Søgeresultat

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet.

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

Verdensmål Indikator: 3.3.2 - Tuberkulosetilfælde

Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk i november 2024 og sat i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.3.4 - Hepatitis B tilfælde

Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk i november 2024 og sat i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-4

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

Fornavne - nyfødte 2024, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023,  ,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Emma, 445, 16, (5),  , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3),  , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2),  , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4),  , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1),  , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7),  , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9),  , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8),  , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10),  , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14),  , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6),  , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11),  , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15),  , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13),  , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12),  , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18),  , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20),  , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16),  , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17),  , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19),  , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21),  , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24),  , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22),  , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28),  , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36),  , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26),  , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23),  , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30),  , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25),  , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29),  , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34),  , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27),  , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31),  , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46),  , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37),  , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33),  , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35),  , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47),  , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32),  , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39),  , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44),  , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45),  , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42),  , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41),  , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38),  , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40),  , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68),  , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43),  , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67),  , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49),  , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Ledigheden steg med 300 i september

Arbejdsløsheden (md.) september 2025

Arbejdsløsheden (md.) september 2025, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 400, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 600. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på dagpenge, Fra august til september steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 300, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 100. Herefter var der 75.800 fuldtidsledige på dagpenge og 12.600 fuldtidsledige på kontanthjælp., Stigende ledighedsprocent for kvinder og for de 25-29-årige, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 3,1 pct. for kvinder, mens den forblev uændret på 2,8 pct. for mænd. Fordelt på aldersgrupper steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige, mens den forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige nu med 4,9 pct. , Ledighedsprocenten steg i København og faldt i Vest- og Sydsjælland, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Byen København og i Københavns omegn, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Vest- og Sydsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende otte landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, nu på 3,7 pct. i september., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juni, juli og august er opjusteret med hhv. 100, 100 og 200 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 29. september. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra august til september i denne offentliggørelse er en nedjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for august, som blev offentliggjort 10. oktober: , Indikator tyder på lille stigning i ledighed, en , (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:297)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Juni, Juli, Aug., Sep.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,6, 87,9, 88,2, 88,5, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,9, 77,1, 77,4, 78,1, 2,5, 2,6, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,3, 68,5, 68,7, 69,4, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,6, 8,6, 8,8, 8,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,8, 10,7, 10,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,9, 6,8, 6,4, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,6, 43,8, 44,0, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,1, 44,2, 44,5, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, 16-24 år, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,5, 15,7, 15,7, 15,9, 4,8, 4,8, 4,8, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,9, 27,0, 27,2, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,7, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 15,0, 14,9, 14,9, 14,8, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,9, 10,0, 10,1, 10,0, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,6, 3,6, 3,6, 3,6, 3,7, Københavns omegn, 9,3, 9,5, 9,5, 9,5, 3,2, 3,3, 3,2, 3,3, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,3, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,8, 7,7, 7,8, 7,7, 2,8, 2,7, 2,8, 2,7, Fyn, 8,0, 8,1, 8,2, 8,2, 3,3, 3,3, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,8, 3,0, 3,1, 3,1, 3,1, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,8, 8,7, 8,7, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2025 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50110

Nyt

Kvadratnet

Indbyggertal på 1km celler

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

Verdensmål Indikator: 3.3.1 - HIV-infektioner

i november 2024 og sat i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-1

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

Middellevetid 2020/2021

Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

Lønindeks 2. kvt. 2025

Lønindeks 2. kvt. 2025, Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 4,8 pct. Lønudviklingen er aftagende i såvel private , virksomheder og organisationer, som , kommuner, , , regioner, og , stat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 6,6 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,0 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i andet kvartal 2025 med en stigning på 3,4 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , kultur, fritid og anden service, , hvor lønningerne steg 2,2 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2025, 2. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,0, 2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 2,6, Bygge og anlæg, 4,0, 2,7, Handel og transport mv., 3,9, 3,4, Information og kommunikation, 3,8, 2,9, Finansiering og forsikring, 3,3, 2,7, Ejendomshandel og udlejning, 4,4, 2,3, Erhvervsservice, 4,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 5,5, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 4,5, 2,2, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,2, 1,9, Regioner, 8,0, 6,6, Kommuner, 6,5, 5,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49539

Nyt

Lærervejledning

Opgaverne refererer ofte til sammenligning mellem fx byer eller kommuner med forskellige indbyggertal og tydeliggør, at man ikke ukritisk kan sammenligne antal, fx antal kriminelle, uden at tage højde for indbyggertal ved at omregne til andele som pct. eller antal pr. 1.000 indbyggere.