Forside

Søgeresultat

Viser resultat 341 - 350 af 1014

Kun 3800 var ledige hele året

I 2007 kom arbejdsløsheden i Danmark helt ned på 3,4 pct. Også antallet af langtidsledige er faldet kraftigt, og sidste år var der kun 3.800 ledige, som stod uden job hele året igennem., 6. februar 2008 kl. 0:00 , , Den rekordlave arbejdsløshed kommer også de langtidsledige til gavn. 16.000 personer var langtidsledige sidste år, hvilket vil sige, at de var uden job i 42 uger eller mere. Året før var der 26.300 langtidsledige. Det kan man læse ud af de detaljerede arbejdsløshedstal for 2007, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort. , Ser man på hvor mange af de langtidsledige, som var helt uden job alle årets uger, var der kun 3.800 personer mod 6.200 året før. Der var lidt flere kvinder end mænd. 1.100 af de 3.800 var 50 år eller ældre, mens 900 var under 30 år., 60.000 færre på ti år, I løbet af de seneste ti år er der blevet 60.000 færre langtidsledige. Mere end halvdelen af faldet skete fra 1997 til 2001, hvor tallet kom ned på 32.800 personer. Fra 2001 til 2004 steg antallet af langtidsledige igen til 44.900, men siden da er det faldet hvert år. Gruppen omfatter både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er tilmeldt som ledige. , Den samlede arbejdsløshed var sidste år 3,4 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til 94.000 fuldtidsledige, eller lidt flere end antallet af indbyggere i Viborg kommune. Men der betyder ikke, at der stod 94.000 mennesker i kø foran arbejdsformidlingerne. Fuldtidsledige er en beregnet størrelse, nærmest en slags "arbejdsløsheds-årsværk"., De fleste kun ledige i kort tid , Skal man se på, hvor mange virkelige, levende danskere, som på et tidspunkt i løbet af året oplevede at være uden job, er tallet mere end fire gange så højt, nemlig 413.200 personer. I gennemsnit var de ledige i 12 uger hver, men nogle af dem var måske kun ledige i en dag, en uge eller nogle uger her og der, spredt ud over året. Andre var ledige i mange måneder. , Over halvdelen - 247.300 personer - var kun ledige i kort tid, dvs. fra én dag til godt ti uger. I denne gruppe finder man fx nyuddannede, folk der skifter job og personer hjemsendt på grund af vejrlig eller produktionssvingninger. , Andre 80.000 var uden job i 10-21 uger, 45.700 var ledige i 21-31 uger, mens 24.200 var arbejdsløse i 31-42 uger. , , Arbejdsløsheden 2007 fordelt på personer og uger., , Som det fremgår, er langt de fleste af de 413.000 personer, der indgår i det beregnede arbejdsløshedstal på 94.000 fuldtidsledige, faktisk i job i løbet af året. Kun de 16.000 langtidsledige står nogenlunde konstant til rådighed for trængende arbejdsgivere hele året igennem., 12 elektrikere , Der er stor forskel på arbejdsløsheden imellem de enkelte fag. Skal man bruge en elektriker, var der kun 12 langtidsledige at vælge i mellem, selv om El-fagets A-kasse har næsten 22.000 forsikrede medlemmer. Lettere er det at få en magister, hvor 552 ud af de knap 50.000 medlemmer af Magistrenes A-kasse var langtidsledige. , De to a-kasser havde henholdsvis den laveste og den højeste arbejdsløshed sidste år, nemlig 0,7 pct. og 6,9 pct.. Medlemmerne af magistrenes a-kasse havde altså ti gange så høj ledighed som medlemmerne af El-fagets A-kasse. , Andre fag med høj ledighed er journalister (6,1 pct.) og medlemmer af 3F (5,9 pct.), mens ledigheden var i bund hos Danske Sundhedsorganisationer (0,9 pct.), Blik og Rør (1,4 pct.), Ledere (1,5 pct.) og ingeniørerne (2,1 pct.). , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-06-Kun-3800-var-ledige-hele-aaret

Bag tallene

Danskerne er blandt EU's flittigste brugere af internet

Vi har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over internettet., 14. december 2007 kl. 0:00 , , Borgerne i Danmark er de mest flittige i EU til at bruge internettet til at sende jobansøgninger, kontakte offentlige myndigheder og downloade og installere software. Og Danmark ligger på en europæisk andenplads når det gælder husstande med adgang til bredbånd, kun overgået Holland. , Det fremgår af en række it-indikatorer, som EU's statistiske organ, Eurostat, har offentliggjort. 80 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år anvender søgemaskiner, 72 pct. sender e-post og 34 pct. bruger nettet til at se tv eller høre radio, hvilket bringer danskerne ind på en andenplads på disse områder. , Nummer ét til hjemmesider , Tallene peger i retning af, at de danske internetbrugere for alvor er ved at gøre nettet til deres eget. Danskerne ligger nemlig også nummer ét, både når det drejer sig om at lave hjemmesider og når det gælder om at sælge ting via internetauktioner og lignende., 18 pct. af de adspurgte har på et tidspunkt lavet hjemmesider og 22 pct. sælger ting via nettet. Begge dele er typisk noget, brugeren gør af helt egen drift eller fx i foreningsregi, i modsætning til brug af internetbank eller indsendelse af selvangivelser, hvor borgeren bliver kraftigt tilskyndet af banker og skattevæsen til at benytte internettet. , Borgernes brug af internettet i Danmark og EU. 2007, Også de danske virksomheder kan bryste sig af en europæisk førsteplads, nemlig når det gælder brug af eksterne leverandører til at varetage it-funktioner. Det benytter 76 pct. af danske virksomheder sig i større eller mindre omfang af, hvor gennemsnittet blandt alle virksomheder i EU er 44 pct. , 84 pct. af virksomhederne har hjemmesider, hvilket giver en europæisk andenplads. Til gengæld er det kun 80 pct. af de danske virksomheder, der har bredbåndsforbindelse, og det rækker ikke længere end til en europæisk niendeplads. 33 pct. har modtaget ordrer via internettet, mod et europæisk gennemsnit på 14 pct., og her sætter Danmark sig på førstepladsen. , Virksomheders køb og salg via nettet. 2006, , Ser man i stedet på, hvor mange virksomheder der har modtaget mindst 25 pct. af de samlede ordrer via nettet, ryger Danmark ned på en andenplads. Seks procent har ordreindgang via nettet i den størrelse, mod et europæisk gennemsnit på tre procent. , Flere tal kan findes på Eurostats hjemmeside: , http://ec.europa.eu/eurostat, Detaljerede danske tal kan downloades fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk/it, under 'Befolkningens brug af internet' og 'Danske virksomheders brug af it'. , , , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort fredag 14. december 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-12-14-Danskerne-blandt-eus-flittigste-paa-nettet

Bag tallene

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Populære storfamilier

Næsten 15.000 børn bor i en storfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre bor under samme tag. Samtidig fortæller statistikken, at 2619 danske mænd bor i en tregenerationsfamilie sammen med svigerfar og svigermor., 7. maj 2005 kl. 0:00 , , Det er de færreste danske hjem, hvor hele tre generationer må dele pladsen på navneskiltet på hoveddøren. Men den gamle familieform, hvor tre generationer er fælles om hverdagen i det samme hus, er dog på ingen måde et overstået kapitel. Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten 15.000 børn bor i en tregenerationsfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre lever under samme tag. Det svarer til, at én pct. af samtlige hjemmeboende børn under 18 år lever i en tregenerationsfamilie. Tallet er opgjort pr. 1. januar 2005. , Mange indvandrere/efterkommere bor i tregenerationsfamilie, En hel del af de personer, som bor i en tregenerationsfamilie, er indvandrere eller efterkommere. , I alt 8664 personer bor sammen med egne børn og egne forældre i én husstand. Hver fjerde af disse personer er indvandrere eller efterkommere. Hvis man medregner ægtefæller og samlevere til de 8664 personer, når antallet af de såkaldte midterpersoner i tregenerationsfamilierne op på 14.672. , Hvis vi udelukkende fokuserer på de ægtepar/samlevende, som har børn og som bor sammen med begge parters forældre, afdækker statistikken en særdeles lille og eksklusiv gruppe. 34 personer (17 ægtepar/samlevende) bor i det, som man kan kalde en "udvidet storfamilie", og deler således samtalekøkken med børn, egne forældre samt partnerens/ægtefællens forældre. , Flest bor hos mandens forældre, Den mest børnerige tregenerationsfamilie består af syv børn under 18 år, to forældre samt bedsteforældrene. , Den midterste generation i tregenerationsfamilierne består i langt højere grad af par frem for enlige. Og det er mest almindeligt, at parret bor sammen med mandens familie. Af de 8664 personer, som bor sammen med egne børn og egne forældre, har de 6008 en samlever eller ægtefælle. Disse samlevere eller ægtefæller bor dermed i tregenerationsfamilie med svigerfar og svigermor. Statistikken fortæller, at over halvdelen af disse par - 3389 ægtepar/samlevende - bor hos mandens forældre, mens 2619 ægtepar/samlevende bor hos kvindens forældre. , 380 enlige fædre bor sammen med forældrene, Hvis vi sætter fokus på de enlige forældre i tregenerationsfamilierne, er det vel næppe overraskende, at et stort antal enlige mødre deler hus med egne børn og egne forældre. 2270 enlige mødre bor i tregenerationsfamilie, mens 380 enlige fædre bor i en husstand med tre generationer under samme tag - det svarer for begge gruppers vedkommende til en andel på to pct. af hele gruppen. , 140 personer under 20 år - næsten alle sammen kvinder - bor sammen med forældrene og egne børn. Seks personer bor i et registreret parforhold i en tregenerationsfamilie. , Det er først for nylig, at det er blevet muligt at belyse antallet af tregenerationsfamilier med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Derfor er det endnu ikke muligt at fortælle, om antallet af tregenerationsfamilier stiger eller falder i disse år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-07-Tre-generations-familie

Bag tallene

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 , , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 , , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Nye krav til international statistik

Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 , , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE. , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik. , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-30-Internationale-organisationer

Bag tallene

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 , , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. , , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. - i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit. , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina. , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt. , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen. Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina. , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 , , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter. , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet. , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene

Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 , , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation