Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 831 - 840 af 1130

    Øget eksport står bag ca. 40 pct. af væksten i beskæftigelsen efter finanskrisen

    Fra 2013 til 2016 kan omkring 40 pct. af væksten i beskæftigelsen knyttes til øget eksport, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 3. juli 2018 kl. 8:00 ,  , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Eksport stod for 42 pct. af stigningen, mens 29 pct. af beskæftigelsesvæksten fulgte af stigende investeringer. , Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel., Det viser analysen, , Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Analysen knytter som noget nyt udviklingen i beskæftigelsen til fire efterspørgselskategorier, så det bliver muligt at vurdere, om den øgede beskæftigelse skyldes eksport, investeringer, privat eller offentligt forbrug. Tallene er udregnet på baggrund af Danmarks Statistiks in-put-output-tabeller og skal tolkes med en vis forsigtighed. , ”Det er nyt, at vi kæder udviklingen i beskæftigelsen sammen med hovedkomponenterne i efterspørgslen og på den måde kan vurdere, hvad udviklingen skyldes,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Rørmose, der har skrevet analysen., Under den økonomiske krise var det også især eksporten og investeringerne, der trak udviklingen i beskæftigelsen. Dengang dog ned i stedet for op. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det produktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen., Hvis du har spørgsmål til analysen eller ønsker kommentarer, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Peter Rørmose på 39 17 38 62 eller , prj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-07-03-oeget-eksport-staar-bag

    Pressemeddelelse

    Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

    Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.).,  I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation