Søgeresultat

Publikation: Danmarks areal

Der er opdeling på amter, hovedstaden, bykommuner, sognekommuner og sogne, og der er også opgivet folketal.

https://www.dst.dk/pubomtale/20702

Publikation

Publikation: Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede

Folketallet og Befolkningstilvæksten;

https://www.dst.dk/pubomtale/19256

Publikation

Statistikdokumentation: Navne

Statistikken er baseret på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR) som opgjort i befolkningsstatistikken, hvor væsentligste kilde til usikkerhed på befolkningstallet er forsinket registrering af udvandrede.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/navne

Statistikdokumentation

NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

Innovation i erhvervslivet 2022

Innovation i erhvervslivet 2022, Samlet set har 46 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2020-2022. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 24 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med sidste innovationsundersøgelse er der et lille fald i andelen af innovative virksomheder fra 48 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Udgifter til innovation steg fra 2020 til 2022, Innovationsundersøgelsen viser, at driftsudgifter til innovation sammenlagt har været på 10,9 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 37 pct. eller 2,9 mia. kr. siden sidste innovationsundersøgelse i 2020. Her var den største post til løn og sociale udgifter. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 12,6 mia. kr., hvilket er et fald på 4 pct. eller 0,5 mia. kr., siden sidste undersøgelse. Flest penge gik til køb af eksterne rettigheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2023 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38274

Nyt

NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51725

Nyt

Det lille nummer gør en stor forskel

Nu trykker vi på nogle taster i Danmarks Statistik, hvis vi vil opgøre befolkningstallet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-03-27-det-lille-nummer-gor-en-stor-forskel

Rigsstatistikerens klumme

Eksperimentel statistik

Tilbageførelse af det aktuelle nationalregnskabs befolkningstal (HNRB)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/eksperimentel-statistik

NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30249

Nyt

NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51272

Nyt

NYT: Stigning i serviceerhvervenes produktion

Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2025

Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +4,1 % , 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 steg produktionen i serviceerhvervene med 4,1 pct., sammenlignet med første kvartal 2025. Branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, oplevede en vækst på 8,7 pct., mens især et fald på 5,9 pct. i branchen , information og kommunikation, trak ned i den samlede produktion. Med denne offentliggørelse nedjusteres serviceerhvervenes produktion og omsætning i første kvartal 2025 markant, hvilket især skyldes reviderede oplysninger fra virksomheder i den store transportbranche. Produktionen inden for, transport, steg 12,5 pct. i andet kvatal 2025, mens der var en tilbagegang på 0,5 pct., hvis man ser på serviceerhvervene ekskl. transport. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antal handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Øget fokus på produktion og omsætning inden for serviceerhvervene, Dette er den anden kvartalsvise artikel om udviklingen i serviceerhvervenes produktion og omsætning, som sætter øget fokus på en del af det danske erhvervsliv med stor betydning for Danmarks økonomi. Serviceerhvervene udgør ca. en tredjedel af den samlede produktion i Danmark. Den store branchegruppe , transport, , der bl.a. indeholder , søtransport af gods, , udgør over en tredjedel af produktionsindekset for serviceerhvervene. Da udviklingen inden for transport ofte er anderledes end i resten af serviceerhvervene, giver det anledning til også at se særskilt på , serviceerhvervene ekskl. transport, . , Fald i omsætningen i 2. kvartal 2025, Mens produktionsindekset for serviceerhverv steg 4,1 pct. i andet kvartal 2025, faldt omsætningsindekset 2,2 pct. Produktionen i de enkelte servicebrancher beregnes ved at dividere omsætningen med et tilhørende prisindeks. Når omsætningen falder, mens produktionen stiger, betyder det, at der samlet set har været faldende producentpriser i serviceerhvervene i perioden., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2025,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 2. kvartal 2025, 2. kvartal 2025,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 4,1, 8,6, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -2,2, 4,3, 1, Faste priser. , 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2025,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 2. kvartal 2025, 2. kvartal 2025,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 4,1, 8,6, Transport,  , 36, 12,5, 16,7, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -0,5, 4,2, Hoteller og restauranter,  , 4, -2,0, -1,0, Information og kommunikation,  , 18, -5,9, -0,5, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, 8,7, 15,5, Vidensservice ,  , 19, -0,6, 2,7, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, 2,2, 7,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +4,1 % , 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. september 2025 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55959

Nyt