Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2581 - 2590 af 2988

    NYT: Flere anmeldte indbrud i beboelse

    Kriminalitet (år) 2025

    19. februar 2026, I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end i 2024. Det svarer til en stigning på 9 pct. Samtidig faldt antallet af anmeldelser for indbrud i forretning, virksomhed mv. med 1.047 (13 pct.) mens antallet af anmeldelser for indbrud i ubeboede bebyggelser ligeledes faldt med 385 (5 pct.). Set over de seneste 10 år er antallet af anmeldte indbrud næsten halveret fra 60.136 i 2016 til 30.825 2025. Faldet fordeler sig med 16.003 (50 pct.) færre anmeldte indbrud i beboelse, 7.787 (52 pct.) færre anmeldte indbrud i forretning, virksomhed mv. og 5.521 (42 pct.) færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser. Faldet ses særligt i årene 2016 og frem til 2021. Herefter har antallet af indbrud ligget nogenlunde på samme niveau. I 2025 var hovedparten (83 pct.) af alle anmeldte straffelovsforbrydelser ejendomsforbrydelser, hvor indbrud er en blandt flere underkategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i indbrud i beboelse i fire ud af fem regioner, I fire ud af fem regioner er der sket en stigning i anmeldte indbrud i beboelse fra 2024 til 2025, og det er alene i Region Syddanmark, at der ses et fald (5 pct.) I Region Hovedstaden er stigningen på 11 pct., i Region Sjælland 35 pct., i Region Midtjylland 10 pct. og i Region Nordjylland 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, Stigning i vold og seksualforbrydelser, Der er sket en stigning i volds- og seksualforbrydelser over de seneste 10 år. Efter et lille dyk fra 2023 til 2024 er der igen en stigning i 2025. Der har således været 2.436 flere anmeldelser om vold, heraf bl.a. 937 flere anmeldelser om trusler og 993 flere anmeldelser om vold mod privatperson (straffelovens §§ 244, 245 og 246), og 1.173 flere anmeldelser om seksualforbrydelser, heraf bl.a. 658 flere anmeldelser om blufærdighedskrænkelser og 245 flere anmeldelser om voldtægt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Stigning i anmeldelser af salg af narkotika, I 2025 var der 1.703 anmeldelser af salg af narkotika, hvilket er samme niveau som i 2024, hvor der var 1.700 anmeldelser. Set over de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser af salg af narkotika fra 851 anmeldelser i 2016 til 1.703 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Kriminalitet (år) 2025, 19. februar 2026 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53285

    Nyt

    NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

    Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

    11. juni 2025, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51320

    Nyt

    NYT: Sygefraværet faldt i 2024

    Fravær fra arbejde 2024

    6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52863

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation