Forside

Søgeresultat

Viser resultat 811 - 820 af 1014

Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

Bag tallene

Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1, , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

Bag tallene

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse, 2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene

Personer med lave indkomster oplever oftest problemer med boligen

Problemer såsom støj fra naboerne, forurening og kriminalitet opleves væsentligt oftere af personer, der har lave indkomster end af dem, der tjener over medianindkomsten. Også på tværs af ejerforhold og på tværs af socioøkonomisk status er der markante forskelle., 1. juni 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Vores bolig og placeringen af denne kan være årsag til både megen glæde men også en del problemer i form af for eksempel nabo- og trafikstøj, forurening og kriminalitet. Et særudtræk af , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, viser, at opfattelsen af disse problemer varierer i forhold til faktorer som indkomst, boligens geografiske placering og ejerforhold., Ser man for eksempel på husstandenes kvaler med deres boliger i forhold til deres indkomster, er det gruppen med de laveste indkomster, der i 2020 meldte om flest problemer. Dette gælder på tværs af alle de boligproblemer der er spurgt ind til. Forskellen på top og bund er størst ved spørgsmålet om problemer med støj. Gruppen med de laveste indkomster melder om problemer i næsten så dobbelt høj grad, som det er tilfældet i gruppen med færrest problemer, der er gruppen med de højeste indkomster., Levevilkårsundersøgelsen:, Levevilkårsundersøgelsen , er en stikprøveundersøgelse, der foretages hvert år i alle EU/EØS-lande. Der indsamles oplysninger om såvel husstanden som om de enkelte husstandsmedlemmer. I den danske undersøgelse indgår oplysninger fra omkring 6.200 husstande omfattende ca. 14.000 personer. Én person svarer på vegne af hele husstanden på spørgsmål om sig selv, sin husstand og andre husstandsmedlemmer. Fordi, der er tale om en stikprøveundersøgelse, er alle resultater i denne artikel forbundet med statistisk usikkerhed. Spørgeskemaet og mere information om undersøgelsen kan findes på emnesiden for, Levevilkårsundersøgelsen, ., Gruppen, hvor færrest meldte om problemer med støj og manglende lys i boligen, er gruppen med de højeste indkomster. Husstandene i denne gruppe ligger dog lidt højere end mellemindkomstgruppen, når det gælder spørgsmålet om forurening. De ligger desuden ret tæt på mellemindkomstgruppen, når det kommer til problemer med kriminalitet. , ”Generelt gælder det nok, at man med penge har bedre mulighed for at købe sig til lys og stilhed, men der er jo fortsat risikoen for indbrud. Og hvad angår forurening, er det primært et problem i den laveste indkomstgruppe, mens det virker til at være ens på tværs af mellem- og højindkomstgrupperne,” siger dataansvarlig Daniel F. Gustafsson. , Folkepensionister melder langt sjældnere om problemer med støj end studerende, Når man betragter opfattede problemer med bolig eller nabolag ud fra socioøkonomisk status, var det i 2020 blandt folkepensionister, der var færrest meldinger om kvaler. Dette gælder uagtet, om det drejer sig om problemer med støj, kriminalitet, forurening eller mængderne af lys i deres bolig. Det er i forhold til spørgsmålet om støj, at der er størst forskel målt i procentpoint på folkepensionisterne og de andre grupper. Gruppen, hvor flest meldte om problemer med støj, er studerende. Mere end hver fjerde studerende oplevede støj som et problem for dem selv eller deres naboer. Blandt folkepensioner var det mindre end hver tiende. , Den næstestørste forskel mellem top og bund i en kategori finder man i spørgsmålet om kriminalitet. Her er det mindre end hver tyvende folkepensionist, der oplevede problemer med dette i forhold til deres bolig. Gruppen ledige ligger øverst i dette spørgsmål. Her er det mere end hver tiende husstand., ”På tværs af alle de spørgsmål om boligproblemer, vi stiller i , Levevilkårsundersøgelsen, , synes folkepensionisterne at have mindre at bemærke end de øvrige samfundsgrupper”., ”Det faktum, at gruppen per definition er ældre og dermed har haft tid til at finde og måske købe en bolig, de godt kan lide at bo i, kan være med til at forklare resultatet,” siger Daniel F. Gustafsson. , Boligejere oplever færre problemer i deres bolig end lejere, I 2020 meldte mere end hver fjerde husstand i lejede boliger, at støj fra blandt andet naboer, industri eller trafik var et problem i deres område. Blandt boligejere var det hver ottende husstand. Også i forhold til ting som forurening, mangel på dagslys i boligen og kriminalitet i nabolaget var der stor forskel afhængigt af, om der var tale om en husstand i en lejebolig eller i en ejerbolig. Vedrørende kriminalitet oplevede mere end hver tiende husstand i en lejebolig, at det var et problem i nabolaget, mens det gjaldt for hver tyvende blandt boligejerne. Uanset ejerforhold til boligen var det dog støj, der gav anledning til flest tilfælde af problemer i boligen for både ejere og lejere. , ”Undersøgelsen kan ikke sige, i hvor høj grad de beskrevne problemer påvirker folk. Men om ikke andet synes data at vise, at lejere oftere opfatter at blandt andet støj, forurening og kriminalitet kan være et problem i deres nabolag,” fortæller dataansvarlig Daniel F. Gustafsson og fortsætter:, ”Det vi kan se i data er, at det i høj grad er i de tætbefolkede områder at folk oplever de her problemer. Det er jo også i de områder, hvor der er mere trafik, og boligerne er desuden ofte karakteriseret ved at være etageboliger med få værelser på ikke så mange kvadratmeter.", Data til artiklen stammer fra , Levevilkårsundersøgelsen 2020, og er leveret af specialkonsulent Daniel F. Gustafsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte ham på dfg@dst.dk eller telefon 20 51 64 72.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-06-01-personer-med-lave-indkomster-oplever-oftest-problemer-med-boligen

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig., , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

Bag tallene

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

Bag tallene

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken. , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 , , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2, , , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille , , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5, pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48, pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget. Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

Bag tallene

Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation