartal var det samme tilfældet i tre af de opgjorte år. Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 66,0. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 65,0. Første og fjerde kvartal ligger med henholdsvis 62,7 og 64,7 i gennemsnitligt prisindeks for perioden., Data til denne artikel er leveret af Annette Walther Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Annette Walther Nielsen på , att@dst.dk, eller 3917 3438., Har du lyst til at læse om ejendoms generelt, kan du blandt andet gøre det her:, www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/ejendomme/ejendomssalg, Her kan du finde den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om ejendomssalg:, www.dst.dk/nyt/25982

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-10-Fakta-De-fleste-sommerhuse-handles-i-andet-kvartal

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation