Forside

Søgeresultat

Viser resultat 601 - 610 af 1128

Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstofforbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk, , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

Bag tallene

Hvornår kan man stole på statistik?

Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews. Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt., I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund. Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen. Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen. Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

Bag tallene

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark. De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

Boligerne er belånt mest i Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune

Omvendt har boligejerne på Frederiksberg, i København og på Læsø belånt boligerne mindst i forhold til boligens markedsværdi, viser tal fra Danmarks Statistik., 7. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Tanken om et stort boliglån kan give sved på panden hos mange. , Og det kan være problematisk, hvis boliglånet er stort i forhold til boligens værdi, og boligen på et tidspunkt taber værdi. Men hvor har husholdningerne lånt flest penge i boligerne i forhold til boligernes markedsværdi? Det kaster tal fra Danmarks Statistik lys over. , I Brønderslev, Vesthimmerlands og Varde Kommune har husholdningerne lånt flest penge sammenholdt med markedsværdien på boligerne, viser de nyeste tal, som er fra 2018. Belåningsgraden, altså hvor meget boligen er belånt i forhold til markedsværdien, var i gennemsnit i 2018 i Brønderslev på 60 pct., og i både Vesthimmerlands og i Varde Kommune var den på 57 pct., ”I de tre kommuner har husholdningerne i gennemsnit belånt boligerne mest i forhold til, hvad de rent faktisk er værd. Når vi kigger på de ti kommuner med højest belåningsgrad, så er det kommuner, hvor boligpriserne er steget mindre end i resten af landet de senere år,” siger Andreas Jensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Boligejerne skylder mindst i boligen på Frederiksberg, i København og på Læsø, I kommunerne Frederiksberg, København og Læsø var belåningsgraden lavest, og det var her, boligejerne skyldte mindst i boligen i forhold til boligernes markedsværdi., I 2018 var belåningsgraden på Frederiksberg 34 pct., og i både København og på Læsø var den 39 pct. i gennemsnit. , ”De fleste kommuner med lav belåningsgrad ligger i Region Hovedstaden, hvor boligpriserne også er steget forholdsvis meget de seneste år. Læsø, Ærø og Samsø er kendetegnet ved, at ejerne i højere grad er pensionister, som har afdraget gælden gennem mange år, så belåningsgraden er lav, selvom ejendommen ikke er steget så meget i pris,” siger Andreas Jensen. Han tilføjer, at boligmarkedet i København er lidt anderledes skruet sammen, og at det i mindre grad består af store villaer, men i højere grad af andelsboliger og ejerlejligheder, hvilket kan påvirke gennemsnittet., Faktaboks: Husholdningernes gæld og friværdi, Husholdninger i denne statistik omfatter alle familier, hvor mindst én person ejer fast ejendom (inkl. andelsboliger). Derfor kan husholdningerne godt eje flere boliger, for eksempel et hus og et sommerhus. , I statistikken indgår både husholdningens samlede gæld i alle ejede boliger og boligernes markedsværdi. , Størstedelen af husholdningerne ejer en enkelt bolig, men der indgår i statistikken også husholdninger, der ejer flere huse eller for eksempel store landbrugsejendomme, som derfor kan påvirke gennemsnittet. , Boligens værdi og gæld er tilknyttet personer i bopælskommunen, også selvom boligen ikke ligger i bopælskommunen., Mest friværdi i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, Kigger vi udelukkende på boligernes friværdi (som er det beløb, man står tilbage med, når man sælger sin bolig), er friværdien højest for husholdningerne i Gentofte, Rudersdal og I Hørsholm. Friværdi udregnes ved at trække gæld i boligen fra boligens værdi. , Friværdien lød i gennemsnit i Gentofte Kommune i 2018 på ca. 3,6 mio. kr., i Rudersdal Kommune på ca. 3,2 mio. kr. og i Hørsholm Kommune på ca. 2,7 mio. kr. , De tre kommuner med gennemsnitlig lavest friværdi i boligen i 2018 var Struer (ca. 784.000 kr. i gennemsnit), Bornholm (ca. 785.000 kr. i gennemsnit) og Frederikshavn (ca. 790.000 kr. i gennemsnit). , Friværdien kan desuden godt opgøres foreløbigt for 2019, fordi Danmarks Statistik netop har opdateret tal for ejerboligernes markedsværdi. Gæld for 2019 bliver dog først opdateret i slutningen af 2020. , Find flere tal om friværdi og gæld i Statistikbanken her., Størst belåning i kreditforeninger efterfuldt af pengeinstitutter, Tallene viser også, hvordan gælden i ejerboligerne er fordelt over forskellige typer lån i husholdningerne. Størstedelen af gælden er kreditforeningslån (ca. 88 pct.) efterfulgt af lån i pengeinstitutter (ca. 12 pct.). , ”Det skyldes, at 80 pct. af boligværdien kan optages som realkreditlån, mens banklån er med til at finansiere resten af boligen og ofte afbetales først,” siger Andreas Jensen. , Bankgælden var i 2018 størst i Region Midtjylland, hvor den udgjorde 13,9 pct. af det samlede boliggæld, mens den var mindst i Region Nordjylland, hvor den lå på 7,9 pct. i gennemsnit. Find flere tal om bankgælden i statistikbanken , her, ., Gæld i boligen på landsplan er 1,2 mio. kr., Hvis vi ser på den absolutte gennemsnitlige gæld i boligerne, tegner der sig et andet billede, end når vi sammenholder boliggælden med markedsprisen. I alt havde husholdningerne på landsplan en gennemsnitlig gæld i boligen for 1,2 mio. kr. i 2018., Den største gennemsnitlige gæld i absolutte tal var i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. I Gentofte var der i gennemsnit ca. 2,6 mio. kr. gæld, og i både Rudersdal og Hørsholm var der i gennemsnit ca. 2,4 mio. kr. gæld. , ”Generelt er husene belånt mest der, hvor huspriserne er højest, og den høje gæld er ofte også forbundet med høj friværdi og høje indkomster, som det er tilfældet i de tre kommuner,” siger Andreas Jensen., På landsplan var de kommuner, der havde mindst gæld i boligen i absolutte tal Ærø (ca. 610.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit), Læsø (ca. 630.000 kr. gæld i boligen i gennemsnit) og København (ca. 810.000 kr. i gennemsnit gæld i boligen). , En væsentlig forudsætning for at kunne optage lån er tilbagebetalingsevne. Derfor er der også stor sammenhæng mellem indkomstniveauer og lånemuligheder. Se mere om indkomstniveauer i statistikbanken , her, ., Du kan selv dykke ned i statistik om gæld, bolig og friværdi i statistikbanken , her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Andreas Jensen. Har du spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte ham på AEJ@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-07-boligerne-er-belaant-mest-i-broenderslev-vesthimmerlands-og-varde-kommune

Bag tallene

Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder. , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, . , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022, , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

Bag tallene

Kvinder bliver ansat og mænd fyret

Finanskrisen raser, og ledigheden stiger. Men for kvinderne ser jobsituationen knap så sort ud som for mændene. De seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at de danske arbejdspladser ansætter kvinder og fyrer mænd., 2. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er sidste ciffer i dit personnummer et lige tal, har du i øjeblikket lettere ved at få job, end hvis det er ulige. De seneste tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser nemlig, at kvinderne trodser den finansielle krise og bliver ansat, mens mændene derimod får en fyreseddel., Således blev der 11.000 flere arbejdsløse mænd fra tredje til fjerde kvartal i 2008, mens der blev 7.000 færre arbejdsløse kvinder. Dermed er arbejdsløsheden for mænd for første gang i tre år højere end for kvinder., - Mændene er overrepræsenteret i flere af de fag, der er hårdest ramt her i finanskrisen, og generelt går det bare ikke særlig godt i den private sektor. Til gengæld er der stadig mangel på omsorg og pleje i det offentlige, hvor der traditionelt er flest kvinder ansat, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet., Arbejdsløsheden blandt mænd faldt for et år siden, Arbejdsløshedstallene i arbejdskraftundersøgelsen er ikke korrigeret for sæsonudsving, men sammenligner man udviklingen fra tredje til fjerde kvartal 2008 med udviklingen i den samme periode året før, er billedet ændret., Fra tredje til fjerde kvartal 2007 faldt antallet af arbejdsløse mænd med 10.000. I samme periode i 2008 gik det i stik modsat retning med 11.000 flere arbejdsløse mænd. Det er ikke et nyt fænomen med færre arbejdsløse kvinder fra tredje til fjerde kvartal. Faldet i arbejdsløsheden for kvinder aftog dog en smule i 2008 i forhold til året før., - Det er i øjeblikket primært personer med lavt uddannelsesniveau, der mister deres arbejde, og i særlig grad de yngre. Blandt de yngre lavtuddannede er der ikke lige så mange kvinder som mænd. Yngre kvinder er typisk højere uddannede og finder derfor ansættelse i mere sikre brancher med længere varslingstider på fyringer end mændene, fortæller økonom i AErådet, Erik Bjørsted., Flere kvinder i beskæftigelse, Mens arbejdsløsheden samlet steg med 4.000 personer, faldt beskæftigelsen med 9.000 fra tredje til fjerde kvartal 2008. At stigningen i arbejdsløsheden ikke er den samme som faldet i beskæftigelsen hænger sammen med, at beskæftigelsen godt kan falde uden, at arbejdsløsheden stiger tilsvarende. Hvis mange fx går på pension, vil de ikke længere være en del af de beskæftigede, men heller ikke være en del af de arbejdsløse., Mændene har det uden tvivl hårdest med 20.000 færre beskæftigede, hvorimod kvinderne trodser den negative udvikling på arbejdsmarkedet og går den helt modsatte vej med 11.000 flere i arbejde. Til sammenligning blev der 10.000 færre beskæftigede mænd i samme periode i 2007, mens 6.000 kvinder blev ansat. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså øget markant., Det er især branchen , handel og transport mv., , der ansætter kvinder, mens mændene får fyresedlen. Således var der 25.000 færre beskæftigede mænd fra tredje til fjerde kvartal 2008 inden for , handel og transport mv., , der blandt andet tæller mandefag som fragtvognmænd, skibsfart og bilhandel, men også detailhandel og post., 26.000 kvinder fik job i handel og transport, Netop detailhandel og post kan være forklaringen på, at bemærkelsesværdige 26.000 kvinder i samme periode fik job i samme branche. Beskæftigelsen stiger i denne branche til jul hvert år, men stigningen i 2008 var altså en smule større end året før., - Det er det absolut største ansættelsesboom for kvinder i en enkelt hovedbranche fra tredje til fjerde kvartal 2008. For bare et år siden blev kun 2.000 kvinder ansat i branchen , handel og transport mv., , siger fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, Danmarks Statistik., Han påpeger, at beskæftigelsen også er steget fra 3. til 4. kvartal 2008 i hovedbranchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, . Her er i alt 12.000 flere blevet ansat., Af andre hovedbrancher, hvor kvinder har fået job, og mænd er blevet fyret, er bl.a. , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, samt , finansiering og forsikring, ., Danmark skiller sig ud, Selv om der for første gang i flere år er flere arbejdsløse mænd end kvinder i Danmark, er de fleste af resultaterne i den danske arbejdskraftundersøgelse ikke specielle for Danmark i forhold til fx Sverige og Norge. Der er nemlig flere arbejdsløse mænd end kvinder i alle tre nordiske lande., Men på ét område skiller Danmark sig markant ud fra sine skandinaviske brødre. Danmark melder om flere beskæftigede kvinder, og her kan de svenske og norske kvinder slet ikke følge med. Mens der er blevet 10.000 flere beskæftigede kvinder i Danmark fra tredje til fjerde kvartal 2008, mistede 60.000 kvinder i Sverige og 4.000 kvinder i Norge deres job i samme kvartal., , , , Hvis du vil videre:, Se de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/125, ., Læs også mere om arbejdskraftundersøgelsen på , www.dst.dk/aku, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst fuldmægtig Laurits Rauer Nielsen, tlf. 39 17 34 98, , lrn@dst.dk, , eller journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09, , aty@dst.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 2. april 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-02-Kvinder-bliver-ansat

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation