Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 371 - 380 af 1132

    Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

    Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 ,  , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

    Bag tallene

    Kan statistik give bedre liv?

    FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-10-20-Verdensstatistikdag

    Bag tallene

    Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

    Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4,  , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

    Bag tallene

    Store prissving på børnepasning

    Prisen for at få sit barn passet i en vuggestue eller børnehave er i gennemsnit steget med 19 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen på en børnehaveplads steget med over 40 pct., mens et par kommuner er gået den modsatte vej og har valgt at sænke taksterne., 9. oktober 2005 kl. 0:00 ,  , Børnefamilier med flyttetanker bør hellere gøre lidt ud af at undersøge prisen for en plads i vuggestue eller børnehave i det nye lokalområde. I løbet af de seneste år er taksterne for en plads i daginstitution steget i vidt forskelligt tempo i landets kommuner. Samtidig bliver forskellene mellem de dyreste og billigste kommuner større og større.  , Hvis en familie med et enkelt vuggestuebarn valgte at flytte fra landets dyreste til landets billigste kommune, ville far og mor alt andet lige få frigivet knap 20.000 kr. i husholdningsbudgettet hvert år - alene i sparede udgifter til børnepasning. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. , Konstante prisstigninger i fem år, I denne tid er landets kommuner i færd med at fastlægge 2006-taksterne for en plads i daginstitution - og i mange kommuner vil taksten for en plads i den lokale daginstitution formentlig tage et pænt dyk næste år, fordi regeringen har sænket loftet for forældrebetaling fra 33 til 25 pct. af de samlede udgifter. Dette vil give kurven over takstudviklingen på daginstitutionsområdet et markant knæk, for priserne for en plads i vuggestue eller børnehave er hidtil kun gået én vej - opad. , Stigninger på 19 pct. , Hvis vi ser tilbage på de seneste fem år, har priserne for en plads i daginstitution været jævnt stigende. I perioden fra 2001 til 2005 er prisen for at få sit barn passet i vuggestue eller børnehave steget med i gennemsnit 19 pct. I den samme periode er det almindelige prisniveau i samfundet steget med 7 pct. Det er ikke muligt at sammenligne udviklingen i taksterne længere tilbage end 2001, da statistikken blev omlagt mellem 2000 og 2001. , Store kommunale forskelle, Den gennemsnitlige stigning i taksterne dækker imidlertid over store variationer på det kommunale danmarkskort. Uanset om vi taler om taksten på vuggestue- eller børnehavepladser, er der flere kommuner, hvor taksterne er steget med 30-40 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen for en vuggestueplads i gennemsnit steget med over 2000 kr. om året i de seneste fem år. Ballerup, Helsingør, Vordingborg, Brønderslev, Svendborg og Vejle har alle haft stigninger i vuggestuetaksterne på mellem 30 og 40 pct siden 2001. Hvis vi i stedet ser på børnehavepriserne har kommunerne Fjerritslev, Nørager, Skærbæk og Højreby alle haft stigninger i børnehavepriserne på mere end 40 pct. siden 2001. , Middelfart, Vejle og Gentofte er dyrest, I dag er den gennemsnitlige takst for en plads i vuggestue 2865 kr. om måneden, mens gennemsnitsprisen for en børnehaveplads er noget lavere, nemlig 1620 kr. om måneden. Men igen dækker gennemsnitstallet over markante geografiske forskelle. Vi skal således til Middelfart for at finde den højeste takst for en vuggestueplads. Her koster en vuggestueplads 3480 kr. om måneden. Herefter følger Vejle, Gentofte, Køge, Birkerød og Fredensborg-Humlebæk. , I den modsatte ende af listen finder vi Herlev med den billigste pris for en vuggestueplads, nemlig 1850 kr. om måneden, tæt forfulgt af Gladsaxe, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Hvidovre. På top-10 listen over kommuner med de billigste vuggestuepladser har københavnske omegnskommuner sat sig på de ni af pladserne. , Små kommuner sænker priserne, Endelig fortæller statistikken også, at der findes kommuner, som vælger at gå mod strømmen og sænke priserne. I Ryslinge kommune koster en plads i børnehave nu 230 kr. mindre om året end i 2001. Også i Rødekro Kommune er prisen på en plads i børnehave i dag lavere end for fem år siden., Statistikken belyser kommunernes grundtakst for en plads i vuggestue eller børnehave. I realiteten betaler mange familier dog en lavere pris på grund af de forskellige rabatmuligheder som søskenderabat og indkomstafhængig friplads. Samtidig fortæller statistikken ikke, hvorvidt takststigningen i den enkelte kommune hænger sammen med håndgribelige forbedringer i serviceniveauet som for eksempel indførelsen af pasningsgaranti. , Denne analyse omhandler kun vuggestue- og børnehavetakster. De såkaldte aldersintegrerede institutioner indgår derfor ikke i analysen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-10-09-Daginstitution-takster

    Bag tallene

    Der udgives flere og flere nye børnebøger

    På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann,  Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04,  ,  , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008.  , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

    Bag tallene

    Fakta om vinterferien: Flere går i biografen, tager på ferie og bliver udsat for indbrud

    Hjemlandet er danskernes favoritdestination efterfulgt af Spanien og Østrig, når 465.000 børnefamilier holder vinterferie i uge 7 og 8. Udlejning af sommerhuse får et nøk opad, biografsalene fyldes, og der begås flere indbrud i beboelser. Danmarks Statistik har samlet en række statistikker om danskernes vinterferie i denne artikel., 30. januar 2019 kl. 13:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 465.000 familier holder vinterferie, 464.679 danske familier har børn mellem 6 og 16 år og skal derfor sandsynligvis holde vinterferie i uge 7 eller 8. , Find din kommune her. , Familier med børn mellem 6 og 16 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44BA,  , Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne, I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.) , Læs mere her., Danskernes top 5 , rejsedestinationer, i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF1,  , Når vi rejer til udlandet, så foregår det ofte i fly eller bil, Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3,  , Store prisforskelle på hoteller, restauranter, tøj og sko blandt favorit-ferielandende, Der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. I Østrig og Italien er priserne på hoteller og restauranter 31 pct. under de danske, mens fx Norge er 9 pct. dyrere end Danmark.  , Bliv klogere på prisforskelle på hotel, mad, drikke, tøj og sko blandt danskernes favorit-vinterferiedestinationer her.  , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien og er ikke udtømmende., Mange danskere lejer et feriehus, Da vinterferien indtraf i 2018 steg antallet af danske gæster i udlejede feriehuse med over 500 procent fra før-ferie-niveauet på 4400 gæster til 28.800 ved toppen i uge 7. , Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i vinterferiens uge 7, hvor danskere står for knap 66 pct. af alle feriehusudlejninger. Til sammenligning er næsten 33 pct. af de lejede feriehuse i efterårsferien lejet af danskere, mens tyskere fx lejer 80 pct. af de danske feriehuse i sommerhalvåret uden for den danske skoleferie.  , Læs mere her. , Danske feriehusgæster i udlejede feriehuse. Februar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH4, 27 pct. af alle lange ferierejser i vinterferien var i Danmark, . Det gør hjemlandet til det mest populære rejsemål for danskerne i vinterferien. , Vinterferien er rekorduge for biograferne, Vinterferiens uge 7 er den uge på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter. Omtrent 658.000 solgte billetter blev det til i 2017, mod juleferiens 486.000 billetter. Dette mønster er ikke ukendt for filmproducenterne, der i 2017 lagde premieren på seks af de ti bedst sælgende film inden en ferie. , Læs mere om biografer i ferien her. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/BIO6,  , Vinterferien er indbrudstid, Antallet af indbrud stiger i vinterferien. I 2017 var der henholdsvis 734 og 742 indbrud i uge 7 og 8. Det er flere end i nabougerne 6 og 10, hvor henholdsvis 622 og 563 indbrud i beboelse blev anmeldt. I forhold til 2011 er antallet af indbrud i uge 7 og 8 tilsammen faldet fra lidt over 2.000 til knap 1.500. Den faldende tendens går igen for hele året. , Læs mere om indbrud – bl.a. hvor der er relativt flest – her., Kilde: Danmarks Statistik,  særkørsel på , kriminalitets-statistikken; statistikbanken.dk/straf10 ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-30-fakta-om-vinterferien-flere-gaar-i-biografen-tager-paa-ferie-og-bliver-udsat-for-indbrud

    Bag tallene

    Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

    Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

    Bag tallene

    Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

    Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2017., 31. august 2017 kl. 9:00 - Opdateret 5. december 2018 kl. 11:48 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik,  , www.statistikbanken.dk/OFF29, For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 437 kr. og 42 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af , ti overordnede udgiftsposter, . Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 161 kr. og 10 øre til alderdom, 86 kr. og 70 øre går til sygdom og invaliditet, og 85 kr. 75 øre går til familie og børn., Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige har 163 kr. og 78 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 42 øre og 23 kr. Også udgifter for 10 kr. og 78 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Grundskole­uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 126 kr. og 85 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 58 kr. og 24 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 31 kr. og 48 øre., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 37 øre, hvoraf de 10 kr. og 40 øre går til politiet, 6 kr. og 38 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 28 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 22 kr. og 92 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 93 øre., Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2017 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.114.250.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for lidt over 1.114 milliarder kr., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, , hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", , hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Jakob Krabbe på mail , JKN@dst.dk, eller tlf.: 39 17 33 57. , Tabel: Hvordan bruger det offentlige 1000 kr.? ,  , Social beskyttelse, 437,42, Sundhedsvæsen, 163,78, Undervisning, 126,85, Generelle offentlige tjenester, 121,47, Økonomiske anliggender, 63,73, Fritid, kultur og religion, 33,37, Forsvar, 22,92, Offentlig orden og sikkerhed, 18,38, Miljøbeskyttelse, 7,96, Boliger og offentlige faciliteter, 4,11, I alt , 1000,00

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-1000-kroner

    Bag tallene

    Nordens mødre bliver ældre og ældre

    Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

    Bag tallene

    Derfor flytter folk

    Ny statistik kan fortælle om folks motiver for at flytte. Statistikken har allerede vist sig nyttig i kommunernes planlægning og til forskning., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Når befolkningstallet pludselig falder i kommunen, begynder de kommunale politikere og embedsmænd som regel at klø sig eftertænksomt i nakken. For hvorfor flytter folk væk fra kommunen? Og hvem er det, der flytter? Hvor gamle er de, hvad er deres indkomst, har de børn, hvor flytter de hen osv.? Og for mange kommuner er der grund til at dykke ned i tallene, hvis konsekvensen af flyttemønstrene fx er, at skattegrundlaget i kommunen falder. , Tidligere kunne man ved hjælp af oplysninger i Danmarks Statistiks registre kun beskrive den enkelte person, der flyttede fra et sted til et andet. Men det sagde ikke meget om, hvilke motiver personen kunne have for at flytte. Det kan man til gengæld få indblik i med den nye statistik, Bevægelsesstatistik på familie- og husstandsniveau, der også kan sige noget om, hvorvidt det fx er hele husstanden, der flytter, eller om husstanden blot bliver berørt af en flytning. Ved at se på hele husstanden, kan man fx få svar på, om det er en hel familie, der flytter samlet til en ny bolig, eller om der kun er tale om, at manden flytter fra konen, at teenageren flytter hjemmefra, eller at mand og kone begge flytter, men til hver sin nye bolig. Desuden kan den nye statistik give oplysninger om de boliger, familierne flytter imellem (boligens størrelse, type, byggeår mm.). , Børnefamilier forlader Odense, I Odense har politikere og embedsmænd måttet se i øjnene, at antallet af gode skatteydere skrumpede ind, og befolkningstallet faldt i kommunen. At der flytter flere fra end til Odense er faktisk meget atypisk for en større by, derfor var der god grund til at sætte fokus på flyttemønstrene til og fra kommunen, fortæller Tina Slot, der leder kommunens statistikfunktion: , "Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er børnefamilierne, der flytter fra byen og de studerende, der flytter til byen. Den udvikling vil kommunen gerne standse, da de der flytter har højere indkomster end de, der kommer til. Odense tiltrækker unge mennesker, der skal have en uddannelse, men tallene viser, at de unge forlader byen igen, når de er færdiguddannede." , Af tallene kan der altså aflæses nogle signaler, som er politisk interessante for kommunen, og som den kan forsøge at handle på, så de uhensigtsmæssige flyttemønstre bliver brudt. , "Gennem tallene er vi fx blevet opmærksomme på, at det er de 25-34 årige børnefamilier, der forlader Odense. Desuden kan vi se, at de vælger at flytte til omegnskommunerne samt København og Århus. Netop nu er vi i gang med at analysere, hvad der tiltrækker familierne i omegnskommunerne," siger Tina Slot. , På den baggrund kan kommunalpolitikerne danne sig et billede af, om det er utilfredshed med kommunens serviceniveau - fx forskelle i kommuneskatten, takster på daginstitutioner, adgangen til og udbuddet af boliger, ejendomsskatten eller pladsgarantier på børneinstitutioner - der får folk til at flytte, eller om det bare skyldes familiemæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold. , Forskning i boligvalg, En undersøgelse fra Århus, som Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført, viser, at mange flytter til bebyggelser magen til dem, som de selv er vokset op i. Folk flytter altså til noget, som de kender. Der er dermed god grund til at beholde et lige så bredt boligtilbud, som det vi har i dag, konkluderer undersøgelsen. , Undersøgelsen bygger på interview med 800 personer, der er flyttet inden for de seneste to år. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistiks bevægelsesstatistik kunne Thorkild Ærø sikre sig, at han kom i kontakt med netop de personer, han gerne ville. Et kriterium var fx, at hele husstanden skulle være flyttet samlet til en tom bolig, hvor der altså ikke i forvejen boede andre. Samtidig blev der lagt vægt på at finde frem til de 25-40 årige, som var flyttet. Thorkild Ærø ville desuden i kontakt med folk, som var flyttet til helt bestemte områder i Århus; undersøgelsen skulle desuden dække flytninger til alle typer af boliger. , "Ud over at kunne konkludere, at folk orienterer sig mod noget de kender, når de vælger bolig, så viser undersøgelsen også, at folk generelt er meget glade for det område, de bor i. Og mange mener, at andres eventuelle negative opfattelser af området, er helt forkerte. Det gælder både folk, der skal forsvare et belastet kvarter, som de bor i, men også parcelhusejere oplever, at de må forsvare deres boligvalg over for venner, der fx bor i byen," siger Thorkild Ærø.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Folk-flytter

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation