Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1511 - 1520 af 1841

    Uddannelse og år på folkepension: Store forskelle mellem kvinder og mænd

    Der er stor forskel på, hvor mange år, man kan forvente at have på folkepension, inden man dør. Uddannelse og køn er vigtige faktorer, viser data fra Danmarks Statistik., 17. august 2017 kl. 9:03 ,  , De seneste ti år er den gennemsnitlige middellevetid for en nyfødt dreng steget 2,9 år til 78,8 år og for en pige 2,4 år til 82,8 år. Både mænd og kvinder lever altså markant længere i dag, end de gjorde for bare ti år siden., Stigningen i levetid er i sig selv en positiv udvikling, men giver en strukturel samfundsøkonomisk udfordring, idet udviklingen medfører, at antallet af personer i pensionsalderen vokser. I Danmark imødegås denne udfordring politisk, ved at folkepensionsalderen stiger i takt med levetiden. Sigtelinjen er, at den forventede gennemsnitlige periode på folkepension bliver 14,5 år. Det er kortere tid end hvad den gennemsnitlige 60-årige kan forvente i dag ved en pensionsalder på 67 år, selvom en del 60-årige faktisk vil dø, inden de når pensionsalderen på 67 år., Trods den positive generelle udvikling i middellevetiden er det stadig forskelligt, hvor mange år man kan se frem til at have på folkepension, når man sammenligner personer med forskellige uddannelser. , Tallene viser, at 60-årige mænd og kvinder i gennemsnit kan forvente en folkepensionsperiode, der er højere end 14,5 år (markeret med vandret grå linje). Tallene ændrer sig lidt, når der opdeles efter uddannelse. Her har læger og lærere en folkepensionsperiode, der ligger over gennemsnittet for både 60-årige mænd og kvinder, mens personer med en faglært uddannelse har en folkepensionsperiode, der ligger omkring gennemsnittet. Både mænd og kvinder med en grundskoleuddannelse kan forvente en folkepensionsperiode, der ligger under gennemsnittet, men det er kun de grundskoleuddannede mænd, der med en folkepensionsperiode på 13,9 år, der ligger under sigtelinjen på 14,5 år., Mange dør få år inden folkepensionen, Fokus for diskussionen af tilbagetrækningsalderen er tiden på pension, men det er vigtigt at holde sig for øje, at mange faktisk dør, efter de fylder 60, men inden de når pensionsalderen., På baggrund af de dødelighedshyppigheder, der ligger til grund for restlevetidsberegningen, er det også muligt at beregne, hvor stor en andel af de 60-årige i 2015, der kan forvente at dø, inden de når folkepensionsalderen på 67 år i 2022. Blandt mændene findes den højeste andel hos de grundskoleuddannede, hvor 12 pct. forventes at dø, inden de når folkepensionsalderen, mens 9 pct. af murerne forventes at dø. Med undtagelse af de grundskoleuddannede kan under 6 pct. af de 60-årige kvinder forvente at dø inden folkepensionsalderen., Også forskelle igennem arbejdslivet, Beregningerne af den forventede tid på folkepension tager udgangspunkt i 60-årige, men der er også forskelle mellem uddannelsesgrupperne allerede tidligere i livet. Og her viser tallene, at de uddannelsesgrupper, der kan forvente den længste tid på folkepension, også har en lavere risiko for at dø i løbet af deres arbejdsliv., Læs mere om dette i dette års , Statistisk Tiårsoversigt , fra den 18. August 2017, hvor sammenhængen mellem uddannelse og dødelighed undersøges., Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 evt. , jbe@dst.dk, eller Laust Hvas Mortensen på tlf.: 39 17 32 18 evt. , lhm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-17-uddannelse-og-aar-paa-folkepension-store-forskelle-mellem-kvinder-og-maend

    Bag tallene

    Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

    Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

    Bag tallene

    Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger

    I perioden 2007-2016 er det kommuner som Jammerbugt, Brønderslev og Guldborgsund, der har haft lavest anlægsudgifter pr. indbygger, mens Gentofte, København og Aarhus har nogle af de højeste. , 4. maj 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, Generelt ligger de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter pr. indbygger geografisk langt fra de store byer. Dragør Kommune er den eneste kommune i Region Hovedstaden, der indgår blandt de ti kommuner med laveste anlægsudgifter pr. indbygger. Danmarks Statistik har set nærmere på niveauet for kommunernes anlægsudgifter, som indgår i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL.,  ,  , Anlægsudgifterne varierer kommunerne i mellem. Blandt de ti kommuner med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger pr. år finder man ø-kommunerne Samsø (7.190 kr.), Læsø (6.542 kr.) og Fanø (4.745 kr.) samt en række bykommuner som Gentofte (6.346 kr.), København (5.358 kr.) og Aarhus (4.719 kr.)., I den anden ende af skalaen ligger Brønderslev (1.915 kr.), Bornholm (1.966 kr.) og Jammerbugt (2.085 kr.). , Høje anlægsudgifter til folkeskoler i København og omegn, Anlægsudgifterne inden for de forskellige områder varierer fra kommune til kommune. Laver man en sammenligning kommunerne imellem, ser man bl.a. at:, • Anlægsudgifter til dagtilbud pr. barn under 11 år var højest i Læsø, Frederiksberg og Vallensbæk. , • Gentofte, Aarhus og Herning havde de største anlægsudgifter pr. indbygger på kulturområdet., • På folkeskoleområdet brugte København, Gentofte og Ishøj mest pr. folkeskoleelev. , For Københavns vedkommende kan det forklares med, at der siden 2007 har været et omfattende arbejde med renovering af kommunens skoler., Samsø, Læsø og Ærø var de tre kommuner, der brugte mest på transport og infrastruktur. Det skyldes, at de alle har haft store anlægsudgifter til havne og færgedrift.,  , Størst stigning indenfor transport og infrastruktur, Samlet set har kommunerne siden 2007 brugt mellem 18,1 og 20,5 mia. kr. om året - opgjort i 2016-priser - på anlæg til fx at renovere skoler, bygge veje eller opføre svømmehaller. , Transport og infrastruktur, som bl.a. dækker over anlæg af veje, rundkørsler og havne, har stået for en stigende andel af disse anlægsudgifter. I 2007 var anlægsudgifter til transport og infrastruktur 2,4 mia. kr. eller 13,0 pct. af de samlede anlægsudgifter. I 2016 var transport og infrastrukturs andel steget til 4,8 mia. kr. eller 25,8 pct. af anlægsudgifterne. Anlægsudgifterne til folkeskoler steg også fra 2,9 mia. kr. eller 15,7 pct. i 2007 til 3,5 mia. kr. eller 18,9 pct. i 2016. Her var stigningen størst i 2009 og 2010, og folkeskolers andel af de samlede anlægsudgifter har efterfølgende ligget på et lavere niveau., Efter et fald de foregående år steg kommunernes anlægsudgifter til kultur fra 2012 til 2015. Anlægsudgifterne til kultur omfatter bl.a. opførelse og renovering af stadions, idrætsanlæg, svømmehaller og biblioteker. Efter et mindre fald fra 2015 udgjorde kultur 2,1 mia. kr. i 2016 svarende til 11,2 pct. af de samlede anlægsudgifter., Anlægsudgifter til administrativ organisation, fx opførsel og renovering af rådhuse og andre administrationsbygninger, faldt frem til 2012 og har siden ligget forholdsvis stabilt. I 2016 udgjorde de 1,3 mia. kr. eller 6,9 pct. af de samlede anlægsudgifter. Anlægsudgifter til dagtilbud steg frem til 2011, men de er siden faldet med 0,9 mia. kr. og udgør nu 5,4 pct. af de samlede anlægsudgifter. , Transport og infrastruktur, folkeskoler, kultur, dagtilbud og administrativ organisation omfatter flere af de største poster i kommunernes anlægsregnskaber og stod for omkring 70 pct. af anlægsudgifterne. Resten af anlægsudgifterne gik fx til plejehjem, sundhedshuse og byfornyelse., Du kan se tallene for kommunernes anlægsudgifter fra 2007 til 2016 i , dette regneark, ., Statistikken for kommunernes regnskaber kan findes , her, ., Kontakt Kevin Vejrup på 39 17 34 66 eller , kev@dst.dk, , hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-05-03-Kommuner-langt-fra-storbyerne-har-typisk-lavest-anlaegsudgifter

    Bag tallene

    OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden

    Den nye boligskatteaftale er progressiv. Boliger vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes hårdest. Danmarks Statistik har undersøgt, hvor flest af de dyreste boliger er placeret., 3. maj 2017 kl. 14:59 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I aftalen indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent., For de første 7,5 mio. kr. er satsen 0,5 procent.,  , Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-05-03-OPDATERET-boliger-der-beskattes-efter-den-hoejeste-sats

    Bag tallene

    Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

    Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

    Bag tallene

    Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

    Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

    Bag tallene

    Geografisk forskel på disponibel indkomst

    Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

    Bag tallene

    Danmark klæder i stigende grad europæerne på

    I dag begynder modeugen i Paris, men også i Danmark er der grund til at fokusere på tøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af tøj og beklædningsgenstande til resten af Europa stiger., 28. februar 2017 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport til EU, er nu 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. i 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport til EU-landene er endnu højere, hvis man ser på udviklingen fra 2009 – da var eksporten nemlig kun på 15,2 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr. i 2007., Til Frankrig, hvor catwalken i hovedstaden lige nu fyldes under modeugen i Paris, er stigningen i eksporten af dansk tøj mere end fordoblet siden 2007. Her er eksporten steget fra 0,6 mia. kr. i 2007 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr. virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-28-danmark-klaeder-i-stigende-grad-europaeerne-paa

    Bag tallene

    Københavnerne bruger flest penge

    Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

    Bag tallene

    Nyt interaktivt danmarkskort

    Det nye kommunale danmarkskort hedder eXplorer og er et interaktivt redskab. Du kan fx se udviklingen i indkomster. Langeland, Læsø og Lolland er blandt de danske kommuner, hvor erhvervsindkomsten er lavest. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., 6. september 2010 kl. 0:00 ,  , Tal er ikke bare tal. Det ses straks, når du prøver det nye interaktive værktøj eXplorer. , Klik på Play-knappen på kortet nedenunder. Så får du en tidsanimation over udviklingen i erhvervsindkomster i de danske kommuner.,  , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt.,  , Syddanmark tjener mindst, Kortet viser i grove træk, at Syddanmark tjener mindst. Langeland, Ærø, Læsø og Lolland er nemlig de kommuner, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (2008). I Langeland er erhvervsindkomsten 144.400 kr. I Gentofte er det tilsvarende beløb 330.700 kr. - det højeste i Danmark. , Læg mærke til, at fordelingen af indkomst i Danmark er relativt stabil, men også, at det kan gå både op og ned. Prøv fx at vælge formueindkomsten i variabellisten i kortets venstre side, og læg mærke til, hvordan farverne i flere Nordsjællandske kommuner bliver køligere fra 2007 til 2008. Det betyder, at formueindkomsten er faldet i bl.a. Gentofte Kommune. , Oplysningerne stammer fra den nye publikation , Indkomster 2008, . Publikationen tegner hvert år et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark, denne gang med et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. , eXplorer , Statistics eXplorer-værktøjet er udviklet til analyse og præsentation af geografiske data af , Norrköping Communicative Visual Analytics, , mens selve kortene kommer fra Kort & Matrikelstyrelsen og Google. , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Når man fx anvender det nye redskab til et kommunefordelt danmarkskort, får hver kommune farve efter den indkomsttype, brugeren vælger. Blandt valgmulighederne er erhvervsindkomst, formueindkomst og disponibel indkomst. , Det er også muligt at markere en eller flere kommuner på kortet. Holdes musen hen over en bestemt kommune, fremgår den eksakte værdi, altså fx erhvervsindkomsten for 2008. , Avanceret redskab, Et avanceret redskab, som følger med eXplorer, er de såkaldte korrelationsdiagrammer. Et korrelationsdiagram er et redskab til at vise sammenhængen mellem to variable. , Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor., Prøv fx at se sammenhængen mellem den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af denne indkomst, som tjenes i det offentlige. Af kortet fremgår det, at arbejde inden for offentlig service og forvaltning er en betydningsfuld kilde til erhvervsindkomst for beboerne i de store byer samt på Sydsjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en del af de små øer. , Med 36,9 pct. af den samlede erhvervsindkomst er det indbyggerne på Bornholm, som er mest præget af indtægter fra offentlige arbejdspladser. De store danske byer følger lige efter. , I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Billund, Hørsholm og Vejen, hvor mindre end 22 pct. af borgernes erhvervsindkomst stammer fra den offentlige sektor. ,  , Hvis du vil videre, Læs publikationen "Indkomster 2008", Jarl Quitzau er fuldmægtig i Danmarks Statistik, forfatter til Indkomster 2008. , jaq@dst.dk, , tlf. 39 17 35 94 , Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik. , rst@dst.dk, , tlf. 39 17 31 64 ,  , Denne artikel er offentliggjort 6. september 2010.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-09-06-explorer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation