Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 231 - 240 af 2606

    NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

    Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014

    17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18861

    Nyt

    NYT: Hver sjette jobsøgende har søgt arbejde i over et år

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025

    19. februar 2026, I fjerde kvartal 2025 havde 17 pct. af 15-64-årige jobsøgende, som ikke var i beskæftigelse, været jobsøgende i over 12 måneder, svarende til 41.000 personer. Andelen var højest blandt de 55-64-årige og de 45-54-årige med hhv. 27 pct. og 26 pct. Blandt den yngste aldersgruppe, 15-24 år, var andelen med jobsøgning i mere end 12 måneder kun 6 pct., idet 63 pct. var jobsøgende i under to måneder, sammenlignet med 45 pct. på tværs af alle aldersgrupper. Det var blandt de 55-64-årige, at andelen med jobsøgning i mindre end to måneder med 24 pct. var lavest., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, En ud af fire ubeskæftigede søger arbejde, I fjerde kvartal angav 24 pct. af de ubeskæftigede, dvs. ledige og personer uden for arbejdsstyrken, at de søgte et arbejde. Det svarer til , 215.000 , personer, hvoraf 177.000 var ledige iht. AKU-definitionerne, mens de resterende 38.000 befandt sig uden fra arbejdsstyrken. 73 pct. af de ubeskæftigede søgte ikke arbejde, mens de resterende 4 pct. havde fundet et arbejde, men ikke var startet endnu. Andelen, der søgte arbejde, var højest for de midterste aldersgrupper, 25-34 år og 35-44 år, med hhv. 32 pct. og 33 pct., hvilket afspejler, at forholdsvis mange uden job i disse aldersgrupper aktivt søger arbejde. Andelen, der ikke søgte arbejde, var højest blandt den ældste aldersgruppe på 55-64 år, hvor 87 pct. ikke søgte arbejde. Dette afspejler blandt andet, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Uddannelse er årsag til, at mange ikke søger arbejde, Igangværende uddannelse var den hyppigste årsag til, at ubeskæftigede personer ikke søger arbejde, selvom de pågældende svarede, at de gerne vil have et arbejde. 56.000 personer angav uddannelse som den primære hindring, hvilket udgør 29 pct. af gruppen. Derudover angav 54.000 personer eget helbred eller handikap som årsag, mens 42.000 peger på andre årsager. 8.000 personer angav omsorgsforpligtelser eller andre familiemæssige årsager, mens 8.000 nævnte manglende relevante jobmuligheder. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Syv ud af 10 der ikke søger arbejde, ønsker heller ikke et arbejde, Af de ubeskæftigede, der ikke søgte arbejde, var det 71 pct., der heller ikke ønskede et arbejde, svarende til 469.000 personer. Når man ser på årsagerne til ikke at ønske et arbejde var pension og uddannelse de hyppigst angivne forklaringer med hhv. 30 pct. og 44 pct. Derudover angav 11 pct. egen sygdom eller handicap som årsag, mens relativt få pegede på pasningsansvar, andre personlige årsager og andre familiemæssige årsager., Årsager til ikke at ønske et arbejde,  , 4. kvt. 2025,  , Antal personer, Pct., Søger ikke et arbejde, i alt, 661.000,  , Ønsker et arbejde, 192.000, 29,1, Ønsker ikke et arbejde, 469.000, 70,9,  ,  ,  , Årsag til at man ikke ønsker arbejde,  ,  , Uddannelse, 139.000, 29,7, Egen sygdom eller handikap, 52.000, 11,2, Omsorgsforpligtigelser, 9.000, 1,9, Andre familiemæssige årsager, 3.000, 0,7, Andre personlige årsager, 12.000, 2,5, Pension, 208.000, 44,4, Andre årsager, 45.000, 9,6, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025, 19. februar 2026 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54041

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation