Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1541 - 1550 af 1750

Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1, , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

Bag tallene

Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv

13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier. , 12. juli 2021 kl. 13:00 , Af , Presse, Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, . , ”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder. , ”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. , Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen. , Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021., K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar., Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal. , Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., , Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder , At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. , 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne., Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år., ”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen. , Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019, K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi, Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig. , I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct., ”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”, Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion, Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst. , ”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen. , 14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal, 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere. , Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019 , , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion, Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder. , ”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen. , I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct. , Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct., Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: , https://www.statistikbanken.dk/10071, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller , mbs@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-12-Sportstilskuere-er-oftest-maend

Bag tallene

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000., , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,, viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015, og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. , , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 , , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation