Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5001 - 5010 af 5895

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16, , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1, , Februar, 6, 13, 15, 3, , Marts, 0, 14, 13, 0, , April, 6, 15, 37, 9, , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt

NYT: Byggeriets konjunkturer i vater

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017

30. maj 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på minus 6 i maj ligesom i april - og ligesom i maj 2016. Dermed ligger byggeriets konjunkturindikator særdeles stabilt på samme niveau som det seneste halvandet år., Forventninger til beskæftigelsen rammer som regel plet, Målingen i februar af forventet udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder (februar-april) viser et sæsonkorrigeret nettotal på 9. Ved målingen i maj af samme periodes faktiske udvikling er nettotallet på 11. Det er en fin overensstemmelse, som bekræftes af historisk analyse af tal for de to indikatorer, faktisk og forventet beskæftigelse. Der er en korrelation på 0,94 i de ikke-sæsonkorrigerede tal og 0,93 i de sæsonkorrigerede tal - når de to serier sammenlignes med tre måneders forskydning. , Faldende beskæftigelsesforventninger og mangel på arbejdskraft, Ovenfor ses det, at de sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger fra midten af 2016 er i en nedadgående trend. Dette er et mønster, der går igen i indikatoren for , arbejdskraftmangel som produktionsbegrænsende faktor, . Den har vist en stigende tendens siden 2014 og frem til september 2016, hvor 24 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, angav mangel på arbejdskraft. Herefter har der været en faldende tendens, og i maj er indikatoren på 19 pct. Se yderligere tal i statistikbanktabellen , KBYG33, ., Ordrebeholdningen er stort set uændret, De to indikatorer, som udgør den sammensatte konjunkturindikator, er stort set uændrede i forhold til april. Beskæftigelsesforventningerne er faldet fra 8 til 7, og omvendt er vurderingen af ordrebeholdningen steget fra minus 20 til minus 19. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 7, -19, -6, , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5, , Februar, 9, -17, -4, , Marts, 8, -15, -4, , April, 8, -20, -6, , maj, 7, -19, -6, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Byggeentreprenører har positive forventninger for første gang siden juli 2016, Den sammensatte konjunkturindikator i , ikke-sæsonkorrigerede, tal er uændret på nettotallet 2 som i maj sidste år. Blandt brancherne ligger byggeentreprenørerne højest med nettotallet 8, hvilket er en pæn udvikling i forhold til maj sidste år, hvor tallet var 1. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Bygge og anlæg i alt, 2, -16, -14, -8, -2, -2, 2, Byggeentreprenører, 1, -10, -14, -7, -3, -10, 8, Anlægsentreprenører, -4, -22, -26, -14, -5, 3, -5, El-installation mv., 6, -3, -1, 4, 0, 3, 1, Vvs- og blikkenslagerforretninger, 8, -10, -2, -15, 1, 1, 7, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., 2, -4, -5, -5, 1, -5, 1, Maler- og glarmestervirksomhed mv., -1, -41, -26, -21, -13, -5, -1, Murere, 1, -29, -20, -8, 5, 3, 4, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., 5, -37, -36, -12, -1, 5, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23000

Nyt

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

19. november 2018, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24601

Nyt

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19308

Nyt

NYT: Fald i omkostninger ved jern- og stålkonstruktioner

Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner med 3,4 pct. I samme periode faldt omkostningerne ved asfaltarbejde med 0,9 pct., og betonkonstruktioner faldt med 0,1 pct., mens de steg med 0,8 pct. for jordarbejde. Indekset for vejarbejde, som er sammensat af asfaltarbejde, jordarbejde og betonkonstruktioner, faldt med 0,1 pct., Årligt fald i omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner, I forhold til fjerde kvartal 2014 faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner 4,6 pct., mens de faldt med 2,4 pct. for asfaltarbejde. I samme periode steg omkostningerne ved jordarbejde med 2,8 pct., og betonkonstruktioner steg med 0,9 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde steg med 0,2 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg, , , Jord-, arbejde, , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2009, 1. kvt., 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19, , 2. kvt., 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64, , 3. kvt., 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24, , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt., 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58, , 2. kvt., 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80, , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95, , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt., 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00, , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60, , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53, , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt., 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21, , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96, , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15, , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt., 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58, , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70, , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83, , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89, , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99, , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79, , 4. kvt., 171,60, 182,45, 164,85, 161,50, 124,71, 174,65, 2015, 1. kvt., 172,39, 179,06, 164,96, 162,67, 124,99, 173,61, , 2. kvt., 173,06, 182,16, 164,95, 161,86, 124,99, 175,12, , 3. kvt., 175,03, 179,70, 166,34, 159,57, 124,99, 175,18, , 4. kvt., 176,35, 178,15, 166,26, 154,13, 124,99, 175,05, , , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2015, 4. kvt., 0,8, -0,9, -0,1, -3,4, 0,0, -0,1, , , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2015, 4. kvt., 2,8, -2,4, 0,9, -4,6, 0,2, 0,2, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2015, 1, 4. kvt., 176,55, 178,22, 166,64, 154,64, 124,99, 175,23, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for anlæg, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20637

Nyt

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014

2. juni 2015, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20660

Nyt

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

30. januar 2015, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet. , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013, , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013, , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Industrien forventer fald i investeringer

Industriens investeringsforventninger marts 2021

Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, 23. april 2021, I marts 2021 viste den seneste undersøgelse af industrivirksomhedernes investeringsforventninger, at der i 2021 forventes et fald i investeringerne på 14 pct. i forhold til investeringerne i 2020. Dette fald i 2021 kommer efter et 2020 med høje investeringer. Investeringsforventningerne for 2020 viser en vækst på 12 pct. i forhold til 2019. Faldet i 2021 betyder ikke, at investeringerne i kroner og øre vil blive negative, men at de relativt set vil være lavere end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Faldet i 2021 skyldes især branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, De forventerede investeringer i 2021 falder kraftigst i branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, , der blandt andet omfatter fødevare- og medicinalvirksomheder. Med store investeringer i 2020 (46 pct.) er det ikke overraskende, at forventningerne til investeringerne falder til minus 30 pct. i 2021. Større opkøb i medicinalindustrien i 2020, som har været omtalt i medierne, spiller formodentlig ind på resultatet., Der er også negative forventninger i , mellemproduktindustrien, (minus 7 pct.), mens de to sidste branchegrupperinger har positive forventninger i 2021 i forhold til 2020. , Investeringsgodeindustrien, forventer en stigning på 10 pct. og , varige forbrugsgoder, forventer en stigning på 37 pct. Hvilke produkter de enkelte branchegrupperinger indeholder, er beskrevet i , Kilder og metoder, . , Nøgletal for investeringsforventningerne, I tabelform vises nøgletallene for de seneste tre års vækstrater i investeringerne. Raterne er beregnet på grundlag af tal fra , regnskabsstatistikken, fra 2019. , I statistikbanken findes flere tal for , Industriens investeringsforventninger, ., Forventninger til industriens investeringer. Samlet industri og fire sektorer, , Årlig , investerings-, Årlig vækst, , Opgørelse, 2019, , 2019, (måling -, mar. 2020), 2020, (måling - , mar. 2021), 2021 , (måling - , okt. 2020), 2021, (måling - , mar. 2021), , mio. kr., pct., Industri, 26, 457, -2, 12, -16, -14, Investeringsgodeindustri, 6, 449, 13, -12, -4, 10, Mellemproduktindustri, 8, 791, 0, -9, 16, -7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 615, 9, 10, 27, 37, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 10, 065, -14, 46, -38, -30, Anm.: I tallet for den samlede industri er inkluderet olieraffinaderier foruden de fire sektorer. Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, og er vægtgrundlaget for vækst-beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, Industriens investeringsforventninger marts 2021, 23. april 2021 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32073

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation